Et spørgsmål fra Loftbanen

Hej alle Sporskiftere

Der er jo sket lidt ændriger her på siden. Som man siger, forandring fryder. Jeg er ikke nogen haj udi i blogs osv. så jeg er frygteligt i tvivl om jeg skal begynde at skrive nyt fra loftbanen som blog, fortsætte min tråd i forummet, eller om jeg bare skal glemme det og ikke skrive noget. Hvad synes I?

Jeg kan ikke lige gennemskue dette blog halløj, da det som sagt er nyt for mig.

Top

Den Vestjyske Længdebane.

Banen der går fra Holstebro til Varde over Ringkøbing blev åbnet i 2 tempi.
Første del Holstebro - Ringkøbing åbnedes for drift d. 31 marts 1875.
Anden del Ringkøbing – Varde blev åbnet for publikum d.8 august 1875.
Oprindelig havde der været planer om en let hestebane fra Struer til Esbjerg (pris 2.848.000 kr.) men i rigsdagssamlingen 1867 – 1868 blev der fremlagt forslag om en lokomotivbane fra Holstebro – Esbjerg. Denne stadfæstedes ved lov d. 24 april 1868.

Top

Köf 3 fra "Skagensbanen"

Privatbanelok udgivet af ROCO i tidernes morgen - dog ikke i 3 leder udgave!!

Så hvorfor ikke lige tage en sådan udfordring op...

Modellen iøvrigt ombygget til 3 leder med f.eks kørelys/kabinelys og rotorblink!!

Der er flere billeder på min hjemmeside ( cvvest. ) under link!

Håbede jeg kunne overføre større billeder hertil -men da jeg langtfra er "computernørd"

er det desværre ikke lykkedes endnu.......

Top

Glyngøre

Glyngøre ligger i det nordlige Salling ved Sallingsund, og var endestation for Sallingbanen fra Skive til Glyngøre. Gennem næsten 100 år var den også færgeby med forbindelse til Nykøbing M, hvortil man overførte specielt post- og godsvogne.

 

Glyngøre Havn

Top

Skive H

Skive H ligger på strækningen mellem Viborg og Struer. Den er i dag en almindelige gennemkørselsstation, men var tidligere en større station, hvorfra Sallingbanen og den private Vestsallingbanen (SVJ) udsprang.

Top

Sallingbanen

Sallingbanen var en DSB strækning, der løb gennem den nordlige del af Salling og kaldes derfor også Nordsallingbanen. Den blev anlagt i 1884, og løb fra Skive H til Glyngøre. I 1885 blev banen forlænget med en færge fra Glyngøre til Nykøbing Mors, hvor der blev anlagt en station og et lille sporareal. Det var meningen, at banen skulle føres videre over Mors, men det skete aldrig.

Top

Danske jernbanestrækninger

Danmark har haft et meget fintmasket jernbanenet - faktisk var vi i begyndelsen af forrige århundrede det land i verden, der havde mest jernbane i forhold til vores størrelse. For at holde styr på de mange spor, plejer man at dele nettet op i forskellige strækninger.

For privatbaner er en strækning normalt blot opkaldt efter banen. Hos DSB følger opdelingen som regel byggetidspunktet, så man på den måde har fået nogle strækninger, der ikke nødvendigvis virker særligt logiske, når man ser på dem i dag.

Top

Forum om wikien

Der er begyndt at opstå diskussioner om indretning og brug af wikien i forskellige tråde: Det er naturligvis i orden, for der har ikke rigtigt været andre muligheder, men der er nu oprettet et forum under "Andre områder", der er specielt beregnet til at diskutere wikien. Her kan vi så i fællesskab finde frem til en god måde at organisere tingene.

Top

Omlitreringen 1965

Omkring 1960 besluttede man i UIC at indføre såkaldt EDV litrering - populært det vi kalder UIC eller computerlitrering

Den skulle starte i ca 1965 og været afsluttet i 1969,og selvfølgelig ville der jo være noget plus minus.

Da godsvogne er den vogntype der er mest anvendt til grænseoverskridende trafik er det så ganske klart, at det var dem der holdt først for - så generelt skulle man så starte på det i 1965.

Og så alligevel ikke - nogle tyvstartede hvis man kan kalde det det

Top

Sundbybanen, et K-skinneanlæg, epoke III b

Der er nogen gode muligheder i blog-sektionen. Så derfor lægger jeg efterhånden min anlægsbeskrivelse ind her i stedet for.

De første overvejelser;

Overskriften melder ud med hvad det bliver for en bane. Helt fra starten, allerede inden jeg overhovedet vidste hvor meget plads jeg ville få, blev der lagt nogen ting fast.

Top