Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Sundbybanen

Er blevet opfordret til at vise sporplan til det anlæg jeg er i gang med nu. Den findes længere inde i tråden.

Men her følger så et kort oprids af banens baggrund. Hvis man går meget op i korrekte tog og køreplanskørsel, så tror jeg det er en god ide først at have nogen overordnede ideer med hvad det er man vil med sit anlæg.

Banen bliver indrette i et 14 kvm. rum og bliver med to "etager" i første omgang.  Kan evt. på sigt udvides med en ekstra "etage" til en lille sidebane/privatbane også.

Anlægget bliver bygget op som en enkelkeltsporet hovedbane, med station i den ene ende og opstillingsbanegård med vendesløjfe i den anden ende ("hovedlandet").

Rent tidsmæssigt snakker vi sidste halvdel af 1950´erne/første halvdel af 1960´erne. Det var jo lige i den periode der for alvor begyndte at komme gang i hjulene igen, efter de "magre" år under besættelsen og efterkrigsårene. Det der var med til at sætte det hele i gang og ikke kun i Danmark, men i en stor del af Europa, ja det var Marshallhjælpen. Det betød for alvor at landbruget blev mekaniseret (tænk bl.a. bare på de utallige Fergusontraktorer der efterhånden overfløddiggjore hestene i landbruget og betød at der kunne produceres mere) og vel indirekte gav skubbet til at Danmark udviklede sig fra et landbrugsland til et industriland. De mange industrivirksomheder betød at der skulle bruges flere hænder, og det betød efterhånden ændrede kønsrollemønstre op igennem 1960´erene. Konen kom efterhånden mere og mere væk fra de hjemlige kødgryder. Det betød efterhånden mere velstand og dermed at folk fik råd til bil. Det var jo ikke så godt jernbanemæssigt, men har valgt at det ikke skal skinne for meget igennem på modelbanen. I Tyskland oplevede de "Wirtshaftswunder" og det betød bl.a. at der kom gang i den tyske eksport.

Rent materielmæssigt befinder vi os i perioden hvor dieseltrækkraften så småt begyndte at gøre sig gældende, men det er stadig sådanne at dampen har noget at have skullet sagt.

Der bliver en afstikker til nye tider med MA-lyntoget, det første blev leveret i 1963. Men der gås ikke op til litra MZ, og der blev i øvrigt kun leveret 4 stykker til DSB i 1967. De begyndte først for alvor at markere sig fra 1968-70, og gjorde dermed en ende på damptogsdriften i Dannmark.

Men ellers bliver der naturligvis den gænse epoke III diesel.

Der kører stadig diverse Q-vogne i godstogene, enkelte HJ-vogne er ved at slå igennem (de blev som bekendt ombygget fra Q-vogne). Og enkelte moderne godsvogne er også ved at markere sig, nemlig litra T, senere Ks og forskellige lukkede stålgodsvogne, bl.a. litra HS-T. Der kommer naturligvis også udenlandske typer, specielt tyske vogne.

Af personvogne bliver der gjort en lille afstikker op til en enkelt af de første B-vogne der blev leveret i 1964. Ellers bliver det litra Cc, CL, Cp og CM sammen med AV der dominerer persontogene og var de mest typiske personvogne i perioden. Vogne fra CA-klanen kommer der et par stykker af. Der kommer også lidt internationale vogne, bl.a. en svensk AB-vogn samt en tysk B-vogn og AB-vogn (Bauart 1935) og en sovevogn.

Af togtyper kører der både eksprestog, hurtigtog, standsende persontog (bumletog), internationale tog og naturligvis lyntog.

Den store station på anlægget bliver Sundby, og som navnet lyder, ligger den ud til vandet. Der er helt klart hentet lidt inspiration i Helsingør, omend at pladsforholdende sætter sine begrænsninger.

Herfra er der med en enkeltsporet jernbanefærge forbindelse til Sverige Det er med Svea fra HH-overfarten og efter ombygningen i 1957. Færgen er i model godt 80 cm lang og er enkeltsporet, hvilket gør det nemmere at have med at gøre fremfor der er sporskifter inde i billedet. Der kan holde 2½ personvogn eller ca. 7 godsvogne på færgen, hvilket er meget passende.

Der vil blive overført en del godsvogne ligesom i virkeligheden. Det bliver fx. svenske O-vogne tømmer og forarbejdet træ fra Sverige, autotransportvogne med VW-bobler til Sverige, diverse andre lukkede og åbne godsvogne (både tyske og danske).

Samt de internationale personvogne (den svenske AB-vogn, F5-pakvognen samt de tyske Bauart 1935 B- og AB-vogne). En dansk RIV-mærket AV- eller CC-vogn kunne også overføres.

