Tirsdag d. 6/1/2009 - 23:45 Er blevet opfordret til at vise sporplan til det anlæg jeg er i gang med nu. Den findes længere inde i tråden.
Men her følger så et kort oprids af banens baggrund. Hvis man går meget op i korrekte tog og køreplanskørsel, så tror jeg det er en god ide først at have nogen overordnede ideer med hvad det er man vil med sit anlæg.
Banen bliver indrette i et 14 kvm. rum og bliver med to "etager" i første omgang. Kan evt. på sigt udvides med en ekstra "etage" til en lille sidebane/privatbane også.
Anlægget bliver bygget op som en enkelkeltsporet hovedbane, med station i den ene ende og opstillingsbanegård med vendesløjfe i den anden ende ("hovedlandet").
Rent tidsmæssigt snakker vi sidste halvdel af 1950´erne/første halvdel af 1960´erne. Det var jo lige i den periode der for alvor begyndte at komme gang i hjulene igen, efter de "magre" år under besættelsen og efterkrigsårene. Det der var med til at sætte det hele i gang og ikke kun i Danmark, men i en stor del af Europa, ja det var Marshallhjælpen. Det betød for alvor at landbruget blev mekaniseret (tænk bl.a. bare på de utallige Fergusontraktorer der efterhånden overfløddiggjore hestene i landbruget og betød at der kunne produceres mere) og vel indirekte gav skubbet til at Danmark udviklede sig fra et landbrugsland til et industriland. De mange industrivirksomheder betød at der skulle bruges flere hænder, og det betød efterhånden ændrede kønsrollemønstre op igennem 1960´erene. Konen kom efterhånden mere og mere væk fra de hjemlige kødgryder. Det betød efterhånden mere velstand og dermed at folk fik råd til bil. Det var jo ikke så godt jernbanemæssigt, men har valgt at det ikke skal skinne for meget igennem på modelbanen. I Tyskland oplevede de "Wirtshaftswunder" og det betød bl.a. at der kom gang i den tyske eksport.
Rent materielmæssigt befinder vi os i perioden hvor dieseltrækkraften så småt begyndte at gøre sig gældende, men det er stadig sådanne at dampen har noget at have skullet sagt.
Der bliver en afstikker til nye tider med MA-lyntoget, det første blev leveret i 1963. Men der gås ikke op til litra MZ, og der blev i øvrigt kun leveret 4 stykker til DSB i 1967. De begyndte først for alvor at markere sig fra 1968-70, og gjorde dermed en ende på damptogsdriften i Dannmark.
Men ellers bliver der naturligvis den gænse epoke III diesel.
Der kører stadig diverse Q-vogne i godstogene, enkelte HJ-vogne er ved at slå igennem (de blev som bekendt ombygget fra Q-vogne). Og enkelte moderne godsvogne er også ved at markere sig, nemlig litra T, senere Ks og forskellige lukkede stålgodsvogne, bl.a. litra HS-T. Der kommer naturligvis også udenlandske typer, specielt tyske vogne.
Af personvogne bliver der gjort en lille afstikker op til en enkelt af de første B-vogne der blev leveret i 1964. Ellers bliver det litra Cc, CL, Cp og CM sammen med AV der dominerer persontogene og var de mest typiske personvogne i perioden. Vogne fra CA-klanen kommer der et par stykker af. Der kommer også lidt internationale vogne, bl.a. en svensk AB-vogn samt en tysk B-vogn og AB-vogn (Bauart 1935) og en sovevogn.
Af togtyper kører der både eksprestog, hurtigtog, standsende persontog (bumletog), internationale tog og naturligvis lyntog.
Den store station på anlægget bliver Sundby, og som navnet lyder, ligger den ud til vandet. Der er helt klart hentet lidt inspiration i Helsingør, omend at pladsforholdende sætter sine begrænsninger.
Herfra er der med en enkeltsporet jernbanefærge forbindelse til Sverige Det er med Svea fra HH-overfarten og efter ombygningen i 1957. Færgen er i model godt 80 cm lang og er enkeltsporet, hvilket gør det nemmere at have med at gøre fremfor der er sporskifter inde i billedet. Der kan holde 2½ personvogn eller ca. 7 godsvogne på færgen, hvilket er meget passende.
Der vil blive overført en del godsvogne ligesom i virkeligheden. Det bliver fx. svenske O-vogne tømmer og forarbejdet træ fra Sverige, autotransportvogne med VW-bobler til Sverige, diverse andre lukkede og åbne godsvogne (både tyske og danske).
Samt de internationale personvogne (den svenske AB-vogn, F5-pakvognen samt de tyske Bauart 1935 B- og AB-vogne). En dansk RIV-mærket AV- eller CC-vogn kunne også overføres.
Sundby har alle tænkelige faciliteter, såsom skoler, sygehus, uddannelsessteder og forskellige virksomheder både indenfor service, men også handel og industri. Endelig er der også et sommerhusområde i udkanten af byen. Kombineret med færgeoverfarten, giver det grundlag for en hel del persontrafik med tog. Færgen gør desuden at der er en hel del transittrafik igennem Sundby med godsvogne og især af udenlandske vogne men også en del danske. En vis del af den tyske og danske eksport til Sverige og Skandinavien går nemlig også igennem her, pga. kapacitetsproblemer andre steder. Fra Tyskland bliver der bl.a. sendt biler (specielt VW-bobler) og maskiner. Fra Danmark er det landbrugsvarer, fisk og maskiner.
Det giver anledning til DB-vogne og meget belejligt er der et stort udvalg af tysk rullende materiel i H0. Af danske vogne bliver det især IB-vogne, IKG og IKT, IAK-vogne (kødtransport), indlejede IFL-vogne, PB-vogne med maskindele (i kasser), GS-vogne og HD-vogne.
Desuden ligger der også nogen virksomheder i Sundby, der har sporforbindelse til banen.
Nævnes kan "Kulimporten A/S", der får losset kul fra skib og ind på kullageret. Herfra bliver kullene med havnekran læsset over i åbne højsidede godsvogne (typisk PB- og PER-vogne) og videre ud i landet til kunderne. Da forholdene er lidt trange i Sundby, ligger Kulimporten ret tæt på færgelejet og færgeperronen, hvilket ofte fører til passagerklager over kulstøv på tøjet! Leveringen af kul sker især maskindepoter rundt omkring og til forskellige andre kullagre.
Sundby er lige netop gået over til elektricitet og dermed er brugen af bygasværk næsten stoppet helt. Men ikke mere end at der af og til ankommer en gastankvogn med gas hertil, for at supplere elforsyningen op (dette fandt også sted i virkeligheden) bl.a. i Ribe. Rent tidsmæssigt stoppede brugen af bygasværker omkring 1960. Her opvarmede gasværkerne kullene til omkring 1000 grader, hvorved der opstod gas og som biprodukt koks, tjære mm. Pladsen kommer dog ikke til at tillade det nu snart udtjente gasværk i Sundby.
Den absolut helt store virksomhed i Sundby er Andelsslagteriet, der beskæftiger rigtig mange personer. Der er en meget stor eksport herfra, så der er en livlig transport af hvide vogne. Både af IA-kødvogne, IB-kødvogne, svenske H-vogne og IKG/IKT. Vognene bliver dels både sendt med færgen over til Sverige og videre ud i hovedlandet og sydpå til Tyskland. Køerne/grisene bliver nu leveret til slagteriet med landevejstransport ude fra oplandet. De sidste dyretransporter med Q-vogne ophørte for nogle år siden. Men pga. stigende godsmængder, er der til gengæld nu god brug for Q-vognene som alm. godsvogne.
Af faciliteter til persontogene råder Sundby Station over tre perronspor. Perronsporet ved spor 1 bliver efter planen 2 m. Det rækker til de store tog der måtte komme. Spor 2/3-perronen er 1,5 m. Kommer der et tog ind med 4 personvogne + rejsegodsvogn, må sidste personvogns dør evt. holde udenfor perronen (dette skete også i virkeligheden).
Da man naturligvis kan få sendt sin bagage som rejsegods med toget, blot ved at indlevere den i rejsegodsekspeditionen i hovedbygningen, er der også en elektrisk perronvogn med vogn(e) der udelukkende kører med rejsegods frem tilbage til togene. Nogen passagerer der skal fra Sundby og videre ud mod hovedlandet, vælger at sende rejsegodset 1-2 dage i forvejen, så man er sikker på det er fremme når man ankommer til bestemmelsesstationen med toget. Den mest typiske rejsegodsvogn på Sundbybanen, er ECO-vognen. Den er nemlig stor og rummelig.
Dog går tendensen i retning af at man selv tager sin bagage med sig i togene. Visse tog har af den grund ikke rejsegodsvogn med. Derfor er en ECO-rejsegodsvogn også set i brug som togførervogn, i et af de mange godstog til/fra Sundby. MO-vognen har et mindre rejegodsrum og det bliver også i vid udstrækning benyttet, således at fx en EH-vogn kan spares.
Desuden er der posthus med eget sidespor. Der bliver bl.a. overført en DH-postvogn til/fra Sverige med post fra Sverige til endelig sortering på Sundby posthus, inden det går videre til hovedlandet. Endelig er der også en postvogn i fast løb fra Sundby og videre ud i hovedlandet. Den bliver enten koblet på et af eksprestogene eller et af hurtigtogene med MO. Naturligvis har man også her en elektrisk perronvogn med hængere, til at transportere postsækkene til/fra posthuset og til/fra postvognen i et af perronsporene.
Der er også et stort pakhus til stykgods. Og naturligvis en lille læssevej med kran til vognladsningsgodset, men forholdene er trange.
I forbindelse med færgen vil der blive lavet et lille perronspor, således at visse tog kan have direkte forbindelse til/fra færgen. Fra perronen kan man gå direkte ombord på færgen via en lille gangbro.
Pga. af trafikken, er der også et maskindepot med 21 m drejeskive i Sundby. Men det er ikke et af Statsbanernes største. Depotet har tre pladser, men remisen er siden blevet udvidet bagtil, så der på ét spor kan holde to små maskiner eller én stor. Udover kul-, vand- og sandforsyning til dampen, er det også muligt for dieselmaskinerne at få påfyldt brændstof. Dette giver ofte transporter af vogne med kul samt olietankvogne til depotet.
