Hej venner.
Jeg er nu kommet lidt videre, og har fået lagt hele strækningssporet for DSB delen af mit anlæg. Indtil videre ser anlægget noget spartansk ud, da jeg endnu ikke har påbegyndt landskabet, men det er noget af det næste der vil ske, sammen med baggrunden som i første omgang vil blive en svag blå farve, senere måske noget mere raffineret. Det har været en lang vej at nå her til, bla. pga. manglende byggetid. Der mangler endog en del ledningsføring før sporet kan tages i brug fuldt ud.
For at få anlægget til at være i vater hele vejen rundt, benytter jeg mig af et laservaterpas. Det har været en stor hjælp under bygningen, især da jeg har sprunget fra den ene ende af anlægget til den anden igennem byggeprocessen. Man siger jo gerne at det rigtige værktøj gør det halve arbejde, hvilket jeg kun kan være enig i. Desværre har jeg ikke altid haft det optimale værktøj til min rådighed
Den sidste del af strækningssporet, er sporet omkring savværket og frem til indkørslen til Brandlund station. På denne del af strækningen ligger sidesporet ind til savværket og der krydses med sporet mod Korsbæk og en lille å. Broen jeg har brugt er fra Faller. Jeg overvejer at male den om og patinere den, men det må vente lidt. Den trekantede plade kommer til at huse savværket, som kommer til at generere en del vognladninger til bla. møbelfabrikken i Toftebjerg. Rangermaskinen fra Brandlund vil hente og bringe vogne til og fra Savværket og i Brandlund vil vognene blive indrangeret i godstogene til de respektive destinationer.
Til slut kan vi lige tage et kig på en af prøvekørslerne på det nye spor. Her er det D maskinen med godstog mod Skovby, hvilket er en skjult opstillingsbanegård, placeret ca. 45 cm. under toget, så der venter toget 5½ omgange i helixen før det ankommer hertil.
For sporplan over mit anlæg, se her: http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr/trafikide-og-sporplan-dennis-sm%C3%A5-baner
Nu begynder havesæsonen snart, så der vil nok ikke ske meget på anlægget det næste halve års tid. Forventningens glæde er den største af alle glæder, som man siger, så jeg vil glæde mig over hvor jeg er nået til nu, og ikke mindst til at komme igang igen når lejligheden byder sig.
Tak fordi du kigger med.
Hilsen Dennis
Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr
DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.
humpel1x
Sweden
Indlæg: 4
Hej Dennis!
Hold da helt op hvor bliver det flot. Et utroligt fint håndværk. Din hellix er bare helt i top, er bare misundelig
Glæder mig til at følge dit videre forløb.
Hilsen Lars HHK
DennisTR
Lokomotivfører
Tølløse
Indlæg: 1.132
Tak Lars
Det er rart at I kan lide hvad jeg laver. Glæder mig til at vise de næste fremskridt når jeg når så langt.
Det ved jeg (fra velunderrettet kilde)
Hilsen Dennis
Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr
DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.