Sundby har alle tænkelige faciliteter, såsom skoler, sygehus, uddannelsessteder og forskellige virksomheder både indenfor service, men også handel og industri. Endelig er der også et sommerhusområde i udkanten af byen. Kombineret med færgeoverfarten, giver det grundlag for en hel del persontrafik med tog. Færgen gør desuden at der er en hel del transittrafik igennem Sundby med godsvogne og især af udenlandske vogne men også en del danske. En vis del af den tyske og danske eksport til Sverige og Skandinavien går nemlig også igennem her, pga. kapacitetsproblemer andre steder. Fra Tyskland bliver der bl.a. sendt biler (specielt VW-bobler) og maskiner. Fra Danmark er det landbrugsvarer, fisk og maskiner.

Det giver anledning til DB-vogne og meget belejligt er der et stort udvalg af tysk rullende materiel i H0. Af danske vogne bliver det især IB-vogne, IKG og IKT, IAK-vogne (kødtransport), indlejede IFL-vogne, PB-vogne med maskindele (i kasser), GS-vogne og HD-vogne.

Desuden ligger der også nogen virksomheder i Sundby, der har sporforbindelse til banen.

Nævnes kan "Kulimporten A/S", der får losset kul fra skib og ind på kullageret. Herfra bliver kullene med havnekran læsset over i åbne højsidede godsvogne (typisk PB- og PER-vogne) og videre ud i landet til kunderne. Da forholdene er lidt trange i Sundby, ligger Kulimporten ret tæt på færgelejet og færgeperronen, hvilket ofte fører til passagerklager over kulstøv på tøjet! Leveringen af kul sker især maskindepoter rundt omkring og til forskellige andre kullagre.

Sundby er lige netop gået over til elektricitet og dermed er brugen af bygasværk næsten stoppet helt. Men ikke mere end at der af og til ankommer en gastankvogn med gas hertil, for at supplere elforsyningen op (dette fandt også sted i virkeligheden) bl.a. i Ribe. Rent tidsmæssigt stoppede brugen af bygasværker omkring 1960. Her opvarmede gasværkerne kullene til omkring 1000 grader, hvorved der opstod gas og som biprodukt koks, tjære mm. Pladsen kommer dog ikke til at tillade det nu snart udtjente gasværk i Sundby.

Den absolut helt store virksomhed i Sundby er Andelsslagteriet, der beskæftiger rigtig mange personer. Der er en meget stor eksport herfra, så der er en livlig transport af hvide vogne. Både af IA-kødvogne, IB-kødvogne, svenske H-vogne og IKG/IKT. Vognene bliver dels både sendt med færgen over til Sverige og videre ud i hovedlandet og sydpå til Tyskland. Køerne/grisene bliver nu leveret til slagteriet med landevejstransport ude fra oplandet. De sidste dyretransporter med Q-vogne ophørte for nogle år siden. Men pga. stigende godsmængder, er der til gengæld nu god brug for Q-vognene som alm. godsvogne.

Af faciliteter til persontogene råder Sundby Station over tre perronspor. Perronsporet ved spor 1 bliver efter planen 2 m. Det rækker til de store tog der måtte komme. Spor 2/3-perronen er 1,5 m. Kommer der et tog ind med 4 personvogne + rejsegodsvogn, må sidste personvogns dør evt. holde udenfor perronen (dette skete også i virkeligheden).

Da man naturligvis kan få sendt sin bagage som rejsegods med toget, blot ved at indlevere den i rejsegodsekspeditionen i hovedbygningen, er der også en elektrisk perronvogn med vogn(e) der udelukkende kører med rejsegods frem tilbage til togene. Nogen passagerer der skal fra Sundby og videre ud mod hovedlandet, vælger at sende rejsegodset 1-2 dage i forvejen, så man er sikker på det er fremme når man ankommer til bestemmelsesstationen med toget. Den mest typiske rejsegodsvogn på Sundbybanen, er ECO-vognen. Den er nemlig stor og rummelig.

Dog går tendensen i retning af at man selv tager sin bagage med sig i togene. Visse tog har af den grund ikke rejsegodsvogn med. Derfor er en ECO-rejsegodsvogn også set i brug som togførervogn, i et af de mange godstog til/fra Sundby. MO-vognen har et mindre rejegodsrum og det bliver også i vid udstrækning benyttet, således at fx en EH-vogn kan spares.

Desuden er der posthus med eget sidespor. Der bliver bl.a. overført en DH-postvogn til/fra Sverige med post fra Sverige til endelig sortering på Sundby posthus, inden det går videre til hovedlandet. Endelig er der også en postvogn i fast løb fra Sundby og videre ud i hovedlandet. Den bliver enten koblet på et af eksprestogene eller et af hurtigtogene med MO. Naturligvis har man også her en elektrisk perronvogn med hængere, til at transportere postsækkene til/fra posthuset og til/fra postvognen i et af perronsporene.

Der er også et stort pakhus til stykgods. Og naturligvis en lille læssevej med kran til vognladsningsgodset, men forholdene er trange.