Der er stationeret en D-maskine, der kører lokalt gods ud til mellemstationerne ud mod hovedlandet om morgenen og returnerer først på aftenen med gods herfra. En anden D-maskine kommer også på visit i Sundby, da den kommer med et morgenpersontog hertil. Det er nogen af hovedlandets stationer samt Midtby der bliver betjent her med tog til Sundby. Om eftermiddagen går det tilbage igen. En oprangering kunne være; D+CP+CP+EH/ECO.
Det overvejes desuden at få en godsmaskine til at være fast i Sundby, så der hele tiden er en maskine klar til at køre et af de mange godstog. Nogen gange kommer der nemlig ekstra godsvogne over med færgen ligesom der er diverse kølevogne fra slagteriet som skal videre mod hovedlandet og Tyskland. I epoke III var der noget der hed særgodstog, altså godstog der ekstraordinært kørte uden om de faste løb.
Til rangeringen i Sundby er der en F-maskine samt Traktor 1, der blev efterladt af tyskerne i DK efter besættelsen.
I virkelighedens Helsingør hvor rangeringen også foregik med F-maskine indtil MH tog over, var rangeringen også den helt store udfordring, da Helsingør jo er en sækbanegård, og rangering til fx færgerne uværgeligt medførte at banegården blev mere eller mindre blokeret, mens den fandt sted. Sundby er ingen undtagelse herfra. Derfor kræver den dagelige rangering en rangermaskine i hver ende af stationen, så tidskrævende omløb af maskinen, til den anden ende af en stamme kan undgås. Slagteriet med de mange eksportvogne ligger i den østlige ende, mens færgen og perronsporene jo ligger i den vestlige ende. Det samme gør diverse opstillingsspor.
Endelig er der jo det lokale gods og for at komme over til pakhuset skal der også rangeres tværs igennem stationen, således at der ikke kan ankomme/afgå tog fra perronsporene. Dette stiller store krav til rangermesteren og hans folk indimellem.
Til at styre toggangen er der en signalpost i indkørselsenden af stationen. Og jvf. ovenstående, så kan personalet her godt få sved på panden, og specielt når lyntoget, eksprestogene samt de internationale tog ikke må bliver forsinkede i ankomst/afgang på nogen måde.
Sundby har stadig sine vingesignaler i funktion. Det er naturligvis master med en enkelt vinge. Der er selvfølgelig et signal i indkørslen til Sundby, ligesom der er et signal for hvert af de 3 perronspor. Det betyder at et godstog typisk afgår fra spor 3. Dette skete i øvrigt også i virkeligheden.
Det betyder naturligvis også at maskindepotets 3 pladser i Sundby bliver udnyttet til sidste meter, som man sikkert kan fornemme ud det tidligere skrevne. På den ene af pladserne holder en F-maskine. Den anden er reserveret D-maskinen til det lokale godstog, mens den sidste af pladserne går til en godsmaskine. Hvis der er tale om en MX eller MY, står den ude i det fri ved siden af depotet. Det samme gør MH´eren. D-maskinen der kommer med morgenpersontoget fra hovedlandet og returnerer ud på eftermiddagen, overnatter ude på en af hovedlandets depoter. Den står og "syder" ved depotet i Sundby i dagtimerne og fungerer også her som en ekstra reserve.
Derfor er der naturligvis også faciliteter for lokomotiv- og togpersonalet med bl.a. mulighed for overnatning.
Et internationalt tog kunne kunne fx. være oprangeret med MY+ CC (lokal vogn) + tysk AB (Bauart 1935) + tysk DSG-sovevogn + Svensk AB personvogn + svensk pakvogn F5.
De tyske og svenske AB-vogne samt F5´eren kunne være overført med færgen fra Sverige og DSG-sovevognen kunne så fx. kobles til i Sundby hvis det er en aftenafgang. Noget tilsvarende skete i fx. Nyborg i sin tid, både med sove- og spisevogne (det var dog med vogne fra CIWL).
MO´erne kørte også internationale tog og en oprangering kunne her være MO + svensk AB-personvogn + svensk F5 pakvogn.
Et eksempel på et tungt gennemgående godstog fra Sundby til hovedlandet kunne være; godsmaskine+CU (togførervogn)+O+O+IB+IB+DB-vogn+DB-vogn+DB-vogn+HD+GS+SJ-vogn+SJ-vogn
Et lettere rangerende godstog fra Sundby til Midtby og videre til mellemstationerne mod hovedlandet; D+CXM (togførervogn)+EH+Q+Q+PB+PT+ZE+HD+TF+DB-vogn
Et blandettog (omend de ikke var så udbredte i III b) kunne være MO+CP+HD+Q eller maskine+CM+Q +IA+SJ O+PT
Fra Sundby fortsætter banen gennem bakket og kuperet terræn med både skov og marker og 18 km fremme nås Midtby (den bakkede strækning forklarer også de store togmaskiner på den enkeltsporede hovedstrækning).
Banen er naturligvis ballasteret, indhegnet og med den obligatoriske stangrække langs sporet.
Skinnerne mellem Sundby og Midtby er blevet fornyet for ikke så mange år siden, hvilket var hårdt tiltrængt. Det har betydet at hastigheden har kunnet sættes op til 120 km/t for de hurtigste togs vedkommende (lyntog, eksprestog samt hurtigtog). Og det forklarer at skinnerne er code 100 (som Märklins K-skinner jo er). Man nåede lige akkurart ikke at bruge de helt nye betonsveller, der var ved at komme frem, så sporet ligger stadig i de traditionelle træsveller.
Banemester Jensen og hans folk (mest ekstraarbejdere) har således nok at se til når de bl.a. inspicerer banen. De dækker alle 18 km mellem Sundby og Midtby og har derfor faciliteter i begge byer og ude på strækningen (de traditionelle røde kolonnehuse i forskellige størrelser). Det foregår stadig på skinnecykel men Jensen kan måske få en banebil til inspektion. I kolonnehusene planlægges der, der opbevares også diverse hjælpeværktøjer, ligesom der afholdes frokostpauser der. Ligesom man kan varme sig om vinteren, da de er udstyret med kakkelovne. Skinnevedligeholdelsen foregår stadig uden de tunge maskiner, det er mest muskelkraft der gør sig gældene. Men man råder da over skinneskruemaskiner mm. Desuden tager man sig af vedligeholdelsen af banehegnet og masterne til telefon/telegraflinien. Pga. den øgede hastighed, skal køreplanen kunnes på fingerspidserne. Og derfor er der ved hvert kolonnehus på linien et kort sporstykke, hvor man kan sætte skinnecyklen over når der kommer tog.
Den gamle del af Midtby ligger naturligvis tæt på stationen. Her ligger der kro, købmand, ismejeri, forsamlingshus og naturligvis en kirke. Forsamlingshuset og kroen er meget benyttede, specielt bliver der i foråret afholdt mange konfirmationer. Sognerådet har i øvrigt deres eget specielle mødelokale inde i kroen. Og med den udvikling Midtby er ved at gennemgå, er der nok at snakke om. Forsamlingshuset bliver i øvrigt stadig brugt som biograf også, hvilket er meget populært.
Midtby der der kan takke jernbanen for sin vækst, har et stort parcelhusområde der er i rivende udvikling, da priserne er forholdsvis billige herude i forhold til Sundby. Brugsen har lige bygget en stor butik ude i parcelhusområdet og har dermed nedlagt sin efterhånden alt for lille butik inde i det gamle Midtby. Ligesom der lige er blevet bygget en ny skole ude i området, den gamle landbyskole var efterhånden også alt for lillle.
Desværre tillader pladsen kun at vise en begrænset del af Midtby, men der vil da komme lidt (og det sker på bekostning af en større industrivirksomhed med sidespor, se planen).
Midtby Station har et langt krydsningsspor samt en læssevej. Krydsninger er der ofte. Typisk et standsende persontog eller et rangerende godstog der må vente på et gennemgående eksprestog eller internationalt tog.
Stationsforstander Klausen har et par assistenter til at hjælpe sig på stationen. Og der er nok at se til. Af sikkerhedsmæssige årsager må der kun befinde sig ét tog ad gangen på linjen indtil Sundby. Så der foregår mange til- og afmeldinger via stangrækken, i løbet af en dag. For slet ikke at tale om når der der skal forlægges krydsninger til Midtby pga. forsinkelser.
Samtidig er der også al godstrafikken til/fra Midtby. Af og til kommer der PT-vogne med gødning, ligesom landmændene i oplandet jævnligt får sendt en maskine via banevogn. Olietankvogne med olie til landmændene ses også, ligesom Tuborg/Carlsberg sender en vognladning hertil i ny og næ. Og naturligvis er det også muligt at få sendt styk- og vognladningsgods fra Midtby til Sundby eller videre ud til hovedlandet. Sundbys D-maskine kommer typisk og afsætter vogne om morgenen, mens den kommer tilbage fra hovedlandet og henter vogne sidst på eftermiddagen, inden videre kørsel tilbage til Sundby.
Den omfattende togtrafik betyder at mange børn i fritiden går ned på stationen og kigger på de forskellige tog. Efter lige at have forsynet sig med romkugler og en kvart flaske sød fra ismejeriet! Specielt imponerer N-maskine godstoget, men også MA-lyntoget og de internationale tog, der betyder et "pust" ude fra den store verden.
Det er også yndet blandt nogen af byens pensionister at lade turen gå forbi stationen, hvor der som regel sker et eller andet.
Da det er en stor omvej at køre i bil/bus til job og uddannelse inde i Sundby (det foregår nemlig på landevejen fra Sundby til hovedlandet), betyder det en ret omfattende togpendlertrafik ind til Sundby. Og det i sådan en grad, at Statsbanerne har været nødt til også at sætte faste pendlertog Midtby-Sundby ind i spidsbelastningerne. Oprangeringen er typisk MO+CPL+CPS. Men da Statsbanerne nogen gange har mangel på MO-vogne, bliver der også sat MT+CP+CP+EH ind i den trafik. Det har nogen gange betydet ståpladser når løsningen med MT bliver benyttet med kun to CP-vogne. MO-toget råder nemlig over flere siddepladser. Men efter en del forhandling, er det lykkedes for Sundby at råde over en ekstra CP- eller CM-vogn, når MT´eren skal køre morgen og eftermiddagspendlertogene.
