Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Sundbybanen

Er blevet opfordret til at vise sporplan til det anlæg jeg er i gang med nu. Den findes længere inde i tråden.

Men her følger så et kort oprids af banens baggrund. Hvis man går meget op i korrekte tog og køreplanskørsel, så tror jeg det er en god ide først at have nogen overordnede ideer med hvad det er man vil med sit anlæg.

Banen bliver indrette i et 14 kvm. rum og bliver med to "etager" i første omgang.  Kan evt. på sigt udvides med en ekstra "etage" til en lille sidebane/privatbane også.

Anlægget bliver bygget op som en enkelkeltsporet hovedbane, med station i den ene ende og opstillingsbanegård med vendesløjfe i den anden ende ("hovedlandet").

Rent tidsmæssigt snakker vi sidste halvdel af 1950´erne/første halvdel af 1960´erne. Det var jo lige i den periode der for alvor begyndte at komme gang i hjulene igen, efter de "magre" år under besættelsen og efterkrigsårene. Det der var med til at sætte det hele i gang og ikke kun i Danmark, men i en stor del af Europa, ja det var Marshallhjælpen. Det betød for alvor at landbruget blev mekaniseret (tænk bl.a. bare på de utallige Fergusontraktorer der efterhånden overfløddiggjore hestene i landbruget og betød at der kunne produceres mere) og vel indirekte gav skubbet til at Danmark udviklede sig fra et landbrugsland til et industriland. De mange industrivirksomheder betød at der skulle bruges flere hænder, og det betød efterhånden ændrede kønsrollemønstre op igennem 1960´erene. Konen kom efterhånden mere og mere væk fra de hjemlige kødgryder. Det betød efterhånden mere velstand og dermed at folk fik råd til bil. Det var jo ikke så godt jernbanemæssigt, men har valgt at det ikke skal skinne for meget igennem på modelbanen. I Tyskland oplevede de "Wirtshaftswunder" og det betød bl.a. at der kom gang i den tyske eksport.

Rent materielmæssigt befinder vi os i perioden hvor dieseltrækkraften så småt begyndte at gøre sig gældende, men det er stadig sådanne at dampen har noget at have skullet sagt.

Der bliver en afstikker til nye tider med MA-lyntoget, det første blev leveret i 1963. Men der gås ikke op til litra MZ, og der blev i øvrigt kun leveret 4 stykker til DSB i 1967. De begyndte først for alvor at markere sig fra 1968-70, og gjorde dermed en ende på damptogsdriften i Dannmark.

Men ellers bliver der naturligvis den gænse epoke III diesel.

Der kører stadig diverse Q-vogne i godstogene, enkelte HJ-vogne er ved at slå igennem (de blev som bekendt ombygget fra Q-vogne). Og enkelte moderne godsvogne er også ved at markere sig, nemlig litra T, senere Ks og forskellige lukkede stålgodsvogne, bl.a. litra HS-T. Der kommer naturligvis også udenlandske typer, specielt tyske vogne.

Af personvogne bliver der gjort en lille afstikker op til en enkelt af de første B-vogne der blev leveret i 1964. Ellers bliver det litra Cc, CL, Cp og CM sammen med AV der dominerer persontogene og var de mest typiske personvogne i perioden. Vogne fra CA-klanen kommer der et par stykker af. Der kommer også lidt internationale vogne, bl.a. en svensk AB-vogn samt en tysk B-vogn og AB-vogn (Bauart 1935) og en sovevogn.

Af togtyper kører der både eksprestog, hurtigtog, standsende persontog (bumletog), internationale tog og naturligvis lyntog.

Den store station på anlægget bliver Sundby, og som navnet lyder, ligger den ud til vandet. Der er helt klart hentet lidt inspiration i Helsingør, omend at pladsforholdende sætter sine begrænsninger.

Herfra er der med en enkeltsporet jernbanefærge forbindelse til Sverige Det er med Svea fra HH-overfarten og efter ombygningen i 1957. Færgen er i model godt 80 cm lang og er enkeltsporet, hvilket gør det nemmere at have med at gøre fremfor der er sporskifter inde i billedet. Der kan holde 2½ personvogn eller ca. 7 godsvogne på færgen, hvilket er meget passende.

Der vil blive overført en del godsvogne ligesom i virkeligheden. Det bliver fx. svenske O-vogne tømmer og forarbejdet træ fra Sverige, autotransportvogne med VW-bobler til Sverige, diverse andre lukkede og åbne godsvogne (både tyske og danske).

Samt de internationale personvogne (den svenske AB-vogn, F5-pakvognen samt de tyske Bauart 1935 B- og AB-vogne). En dansk RIV-mærket AV- eller CC-vogn kunne også overføres.

Sundby har alle tænkelige faciliteter, såsom skoler, sygehus, uddannelsessteder og forskellige virksomheder både indenfor service, men også handel og industri. Endelig er der også et sommerhusområde i udkanten af byen. Kombineret med færgeoverfarten, giver det grundlag for en hel del persontrafik med tog. Færgen gør desuden at der er en hel del transittrafik igennem Sundby med godsvogne og især af udenlandske vogne men også en del danske. En vis del af den tyske og danske eksport til Sverige og Skandinavien går nemlig også igennem her, pga. kapacitetsproblemer andre steder. Fra Tyskland bliver der bl.a. sendt biler (specielt VW-bobler) og maskiner. Fra Danmark er det landbrugsvarer, fisk og maskiner.