I forbindelse med færgen vil der blive lavet et lille perronspor, således at visse tog kan have direkte forbindelse til/fra færgen. Fra perronen kan man gå direkte ombord på færgen via en lille gangbro.

Pga. af trafikken, er der også et maskindepot med 21 m drejeskive i Sundby. Men det er ikke et af Statsbanernes største. Depotet har tre pladser, men remisen er siden blevet udvidet bagtil, så der på ét spor kan holde to små maskiner eller én stor. Udover kul-, vand- og sandforsyning til dampen, er det også muligt for dieselmaskinerne at få påfyldt brændstof. Dette giver ofte transporter af vogne med kul samt olietankvogne til depotet.

Der er stationeret en D-maskine, der kører lokalt gods ud til mellemstationerne ud mod hovedlandet om morgenen og returnerer først på aftenen med gods herfra. En anden D-maskine kommer også på visit i Sundby, da den kommer med et morgenpersontog hertil. Det er nogen af hovedlandets stationer samt Midtby der bliver betjent her med tog til Sundby. Om eftermiddagen går det tilbage igen. En oprangering kunne være; D+CP+CP+EH/ECO.

Det overvejes desuden at få en godsmaskine til at være fast i Sundby, så der hele tiden er en maskine klar til at køre et af de mange godstog. Nogen gange kommer der nemlig ekstra godsvogne over med færgen ligesom der er diverse kølevogne fra slagteriet som skal videre mod hovedlandet og Tyskland. I epoke III var der noget der hed særgodstog, altså godstog der ekstraordinært kørte uden om de faste løb.

Til rangeringen i Sundby er der en F-maskine samt Traktor 1, der blev efterladt af tyskerne i DK efter besættelsen.

I virkelighedens Helsingør hvor rangeringen også foregik med F-maskine indtil MH tog over, var rangeringen også den helt store udfordring, da Helsingør jo er en sækbanegård, og rangering til fx færgerne uværgeligt medførte at banegården blev mere eller mindre blokeret, mens den fandt sted. Sundby er ingen undtagelse herfra. Derfor kræver den dagelige rangering en rangermaskine i hver ende af stationen, så tidskrævende omløb af maskinen, til den anden ende af en stamme kan undgås. Slagteriet med de mange eksportvogne ligger i den østlige ende, mens færgen og perronsporene jo ligger i den vestlige ende. Det samme gør diverse opstillingsspor.

Endelig er der jo det lokale gods og for at komme over til pakhuset skal der også rangeres tværs igennem stationen, således at der ikke kan ankomme/afgå tog fra perronsporene. Dette stiller store krav til rangermesteren og hans folk indimellem.

Til at styre toggangen er der en signalpost i indkørselsenden af stationen. Og jvf. ovenstående, så kan personalet her godt få sved på panden, og specielt når lyntoget, eksprestogene samt de internationale tog ikke må bliver forsinkede i ankomst/afgang på nogen måde.

Sundby har stadig sine vingesignaler i funktion. Det er naturligvis master med en enkelt vinge. Der er selvfølgelig et signal i indkørslen til Sundby, ligesom der er et signal for hvert af de 3 perronspor. Det betyder at et godstog typisk afgår fra spor 3. Dette skete i øvrigt også i virkeligheden.

Det betyder naturligvis også at maskindepotets 3 pladser i Sundby bliver udnyttet til sidste meter, som man sikkert kan fornemme ud det tidligere skrevne. På den ene af pladserne holder en F-maskine. Den anden er reserveret D-maskinen til det lokale godstog, mens den sidste af pladserne går til en godsmaskine. Hvis der er tale om en MX eller MY, står den ude i det fri ved siden af depotet. Det samme gør MH´eren. D-maskinen der kommer med morgenpersontoget fra hovedlandet og returnerer ud på eftermiddagen, overnatter ude på en af hovedlandets depoter. Den står og "syder" ved depotet i Sundby i dagtimerne og fungerer også her som en ekstra reserve.

Derfor er der naturligvis også faciliteter for lokomotiv- og togpersonalet med bl.a. mulighed for overnatning.

Et internationalt tog kunne kunne fx. være oprangeret med MY+ CC (lokal vogn) + tysk AB (Bauart 1935) + tysk DSG-sovevogn + Svensk AB personvogn + svensk pakvogn F5.

De tyske og svenske AB-vogne samt F5´eren kunne være overført med færgen fra Sverige og DSG-sovevognen kunne så fx. kobles til i Sundby hvis det er en aftenafgang. Noget tilsvarende skete i fx. Nyborg i sin tid, både med sove- og spisevogne (det var dog med vogne fra CIWL).

MO´erne kørte også internationale tog og en oprangering kunne her være MO + svensk AB-personvogn + svensk F5 pakvogn.