Om morgenen lige inden pendlertoget afgår ind til Sundby, er der i øvrigt også en livlig trafik hos ismejeriet i Midtby. Mange vil lige have en kvart flaske sød og en frisk avis med i toget, inden arbejdet kalder.
En del af persontogene til/fra "hovedlandet" standser naturligvis også i Midtby, mens lyntog, eksprestog, hurtigtog og internationale tog kører igennem.
Ja stationen er for alvor et samlingspunkt i Midtby.
Fra Midtby går det videre ud i "hovedlandet".
Øvrige kommentarer;
Stationsbygningen i Sundby bliver en fra Kibri nemlig "Feldafing", katalognr. 9366, der bliver fordansket. Den har også en passende størrelse til Sundby.
Remisen i Sundby bliver den tresporede fra Kibri med udvidelser bagtil. Drejeskiven; her har jeg forskellige tanker, Rocos laves i en AC-version og ligner en dansk ret godt. Men den har et betjeningshus på og det havde de danske drejeskiver ikke. Det må evt. kunne fjernes. Men fordelen er at det er en meget gennemprøvet konstruktion.
Signalposten i Sundby bliver Frederiksberg fra Artitec. Men har også en fra Kibri liggende på lager, der let kan fordanskes. Armsignalerne (med én arm) bliver dem fra OKT. Det er flotte signaler der rammer de rigtige virkelig godt.
Mht. posthuset i Sundby, haves den gule model fra Kibri der ligner et dansk posthus ret godt. Den skal lige have en gang maling, så plasticpræget forsvinder.
Mht. ballast bliver det Merkurs/Nochs. Så er man nemlig helt ude over at midterlederen evt. kan ruste pga. limvand. Det vil i så fald blive en lidt dyere løsning, men det vil så til gengæld kun være på den synlige del af banen.
Pga. den begrænsede plads bliver der nok ikke plads til en stationsbygning i Midtby, men der kan jo evt. "udvides" lidt med en lille plade, så der lige kan klemmes en bygning ind. Af den gamle del af Midtby satses der på at få plads til ismejeriet og kroen og måske et par villaer. Og det sker som sagt på bekostning af den industrivirksomhed med sidespor, der på planen er placeret her.
Den enkeltsporede jernbanefærge bliver som nævnt i ovenstående en model af Svea fra HH-overfarten efter ombygningen, der er meget velegnet til modelbaneanlæg, da længden bliver knap 80 cm. Lokomotivet nr. 73 har en fin 1:250-tegning efter ombygningen samt beskrivelse. Desuden er der også tegning og beskrivelse i Signalposten nr. 6 december 1971. Både af den gamle færge og efter ombygningen. Modellen bliver hjemmebygget efter Lokomotivets tegning og diverse fotos/postkort.
Mht. stigninger på modelbanen, så ser 2,2% ud til at være passende for at togene stadig kan køre med en vis toglængde. På denne stigning kan D-maskinen klare 11-12 vogne hvilket er meget passende, mens fx MT´eren kan klare 7-8-vogne, hvilket så rigeligt rækker til banens behov. Stiger det ret meget mere går det noget ud over trækkraften.
Mht. styringen af anlægget, så har der ligget flere muligheder åbne (Viessmann, Ecos og Märklins CS2´er). Valget er nu faldet på Viessmanns Commander, der primært er beregnet til anlægsstyring og derfor vil være meget velegnet til at have overblikket over den skjulte opstillingsbanegård på. Viessmanns tilbagemeldere mm. er integrerede i den i forvejen med grafiske symboler. Den er købt brugt og der er så ganske vist ikke nogen garanti på den mere, men den fungerer helt fint og har lagt alle mine lokomotiver ind i den nu. Man kan i øvrigt henvende sig direkte til Viessmann og de har også et forum hvor der kan stilles spørgsmål til Commanderen. Fordelen ved den er at man ikke behøver at have en computer ved siden af anlægget, men det hele ligger i styreboksen. Commanderen fik i øvrigt en pris, da den kom frem.
Opstillingen får tilbagemeldere, der melder tilbage til digitalstationen. Det kan naturligvis bruges til at se om et spor er besat, stoppe et tog samt at lave togveje. Alt sammen via digitalstationens grafiske layout.
Her har jeg nu besluttet mig for at isolere midterlederen. Så er det nemlig lokomotivets slæbesko der afgører hvornår toget skal stoppe op. Det kan være en fordel, hvis et AC-lokomotiv har isolerede hjul. For så dur løsningen med skinnestrengen ikke rigtig.
Men det skulle i øvrigt ikke være noget problem med Heljans lokomotiver har jeg nu fundet ud af. For selv om de har isolerede hjul, er der strømoptag i begge sider via prinkkort. Så skinnestrengsløsningen kan godt gå her i AC.
Regner med at der maksimalt kommer til at køre to tog af gangen. Typisk med et tog på vej til/fra opstillingen og et til/fra Sundby. Kører der kun et tog på strækningen giver det plads til rangering, som der vil komme en del af.
Af forhandlere har jeg bl.a. brugt det gamle Trinbræt i Århus i specielt Susannes tid. Og noget er naturligvis også købt hos Perron4, som fulgte efter i Århus. I dag er der nu et meget stort tomrum her, og det er ikke godt at vide om der overhovedet kommer en stor modelbaneforretning i Århus igen.
Min mest foretrukne forhandler nu er Kystbanen i Hellerup, også fordi vejen ofte går forbi København. De har et rigtig stort udvalg, er meget serviceorienterede og sender gerne. Endelig handler jeg også hos Hobbykæden i Aalborg. Her er der også en meget fin service. Endelig bliver der også småhandlet lidt nogle andre steder. Fx har På Sporet egerhjul der gør CP- og DH-vognene fra Heljan helt perfekte, i stedet for de traditionelle hjul. Og Tog og Tekno i Aalborg har fx ofte nogen spændende specialproduktioner. Som fx specielle danske køretøjer til epoke III.
Det var lidt om trafikideen mm. Der kommer jo nok nogen justeringer af det hen ad vejen.
Rent tidsmæssigt kan det godt indimellem knibe med at bruge den tid man vil på anlægget. Specielt når der også er andre ting der skal passes. Men der sker da noget.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
0 kan lide
Litra P
Indlæg: 1.852
Jep! Det var lige netop derfor jeg spurgte. Og naturligvis ville jeg så gerne dernæst vide hvordan en typisk sammensætning af toget så ud. Du ved "et er model og et andet virkelighed". Jeg har ikke kunne finde noget dybsindigt på nettet på hverken tysk, fransk eller engelsk...
Hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Hej Lars
Ja nu ved jeg ikke hvor meget plads du har, for sættet her er jo som sagt "tillempet". Den rigtige Scandinavien-Italiensekspres havde måske 8-10 bogievogne med sig. Og det er jo de færreste af os der har plads til så store tog.
Ellers er bogen "Internationale tog via Gedser" måske sagen. På side 53 er der nævnt oprangeringsplaner, som må kunne være fra Skandinavien-Italiensekspres, da der indgår italienske vogne. Men de er ikke så præcise. Og der står i øvrigt også noget om hvordan toget løb. Der står desuden også nævnt noget i "Internationale tog via Rødby Færge".
Kystbanen har den i deres bogsalg, har jeg set. Eller også har Forlaget Jernbanebøger.
De kan naturligvis også lånes via nettet; http://www.bibliotek.dk
Det bliver nok noget af det tætteste der kan kommes. En anden mulighed var at stille spørgsmålet inde i den tyske gruppe som jeg har linket til med Paris-Skandinavien ekspres;
http://www.drehscheibe-online.de/
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Litra P
Indlæg: 1.852
Tak!
Er der nogen angivelser af den benyttede trækkraft i DK?
Hilsen
LArs
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Hej Lars
Der står i Gedserbogen direkte nævnt en E-maskine som trækkraft ellers står der blot nævnt "maskine". Og det kan naturligvis være MY som særdeles oplagt. Og specielt når snakken går på din periode. Går snakken på MZ foran noget, så vil jeg klart anbefale Rødbybogen (har ikke fået den gennemlæst helt endnu).
Man satte som regel de "fineste" og hurtigste (senere tilføjelse; samt stærkeste) togmaskiner ind i de internationale tog. I bogen "Internationale tog via Jylland" er der fx et foto fra 1955, der viser en næsten spritny MY foran en Nordekspres i Nyborg.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
PED
Indlæg: 144
Hej,
Tak for meget interessante oplysninger. Jeg vil dog lige tilføje at ekspresserne på Kystbanen havde navne, nemlig "Skandiapilen", "Øresundspilen" og "Wiking".
Angående trækkraft for Skandinavien-Italien Express, så kommer det an på årstallet. Kun i meget få tilfælde var der E-maskine foran tog fra Rødby, der ikke havde drejeskive og den slags. Altså skulle den bakke fra Nykøbing F og til Rødby.
En grund til at der hurtigt kom MY foran ekspresserne, var vel også fordi det kunne være nogle meget tunge tog med kort køretid.
Venligst
PED
Dansk Epoke 3 Märklin HO
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Ja selvfølgelig, tænkte ikke lige på at der ikke var drejeskive i Rødby. E-maskinerne kørte selvfølgelig noget hyppigere over Gedser, der jo havde faciliteter til betjening af damplokomotiver.
E-maskinen var det stærkeste persontogslokomotiv man rådede over, indtil MY´erne kom og tog over. Så selvfølgelig har det da også spillet ind, og mange af de internationale tog var ikke just små tog. Tog med helt op til 10-15 bogievogne der har skullet holde tid, har krævet sin maskine.
Det kunne være helt sjovt, hvis der kom et spil hvor det var muligt at "køre" et stort internationalt tog med E-maskine fra Gedser til København H eller omvendt
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Triangel
Odense
Indlæg: 269
Hej Claus
Kan du ikke bruge MSTS = Microsoft train simulator. og ruten Seland old.
