Jernbanen kommer til Varde i 1874, da Den Jyske Sydbane får endestation i byen. Allerede året efter åbnes strækningen Varde - Ringkøbing, men disse baner får ikke den store betydning handelsmæssigt. Derfor kæmper byen for at få baner mod nordvest og øst.
Det lykkedes i første omgang at få en bane til Nr.Nebel, åbnet 1903. Men planerne om en bane mod øst udmyntede sig i første omgang i en bane fra Tistrup til Grindsted. Denne var med i den store jernbanelov fra 1908 og ovenikøbet med det store statstilskud på ⅔ af anlægsomkostningerne (Loven blev vedtaget d. 27 maj 1908). Varde by og Ribe Amt gik sammen med flere små kommuner i kamp mod "Tistrupbanen" og efter en del trakasserier (underskriftsindsamling, nægter at betale tilskud til banen m.m.) endte det med at Varde by d. 4 juni 1915 opnåede eneretsbevilling på en bane Varde - Grindsted.
Ganske kort tid efter blev banen udstukket og licitationen afholdtes i januar 1916. Firmaet Hoffmann & Sønner fik arbejdet, men pga. krigen opstod der mangel på både materialer og mandskab (sikringsstyrken). Derfor blev arbejdet indstillet i foråret 1916. Man havde på det tidspunkt lagt ca. 5 km skinner. Det viste sig at man alligevel kunne skaffe skinner, dog til en noget højere pris end budgetteret. Så der kom igen gang i arbejdet. De første 5 km var lagt fra Grindsted og nu fortsatte arbejdet frem mod Gravlunde. Samtidig begyndte man arbejdet fra Varde mod Gravlunde. Mandskabsmanglen kunne man ikke gøre noget ved, så man måtte ty til maskinkraft ved sorteringen af gruset og gravkøer til udgravningerne.
Alt i alt betød dyrtiden, at banen kom til at koste lidt over 3.25 mio. kr. noget mere end de ca. 1.4 mio. kr. der var budgetteret med.
Den 12 april 1919 afholdtes den højtidelige indvielse og dagen efter åbnedes banen så for almindelige rejsende.
Banen kendetegnes i hele sin levetid af den billige drift, men alligevel havde den røde tal på bundlinien allerede fra sit 3 laveår. Dette bevirkede at man allerede i 1930erne begyndte at tale om nedlæggelse, men banen reddes af 2 verdenskrig.
Efter krigen søger man efter flere besparelser, men et samarbejde med VVGJ bliver ikke til noget. Istedet indføres der i 1952 fælles administration med VNJ. Året efter træder et egentligt fællesskab i kraft.
I privatbanekommisionens betænkning fra 1954 endte banen i gr. 2. gruppen af baner der får endnu en chance. Så garantien forlænges i 1956 til d. 1 april 1966. Da denne udløb fik banen alligevel lov til at fortsætte til 1970.
I begyndelsen af 1970 fremsættes der et forslag om at VaGJ skal overtage strækningen Grindsted - Bramming når DSB lukker denne. I den forbindelse forlænges kommunegarantien til marts 1972. Men året efter i maj 1971 kommer så det triste budskab banen skal nedlægges d. 31 marts 1972.
Allerede i slutningen af 1972 var sporoptagningen til ende, dog bevaredes et stykke af banen som industrispor (DOMI - biler).
Banens kælenavn var: "Den stille bane"
Stationer og holdepladser.
Varde H. (Va)
Gellerup (Ge)
Skonager
Næsbjerg (Næ)
Biltoft (Bi)
Øse (Øs)
Nordenskov (Nk)
Bolhede (Bo)
Gravlund (Gr)
Ansager
Mølby Kro (Mk)
Mølby (Mø)
Adelvej (Ad)
Tyndkjær (Ty)
Eg (Eg)
Jerrig (Je)
Loft (Lo)
Byvænget
Grindsted (Gi)
0 kan lide