Det giver anledning til DB-vogne og meget belejligt er der et stort udvalg af tysk rullende materiel i H0. Af danske vogne bliver det især IB-vogne, IKG og IKT, IAK-vogne (kødtransport), indlejede IFL-vogne, PB-vogne med maskindele (i kasser), GS-vogne og HD-vogne.

Desuden ligger der også nogen virksomheder i Sundby, der har sporforbindelse til banen.

Nævnes kan "Kulimporten A/S", der får losset kul fra skib og ind på kullageret. Herfra bliver kullene med havnekran læsset over i åbne højsidede godsvogne (typisk PB- og PER-vogne) og videre ud i landet til kunderne. Da forholdene er lidt trange i Sundby, ligger Kulimporten ret tæt på færgelejet og færgeperronen, hvilket ofte fører til passagerklager over kulstøv på tøjet! Leveringen af kul sker især maskindepoter rundt omkring og til forskellige andre kullagre.

Sundby er lige netop gået over til elektricitet og dermed er brugen af bygasværk næsten stoppet helt. Men ikke mere end at der af og til ankommer en gastankvogn med gas hertil, for at supplere elforsyningen op (dette fandt også sted i virkeligheden) bl.a. i Ribe. Rent tidsmæssigt stoppede brugen af bygasværker omkring 1960. Her opvarmede gasværkerne kullene til omkring 1000 grader, hvorved der opstod gas og som biprodukt koks, tjære mm. Pladsen kommer dog ikke til at tillade det nu snart udtjente gasværk i Sundby.

Den absolut helt store virksomhed i Sundby er Andelsslagteriet, der beskæftiger rigtig mange personer. Der er en meget stor eksport herfra, så der er en livlig transport af hvide vogne. Både af IA-kødvogne, IB-kødvogne, svenske H-vogne og IKG/IKT. Vognene bliver dels både sendt med færgen over til Sverige og videre ud i hovedlandet og sydpå til Tyskland. Køerne/grisene bliver nu leveret til slagteriet med landevejstransport ude fra oplandet. De sidste dyretransporter med Q-vogne ophørte for nogle år siden. Men pga. stigende godsmængder, er der til gengæld nu god brug for Q-vognene som alm. godsvogne.

Af faciliteter til persontogene råder Sundby Station over tre perronspor. Perronsporet ved spor 1 bliver efter planen 2 m. Det rækker til de store tog der måtte komme. Spor 2/3-perronen er 1,5 m. Kommer der et tog ind med 4 personvogne + rejsegodsvogn, må sidste personvogns dør evt. holde udenfor perronen (dette skete også i virkeligheden).

Da man naturligvis kan få sendt sin bagage som rejsegods med toget, blot ved at indlevere den i rejsegodsekspeditionen i hovedbygningen, er der også en elektrisk perronvogn med vogn(e) der udelukkende kører med rejsegods frem tilbage til togene. Nogen passagerer der skal fra Sundby og videre ud mod hovedlandet, vælger at sende rejsegodset 1-2 dage i forvejen, så man er sikker på det er fremme når man ankommer til bestemmelsesstationen med toget. Den mest typiske rejsegodsvogn på Sundbybanen, er ECO-vognen. Den er nemlig stor og rummelig.

Dog går tendensen i retning af at man selv tager sin bagage med sig i togene. Visse tog har af den grund ikke rejsegodsvogn med. Derfor er en ECO-rejsegodsvogn også set i brug som togførervogn, i et af de mange godstog til/fra Sundby. MO-vognen har et mindre rejegodsrum og det bliver også i vid udstrækning benyttet, således at fx en EH-vogn kan spares.

Desuden er der posthus med eget sidespor. Der bliver bl.a. overført en DH-postvogn til/fra Sverige med post fra Sverige til endelig sortering på Sundby posthus, inden det går videre til hovedlandet. Endelig er der også en postvogn i fast løb fra Sundby og videre ud i hovedlandet. Den bliver enten koblet på et af eksprestogene eller et af hurtigtogene med MO. Naturligvis har man også her en elektrisk perronvogn med hængere, til at transportere postsækkene til/fra posthuset og til/fra postvognen i et af perronsporene.

Der er også et stort pakhus til stykgods. Og naturligvis en lille læssevej med kran til vognladsningsgodset, men forholdene er trange.

I forbindelse med færgen vil der blive lavet et lille perronspor, således at visse tog kan have direkte forbindelse til/fra færgen. Fra perronen kan man gå direkte ombord på færgen via en lille gangbro.

Pga. af trafikken, er der også et maskindepot med 21 m drejeskive i Sundby. Men det er ikke et af Statsbanernes største. Depotet har tre pladser, men remisen er siden blevet udvidet bagtil, så der på ét spor kan holde to små maskiner eller én stor. Udover kul-, vand- og sandforsyning til dampen, er det også muligt for dieselmaskinerne at få påfyldt brændstof. Dette giver ofte transporter af vogne med kul samt olietankvogne til depotet.

Der er stationeret en D-maskine, der kører lokalt gods ud til mellemstationerne ud mod hovedlandet om morgenen og returnerer først på aftenen med gods herfra. En anden D-maskine kommer også på visit i Sundby, da den kommer med et morgenpersontog hertil. Det er nogen af hovedlandets stationer samt Midtby der bliver betjent her med tog til Sundby. Om eftermiddagen går det tilbage igen. En oprangering kunne være; D+CP+CP+EH/ECO.