Med venlig hilsen
Peter
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Ja har hørt om muligheden, men min Windows-XP var ikke så gode venner med mit gamle MSTS, da jeg sidst havde det installeret
Men der kommer måske snart en løsning på det i kraft af MSTS 2 
http://flyawaysimulation.com/article3136.html
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Triangel
Odense
Indlæg: 269
Ja okay.
så har du ikke mange muligheder for det.... Du må bare se frem til at MSTS 2 kommer.
Med venlig hilsen
Peter
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Faldt over en Commander til at "øve" sig på. Og må sige at det nok er noget af det rigtige til banen.
Commanderen er beregnet til anlægsstyring. Kørekontrollerne på Commanderen (hvor der er to), syner ikke af meget, så det kan ikke siges at de er i højsædet her. Der er et skærmbillede der viser de to kørekontrollere i hvert sit hjørne øverst, mens det grafiske sporplanslayout er forneden (der kan være op til 3 forskellige sporplaner). Dog kan man også vælge at have dem fremme alene på skærmbilledet.
Commanderen er enkel i det, men ganske praktisk. Og det rækker fint til det behov jeg har.
Til Sundbybanen bliver Commanderen derfor ret oplagt, fordi der kommer den skjulte opstilling. På det grafiske layout vil det være nemt at have overbilkket over opstillingssporene, og Viessmanns tilbagemeldere mm. er integreret med grafiske symboler i den i forvejen. Det skulle blive muligt fx at stille en togvej fra Sundby og ned til et af de ledige opstillingsspor. Der bliver i øvrigt plads til 11-12 tog på opstillingen (incl. styrevognstog). Man skal naturligvis have separate tilbagemeldingsmoduler ved siden af. Og det skal i dette tilfælde være Viessmann 5233 tilbagemeldingsmodulerne med sporbesættelse.
Opstillingen vil kræve det ene sporplansbillede (skærmbilledet kan i øvrigt udvides så man kan få overbilkket over det hele), mens det andet vil gå til Sundby Station. Det tredje og sidste kan gå til sidebanens store station, hvis og såfremt den kommer og i den mellemliggende periode kan det passende bruges til Midtby.
Dog er jeg ikke helt klar over endnu om omstillingsbanegården kan være på det ene skærmbillede. Men det er der så til gengæld råd for, hvis det er.
Der medfølger transformer (ikke løs) til Commanderen og den er i øvrigt i stand til at yde 5,5 Ampere.
I øvrigt har skærmen farvedisplay, hvilket gør den meget behagelig at arbejde på.
Der er på forhånd lagt lokomotivfotos ind i Commanderen, det er så af tyske lokomotiver, hvor man så kan vælge at bruge et af dem der ligner sit lokomotiv bedst, hvis man nu kører dansk som jeg gør. Men det skulle også blive muligt at tage billeder af ens egne lokomotiver og lægge dem ind i stedet for, sådan som jeg har forstået det.
Lokomotiverne er nu blevet programmeret ind i Commanderen, og det er faktisk ret enkelt, når man først kommer ind i det. Og det er meget nemt at få overblikket over lokomotivparken og kalde det enkelte lokomotiv frem, der skal bruges. Det sker ved blot at holde en finger eller pennen på skærmbilledet af lokomotivet.
Dog har der været lidt med nogen af de tidlige generationers decodere i Heljans lokomotiver (Andi-decodere), men da lokpiloterne efterhånden er kommet pænt ned i pris var det ikke svært at skifte til dem (og det fungerer bare), efter et hint fra Klaus (Moppe). Det er dog muligt at jeg ikke har haft indstillet Commanderen korrekt. Men det er altid en god ide at have så nye decodere som muligt i sine lokomotiver. De gamle lever ikke altid helt op til tidens krav.
Som det seneste har jeg fået en Märklin N-maskine, den har jo decoderen med tastatur. Men det er jo også en ret flot maskine. Efter lidt prøven frem og tilbage, kan den nu også køre på Commanderen. Men så skal decoderen nok heller ikke være meget ældre. Der er en funktion på Commanderen hvor man kan indstille den til ældre Motorola.
Overvejer i øjeblikket at lave et prøvespor med tilbagemelding og lege lidt med det, for at komme noget mere ind i brugen af dette på Commanderen.
Det jeg synes er det fine ved de nye digitalstyringer, er at man kan "nøjes" med selve digitalstationen, uden nødvendigvis at skulle have alt muligt "udstyr" ved siden af anlægget, såsom en computer mm. Det sparer noget plads og er mere økonomisk.
Til en del hjemmeanlæg tror jeg det bliver fremtiden.
Men selvfølgelig spiller det også meget ind hvori ens interesser ligger.
Hvis man gerne vil undersøge det hele nærmere, så kan Viessmanns nye katalog (det er på tysk) anbefales. Udover en en stor beskrivelse af Commanderen og dens muligheder, indeholder det også en masse andet godt man får brug for til modelbanen. Førende forhandlere må have kataloget (fik mit hos Kystbanen).
Linket til hjemmesiden med Viessmann Commander er i øvrigt;
http://www.viessmann-commander.de/
Importøren her i DK er i øvrigt Loko Dan. Og Commanderen bliver gerne demonstreret på messer.
Ecos´en kender jeg ikke så meget til, udover at der er en del der har den og den indgik bestemt også i overvejelserne. Det er mit indtryk at det mere er en kørekontroller, men der kommer så en udbygning af den, så vidt jeg har forstået det. Bl.a. med farvedisplay og grafisk sporbillede. Der står i øvrigt en del indlæg omkring Ecos´en herinde på Sporskiftet.
Märklins nye CS2´er var også inde i mine overvejelser. Fik her en demonstration hos Kystbanen. Og må sige at den har et meget lækkert design (hvor Commanderen som sagt er mere enkel) og er let at gå til. Her er der bl.a. også et grafisk sporplansbillede. Men det er en fordel at have lokomotiver med MFX-decoder, omend der også skulle komme en DCC-opdatering. Det gjorde udslaget, da Sundbybanen faktisk kun råder over et Märklinlokomotiv, nemlig N-maskinen som er uden MFX.
Den store fordel ved Ecos og CS er at der er temmelig megen viden og ekspertise i dem. Både hos forhandlerne, men bestemt også herinde på Sporskiftet.
Commanderen er der tilsyneladende ikke så mange der har endnu. Der er i hvert fald ikke særlig megen viden og ekspertise tilgængelig. Og det er faktisk synd, for den er nemlig et rigtig fint stykke værktøj til modelbanen, når man først kommer noget mere ind i den.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Mens jeg kommer igennem opstillingen med sporlægning , så er svoger i fuld gang med at bygge M/F Svea i H0 til Sundby. Han er meget søfartsinteresseret og det er ikke så mærkeligt eftersom han også arbejder indenfor området. Så her følger lige et par fotos. Jeg synes selv det ser utrolig godt ud og kunne næppe selv bygge sådanne en model op fra grunden. Den er bygget i balsa. Sporet på vogndækket (taget fra et K-flexspor) bliver naturligvis med midterleder. Som det kan ses, mangler der endnu master og diverse detaljer.
Men hvor skaffer man firkantede puffer henne? Det er der nemlig på stopbommene på vogndækket. Sådanne løsdele bliver der nemlig ikke udmiddelbart handlet med.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Frankks
4100 Ringsted
Indlæg: 149
Hej.
Et flot stykke arbejde, der er blevet lavet. Det ser rigtigt godt ud,
Flere foto Tak.
Med Venlig Hilsen Frank.
Kører med Märklin.H0.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Ja som det kan ses andetsteds herinde på Sporskiftet, så går jeg nogen gange ind og justerer mine skrevne indlæg til i tråden. Er så kommet til at tilføje det hele en gang til et par gange og har derfor slettet det igen.
I øjeblikket er det modelbaneteknik det gælder. Som det kan ses i tråden her, så ligger mine stærke sider klart ovre i det kørselsmæssige og også det dekorationsmæssige for den sags skyld. Den tekniske del er ikke lige min stærke side, men det er jo en forudsætning for at der kan komme et fast stationært anlæg.
Men bare man har lidt kendskab til nogen ting, så er det heldigvis ikke en umulig opgave, omend der naturligvis går noget tid med at sætte sig ind i tingene.
Men har fundet ud af at Viessmann S88 5233 tilbagemelderen med sporbesættelse er sagen. Her foreslås det at den aktiveres på midterlederen via slæbeskoen på lokomotivet. Og det har jeg så besluttet mig for. Dermed går jeg bort fra løsningen med at isolere den ene skinnestreng på det meste af opstillingen.
En rigtig god ting er at have et katalog. Fik mit hos Kystbanen da jeg var forbi for nylig. Og så fx gå ind og studer nærmere med givent katalognr. på Viessmanns hjemmeside. Udover instruktion på tysk/engelsk er der nemlig her også diagrammer, som ikke er helt umulige at gå til, omend man skal være opmærksom på nogen ting.
Og rent praktisk kommer det til at foregå ved at der kommer en midterlederisolering i hver ende af det enkelte opstillingsspor. I "lokomotivenden" skal der desuden være en mere (har valgt løsningen med at lokomotivet hele tiden kommer til at holde det samme sted på opstillingsbanegården). Her skal der være 30-40 cm, så der er plads nok til at lokomotivet standser og holder indenfor stykket. Der skal nemlig også tages hensyn til hvor på lokomotivet slæbeskoen er placeret, foran eller bagved. Til hvert isolerede stykke skal der så gå en ledning til midterlederen fra 5233´eren. På den er der 8 porte og da der med min løsning går to porte fra til hvert opstillingsspor, er der plads til at dække 4 opstillingsspor på én enhed.
Midterlederisoleringen til K-skinner har katalognr. 7522 og skal sætte på under en skinnesamling. Som midterledertilslutning kan der evt. bruges Märklin 7504 til K-skinner. Den har dog den ulempe at den også kun kan tilsluttes ved en skinnesamling. Eller naturligvis kort og godt ved at lodde en ledning fast under skinnen på selve midterlederen, hvilket er en forholdsvis enkel sag og også mere økonomisk. Her har jeg opdaget at man skal være omhyggelig med sine lodninger og endelig sikre sig at ledningen sidder godt fast. Det vil nemlig være træls hvis sådanne en ledning går af igen, når sporet fx er skruet fast og anlægget skal i brug. Så midterledertilslutningen har sine fordele så længe det er på den mere eller mindre skjulte del. På den synlige del ser det naturligvis ikke realistisk ud.