Et eksempel på et tungt gennemgående godstog fra Sundby til hovedlandet kunne være; godsmaskine+CU (togførervogn)+O+O+IB+IB+DB-vogn+DB-vogn+DB-vogn+HD+GS+SJ-vogn+SJ-vogn

Et lettere rangerende godstog fra Sundby til Midtby og videre til mellemstationerne mod hovedlandet; D+CXM (togførervogn)+EH+Q+Q+PB+PT+ZE+HD+TF+DB-vogn

Et blandettog (omend de ikke var så udbredte i III b) kunne være MO+CP+HD+Q eller maskine+CM+Q +IA+SJ O+PT

Fra Sundby fortsætter banen gennem bakket og kuperet terræn med både skov og marker og 18 km fremme nås Midtby (den bakkede strækning forklarer også de store togmaskiner på den enkeltsporede hovedstrækning).

Banen er naturligvis ballasteret, indhegnet og med den obligatoriske stangrække langs sporet.

Skinnerne mellem Sundby og Midtby er blevet fornyet for ikke så mange år siden, hvilket var hårdt tiltrængt. Det har betydet at hastigheden har kunnet sættes op til 120 km/t for de hurtigste togs vedkommende (lyntog, eksprestog samt hurtigtog). Og det forklarer at skinnerne er code 100 (som Märklins K-skinner jo er). Man nåede lige akkurart ikke at bruge de helt nye betonsveller, der var ved at komme frem, så sporet ligger stadig i de traditionelle træsveller.

Banemester Jensen og hans folk (mest ekstraarbejdere) har således nok at se til når de bl.a. inspicerer banen. De dækker alle 18 km mellem Sundby og Midtby og har derfor faciliteter i begge byer og ude på strækningen (de traditionelle røde kolonnehuse i forskellige størrelser). Det foregår stadig på skinnecykel men Jensen kan måske få en banebil til inspektion. I kolonnehusene planlægges der, der opbevares også diverse hjælpeværktøjer, ligesom der afholdes frokostpauser der. Ligesom man kan varme sig om vinteren, da de er udstyret med kakkelovne. Skinnevedligeholdelsen foregår stadig uden de tunge maskiner, det er mest muskelkraft der gør sig gældene. Men man råder da over skinneskruemaskiner mm. Desuden tager man sig af vedligeholdelsen af banehegnet og masterne til telefon/telegraflinien. Pga. den øgede hastighed, skal køreplanen kunnes på fingerspidserne. Og derfor er der ved hvert kolonnehus på linien et kort sporstykke, hvor man kan sætte skinnecyklen over når der kommer tog.

Den gamle del af Midtby ligger naturligvis tæt på stationen. Her ligger der kro, købmand, ismejeri, forsamlingshus og naturligvis en kirke. Forsamlingshuset og kroen er meget benyttede, specielt bliver der i foråret afholdt mange konfirmationer. Sognerådet har i øvrigt deres eget specielle mødelokale inde i kroen. Og med den udvikling Midtby er ved at gennemgå, er der nok at snakke om. Forsamlingshuset bliver i øvrigt stadig brugt som biograf også, hvilket er meget populært.

Midtby der der kan takke jernbanen for sin vækst, har et stort parcelhusområde der er i rivende udvikling, da priserne er forholdsvis billige herude i forhold til Sundby. Brugsen har lige bygget en stor butik ude i parcelhusområdet og har dermed nedlagt sin efterhånden alt for lille butik inde i det gamle Midtby. Ligesom der lige er blevet bygget en ny skole ude i området, den gamle landbyskole var efterhånden også alt for lillle.

Desværre tillader pladsen kun at vise en begrænset del af Midtby, men der vil da komme lidt (og det sker på bekostning af en større industrivirksomhed med sidespor, se planen).

Midtby Station har et langt krydsningsspor samt en læssevej. Krydsninger er der ofte. Typisk et standsende persontog eller et rangerende godstog der må vente på et gennemgående eksprestog eller internationalt tog.

Stationsforstander Klausen har et par assistenter til at hjælpe sig på stationen. Og der er nok at se til. Af sikkerhedsmæssige årsager må der kun befinde sig ét tog ad gangen på linjen indtil Sundby. Så der foregår mange til- og afmeldinger via stangrækken, i løbet af en dag. For slet ikke at tale om når der der skal forlægges krydsninger til Midtby pga. forsinkelser.

Samtidig er der også al godstrafikken til/fra Midtby. Af og til kommer der PT-vogne med gødning, ligesom landmændene i oplandet jævnligt får sendt en maskine via banevogn. Olietankvogne med olie til landmændene ses også, ligesom Tuborg/Carlsberg sender en vognladning hertil i ny og næ. Og naturligvis er det også muligt at få sendt styk- og vognladningsgods fra Midtby til Sundby eller videre ud til hovedlandet. Sundbys D-maskine kommer typisk og afsætter vogne om morgenen, mens den kommer tilbage fra hovedlandet og henter vogne sidst på eftermiddagen, inden videre kørsel tilbage til Sundby.