Det overvejes desuden at få en godsmaskine til at være fast i Sundby, så der hele tiden er en maskine klar til at køre et af de mange godstog. Nogen gange kommer der nemlig ekstra godsvogne over med færgen ligesom der er diverse kølevogne fra slagteriet som skal videre mod hovedlandet og Tyskland. I epoke III var der noget der hed særgodstog, altså godstog der ekstraordinært kørte uden om de faste løb.

Til rangeringen i Sundby er der en F-maskine samt Traktor 1, der blev efterladt af tyskerne i DK efter besættelsen.

I virkelighedens Helsingør hvor rangeringen også foregik med F-maskine indtil MH tog over, var rangeringen også den helt store udfordring, da Helsingør jo er en sækbanegård, og rangering til fx færgerne uværgeligt medførte at banegården blev mere eller mindre blokeret, mens den fandt sted. Sundby er ingen undtagelse herfra. Derfor kræver den dagelige rangering en rangermaskine i hver ende af stationen, så tidskrævende omløb af maskinen, til den anden ende af en stamme kan undgås. Slagteriet med de mange eksportvogne ligger i den østlige ende, mens færgen og perronsporene jo ligger i den vestlige ende. Det samme gør diverse opstillingsspor.

Endelig er der jo det lokale gods og for at komme over til pakhuset skal der også rangeres tværs igennem stationen, således at der ikke kan ankomme/afgå tog fra perronsporene. Dette stiller store krav til rangermesteren og hans folk indimellem.

Til at styre toggangen er der en signalpost i indkørselsenden af stationen. Og jvf. ovenstående, så kan personalet her godt få sved på panden, og specielt når lyntoget, eksprestogene samt de internationale tog ikke må bliver forsinkede i ankomst/afgang på nogen måde.

Sundby har stadig sine vingesignaler i funktion. Det er naturligvis master med en enkelt vinge. Der er selvfølgelig et signal i indkørslen til Sundby, ligesom der er et signal for hvert af de 3 perronspor. Det betyder at et godstog typisk afgår fra spor 3. Dette skete i øvrigt også i virkeligheden.

Det betyder naturligvis også at maskindepotets 3 pladser i Sundby bliver udnyttet til sidste meter, som man sikkert kan fornemme ud det tidligere skrevne. På den ene af pladserne holder en F-maskine. Den anden er reserveret D-maskinen til det lokale godstog, mens den sidste af pladserne går til en godsmaskine. Hvis der er tale om en MX eller MY, står den ude i det fri ved siden af depotet. Det samme gør MH´eren. D-maskinen der kommer med morgenpersontoget fra hovedlandet og returnerer ud på eftermiddagen, overnatter ude på en af hovedlandets depoter. Den står og "syder" ved depotet i Sundby i dagtimerne og fungerer også her som en ekstra reserve.

Derfor er der naturligvis også faciliteter for lokomotiv- og togpersonalet med bl.a. mulighed for overnatning.

Et internationalt tog kunne kunne fx. være oprangeret med MY+ CC (lokal vogn) + tysk AB (Bauart 1935) + tysk DSG-sovevogn + Svensk AB personvogn + svensk pakvogn F5.

De tyske og svenske AB-vogne samt F5´eren kunne være overført med færgen fra Sverige og DSG-sovevognen kunne så fx. kobles til i Sundby hvis det er en aftenafgang. Noget tilsvarende skete i fx. Nyborg i sin tid, både med sove- og spisevogne (det var dog med vogne fra CIWL).

MO´erne kørte også internationale tog og en oprangering kunne her være MO + svensk AB-personvogn + svensk F5 pakvogn.

Et eksempel på et tungt gennemgående godstog fra Sundby til hovedlandet kunne være; godsmaskine+CU (togførervogn)+O+O+IB+IB+DB-vogn+DB-vogn+DB-vogn+HD+GS+SJ-vogn+SJ-vogn

Et lettere rangerende godstog fra Sundby til Midtby og videre til mellemstationerne mod hovedlandet; D+CXM (togførervogn)+EH+Q+Q+PB+PT+ZE+HD+TF+DB-vogn

Et blandettog (omend de ikke var så udbredte i III b) kunne være MO+CP+HD+Q eller maskine+CM+Q +IA+SJ O+PT

Fra Sundby fortsætter banen gennem bakket og kuperet terræn med både skov og marker og 18 km fremme nås Midtby (den bakkede strækning forklarer også de store togmaskiner på den enkeltsporede hovedstrækning).

Banen er naturligvis ballasteret, indhegnet og med den obligatoriske stangrække langs sporet.

Skinnerne mellem Sundby og Midtby er blevet fornyet for ikke så mange år siden, hvilket var hårdt tiltrængt. Det har betydet at hastigheden har kunnet sættes op til 120 km/t for de hurtigste togs vedkommende (lyntog, eksprestog samt hurtigtog). Og det forklarer at skinnerne er code 100 (som Märklins K-skinner jo er). Man nåede lige akkurart ikke at bruge de helt nye betonsveller, der var ved at komme frem, så sporet ligger stadig i de traditionelle træsveller.