Går snakken på styrevognstog som fx Heljans CP + MO dur løsningen med at isolere midterlederen dog ikke når styrevognen kører forrest. Men styrevognstogene kommer til at holde på nogen stikspor udenom opstillingen (Rocos MA har dog slæbesko under styrevognen). Så hertil vælges der en tradtionel S88 tilbagemelder hvor der meldes via skinnestreng.
Løsningen med midterleder kræver naturligvis noget plads på det enkelte spor. Men godstog på 10-12 vogne + togførervogn er helt fint til mig og vil komme til at passe fint til anlæggets dimensioner. Det ser helt fint ud også med en N-maskine. Enkelte spor bliver længere, så der kan holde et par større tog også. Og CC-vognene fra Heljan og snart CL-vognene fra Hobbytrade, er jo ikke helt så lange som en B-vogn. Og betyder at jeg nok kun holder fast i en enkelt B-vogn der blev leveret i 1964. Typiske var de bestemt ikke i min del af epoke III. Desuden kræver moderne vogne noget plads.
Der bliver ingen styrepult til opstillingen, da det hele vil ligge i Commanderen og dens grafiske sporplanslayout. Det sparer selvfølgelig for noget arbejde. Men der bliver sandelig ledninger nok at trække af den grund, når der både skal være fødeledninger, ledninger til S88´ere og ledninger til sporskifter samt decodere hertil. Her kan det være en god idel at lave en plan over hvordan det skal organiseres. Så det er også et kommende projekt der venter. Men det kan godt vente til sporene med tilslutninger er endeligt lagt.
Og må hellere snart komme noget mere ind på layoutet igen, efter nogle afstikkere.
Med lidt held går der nu ikke så lang tid, inden jeg begynder at arbejde videre på helixen igen. Den bliver lidt kompakt, så det bliver noget med gradvis sporlægning.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Mens jeg er i gang med modelbaneteknik, så blev færgen færdig (se lidt længere oppe i tråden).
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Wow.
Det er en skam, at den sejler fra Sundby til Sverige.
Den skulle være mere end velkommen til at anløbe Erikshavn
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Der følger lige et skud mere. Der er tale om en prøveopstilling og lokomotivet er helt tilfældigt valgt. Nogen vil måske sige at galgen virker lidt kraftig i det, men det forklarer hvorfor der kan køre et lokomotiv ombord, ligesom det skete i Helsingør i virkeligheden. Her var der også tale om en anden type klap/galge. Men illusionen her virker helt godt synes jeg, og i model bestemmer man jo heldigvis selv
Der bliver monteret et vingehjul (støbt messing) fra Freja ovenpå galgen.
For mit eget vedkommende, så skal det sidste spor nu testes på opstillingen, inden de sidste spor bliver skruet fast, ligesom der skal nogen korrektioner til.
Den elektriske del med styringen af opstillingen, bliver en en stor omgang når det kommer så vidt. Men bestemt ingen umulig opgave. Så derfor overvejer jeg at få sat den næste bordopbygning i gang, inden at dette arbejde påbegyndes.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej Claus,
Det ser rigtigt godt ud - for nu ikke at sige tæskeflot
.
Mit eneste ankepunkt er nok, at jeg tror at dit kamera lider af det der hedder "backfocus". Den automatiske skarphedsindstilling stiller altså skarpt ikke der hvor den skal, men et antal centimeter bag det man fokuserer på...
Mange (spejlrefleks)kameraer lider af det...
Læse mere om dette emne her:
http://focustestchart.com/chart.html
Hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Hej Lars
Nej det er nu ikke mit kamera, det er svogers da det er hjemme hos dem
Han er rigtig skrap til modelarbejde må man sige, og han overvejer også at lave en model af Morsø, for det ikke skal være løgn.
Galgen er i øvrigt en tysk type, men rammer virkelig godt. Så det var også en mulighed.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
TBS
pensionist
Indlæg: 258
Hej Claus,
Det ser ”uforskammet” godt ud.
Jeg ser frem til når jeg engang skal til ”min” lille færge. For øvrigt fik jeg (købte) tilsendt et lystryk af original tegningerne til Morsø færgen, så er det på plads, men der er et godt stykke vej endnu.
Hilsen,
Torben
HO / 2 skinne PIKO / Epoke III / CS2
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Tak for kommentarerne
Efter anskaffelsen af en Falke håndskruemaskine til 148 kr. fra Jem og Fix (der er et skruehoved med i sættet der passer til K-skinneskruen), er jeg nu i gang med at skrue det sidste fast på opstillingen. Det er trættende i længden at skrue så mange skruer manuelt med Märklins skinneskruetrækker. Nu går det væsentlig hurtigere, hvilket er meget motiverende.
Desuden har jeg forsket lidt i hvilke svenske godsvogne der kom over på HH-overfarten.
I et af de tidligere numre af Lokomotivet står der nemlig en artikel med udenlandske vogne på danske spor i epoke III. Af svenske vogne er her nævnt brune Gr-vogne, H-vogne og naturligvis O-vogne. Men der var også transporter med svenske tankvogne gennem DK.
O-vognene kom typisk med diverse trælaster og trægods fra Sverige til Danmark og evt. videre i forløbet til det sydlige udland. Retur kunne de være tomme. Flere har berettet om i gamle dage, når der kørte godstog på Kystbanen med tomme O-vogne med klapperne slået ned retur til Sverige. Det skulle have larmet ret godt. Har også set fotos hvor O-vogne kører retur til Sverige med sukkerroer. Så det var en alsidig vogn. Der fandtes bl.a. i øvrigt også en kortere version af O-vognen.
H-vognene har givetvis hentet kød-/slagterivarer fra Danmark til Sverige. Begge vogne fås heldigvis fra Hobbytrade.
Gr-vognen, ja her laver NMJ nogen. Både som lukket godsvogn og også som kølevogn. Det er så den brune lukkede der har været igennem DK.
De svenske tankvogne var bl.a. fra Shell og Nynäs. Svenske tankvogne i H0 har jeg set hos et svensk firma, man har desværre forlagt navnet igen. NMJ har dem ikke, dvs. de forhandler et par Nynäs tankvogne fra Arnold i N.
Kunne man måske forestille sig at de har kørt med benzin/olie fra Prøvestenen til Sverige? Måske et svensk firma/olieselskab har købt ekstra olie/benzin i Danmark?
På modelbanen er der i hvert fald ikke noget til hinder for at lade det forekomme. Og helt i uoverensstemmelse med virkeligheden kan det ikke være.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Jeg vil gerne dele ud af erfaringerne jeg gør med Commanderen, her i disse spalter. Den fortjener større udbredelse, men ekspertisen er ikke særlig stor i den. Der bliver i hvert fald ikke delt ret meget ud af den. Så det må der gøres noget ved. Til sammenligning er der ret meget stof alene herinde på Sporskiftet om Ecos´en og CS2´eren.
Et næste skridt er at lave opstillingsbanegårdens sporplan. Om der er plads til den, ved jeg faktisk ikke endnu. Men skærmbilledet på sportavlen kan udvides, så jeg tror det går med lidt held. Foreløbig er der gået noget tid med at sætte sig lidt mere ind i tingene.
Men efterhånden som man kommer mere ind i brugen af den, så kommer man faktisk til at synes bedre og bedre om den.
I hvert fald er jeg indtil nu meget glad for lokomotivstyringen, som er meget enkel at gå til. Der går kun et lille øjeblik fra Commanderen er tændt, til den er direkte klar til brug.
Når snakken går på anlægsstyring, så er der nogen ting man skal være inde i. Det er især om hvordan tilbagemeldere med sporbesatmelder virker, samt brugen af decodere til sporskifter og signaler.
Så det bliver det næste skridt der laves, lige så snart at helixen forhåbentlig snart er færdig (skal nok lægge et par billeder ind ved lejlighed).
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Svoger har været utrolig flittig. Udover den meget flotte model af Svea, er det også blevet til denne her havnekran. Den er købt hos DF Modeltog i sin tid som samlesæt og kan ikke fås mere. Det er den samme type det gamle Trinbræt inde i Århus havde på programmet. Den har en rigtig fin modelstørrelse, da de fleste af os derhjemme trods alt ikke for megen plads at rutte med.
Hvis der ikke bliver plads til kranen i Sundby (færgen er trods alt vigtigere), så bliver der i stedet plads til den på sidebanens endestation, når det kommer så vidt. Havnekranerne var og er et meget karakteristisk indslag i havnebilledet. De moderne kraner er dog noget større i det end de ældre typer. Derfor kan de være svære at få plads til på et modelbaneanlæg. De ældre og mindre typer ses stadig lidt rundt omkring. Bl.a. i Mariager, Vejle, Næstved og tror også den i Middelfart stadig er der. I København er der også bevaret i hvert fald en ovre på Amagersiden.
Der er en meget fin byggebeskrivelse til modellen her, ligesom man også kan se den færdige model i et havnemiljø;
http://www.niels-modeltog.tk/
Hvis man i dag ønsker sig en model af en ældre havnekran, så har Modelbyg den nu på programmet som samlesæt. Det er den fra Mariager og som i dag er fredet. Den fås både i skala H0 og i skala N. Det er også en virkelig flot model, omend den så kræver noget mere plads end denne her model.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Der sker da lidt på banen. Har været stoppet lidt op i helixbyggeriet, da jeg har besluttet mig for for at bygge nogen flere gevindstænger ind, for at få en mere stabil konstruktion ud af det. Og det er klart nemmere at gøre i denne her fase.
Mht. opstillingen skal der ske lidt korrektioner hist og her. Sporskiftedrevene kan godt vente med at blive lagt på plads, da det forholdsvis nemt godt kan lade sig gøre at sætte dem på, selvom sporene er lagt.
Det lyse der ses på opstillingen er stigningen op til selve helixen (så sporet ikke "knækker") og det har jeg lavet med finer. Det krævede noget tilpasning, da jeg ikke fik rettet den ene ende rigtigt til (der hvor helixen starter), men nu fungerer det helt fint.