Den omfattende togtrafik betyder at mange børn i fritiden går ned på stationen og kigger på de forskellige tog. Efter lige at have forsynet sig med romkugler og en kvart flaske sød fra ismejeriet! Specielt imponerer N-maskine godstoget, men også MA-lyntoget og de internationale tog, der betyder et "pust" ude fra den store verden.

Det er også yndet blandt nogen af byens pensionister at lade turen gå forbi stationen, hvor der som regel sker et eller andet.

Da det er en stor omvej at køre i bil/bus til job og uddannelse inde i Sundby (det foregår nemlig på landevejen fra Sundby til hovedlandet), betyder det en ret omfattende togpendlertrafik ind til Sundby. Og det i sådan en grad, at Statsbanerne har været nødt til også at sætte faste pendlertog Midtby-Sundby ind i spidsbelastningerne. Oprangeringen er typisk MO+CPL+CPS. Men da Statsbanerne nogen gange har mangel på MO-vogne, bliver der også sat MT+CP+CP+EH ind i den trafik. Det har nogen gange betydet ståpladser når løsningen med MT bliver benyttet med kun to CP-vogne. MO-toget råder nemlig over flere siddepladser. Men efter en del forhandling, er det lykkedes for Sundby at råde over en ekstra CP- eller CM-vogn, når MT´eren skal køre morgen og eftermiddagspendlertogene.

Om morgenen lige inden pendlertoget afgår ind til Sundby, er der i øvrigt også en livlig trafik hos ismejeriet i Midtby. Mange vil lige have en kvart flaske sød og en frisk avis med i toget, inden arbejdet kalder.

En del af persontogene til/fra "hovedlandet" standser naturligvis også i Midtby, mens lyntog, eksprestog, hurtigtog og internationale tog kører igennem.

Ja stationen er for alvor et samlingspunkt i Midtby.

Fra Midtby går det videre ud i "hovedlandet".

Øvrige kommentarer;

Stationsbygningen i Sundby bliver en fra Kibri nemlig "Feldafing", katalognr. 9366, der bliver fordansket. Den har også en passende størrelse til Sundby. 

Remisen i Sundby bliver den tresporede fra Kibri med udvidelser bagtil. Drejeskiven; her har jeg forskellige tanker, Rocos laves i en AC-version og ligner en dansk ret godt. Men den har et betjeningshus på og det havde de danske drejeskiver ikke. Det må evt. kunne fjernes. Men fordelen er at det er en meget gennemprøvet konstruktion.

Signalposten i Sundby bliver Frederiksberg fra Artitec. Men har også en fra Kibri liggende på lager, der let kan fordanskes. Armsignalerne (med én arm) bliver dem fra OKT. Det er flotte signaler der rammer de rigtige virkelig godt.

Mht. posthuset i Sundby, haves den gule model fra Kibri der ligner et dansk posthus ret godt. Den skal lige have en gang maling, så plasticpræget forsvinder.

Mht. ballast bliver det Merkurs/Nochs. Så er man nemlig helt ude over at midterlederen evt. kan ruste pga. limvand. Det vil i så fald blive en lidt dyere løsning, men det vil så til gengæld kun være på den synlige del af banen.

Pga. den begrænsede plads bliver der nok ikke plads til en stationsbygning i Midtby, men der kan jo evt. "udvides" lidt med en lille plade, så der lige kan klemmes en bygning ind. Af den gamle del af Midtby satses der på at få plads til ismejeriet og kroen og måske et par villaer. Og det sker som sagt på bekostning af den industrivirksomhed med sidespor, der på planen er placeret her.

Den enkeltsporede jernbanefærge bliver som nævnt i ovenstående en model af Svea fra HH-overfarten efter ombygningen, der er meget velegnet til modelbaneanlæg, da længden bliver knap 80 cm. Lokomotivet nr. 73 har en fin 1:250-tegning efter ombygningen samt beskrivelse. Desuden er der også tegning og beskrivelse i Signalposten nr. 6 december 1971. Både af den gamle færge og efter ombygningen. Modellen bliver hjemmebygget efter Lokomotivets tegning og diverse fotos/postkort.

Mht. stigninger på modelbanen, så ser 2,2% ud til at være passende for at togene stadig kan køre med en vis toglængde. På denne stigning kan D-maskinen klare 11-12 vogne hvilket er meget passende, mens fx MT´eren kan klare 7-8-vogne, hvilket så rigeligt rækker til banens behov. Stiger det ret meget mere går det noget ud over trækkraften.