Banemester Jensen og hans folk (mest ekstraarbejdere) har således nok at se til når de bl.a. inspicerer banen. De dækker alle 18 km mellem Sundby og Midtby og har derfor faciliteter i begge byer og ude på strækningen (de traditionelle røde kolonnehuse i forskellige størrelser). Det foregår stadig på skinnecykel men Jensen kan måske få en banebil til inspektion. I kolonnehusene planlægges der, der opbevares også diverse hjælpeværktøjer, ligesom der afholdes frokostpauser der. Ligesom man kan varme sig om vinteren, da de er udstyret med kakkelovne. Skinnevedligeholdelsen foregår stadig uden de tunge maskiner, det er mest muskelkraft der gør sig gældene. Men man råder da over skinneskruemaskiner mm. Desuden tager man sig af vedligeholdelsen af banehegnet og masterne til telefon/telegraflinien. Pga. den øgede hastighed, skal køreplanen kunnes på fingerspidserne. Og derfor er der ved hvert kolonnehus på linien et kort sporstykke, hvor man kan sætte skinnecyklen over når der kommer tog.

Den gamle del af Midtby ligger naturligvis tæt på stationen. Her ligger der kro, købmand, ismejeri, forsamlingshus og naturligvis en kirke. Forsamlingshuset og kroen er meget benyttede, specielt bliver der i foråret afholdt mange konfirmationer. Sognerådet har i øvrigt deres eget specielle mødelokale inde i kroen. Og med den udvikling Midtby er ved at gennemgå, er der nok at snakke om. Forsamlingshuset bliver i øvrigt stadig brugt som biograf også, hvilket er meget populært.

Midtby der der kan takke jernbanen for sin vækst, har et stort parcelhusområde der er i rivende udvikling, da priserne er forholdsvis billige herude i forhold til Sundby. Brugsen har lige bygget en stor butik ude i parcelhusområdet og har dermed nedlagt sin efterhånden alt for lille butik inde i det gamle Midtby. Ligesom der lige er blevet bygget en ny skole ude i området, den gamle landbyskole var efterhånden også alt for lillle.

Desværre tillader pladsen kun at vise en begrænset del af Midtby, men der vil da komme lidt (og det sker på bekostning af en større industrivirksomhed med sidespor, se planen).

Midtby Station har et langt krydsningsspor samt en læssevej. Krydsninger er der ofte. Typisk et standsende persontog eller et rangerende godstog der må vente på et gennemgående eksprestog eller internationalt tog.

Stationsforstander Klausen har et par assistenter til at hjælpe sig på stationen. Og der er nok at se til. Af sikkerhedsmæssige årsager må der kun befinde sig ét tog ad gangen på linjen indtil Sundby. Så der foregår mange til- og afmeldinger via stangrækken, i løbet af en dag. For slet ikke at tale om når der der skal forlægges krydsninger til Midtby pga. forsinkelser.

Samtidig er der også al godstrafikken til/fra Midtby. Af og til kommer der PT-vogne med gødning, ligesom landmændene i oplandet jævnligt får sendt en maskine via banevogn. Olietankvogne med olie til landmændene ses også, ligesom Tuborg/Carlsberg sender en vognladning hertil i ny og næ. Og naturligvis er det også muligt at få sendt styk- og vognladningsgods fra Midtby til Sundby eller videre ud til hovedlandet. Sundbys D-maskine kommer typisk og afsætter vogne om morgenen, mens den kommer tilbage fra hovedlandet og henter vogne sidst på eftermiddagen, inden videre kørsel tilbage til Sundby.

Den omfattende togtrafik betyder at mange børn i fritiden går ned på stationen og kigger på de forskellige tog. Efter lige at have forsynet sig med romkugler og en kvart flaske sød fra ismejeriet! Specielt imponerer N-maskine godstoget, men også MA-lyntoget og de internationale tog, der betyder et "pust" ude fra den store verden.

Det er også yndet blandt nogen af byens pensionister at lade turen gå forbi stationen, hvor der som regel sker et eller andet.

Da det er en stor omvej at køre i bil/bus til job og uddannelse inde i Sundby (det foregår nemlig på landevejen fra Sundby til hovedlandet), betyder det en ret omfattende togpendlertrafik ind til Sundby. Og det i sådan en grad, at Statsbanerne har været nødt til også at sætte faste pendlertog Midtby-Sundby ind i spidsbelastningerne. Oprangeringen er typisk MO+CPL+CPS. Men da Statsbanerne nogen gange har mangel på MO-vogne, bliver der også sat MT+CP+CP+EH ind i den trafik. Det har nogen gange betydet ståpladser når løsningen med MT bliver benyttet med kun to CP-vogne. MO-toget råder nemlig over flere siddepladser. Men efter en del forhandling, er det lykkedes for Sundby at råde over en ekstra CP- eller CM-vogn, når MT´eren skal køre morgen og eftermiddagspendlertogene.

Om morgenen lige inden pendlertoget afgår ind til Sundby, er der i øvrigt også en livlig trafik hos ismejeriet i Midtby. Mange vil lige have en kvart flaske sød og en frisk avis med i toget, inden arbejdet kalder.

En del af persontogene til/fra "hovedlandet" standser naturligvis også i Midtby, mens lyntog, eksprestog, hurtigtog og internationale tog kører igennem.

Ja stationen er for alvor et samlingspunkt i Midtby.

Fra Midtby går det videre ud i "hovedlandet".

Øvrige kommentarer;

Stationsbygningen i Sundby bliver en fra Kibri nemlig "Feldafing", katalognr. 9366, der bliver fordansket. Den har også en passende størrelse til Sundby. 

Remisen i Sundby bliver den tresporede fra Kibri med udvidelser bagtil. Drejeskiven; her har jeg forskellige tanker, Rocos laves i en AC-version og ligner en dansk ret godt. Men den har et betjeningshus på og det havde de danske drejeskiver ikke. Det må evt. kunne fjernes. Men fordelen er at det er en meget gennemprøvet konstruktion.