Alt sporet og stigningen er testet med diverse materiel. Stigningen i helixen bliver på ca. 2,2 % og her kan D-maskinen klare 11-12 vogne, hvilket er meget fint, i driften bliver det nok nærmere med 6-8 vogne ad gangen. Heljans MO kører også rigtig fint og kan køre med meget mere end de kunne i virkeligheden. E-maskinen klarer fakisk også skærene, selv om der ikke er lavet noget ved den (og sender den heller ikke til Søndersø). Det kniber dog med at bakke igennem et bestemt sporskifte, men det forekom heller ikke i virkeligheden, undtagen på stationer. Trækkraften rækker rigeligt til 5 bogiepersonvogne pga. Faulhabermotoren, så vidt jeg kan vurdere det. Det er bestemt også passende. Rocos MY og Märklins N-maskine trækker bare alt. Heljans MY samt P og PR, venter jeg lidt med at teste, men regner med at de nok skal kunne klare det der er passende for banen.
Og så er der jo Hobbytrades MT, der kan klare 6-8 godsvogne på denne her stigning (der er jo også slæbeskoen at tage hensyn til), hvilket jeg helt klart anser som værende passende.
Der bliver naturligvis lagt fødeledninger ind efter hver omgang i helixen, bare for en sikkerheds skyld. Fødningen af strøm sker i øvrigt kun ét sted på banen i øjeblikket, og togene kommer nemt frem på det lagte spor på trods af det. K-skinnerne anser jeg som værende meget driftssikre, det fungerer bare. Men der er naturligvis en vis sårbarhed over for kortslutninger. Men det gælder for alt skinnemateriel. Det har være nødvendigt at rense en lille smule med et skinneviskelæder et par steder under testkørslerne, det er alt.
Det viste antal opstillingsspor, ser i øvrigt ud til lige at kunne være på Commanderen. Det enkelte sporskærmbillede kan i øvrigt udvides.
Forårs-, sommerprojektet bliver efter planen bygningen af de næste etager, hvor Sundby Station samt Midtby skal være.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Ja jeg har fået en kommentar til opstillingen. En gylden regel er altid at undgå S-kurver, og på sporet yderst til højre ligger der et sporskifte midt i det hele. Det går dog af til et blindt spor, hvor der skal holde et styrevognstog, derfor mente jeg godt det kunne gå. Men strengt taget burde der ligge et sporskifte længere tilbage. Men så var der for mange andre ting der ikke kom til at passe, og valgte derfor den nemme løsning.
Sporene er i øvrigt lagt med udelukkende de slanke skifter, 2274´ere (de er rigtig gode til bløde kurver), 2241´ere, enkelte 2251´ere og små korte lige skinnestykker. Nogle ting kunne måske nok være gjort anderledes, men dette her fungerer nu helt fint. Og så er der naturligvis til de lange lige stræk brugt flexspor. K-flexsporet er noget mere besværligt at arbejde med, end de tilsvarende til DC. Det er ikke velegnet til for skarpe kurver, kun meget bløde kurver, og så snakker vi helt op til radius 8-10 stykker. Desuden skal man være meget omhyggelig med skinnesamlingerne og de specielle forbindelseslasker der fås til det. Men når det så fungerer, så fungerer det også bare. Men DC-flexspor er langt nemmere at have med at gøre, selv til ret skarpe kurver.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
stykgods
Indlæg: 45
Hej Claus
Allerførst så synes jeg, at dine billeder vidner om, at endnu et godt modeljernbaneanlæg er på vej. Du har den rette tilgang til arbejdet, fordi du konstaterer, at K fleks skinner er svære at arbejde med, men da du har valgt dem og formår få det ypperste ud af denne skinnetype. Det minder om den tilgang personerne bag "Rewier-Module" har til hobbyen.
Vedrørende s-kurver, så bør de undgås, men det er nsæten umuligt på vores små anlæg.
Med venlig hilsen
Frank
Med venlig hilsen
Ubby Havn november 1965, DCC, Roco Multimaus, Peco code 75, Kadee koblinger.
Horsecreek
Lokomotivfører
Indlæg: 1.508
Jeg vil gå så lang som at sige. S-kurver kan ikke undgås. Bare man laver en transversal, så har man en s-kurve. Hvis bare man laver dem med store radier, så gør det ikke noget.
Intet modeljernbaneanlæg er så perfekt, at det ikke giver inspiration til det næste.
martindahl
IT
Stenlille
Indlæg: 2.498
Rolig nu ...
Kig ud i den virkelige verden - der vrimler det med s-kurver på sporerne.
Jeg vil tro at der er mindst 4 s-kurver på Høng Station - et sågar i hovedsporet over en englænder.
Som Horsecreek skriver er alle transversaler s-kurver dog meget flade.
Det vigtige er for mig at se at få fladet kurver så meget ud som overhovedet muligt, f.eks. ved at lægge et lige skinnestrækning ind i kurven.
Martin
Martin
https://3modul.dk
Märklin M, K og C med 3 kontaktpunkter, skala H0, Intellibox, Ecos II, WDP 2012 på Windows 7, primært dansk epoke III (lidt II og IV) i blandet lidt svensk og norsk.
https://www.hyldegaarden.dk
https://www.vsvt.dk
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.817
I den virkelige verden bruger man altid overgangskurver og et lige stykke mellem to modsatrettede kurver.
Laver man en transversal, er der også et lige stykke mellem kurverne, da stykket gennem sporskifternes hjertestykker er rette (altså i virkeligheden!).
Andet vil være et absolut særsyn.
Bjarne
Litra P
Indlæg: 1.852
Grunden til at man skal undgå S-kurver, er naturligvis de meget små radier man arbejder med på enhver modeljernbane. Det ser så tosset ud, når et eksprestog med 30cm vogne "slanger" sig vej gennem landskabet. Endvidere kan det give problemer med afsporinger, da de færreste koblinger kan lide dette. Samtidig kan pufferne "hægte" sig ind i hinanden. Diamantkrydset forsøger jeg altid at undgå, man får et langt bedre "flow" ved at trække transversalerne ud i kurven og det sparer i øvrigt også plads (så kan perronerne blive lidt længere).
Her er der tre eksempler. Et helt uden s-kurver og et næsten uden.
Og undtagelsen Kagerup, hvor diamanten jo skal være der (men også her uden en direkte s-kurve).
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
killertpc-foto
Indlæg: 55
propro s kurver
http://www.phosee.dk/picture/182718-grusvogn
Peter
Litra P
Indlæg: 1.852
Hjælp, jeg bliver søsyg
.
Hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Ja virkeligheden overgår nogen gange modelbanen
Men enig, det kan være jeg lige skal gå lidt i tænkeboksen. Det burde ikke være en helt umulig opgave at få ændret det stikspor. Kan godt se det kan give lidt ulemper i driften ikke mindst med koblinger.
En mulighed var dog at lade det pågældende spor være fast opstilling til Rocos MA-lyntog. Eller Heljans MS hvis jeg på et tidspunkt skulle få fat i et sæt. Så er man ude over koblingsproblematikken.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Carsten Weye
Bygningskonstruktør
Indlæg: 16
Hej Claus
Er det sporskiftet ud for tømmerblyanten du mener?
Det kunne da ændres ved at lægge et modsat sporskifte i kurven lige før den nuværende placering, eller hvad??? :?
Det kan jo selvfølgelig være det, du selv har tænkt.
Mvh. Carsten.
Spor Z
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Hej Carsten
Ja det er det sporskifte. Valgte den lidt "nemme" løsning som vist, sportegneren har også nævnt det samme som du siger
Det burde ikke være helt umuligt at gøre noget ved,
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Søndenfjords
Indlæg: 284
Jeg har lige genlæst din oprindelige beskrivelse af by og egn og periode, den du skrev i januar sidste år, for den kan sagtens læses igen og igen og endda med stor fornøjelse.
Og så kom jeg til at tænke på, om du har gjort dig lignende tanker om den sidebane eller privatbane, du har overvejet på længere sigt.
Det kunne være spændende at læse, hvordan du forestiller dig, at byerne på denne bane skal se ud, hvad de skal leve af, hvor store de er, hvor gamle de er og i hvilken fase de er.
Er der tale om pendlerbyer? Eller står privatbanen f.eks. foran en nedlæggelse? Er vi tæt på et sommerhusområde, der giver anledning kørsel med gennemgående vogne til privatbanen? Eller er trafikken så beskeden, at den kan klares af en solokørende skinnebus?
Kort sagt: Al den kolorit, du så fremragende leverede, da du startede denne tråd.
Søndenfjords
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Tak for roserne til beskrivelsen
Ja det er meningen at jeg vil fortælle noget om sidebanen også og overvejer også at gå ind og justere i beskrivelsen af hovedbanen, da der er sket lidt ændringer hist og her. Bl.a. har jeg nu besluttet mig for at lade 1-2 F-maskiner rangere i Sundby (nu kommer Hobbytrade heldigvis med dem
)
Har overvejet om sidebanen skulle være i DC (bare for at prøve det), men tror det bliver for bøvlet. Men hvorfor ikke? Har også overvejet en privatbane hvis det bliver i DC, da der nu begynder også at komme diverse privatbanemateriel fra producenterne.
Jeg føler mig også meget fristet af Finn Lekbos flotte modeller. Specielt privatbanerulleskøjten.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
moppe
Medarbejder
Indlæg: 5.558
Havde du den ikke "hos mager" så den nu skulle virke med Märklin sporene?
Klaus
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Jeg var lidt hurtig ude med en konklusion, da jeg ikke kunne nå at køre meget med Mh´eren inden jeg skulle ud af døren. Post Danmark har været lidt hårde under transporten, slæbeskoen skulle lige rettes lidt til. Nu fungerer det. Også på slanke K-skifter
Hvis man kan, bør man nok undgå Post Danmark mht. lokomotiver.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Så følger der nogen fototeknisk noget bedre billeder af færgen.
Galgen er et tysk samlesæt og vingehjulet ovenpå har Freja Modeller på programmet. En virkelig flot lille detalje. I Helsingør var der dog en anden type færgeklap uden galge. Men det bliver jo Sundby og ikke Helsingør.