Mht. styringen af anlægget, så har der ligget flere muligheder åbne (Viessmann, Ecos og Märklins CS2´er). Valget er nu faldet på Viessmanns Commander, der primært er beregnet til anlægsstyring og derfor vil være meget velegnet til at have overblikket over den skjulte opstillingsbanegård på. Viessmanns tilbagemeldere mm. er integrerede i den i forvejen med grafiske symboler. Den er købt brugt og der er så ganske vist ikke nogen garanti på den mere, men den fungerer helt fint og har lagt alle mine lokomotiver ind i den nu. Man kan i øvrigt henvende sig direkte til Viessmann og de har også et forum hvor der kan stilles spørgsmål til Commanderen. Fordelen ved den er at man ikke behøver at have en computer ved siden af anlægget, men det hele ligger i styreboksen. Commanderen fik i øvrigt en pris, da den kom frem.

Opstillingen får tilbagemeldere, der melder tilbage til digitalstationen. Det kan naturligvis bruges til at se om et spor er besat, stoppe et tog samt at lave togveje. Alt sammen via digitalstationens grafiske layout.

Her har jeg nu besluttet mig for at isolere midterlederen. Så er det nemlig lokomotivets slæbesko der afgører hvornår toget skal stoppe op. Det kan være en fordel, hvis et AC-lokomotiv har isolerede hjul. For så dur løsningen med skinnestrengen ikke rigtig.

Men det skulle i øvrigt ikke være noget problem med Heljans lokomotiver har jeg nu fundet ud af. For selv om de har isolerede hjul, er der strømoptag i begge sider via prinkkort. Så skinnestrengsløsningen kan godt gå her i AC.

Regner med at der maksimalt kommer til at køre to tog af gangen. Typisk med et tog på vej til/fra opstillingen og et til/fra Sundby. Kører der kun et tog på strækningen giver det plads til rangering, som der vil komme en del af.

Af forhandlere har jeg bl.a. brugt det gamle Trinbræt i Århus i specielt Susannes tid. Og noget er naturligvis også købt hos Perron4, som fulgte efter i Århus. I dag er der nu et meget stort tomrum her, og det er ikke godt at vide om der overhovedet kommer en stor modelbaneforretning i Århus igen.

Min mest foretrukne forhandler nu er Kystbanen i Hellerup, også fordi vejen ofte går forbi København. De har et rigtig stort udvalg, er meget serviceorienterede og sender gerne. Endelig handler jeg også hos Hobbykæden i Aalborg. Her er der også en meget fin service. Endelig bliver der også småhandlet lidt nogle andre steder. Fx har På Sporet egerhjul der gør CP- og DH-vognene fra Heljan helt perfekte, i stedet for de traditionelle hjul. Og Tog og Tekno i Aalborg har fx ofte nogen spændende specialproduktioner. Som fx specielle danske køretøjer til epoke III.

Det var lidt om trafikideen mm. Der kommer jo nok nogen justeringer af det hen ad vejen.

Rent tidsmæssigt kan det godt indimellem knibe med at bruge den tid man vil på anlægget. Specielt når der også er andre ting der skal passes. Men der sker da noget.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

PED

Indlæg: 144

PB

Hej Claus,

det er mig der har en "dobbeltgängerbane" med en hovedstation med navnet Oppe Sundby, med enkeltsporet bane ned igennem 2,5 helix og til mellemstation Brørup. Banen går videre ned til undergrunden i minus 240mm.

Jeg kører jo også med Kystbanetema, men har da også en N-maskine! Fy!

Jeg lod D-maskinen køre nedad med 20 godsvogne og afsatte måske 5-7 vogne på Brørup og derefter flere vogne på Undergrunden, så D-eren kun havde 6-7 til opturen.

De vogne der var sat på sidespor kunne en stærkere maskine sagtens tage med på opturen.

Jeg skriver i datid, for D-maskinen er nærmest udrangeret, for den kan ikke strømoptage ordentligt, så den skal skubbes igang i hvert et sporskifte.

Jeg skal have den med i butikken;- måske længere slæbesko.

Hvis du kommer på disse kanter (Kystbanen) må du gerne komme og se Oppe Sundby og omegn, selvom det slet ikke er så nydeligt som din bane (færge og kran).

Venligst

Ped

Helsingør

__________________

Dansk Epoke 3 Märklin HO

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Hej Ped

Det var da en aldeles glimrende ide, at lave et større godstog med D-maskinen og så afsætte nogen vogne på mellemstatioen, inden det går ned på opstillingen og tilbage opad bakke igen.

Jeg tror også det svage punkt på D-maskinen udover trækkraften, kan blive strømoptaget. Her er der vist ikke så megen tvivl om at fx en Märklin N-maskine er noget mere stabil.

Færgen og havnemiljøet er svoger jo mester for. Der er desværre ikke så meget at se på banen endnu andet end en masse opstilling. Og skal som sagt i gang med at trække ledninger, inden at næste anlægsdel kan blive bygget op.

Vil meget gerne kigge forbi og se din bane. Kommer jævnligt til København. Sender lige en PM her i nær fremtid.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

PED

Indlæg: 144

PB

Hej Claus og andre Kystbaneelskere,

Hvis ikke I har opdaget Erik V. Pedersens Kysbaneside endnu, så er det afsted strax!