Signalposten i Sundby bliver Frederiksberg fra Artitec. Men har også en fra Kibri liggende på lager, der let kan fordanskes. Armsignalerne (med én arm) bliver dem fra OKT. Det er flotte signaler der rammer de rigtige virkelig godt.

Mht. posthuset i Sundby, haves den gule model fra Kibri der ligner et dansk posthus ret godt. Den skal lige have en gang maling, så plasticpræget forsvinder.

Mht. ballast bliver det Merkurs/Nochs. Så er man nemlig helt ude over at midterlederen evt. kan ruste pga. limvand. Det vil i så fald blive en lidt dyere løsning, men det vil så til gengæld kun være på den synlige del af banen.

Pga. den begrænsede plads bliver der nok ikke plads til en stationsbygning i Midtby, men der kan jo evt. "udvides" lidt med en lille plade, så der lige kan klemmes en bygning ind. Af den gamle del af Midtby satses der på at få plads til ismejeriet og kroen og måske et par villaer. Og det sker som sagt på bekostning af den industrivirksomhed med sidespor, der på planen er placeret her.

Den enkeltsporede jernbanefærge bliver som nævnt i ovenstående en model af Svea fra HH-overfarten efter ombygningen, der er meget velegnet til modelbaneanlæg, da længden bliver knap 80 cm. Lokomotivet nr. 73 har en fin 1:250-tegning efter ombygningen samt beskrivelse. Desuden er der også tegning og beskrivelse i Signalposten nr. 6 december 1971. Både af den gamle færge og efter ombygningen. Modellen bliver hjemmebygget efter Lokomotivets tegning og diverse fotos/postkort.

Mht. stigninger på modelbanen, så ser 2,2% ud til at være passende for at togene stadig kan køre med en vis toglængde. På denne stigning kan D-maskinen klare 11-12 vogne hvilket er meget passende, mens fx MT´eren kan klare 7-8-vogne, hvilket så rigeligt rækker til banens behov. Stiger det ret meget mere går det noget ud over trækkraften.

Mht. styringen af anlægget, så har der ligget flere muligheder åbne (Viessmann, Ecos og Märklins CS2´er). Valget er nu faldet på Viessmanns Commander, der primært er beregnet til anlægsstyring og derfor vil være meget velegnet til at have overblikket over den skjulte opstillingsbanegård på. Viessmanns tilbagemeldere mm. er integrerede i den i forvejen med grafiske symboler. Den er købt brugt og der er så ganske vist ikke nogen garanti på den mere, men den fungerer helt fint og har lagt alle mine lokomotiver ind i den nu. Man kan i øvrigt henvende sig direkte til Viessmann og de har også et forum hvor der kan stilles spørgsmål til Commanderen. Fordelen ved den er at man ikke behøver at have en computer ved siden af anlægget, men det hele ligger i styreboksen. Commanderen fik i øvrigt en pris, da den kom frem.

Opstillingen får tilbagemeldere, der melder tilbage til digitalstationen. Det kan naturligvis bruges til at se om et spor er besat, stoppe et tog samt at lave togveje. Alt sammen via digitalstationens grafiske layout.

Her har jeg nu besluttet mig for at isolere midterlederen. Så er det nemlig lokomotivets slæbesko der afgører hvornår toget skal stoppe op. Det kan være en fordel, hvis et AC-lokomotiv har isolerede hjul. For så dur løsningen med skinnestrengen ikke rigtig.

Men det skulle i øvrigt ikke være noget problem med Heljans lokomotiver har jeg nu fundet ud af. For selv om de har isolerede hjul, er der strømoptag i begge sider via prinkkort. Så skinnestrengsløsningen kan godt gå her i AC.

Regner med at der maksimalt kommer til at køre to tog af gangen. Typisk med et tog på vej til/fra opstillingen og et til/fra Sundby. Kører der kun et tog på strækningen giver det plads til rangering, som der vil komme en del af.

Af forhandlere har jeg bl.a. brugt det gamle Trinbræt i Århus i specielt Susannes tid. Og noget er naturligvis også købt hos Perron4, som fulgte efter i Århus. I dag er der nu et meget stort tomrum her, og det er ikke godt at vide om der overhovedet kommer en stor modelbaneforretning i Århus igen.

Min mest foretrukne forhandler nu er Kystbanen i Hellerup, også fordi vejen ofte går forbi København. De har et rigtig stort udvalg, er meget serviceorienterede og sender gerne. Endelig handler jeg også hos Hobbykæden i Aalborg. Her er der også en meget fin service. Endelig bliver der også småhandlet lidt nogle andre steder. Fx har På Sporet egerhjul der gør CP- og DH-vognene fra Heljan helt perfekte, i stedet for de traditionelle hjul. Og Tog og Tekno i Aalborg har fx ofte nogen spændende specialproduktioner. Som fx specielle danske køretøjer til epoke III.

Det var lidt om trafikideen mm. Der kommer jo nok nogen justeringer af det hen ad vejen.

Rent tidsmæssigt kan det godt indimellem knibe med at bruge den tid man vil på anlægget. Specielt når der også er andre ting der skal passes. Men der sker da noget.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

henho

It-konsulent

Ringkøbing

Indlæg: 1.323

PB

Hejsa

Pragtfuld historie Laughing out loud

Det vidner også om en kollosal masse tanker om konceptet - og sikkert netop derfor lyder det meget overbevisende Smile

Du glemte noget om bageren på Stationsvej, hvor alle lokale passagerer lige skal ha' en "russer" med i toget Wink

__________________

MVH

Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK

Bruger Z21 på hjemmebanen.