Det tog svoger godt 1 år at bygge færgen med miljøet her, alt i mens jeg har haft nok at se til her med projektet hjemme.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Øj det se godt ud - og fine detaljer. Jeg er misundelig
Flere billeder, større billeder! Også gerne af miljøet i baggrunden.
Hvad har du lavet landgangsbroen af og hvad er det for et tysk samlesæt af galgen du har brugt?
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Miljøet med kranen er bygget op omkring DF Modeltogs havnekran. Og det er også svoger der mester for det. Der er bl.a. brugt en kulpram fra Kibri. Dog er jeg ikke helt klar over hvor meget der bliver plads til af det på Sundby station, når det kommer så vidt.
Vil prøve på at få lidt større billeder, men viser lige nogen ekstra.
Det hele står hos svoger endnu, da jeg har lidt pladsmangel hos mig selv, indtil Sundbysektionen er bygget ovenpå sektionen med opstillingen (skal jo også selv kunne være i lejligheden).
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Commanderen har jo touchscreen. Her begyndte jeg at undre mig over hvorfor det var som om at nogen af "knapperne" i højre side ikke virkede helt. Det viser sig at være fordi man nogen gange skal ind og justere på skærmen og det er der en speciel funktion til, som faktisk er meget nem at bruge.
Der er nu en udvidet manual til Commanderen på nettet, så hvis man gerne vil ind og se mere hvad det er for en størrelse, så prøv at gå ind på linket her til den engelske manual;
http://www.viessmann-modell.com/index.php?show=categories&cPath=155_158&...
Som det kan ses er der nok at sætte sig ind i. Manualen er på godt 130 sider, men forklarer meget godt hvad det går ud på. Manualen her er noget mere grundig end den gængse.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
stykgods
Indlæg: 45
Hej Claus
Tillykke med fremskridtene på dit anlæg, som havnenørd nød jeg allermest billederne af kajen med pram, kulkran, skinner og DSB færgen i baggrunden. Hvordan har du lavet vandet. Jeg har selv lavet vand med klar acrylfugemasse.
Med venlig hilsen
Frank
Ubby Havn november 1965, DCC, Roco Multimaus, Peco code 75, Kadee koblinger.
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Vi vil se billeder
Gerne i en anden tråd. F.eks. i http://www.sporskiftet.dk/node/2329 .
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Sundbybanen har ikke ligget stille. Men for at det hele kan komme til at gå op i en højere endhed, så er der nogen ting der skal være i orden først.
Har overvejet at lave en decideret hjemmeside omkring projektet, men synes det bliver for forpligtigende i første omgang. Har det derfor fint nok med at skrive herinde.
Aller først, mht. vandet omkring færgen, så er det svoger der er mester for det. Og har faktisk fået metoden at vide. Men det er noget med en glasplade og så noget havblåt nedenunder.
Helixbyggeriet har vist sig at blive lidt mere kompliceret, da det bl.a. har været nødvendigt at bygge over dobbelt så mange gevindstænger ind, da krydsfineren der er limet sammen forskudt i 2 lag (på 4 mm hver), har vist sig at blive for ustabil. Men nu fungerer det, og der kan snart ses en ende på det. Den bliver lavet sådanne at den kan justeres til i højden, og som nævnt tidligere, så kan selv et par forkerte mm have stor indflydelse på om en maskine kan komme op.
Selvfølgelig kan der nu bare gås i gang med at bygge næste sektion op, hvor selve Sundby Station og landstationen skal være. Men er nået frem til at det er bedre at opstillingen fungerer først, og det er jeg i gang med nu.
Et første skridt er at få tegnet sporplanen her ind på Commanderen. Ligesom der også skal gøres nogen overvejelser om hvad det er man vil.
Commanderen er bl.a i stand til at lave fuldautomatisk drift, hvor togene kører i blokke efter hinanden. Men det bliver der slet ikke behov for. Og så går hyggen også af det. Jeg vil gerne have det sådan at jeg selv er "lokofører". Ligesom jeg regner med at der højest kører et par tog ad gangen. Og det skulle de to kørecontrollere snildt kunne række til. Hygge skal der i hvert fald være plads til.
Desuden er banen enkeltsporet hele vejen igennem. Det der er interessant at vide for mig, er at togene kommer ind på et ubesat opstilingsspor. Og hvad det er for et tog, der holder på det pågældende spor (dette kommes der tilbage til).
En anden ting der også melder sig, er styringen af de 24 sporskifter.
Her har Viessmann artikel 5211, der kan styre 4 sporskifter i Motorola format. Dvs. der skal altså bruges 6 af disse enheder til de 24 sporskifter.
Andetsteds på Sporskiftet kan man læse om problemer med decodere til Märklin drev. Men mon ikke det er fordi der har været brugt DCC-decodere? 5211´en er specielt lavet til Motorola (Märklin) drift. Den fås i øvrigt i også en mere billig udgave og i en mere simpel udførelse.
Märklins K-drev har tre ledninger der går ud. De to er beregnet til at drive relæet først den ene vej og dernæst den anden vej, mens den tredie er 0.
5211´eren kan fødes fra en separat strømforsyning eller kort og godt fra et sted på sporet, hvor der er strøm på hele tiden.
Man programmerer den på klavertastaturet, så den får et nr. hvortil der så hører 4 sporskifter til eller andre artikler.
Der findes en rigtig god beskrivelse på http://www.digitaltog.dk
Når snakken går på tilbagemeldere, så findes der to typer. Dels den simple (som må være mest udbredt) og dels den intelligente.
Den intelligente tilbagemelder er bl.a. i stand til at læste decoderen i lokomotivet direkte. Men det er også en dyr og kostbar løsning.
Den simple tilbagemelder, måler blot om der holder et tog på et sporstykke. Har har jeg valgt Viessmann 5233, som er tilbagemelderen med sporbesættelse. Der er her plads til 8 tilbagemeldingspunkter og ikke 16 som på 5217´eren.
Et spørgsmål der har meldt sig, er hvordan den så er i stand til at fortælle hvad der holder på et pågældende spor? Og forklaringen er jo sådan set at det gør man selv.
På Commanderens sporplan, er der mulighed for at tilføje en "boks", hvori man selv kan plotte det pågældende tog ind man sender afsted.
På 5233´eren anbefales det at isolere midterlederen. Og dette er sket. Der bilver ialt 9 opstilingsspor med 2 tilbagemeldingspunkter hver, dvs. der skal bruge 3 stk. 5233´ere.
Endelig skal jeg også i gang med at trække fødeledninger. I øjeblikket har jeg kun ét sted midt på opstillingen, hvor der tilføres strøm, og det går rigtigt fint også op af helixen. Og det viser meget godt at K-skinner kan være meget stabile og driftssikre.
På Vollers hjemmeside er der en fin anvisning på hvordan man kan trække fødeledninger til sit anlæg.
Der vendes tilbage. Og går muligvis ind og korrigerer i dette her.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Vil nu til i gang med at få sporskifterne til at virke på opstillingen og på Commanderens plan.
Har derfor haft lavet en prøveopstilling med to sporskifter på Commanderen. Sporplanen er let at bruge på den. Man markerer hviket type spor man bruger og "klikker" dem på plads.
Decoderens oplysninger skal også ind i Commanderen. I dette tilfælde har den nr. 1, hvilket klavertastaturet på 5211´eren er blevet trykket ind til. Dernæst skal det enkelte sporskifte lægges ind (1-4). Det foregår fra sporplanen hvor man med markøren markerer det enkelte sporskifte og vupti så kommer decoderindstillingerne frem.
På http://www.digitaltog.dk er der en meget fin anvisning på hvordan 5211´eren skal forbindes. "E" på decoderen er ret vigtig, den skal man huske at sætte stik til også og at gøre det rigtigt. Den er til decoderens skiftespænding.
Sporskiftets stilling bliver tydeligt markeret, og står det skiftet til ret men skifter til afvigende, er det blot et spørgsmål om at bytte ledningerne om til det enkelte skifte.
Selve skiftningen foregår med markøren hvor det enkelte skifte bliver markeret, hvorefter man skifter øverst på skærmen på sporskiftebilledet her.
Til brug for indstilling af togveje mm. går Commanderen selv ind og giver det enkelte sporskifte yderliger cifre og numre, som så følger skiftet.
Har man først fat i princippet her, fungerer det jo på samme måde for de resterende sporskifter. Og da der er hele 24, er der lidt der skal forbindes.
Det bliver her vigtigt at organisere ledningerne rigtigt og ikke mindst at nummerere decoderne og det enkelte skiftes ledninger, i tilfælde af at der sker fejl. Fx vil 1-1 og 2-7, betyde decoder nr. 1 med sporskifte nr. 1 (ud af 4) samt decoder nr. 2 med sporskifte nr. 7. Hvert sporskifte får sit eget individuelle nr. til pågældende decoder.
Et "garnnøgle" af ledninger under anlægget, vil kunne give uoverskuelige problemer, hvis der sker noget. Og det gør der jo nok på et tidspunkt...
Næste skridt er nu at få tegnet opstillingens sporplan ind på Commanderen.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
I epoke III var der mange udenlandske vogne på banen i DK, rigtig mange. Helt op til 4500 vogne - om dagen! En stor del af godsvognene i godstogene var derfor udenlandske vogne. Det betyder at der har været en hel del forskellige typer igennem Danmark, på nær ølvogne og tankvogne, men selvfølgelig ingen regel uden undtagelser. Som tommelfingerregel vil vogne der er "Europ"-mærket eller "RIV"-mærket have været igennem. Problemet er imidlertid at vi i dag ikke altid har den fornødne dokumentation for denne mangfoldighed af godsvogne, da de store jernbanefotografer fra dengang, meget ofte fotograferede persontog og personvogne, men ikke så meget godsvogne. En fotograf som Arne Kirkeby som jeg nåede at komme til at lære at kende, er ingen undtagelse, omend jeg kan huske også at have set fotos med lidt godsvogne hos ham.
