Fra Loftbanen til Mortens Märklin Modulbane

For meget længe siden, blev Loftbanen nedlagt. Hen over sommeren 2018 blev den pillet ned stump for stump. Reddet blev, hvad reddes kunne.

Af resterne opstår nu en række moduler, der på sigt skal blive en Færgehavn med station, inspireret af den hedengangne Nyborg Færgehavn. Byggeriet af modulkasser har fundet sted i den dejlig varme sommer. Standardmodulerne er 60 x 120 cm. Så er der enkelte specialmoduler. 2 stk. færgelejer på 60 x 165 cm. Et smalt spormodul på 13 x 165 cm, samt et modul til drejeskive og remiseområdet på 120 x 120 cm.

Loftbanen afgår en stille død.

Jeg er efter længere tids overvejelser nået frem til, at Loftbanen som I kender den dør. Jeg har ikke bygget på den i meget lang tid, og ryggen fortæller mig at jeg heller ikke kommer til det. Hvad så? vil nogen måske spørge! Andre er ligeglade...

Et stykke med by

Jeg har hen over sommeren gået og puslet med et stykke af den indre by i Christianshavn. Jeg har egentlig lovet mig selv ikke at vise det frem endnu, men jeg kan ikke dy mig for at vise et par nærbilleder fra baggården. Jeg skal nok ved en senere lejlighed vise hele sammenhængen. Indtil da er her et par billeder fra gården bag Tværgade.

Billede

Endnu en Konge i H0

Som mange andre før mig, mindes jeg turene med DSBs jernbanefærger. Jeg har i mange år gerne villet bygge en, men tænkt at det var for svært og dyrt. Men min lyst har ovemandet mig og jeg er gået i gang med et færgeprojekt. Der er heldigvis flere før mig der har bygget færger i H0 og derfor er der hjælp at hente, både på nettet og via kontakt til ligesindede.

Jeg har valgt at lægge ud med Kong Frederik IX. Det er der masser der har gjort før mig så det er i sig selv ikke spændene. Jeg vil dog alligvel trætte jer med lidt løbende opdateringer på mit projekt.

Gæster på Loftbanen

Den 22. april havde jeg fornøjelsen af et fornæmt besøg på Loftbanen. Der kommer sjældent andre end mig, og i år er der ikke sket meget på banen. Ikke desto mindre havde Jernbanomanisk Selskabs øvrighed lagt vejen forbi, for at kigge nærmere på det langt fra færdige anlæg. Det var et par hyggelige timer, hvor selskabets ene medlem fik prøvet kræfter med bestigelsen af det svært tilgængelige anlæg.

Baneskråning

Efter frygtelig lang stilstand på Loftbanen, er det igen blevet muligt at arbejde lidt videre. Det er næsten et år siden jeg sidst har lavet noget, så det er svært at komme igang igen. Jeg har, som trofaste læsere ved, utrolig mange løse ender. Og jeg er ikke bleg for at starte nye projekter op. Sidste år lavede jeg Severinsens Elektromekaniske Etablisement, og i forbindelse med det også lidt baneskråning ud mod stationsarealet. På den modsatte side af bygningen og mine boligblokke skulle der være en meget stor skråning ned mod en lang dobbeltsporet skinnestrækning.

Severinsens Elektromekaniske Etablisement Aps

Jeg har efterhånden utrolig mange løse ender på min bane. Ting jeg er gået igang med, som endnu ikke er færdigjort. Med det slået fast, fandt jeg det ikke videre dumt at begynde på endnu en ny ting. Jeg har længe gået og kigget på en mærkeligt udeffineret stykke bag perronerne, ved siden af mine 3 boligblokke. Et område som jeg ikke har vidst hvordan jeg skulle "lukke" Jeg havde et stykke vej der enten skulle slutte der, eller fortsætte, uden at jeg havde en plan for hvorhen.

Loftbanen status film februar 2013

Her følger en lille film, hvor man, med det trænede øje, kan se en status for Loftbanen. Jeg vil i forvejen advare mod dårlig kameraførring, rysten, hurtigt zoom, dårlig belysning, autofocus, autohvidbalance, sært format (mast 16:9 ?) og sikkert meget andet. Det er første forsøg, så det kan være det bliver bedre med tiden.

Here goes: http://www.youtube.com/watch?v=i9sXxGwVAZA&feature=youtu.be

Christianshavn Hovedbanegård

Efter snart 2 års inaktivitet, i forholdet til hovedbanegården, er lysten nu vendt tilbage til, forhåbentligt, at færdigøre denne del af anlægget. projektet opdeles i 2 etaper. 1. etape bliver selv hovedbanegården, samt vejen foran denne. 2. etape bliver peronnerne samt hallerne over disse. Der er lavet meget på begge dele, men der er enormt mange løse ender.

Schmidts Spinderi & Klædefabrik

Næste projekt på Loftbanen bliver Schmidts Spinderi og Klædefabrik. Det bliver en ½ reliefmodel, bygget sammen af 2 Kibri byggesæt, henholdsvis model nr. 9810 og 9811. De er relativt nemme at dele på midten, og gøre dobbelt så lange. Det er kun taget der skal skæres, og så evt. endevæggene. Dog ikke i mit tilfælde. Jeg skal bruge modellen som radiatorskjuler, derfor bliver den en mastodont på 110-120 cm. Den ser umiddelbart ret simpel ud at gå til. Væggene skal have en vask med noget lysegråt til fugerne, og så en tørbørstning med sort, for at gøre den mere snavset.