Like 0 kan lide
Top

Picture

DennisTR

Lokomotivfører

Tølløse

Indlæg: 1.132

PB  Blog  Hjemmeside

Hejsa

Jeg synes også det var en pragtfuld historie, især fordi mine tanker om mit kommende anlæg går i samme retning som dine Smile

Jeg ser frem til at se din sporplan, og dit videre forløb med banen.

__________________

Hilsen Dennis

Mit anlæg under opbygning, besøg min blog http://www.sporskiftet.dk/blogs/dennistr

DSB strækning og privatbane, H0 epoke III, Tillig Elite code 83 og Roco LINE.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik 1:87

Softwareingeniør

Odense

Indlæg: 901

PB  Hjemmeside

Kanon beskrivelse. Lyder meget som min "Sundby" bare 20-30 år tidligere Laughing out loud Eller også er jeg bare lidt misundelig og drømmer om noget af det samme Wink

(Faktisk kunne det være sjovt, hvis nogen lavede to ens anlæg, men i forskellige epoker)

PS. Mht Helix: Hvordan kan 54 1/6 omkredse blive til to lag?

Glæder mig til at se sporplanen. Specielt efter det inspirerende oplæg.

__________________

Hilsen Erik, My 1 2 87.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"1:87" skrev:
PS. Mht Helix: Hvordan kan 54 1/6 omkredse blive til to lag?

Tak for de rosende ord Wink Vil nok jævnligt gå ind og tilføje til historien. I hvert fald her i starten.

Vedr. min helix; ja den laves jo med 2 x 4 mm krydsfiner limet sammen. Der skal være 4 ½ omgang hvor hver omgang kommer til at bestå af 2 x 6 stykker finer limet sammen forskudt, dvs. 12 stk. udsavet finer ialt pr. omgang. Har valgt at hvert stykke skal være på 1/6 omgang for at gøre det stabilt. Regner med at vise hvordan "samlesættet" ser ud i løbet af weekenden engang. Håber det er regnet rigtigt ud, men ellers kan evt. overskydende stykker bruges til den helix der engang skal være til sidebanen/privatbanen!

Det er jo en større historie der skal saves ud, men bliver ved indtil der ikke er mere finer at save af. Det kommer til at række til en del af helixen.

Vil ikke helt kalde mig nybegynder, men det er en stor omgang når man ikke er den store håndværker og ikke har plads til noget decideret værksted (udsavningen foregår på en lukket altan). Men bestemt en overkommelig opgave.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik 1:87

Softwareingeniør

Odense

Indlæg: 901

PB  Hjemmeside

"Skovsøekspressen" skrev:
Der skal være 4 ½ omgang hvor hver omgang kommer til at bestå af 2 x 6 stykker finer limet sammen forskudt

Ahhh. Jeg misforstod dig. Jeg troede de 2 lag var 2 omgang. 4 ½ omgange er jo lidt noget andet. Glæder mig til at se den Tongue

Er selv lige blevet færdig med min, æv bæv. (Men kun på 2 3/4 omgange :oops: )

__________________

Hilsen Erik, My 1 2 87.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Som lovet kommer her sporplanen. Kvaliteten bliver nok ikke bedre, desværre.

Første foto viser opstillingen ("hovedlandet"), hvor helixen kommer øverst til venstre, og som jeg ihærdigt er ved at save stykker ud til i øjeblikket.

Samtidig skal der jo være en stigning op til hvor helixen starter, så der ikke opstår et "knæk". Dette arbejder jeg også på at få løst i øjeblikket. Den ene ende af opstillingen bliver simpelthen hævet ved hjælp af et par finerplader.

Andet foto er af Sundby og Midtby. Remisen i Sundby er i planen her sat til 6 pladser endda med Märklins drejeskive foran, men den bliver så på 3 pladser (der til gengæld bliver udvidede i længden). Også for bl.a. at kunne klemme et par flere spor ind. Banen der går helt ovre til højre ud fra Sundby, er beregnet til evt. at være til sidebanen/privatbanen. Her skal der så efter planen være en helix mere nederst til venstre. Men i første omgang kommer en del af sporet til blot at fungere som udtræksspor fra Sundby.

Hvor meget by der bliver plads til omkring Midtby, bliver nok af mere begrænset art. Men vil gøre et ihærdigt forsøg. Det afhænger også af den løsning med næste overbygning der bliver valgt.

Det er ikke mig selv der har tegnet planen, men en god bekendt der er ansat hos Bane Danmark og som ved alt om hvordan en station skal være opbygget. Det kostede nogen gode flasker vin Wink Men er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Der kommer naturligvis til at ske lidt småændringer. Bl.a. på opstillingen. Her bliver der fx plads til et par opstillingsspor mere til styrevognstog. Til gengæld bliver der så et færre af de store opstillingsspor.

Regner med at togene skal køre hele opstillingen igennem, dvs. ud at blive vendt i vendesløjfen, inden de skal standse på et opstillingsspor. Således kører et tog direkte ud på helixen, når det skal op på anlægget. Stigningen er sat til 2,2-2,3 %, dvs. også Heljans materiel skulle kunne være med her. Men det vil vise sig når helixen er bygget.

Efter planen bliver der knap ½ m´s afstand mellem de to "etager". Det gør at jeg regner med i første omgang at vil nøjes med at holde øje med togene, når de kommer ned på opstillingen. Og når jeg bliver træt af det, og også er blevet noget mere dreven udi det elektriske, så kan der fx. indbygges noget automatik af en art med fx. stop- og bremsesektioner. Vil i hvert fald forberede sporet til det på forhånd.