Da banen jo tydeligvis har hentet lidt inspiration i Helsingør-Helsingborg overfarten, er der nogen ting herfra man kan forsøge at efterligne. I epoke III b var der jo en livlig færgetrafik og vel at mærke med små enkeltsporede jernbanefærger. I bogen "Internationale tog over Øresund" får man et godt indtryk af at meget af dagskapaciteten er gået med at overføre personvogne. Men der var jo også temmelig meget gods. Dette blev så ofte overført om natten. Problemet var her at der nogen gange var så mange godsvogne der skulle overføres, at vognene hobede sig op, og at man måtte tage diverse landstationers sidespor til hjælp til at have disse godsvogne holdende. På fx de svenske O-vogne, som der var rigtig mange af, kostede det faktisk en mindre afgift for hver dag de stod ekstra i Danmark, så det var klart at man var meget interesseret i at få dem ekspederet tilbage til Sverige igen, når de havde været ude og afleveret deres laster. Men de kunne nu sagtens også køre tilbage til Sverige med last, fx findes der et foto af et stort MY-trukkent tog i Hellerup med udelukkende O-vogne, der er blevet læsset med sukkerroer til eksport over Helsingør.
Frihavnen har naturligvis også været benyttet til overførsler, men selv med den overfart har kapaciteten ikke altid været tilstrækkelig.
På banen kan det med kapaciteten efterlignes lidt ved at læssesporene nede i Midtby nogen gange bliver benyttet til opstilling af vogne, der ikke er plads til på banegården i Sundby. Og det kunne fx være en opgave for MT´eren at køre vognene frem og tilbage.
Så er der anlægsbyggeriet. Helixen der skal føre fra opstillingen og op til det øvrige anlæg har som før nævnt drillet lidt. Den er lidt over 1 m i diameter og da der kommer 4½ omgang, er det som et større puslespil der skal samles. Det har vist sig at krydsfineren der er limet sammen forskudt slår sig lidt. men ikke noget giftigt. Togene kan nemt komme op. I øjeblikket mangler der én omgang, så er den færdig. Muligvis er det fordi jeg ikke får det lagt ordenligt i spænd under limningen, og har derfor fået fat på nogen flere små klemmer.
Det elektriske arbejde venter på at starte. Det er ikke lige den afdeling jeg interesserer mig aller mest for, men det er en forudsætning for at få et anlæg op at køre. Her står den på en masse ledningsarbejde i forbindelse med digitalisering af sporskifter på opstillingen.
Hele opstillingen kan i øvrigt være på det ene af de tre skærmbilleder på Commmanderen, omend at det bliver noget skematisk. Men underordnet, bare det kommer til at fungere. Sporene der skal overvåges kan også nemt være der.
Er i øvrigt rendt ind i at mens der på planen er 25 sporskifter, så er der rent praktisk altså kun 24 sporskifter på den fysiske opstilling! Her er der kun én måde at få det problem løst på, og det er at arbejde sig systematisk frem med ledningerne og så få justeret planen til.
Dette er status her ved indgangen til det nye år. Der er ikke altid sket så meget, men der er også andre ting der skal passes.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
nipe
Vanløse
Indlæg: 474
Det er altid hyggelig at høre dine historier.
I min barndom i Humlebæk husker jeg hele træk af O-vogne med MY rasle afsted i dagtimerne - tomme mod Helsingør (lastede med træ mod Kbh), så må have været nogen overfart af godsvogne om dagen. Jeg husker også godsvogne på dag-ture ved besøg i Helsingborg.
Det kan være ændring i fugtighed i luften og derfor også i krydsfineren, der driver generne.
På mine modul kasser har jeg malet fineren inden limning - bortset fra limkanten, og malet resten når limen er tør.
Når alle flader er lukket af maling giver det mindre vridninger i fineren.
mvh niels peter
DK-2720
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
Hej Niels Peter og tak for ordene.
Ja selvfølgelig er der da blevet overført godsvogne på HH-overfarten i dagtimerne også. Har faktisk nogle fotos der viser en F-maskine rangere til og fra færgen i Helsingør. Og udover personvogne, var der også biler med i billedet, så intet at sige til at der har været et stort pres på overfarten med de i mange år enkeltsporede færger.
Mht krydsfineren, så tror jeg også du har ret i at det er temperaturudsving gør sig gældende. Selv om det hele er placeret i et opvarmet rum, så kan der jo godt ske noget når der bl.a. bliver luftet ud. Men da selv D-maskinen kan klare et pænt godstog opad, så bliver det nok ved det. Men der er også andre måder at fremstille en helix på, det kan man bl.a. se nærmere om herinde ved at bruge søgefunktionen.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.
Skovsøekspressen
Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen
Indlæg: 2.874
På banen bliver der som sagt skævet noget til Kystbanen, som er en utrolig spændende bane, med mange afvekslende tog i tidens løb. Senest har der været startet en tråd inde på jernbanen.dk omkring godstog på Kystbanen. Her blev der blevet vist en del spændende billeder. Og som det seneste så har EVP inde på hans meget store side, startet en tråd op med Kystbanen.
Før nytår var der også inde på jernbanen.dk en henvisning til en rigtig spændende ny svensk jernbanebog, der fortæller om svenske godsvogne, hvoraf en del har været igennem også i Helsingør. Det er "Svenska Godsvagnar - Normalspår 1856-1956", af Erik Sundström. Selv flere af de svenske tankvogne var "RIV-" og "T"-mærkede, dvs. de kunne køre uden for Sverige. Udover de mange flotte billeder og beskrivelser, så bliver der bl.a. også fortalt om det store apparat der ligger bag drift af godsvogne. Spændende læsning og så synes jeg at det svenske er nemmere at gå til end det tyske.
D-maskinerne har taget deres part af godstogene på Kystbanen. I tråden derinde, blev der ret hurtigt vist et foto med et D-maskine godstog i 1951-52. Og i D-maskinebogen er der et flot foto taget af Svend Jørgensen fra 1959, der viser en D-maskine stampe ud af Helsingør Station med et særgodstog, bestående af mange udenlandske vogne.
På min egen bane er det derfor oplagt at bruge D-maskine til sådanne tog. Men en modelbane er altid noget med kompromiser, ikke mindst pga. pladsen. Der kommer en rimelig lang stigning fra opstillingen op til mellemstationen, og så videre herfra op til hovedstationen (Sundby). Selv om stigningerne bliver holdt på omkring 2 %, så kan jeg godt se at mine D-maskiner bliver udnyttet maksimalt alene op af helixen med 10-11 vogne, ja faktisk er det bedre at der er 7-9 vogne i stedet for (det samme gælder i øvrigt også MT´eren). Derfor vil D-maskinerne være mest velegnede til korte godstog af lokal art, et særgodstog der ikke er for stort og naturligvis til et person tog med et par CP-vogne og en EH/Eco.
Til de "store" persontog på 5-6 bogievogne, har jeg allerede fundet "rygraden" i det hele, det er nemlig to Roco MY. Nogen rigtige sejtrækkere der kan klare mosten. Det kunne selvfølgelig også have været Märklin MY.
Men hvad så med de "store" godstog på 15-17 vogne der vil komme? Her har jeg haft kig på N-maskiner. De kørte jo i virkeligheden ikke på Kystbanen men kun i Jylland-Fyn. Men det bliver så et andet af de mange kompromiser der må indgås. Og hånden på hjertet, mon ikke de fleste af os ser gennem fingre med det på vores egne anlæg?
Her for 1½ år siden fandt jeg på markedet i Skørring en brugt Märklin N 209, der var blevet lavet om til en N 206. Flot lavet i øvrigt af ham jeg købte den af og prisen var rimelig. Den har vist sig at være rigtig god, den kan virkelig yde noget. Og selv om der sidder en FX-decoder i den, er det ikke noget problem for min digitalstation.
Jeg har også en anden N-maskine, nemlig en N 202 fra Roco. Den kan også yde noget, men den er vist ikke helt så stærk som Märklins, selv om motoren er af nyere dato. Men der er her én ting der irriterer mig, og det er at den fra starten ikke er monteret med røgplader og "havebænk". Uden dette kørte N-maskinerne kun i det første års tid, så i langt det meste af deres aktive tid har de kørt med røgplader og "havebænk". Jeg har naturligvis haft skaffet mig et ombygningsæt fra det gamle Trinbræt i Århus i sin tid. Men ærligt sagt, så ser det godt nok meget "filigran" ud, det er ikke just et sæt hvor man skal have en ekstra tommelfinger.
Som det seneste på "N-maskinefronten", skete der jo det at Märklin kom med en nyere version med MFX-decoder og lyd. Endda også i patineret udgave (har haft sukket meget efter den). Og det har så betydet at mange hellere vil have den nye udgave med lyd, fremfor den ældre med FX-decoderen og uden lyd. Og dermed falder prisen jo på de gamle N-maskiner.
For nylig var jeg forbi stamforretningen (det er Kystbanen og er ingen hemmelighed), og de havde faktisk nogle stykker af N 209 liggende nede i brugtafdelingen, kunne jeg se. Og til en rimelig penge. Den kostede lige lidt i tænkeboksen. Og specielt når jeg ikke går så højt op i det med lyd. Det er heller ikke altid lige praktisk når man bor i en lejlighed. Hvorefter jeg så slog til og fik endda fat på en udgave med røg.
Men hele 3 N-maskiner er for meget, så derfor vil jeg på et tidspunkt gå af med Rocoen. Selv om motoren i Märklins N-maskiner er af en gammel konstruktion og nogen vil nok sige forældet, så vil jeg straks sige at det er altså kram. De kan virkelig yde noget og er som sagt nogen rigtige sejtrækkere. De er faktisk så stærke at de uden videre kan køre en Rocorensevogn igennem et K-sporskifte, uden at der er gjort noget med rensevognen. Det er altså noget der kræver sin maskine.
Og holder man ikke øje med sådanne et tog, så er det faktisk i stand til at køre et skifte itu.
Det er faktisk ligesom at have en gammel Volvo Amazon eller en gammel Folkevogn
Og til slut; lige så snart fridagene passer til det, går jeg i gang med at kigge på ledningsarbejdet til sporskifterne. Det bliver nok taget i nogen passende "portioner" ad gangen. Den virkelige udfordring bliver når der nås til tilbagemelderne (Viessmanns 5233´ere). Men kan man hitte ud af sporskifterne og deres decodere, så burde det andet heller ikke være helt umuligt. Der findes meget fine beskrivelser på det.
Mvh
Claus
Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.