Gå på http://www.evp.dk

Der er Kystbanefotos af de største mestre, samt meget mere.

Venlig hilsen

Ped

__________________

Dansk Epoke 3 Märklin HO

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"PED" skrev:
Hej Claus og andre Kystbaneelskere,Hvis ikke I har opdaget Erik V. Pedersens Kysbaneside endnu, så er det afsted strax!Gå på http://www.evp.dk Der er Kystbanefotos af de største mestre, samt meget mere.Venlig hilsenPed

Det er en helt igennem fantastisk side Laughing out loud

Der kommer jo nærmest nye billeder time for time.

Og man får et godt indtryk af de tog der har kørt der.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Vi kender vist alle sammen lidt til at anlægsbyggeriet på ens eget kan stå lidt stille i perioder.

 

Men lidt er der da sket. Som sagt er jeg i gang med at trække ledninger, nemlig fødeledninger og ledninger til sporskifterne og deres decodere. Sporskifterne skal jeg så have sat ind på digitalstationen efterhånden. Det er et større projekt med 24 sporskifter. Men bestemt ikke uoverkommeligt.

 

Helixen fra skyggebanegården og op, er nu langt om længe meget tæt på at være færdig. Næste fase af byggeriet står snart for døren, nemlig de næste etager hvor mellemstationen og Sundby skal ligge.

 

På materielfronten er der også sket lidt. Bl.a. er jeg begyndt at holde lidt igen med nyanskaffelserne, da der ikke er meget sjov ved at skulle have en masse materiel liggende, der ikke bliver plads til. Men nogen ting skal man altså bare have. Som fx. Hobbytrades CLS- og CL-vogne og nu kommer Heljan som bekendt med de nittede stålvogne af CA-klanen.

 

På mine ECO-vogne har jeg nu fået lagt Epoke Modellers skiver ind og det fungerer fint. Det virker optisk rigtigt godt. Og det er jo nogen virkelig flotte modeller også.

 

Der er en meget fin anvisning på monteringen af skiverne her;

 

http://epokemodeller.dk/togmodeller/ombygeco.pdf

 

Dog fandt jeg det ikke nødvendigt at bore efter i bunden med et 4,5 mm bor.

 

Skiverne kan også bruges på CLS- og CL-vognene. På CLS-vognen tror jeg det vil betyde at sneplovene ikke mere går imod punktkontakterne i de slanke K-skifter.

Så må hellere få anskafffe nogen flere skiver.

 

ECO-vognen blev i øvrigt ikke kun brugt som rejsegodsvogn, men også som postvogn og togførervogn, så det er en alsidig vogn og efter min mening helt uundværlig når man kører epoke III.

 

Nu er vi jo ikke ligefrem overrendte med færdige modeller af postvogne i H0, men vi har da Heljans flotte DH. Og på http://www.dfmodeltog.dk tilbydes nogen rigtig flotte færdig modeller.

 

I øvrigt blev HD-vogne også brugt til at fragte post i, så man kan nemt lave et posttog med ECO- og HD-vogne, i mangel af deciderede postvogne. HD-vogne med post er også blevet koblet bagpå ordinære persontog.

 

Jeg er desuden faldet for en CIWL spisevogn fra Jouef. Den viser sig dog at have UIC-litra ved nærmere gennemsyn, men ligner i øvrigt meget de typer der har været igennem DK og kørt i forskellige internationale tog. Så tror jeg ser lidt gennem fingre med det, indtil der engang kommer et bedre alternativ. Mht. disse tog, så er det jo de færreste af os der kan køre med tog med op til 12-14 bogievogne derhjemme. Her er en 4-5 vogne mere passende. Men det kan der nu også komme noget fornuftigt ud af, omend at det aldrig kan blive helt korrekt. Men der er jo ikke noget til hinder for at man sammensætter sit eget internationale tog med vogne der har kørt i DK, en modelbane er jo altid noget med en masse kompromiser. Og så er man også mere sikker på at sådanne et tog kan klare de stigninger, man måtte have på sit anlæg.

 

Min erfaring indtil nu siger maksimalt 2,2 %, ellers begynder det at give for store ulemper for noget af trækkraften. Større stigninger vil kræve en stærk enhed, som fx en Roco- eller en Märklin-maskine, hvis man vil være helt sikker.

 

Det var lige lidt løst og fast. Der kommer nok snart nogen flere billeder af opstillingen, men vil lige have noget mere at vise frem.

 

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

F.Ormstrup

Indlæg: 2.643

PB  Blog  Hjemmeside

"Skovsøekspressen" skrev:
På mine ECO-vogne har jeg nu fået lagt Epoke Modellers skiver ind og det fungerer fint. Vognene er stadig lidt for små i det, men det virker optisk rigtigt godt. Og det er jo nogen virkelig flotte modeller også.Dog fandt jeg det ikke nødvendigt at bore efter i bunden med et 4,5 mm bor.Skiverne kan også bruges på CLS- og CL-vognene. På CLS-vognen tror jeg det vil betyde at sneplovene ikke mere går imod punktkontakterne i de slanke K-skifter.Så må hellere få anskaffe nogen flere skiver.