Desuden bliver projektet besværliggjort af at der skal være adgang til vinduet i rummet og varmemåleren på radiatoren under vinduet. Derfor skal der være en sektion her der kan tages af på den øverste del ved vinduet. Det bliver der hvor de to hovedspor går ud af Sundby ved vinduet (Midtby ligger lavere end Sundby, hvilket igen bliver en lille udfordring Wink). Men det burde ikke være helt umulige opgaver. Men igen et af de mange kompromiser der som regel altid må indgås med et modelbaneprojekt i privaten.

Mvh

Claus

download2

download

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik 1:87

Softwareingeniør

Odense

Indlæg: 901

PB  Hjemmeside

Hej Claus

Det er imponerende, hvad du har fået klemt ind på 14 kvm. Det bliver vel egentlig 3 lag, du kommer op på.

Underetagen bliver også udnyttet godt og det er da godt, at der er så stor afstand imellem lagene, for ellers ville jeg godt nok grue noget med 11(!) spor ind til det fjerneste hjørne. Har jeg ret i, at helixens øverste ende forbindes til sporet, der går ind under Sundby?

"Skovsøekspressen" skrev:
Regner med at togene skal køre hele opstillingen igennem, dvs. uden at blive vendt i vendesløjfen, inden de skal standse på et opstillingsspor. Således kører et tog direkte ud på helixen, når det skal op på anlægget.

De vender vel netop i vendesløjfen inden de standser på et opstillingsspor?

Dvs at du sjældent vil bruge sydligste sporskifte i overbygningen?

Kører sporet yderst til højre nedad bag ved det næstyderste? Kan det ikke give adkomstproblemer ude i hjørnet?

Ellers et spændende layout. Jeg kan godt forstå klagerne, som kommer fra passagerne på færgeperronen. Den kulkran ligger uforskammet tæt på. Det må vist være et meget omtalt emne i Sundby Tidende Wink

Jeg glæder mig til at se billeder, når du kommer så langt.

__________________

Hilsen Erik, My 1 2 87.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"1:87" skrev:
Hej ClausDet er imponerende, hvad du har fået klemt ind på 14 kvm. Det bliver vel egentlig 3 lag, du kommer op på.Underetagen bliver også udnyttet godt og det er da godt, at der er så stor afstand imellem lagene, for ellers ville jeg godt nok grue noget med 11(!) spor ind til det fjerneste hjørne. Har jeg ret i, at helixens øverste ende forbindes til sporet, der går ind under Sundby?

Hej Erik

Og i øvrigt tak for din redigering af billederne, det har hjulpet lidt på sagen.

Ja Helixens spor kommer til at gå under Sundby og går direkte ud i indkørslen til Midtby station. Og Midtby har faktisk sit eget "lag", så projektet bliver sådan set ikke i 2, men i 3 lag.

Da remisen ikke kommer til at fylde helt så meget, så satses der på noget mere "luft" ovre ved færgen, så der ikke kommer for mange vrede læserbreve i Sundby Tidende om kulstøv på tøjet Wink

Det er meget imponerende hvad der er presset ind på kun 14 kvm, men han er også skrap, tegneren Wink

Og så bliver banen endda anlagt med radius 4 som mindste kurve og stort set kun slanke K-skifter (der er enkelte af de korte K-skifter på et par af rangersporene).

Hvis jeg havde valgt mere almindelige skinner eller C-skinneprogrammet, kunne der naturligvis være lavet noget helt andet. Men mit krav var slanke skifter og slanke kurver, aht. specielt Heljans dampmaskiner. Og indtil nu har det fungeret med al dampen (P, PR, D, N og E) på det indtil nu lagte spor, på nær et enkelt sporskifte med Heljans E.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.751

PB

Citat:
Hej ClausDet er imponerende, hvad du har fået klemt ind på 14 kvm. Det bliver vel egentlig 3 lag, du kommer op på.

Enig, der kommet meget med uden at det ser for kompakt ud. Planen ligner iøvrigt meget Torben Bejerholms "Sporplan med færge" (Lokomotivet Nr. 4 /94).

Jeg ser kun et problem - dine planlagte toglængder kan muligvis ikke betjenes af endestationen. Du har angivet en max. toglængde på MY plus fire lange plus postvogn. Så vidt jeg kan se er der ikke plads til dette (perronen er ikke lang nok). Du kan løse dette ved at trække indgangen til stationen længere ud i indgangskurven. Vil muligvis også give planen et mere dynamisk indtryk (og man slipper for nogen s-sporføringer).

Miljøproblemerne omkring maskindepotets nærhed til færgen Laughing out loud kan du løse ved at lægge trinbrættet til færgen om på den anden side af denne. Drejeskiver fylder mere end man tror...

