Velkommen til Sporskiftet

Sporskiftet er et sted for folk, der interesserer sig for modeltog. Vi huser Danmarks største debatforum om dette emne, men vi har også en stribe blogs, hvor brugerne fortæller om deres projekter med tog, en kalender med oversigt over begivenheder af interesse for modeltogsfolket, og en wiki, der vokser støt og roligt.

Du behøver ikke være registreret bruger for at kunne læse med på Sporskiftet - men du skal registreres, hvis du vil være med til at skrive og redigere i indholdet. Du bliver oprettet som bruger ved at klikke på "Opret konto" i logind boksen øverst i venstre spalte.

  • Nytår 2026

    Så er nok et år gået, og et nyt er netop kommet til.

    I det store perspektiv har 2025 været mere end begivenhedsrigt med store omvæltninger ikke mindst i den del af verden, hvor vi hører til. På Sporskiftet har der været mere stille og roligt - ingen revolutioner eller omvæltninger her. Vi har dog udvidet lidt og sagt velkommen til Spor1Nyt, der nu bor på samme servere som Sporskiftet selv. Lad os håbe, det må blive til glæde for alle de, der interesserer sig for modeller i de store størrelser.

    Der kommer fortsat spændende nyheder til det danske marked, og mon ikke, det også vil fortsætte ind i 2026? Den myreflittige Gert er allerede godt i gang, så nu er listen med produktnyheder for 2026 godt i gang med at vokse. Det bliver spændende at se, hvad der dukker op.

    Lad os håbe, at 2026 også bliver et nogenlunde roligt år for os her i Danmark uden alt for voldsomme begivenheder.

    Godt nytår til alle!

    Webmaster

  • Uregelmæssigheder forude

    De kommende dage vil Sporskiftets drift være mere ustabil end vanligt.

    Serverne, der driver Sporskiftet, står i Webmasters kælder. Her skal vi i gang med en større ombygning, der involverer at rive vægge ned, lave nyt badeværelse - og ikke mindst, få lavet et stort, dejligt rum til den kommende modelbane. Det har længe stået på ønskesedlen, men nu skal det være.

    Serverne skal derfor flyttes til et mindre støvfuldt område. Det arbejde er gået i gang, men de sidste flytninger, der vil ske over den kommende uges tid, vil give mærkbart flere forstyrrelser i driften end vanligt. Webmaster beklager.