Ja, det hjælper gevaldigt på udseendet, at vognen kommer op i nærheden af de andre vognes højde.

Er det nu også en god idé, CLS og CL vognene bliver da for høje hvis de får monteret Epoke Modellers skiver!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"F.Ormstrup" skrev:
Ja, det hjælper gevaldigt på udseendet, at vognen kommer op i nærheden af de andre vognes højde.Er det nu også en god idé, CLS og CL vognene bliver da for høje hvis de får monteret Epoke Modellers skiver!

Der er nævnt lidt om CLS- og CL-vognene i det nye nr. af Banen mht. til bygge skiver ind her. Og det fremgår også at vognenes koblinger bliver lidt højere af det, men til gengæld bliver vognene mere optisk korrekte.

Men jeg tænker på, at når man kører med faste stammer på sin bane, så betyder det jo knap så meget at en vognstamme er 0,5 mm højere. Og hvis det kan betyde at min CLS ikke mister sneplovene, så er det helt fint Wink

Og det er en ret nem operation, da bogierne blot skal afmonteres og de to af skiverne i sættet monteres (ikke sommerfuglskiven).

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

John_H

Ishøj

Indlæg: 39

PB

Citat:
Som sagt er jeg i gang med at trække ledninger, nemlig fødeledninger og ledninger til sporskifterne og deres decodere.

Kan du beskrive/vise hvordan du tackler denne opgave. Jeg skal selv i gang på et tidspunkt, og går bl.a. og grubler over hvordan jeg skal gøre. Så lidt inspiration ville være lækkert - også gerne fra andre Laughing out loud

__________________

Med venlig hilsen
John
* * * * * * * * * * * * *
HO på prøve (Roco Geoline)
Medlem af DE5

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"John_H" skrev:
Citat:
Som sagt er jeg i gang med at trække ledninger, nemlig fødeledninger og ledninger til sporskifterne og deres decodere.
Kan du beskrive/vise hvordan du tackler denne opgave. Jeg skal selv i gang på et tidspunkt, og går bl.a. og grubler over hvordan jeg skal gøre. Så lidt inspiration ville være lækkert - også gerne fra andre Laughing out loud

En betingelse for at få noget op at stå, er jo at elektronikken er i orden.

Jeg har hentet rigtig god inspiration på Sporskiftet, kan anbefale at bruge søgefunktionen herinde. Og spørgsmål plejer også at blive besvaret, der er jo en stor vidensmasse herinde.

Bruger man fx Viessmanns produkter, er der ganske glimrende vejledninger med. Kan anbefale et kig på hjemmesiden, hvor maualerne er. Og er man i tvivl om noget, kan man også spørge hos sin forhandler.

Desuden kan jeg anbefale at man går med i en klub. Her i den lokale, har jeg også hentet rigtig god inspiration og mange ideer, da der her er medlemmer med stor viden og erfaring indenfor bestemte ting.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Har haft kig på noget ekstra rangertrækkraft, da jeg ikke er tilfreds med AC-udgaven af Tog og Teknos MH. Den kører simpelthen for dårligt på K-skinner, men der kan så gøres noget så den kører fint på C-skinner. Så går derfor nok af med den.

I stedet for fandt jeg et godt tilbud på Märklins Traktor 1. Den kom til DK under krigen og kørte bl.a. med materialer til fæstningsbyggeriet på Vestkysten. Det foregik på Varde-Nørre Nebel Banen, som fik udvidet sporkapacitet til dette formål. Efter krigen henstod den, og DSB fik den indlemmet i maskinparken. På dette tidspunkt var den sort. Det gamle Trinbræt i Århus har i øvrigt lavet en rigtig flot model af denne udgave. Siden blev traktoren malet DSB-grøn og den kom til at rangere på godsbanegården i København. Mærkeligt nok blev den udrangeret allerede i 1959, måske pga. den var ved at være slidt op.

Märklins model er blevet kritiseret lidt for at larme for meget. Dette synes jeg ikke gør noget, da man så hele tiden er klar over hvor den er henne. Ligesom med N-maskinen. Den kører godt og trækker det den skal. Den skal nok ikke lige sendes rundt på anlægget med Rocos skinnerensevogn, det skal der stærkere trækkraft til. Men ved den kommer til at fungere 100 %  på banen.  Og det er en rigtig flot model. Både Märklins og Rocos modeller har lidt afvigelser fra forbilledet, men ikke noget der gør noget.

Så sammen med en F-maskine bliver det rangertrækkraften i Sundby og til lettere strækningskørsel.  

Mvh                                                                                                                                                                                                                                                                                       Claus

 

 

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.