Næste projekt på Loftbanen bliver Schmidts Spinderi og Klædefabrik. Det bliver en ½ reliefmodel, bygget sammen af 2 Kibri byggesæt, henholdsvis model nr. 9810 og 9811. De er relativt nemme at dele på midten, og gøre dobbelt så lange. Det er kun taget der skal skæres, og så evt. endevæggene. Dog ikke i mit tilfælde. Jeg skal bruge modellen som radiatorskjuler, derfor bliver den en mastodont på 110-120 cm. Den ser umiddelbart ret simpel ud at gå til. Væggene skal have en vask med noget lysegråt til fugerne, og så en tørbørstning med sort, for at gøre den mere snavset.

Tirsdag d. 13/3/2012 - 16:51
Det drejer sig om området omkring savværket. Billederne er godt nok ikke helt nye længere, men der er ikke sket væsentlige ting i området siden. Dette område vil snart blive opprioriteret.