Venlig hilsen

Lars

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"Litra P" skrev:
Citat:
Enig, der kommet meget med uden at det ser for kompakt ud. Planen ligner iøvrigt meget Torben Bejerholms "Sporplan med færge" (Lokomotivet Nr. 4 /94).Jeg ser kun et problem - dine planlagte toglængder kan muligvis ikke betjenes af endestationen. Du har angivet en max. toglængde på MY plus fire lange plus postvogn. Så vidt jeg kan se er der ikke plads til dette (perronen er ikke lang nok). Du kan løse dette ved at trække indgangen til stationen længere ud i indgangskurven. Vil muligvis også give planen et mere dynamisk indtryk (og man slipper for nogen s-sporføringer).Miljøproblemerne omkring maskindepotets nærhed til færgen Laughing out loud kan du løse ved at lægge trinbrættet til færgen om på den anden side af denne. Drejeskiver fylder mere end man tror...Venlig hilsenLars

Hej Lars og tak for dine betragtninger til planen Wink

Jamen der er netop skelet meget til Torben Bejerholms plan i Lokomotivet nr. 4/94. Synes det er en fremragende plan. Men lokalet er noget større end de mål der bliver opgivet. Ellers kan anlægget ikke være der.

At rykke færgeperronen om på den anden side af færgen, var en aldeles glimrende ide. Og det løser jo "miljøproblemerne" Wink Det må jeg lige prøve at få kigget på.

Og du har helt ret i at en drejeskive nok kommer til at fylde en del. Tror også det derfor er bedst at holde depotet på 3 pladser, som så er udvidede bagtil.

Ja det svage punkt er nok toglængderne. Hvis der skal 4 personvogne med et tog, så kan det næsten kun ske i spor 1 og så kommer et par af vognene til at holde henne ved posthuset også. Længden af perronen i spor 1 er knap 2 m, hvilket rækker til MY-eksprestog med 3 B-vogne og 1 A-vogn (en B-vogn er ca. 30 cm lang).

Hvis indgangen af stationen skal trækkes længere ud i kurven, vil det betyde brug af kurvesporskifter? Så vil der komme problemer med specielt Heljans materiel, de kan ikke klare et kurveskifte, har testet det Evil

Når tognene ankommer til spor 2 og 3 (hvor perronen er 150 cm) skal toglængden nok justeres ned til 3 personvogne og 1 rejsegodsvogn eller 1 postvogn. Ellers må sidste personvogns dør holde udenfor perron (det skete også i virkeligheden).

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Leonard

Kerteminde

Indlæg: 858

PB

"Skovsøekspressen" skrev:
Hvis indgangen af stationen skal trækkes længere ud i kurven, vil det betyde brug af kurvesporskifter? Så vil der komme problemer med specielt Heljans materiel, de kan ikke klare et kurveskifte, har testet det Evil

Når du nu har alle de problemer med Heljans materiel, hvorfor skifter du så ikke til 2-skinne inden du bygger et stort anlæg?

Der er mig bekendt ikke de samme problemer der. Selvfølgelig skal der stadig 42cm radier til, men ellers kører det.

Hvis du allerede har købt en masse materiel, så er det selvfølgelig sin sag at skifte, men det bliver ikke nemmere når anlægget er påbegyndt.

Og dette er ikke for at begynde endnu en krig om hvad der er bedst, bare for at vinkle sagen lidt og tilskynde dig til lige at stoppe op og vurdere om det nu også er det smarteste du har gang i. Det er 100% dit valg og det valg du træffer er det rigtige.

__________________

Seriøse bud modtages.
Sendes kun mod forudbetaling og køber betaler porto.
Kan også afhentes efter aftale. 

Leonard
5300 Kerteminde

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"Leonard" skrev:
Når du nu har alle de problemer med Heljans materiel, hvorfor skifter du så ikke til 2-skinne inden du bygger et stort anlæg?Der er mig bekendt ikke de samme problemer der. Selvfølgelig skal der stadig 42cm radier til, men ellers kører det.

Jamen jeg accepterer fuldt ud de "ulemper" der er ved at køre på Märklins skinner, det har jeg hele tiden været forberedt på. Men derfor kan det godt lade sig gøre alligevel, for jeg mener så der er nogen andre fordele ved AC.

Når det så er sagt, så har tanken om DC da strejfet mig. Men det vil være meget bekosteligt at skifte nu. Specielt når jeg har samlet AC-materiel over 4 år nu (og det var lidt tilfældigt at det lige blev AC). Og diverse skinner. Men det kan jo være det kommer engang ude i en fjern fremtid Wink

Men enig, lad os endelig lukke den diskussion af, og i stedet for glæde os over vores fælles hobby, hvor der er så dejligt mange aspekter man kan gå op i Laughing out loud

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.751

PB

Citat:
Hej Lars og tak for dine betragtninger til planen Wink Jamen der er netop skelet meget til Torben Bejerholms plan i Lokomotivet nr. 4/94. Synes det er en fremragende plan. Men lokalet er noget større end de mål der bliver opgivet. Ellers kan anlægget ikke være der.
Det har du ret i, hans plan er meget komprimeret Wink ...
Citat:
At rykke færgeperronen om på den anden side af færgen, var en aldeles glimrende ide. Og det løser jo "miljøproblemerne" Wink Det må jeg lige prøve at få kigget på.
Det gør iøvrigt også afslutningen imod anlæggets kant mere ensartet.
Citat:
Hvis indgangen af stationen skal trækkes længere ud i kurven, vil det betyde brug af kurvesporskifter? Så vil der komme problemer med specielt Heljans materiel, de kan ikke klare et kurveskifte, har testet det Evil

Jeg kan under ingen omstændigheder anbefale Märklins kurvesporskifter (R1). Meget (ikke Märklin) materiel kan ikke køre på dem og det er "fremtidsusikkert" i aller højeste grad. Jeg kan ikke forstå, at Märklin ikke for længst har lavet kurvesporskifter med en større radius og et slankt krydssporskifte til deres C-program.

Egentlig ville jeg anbefale dig at bruge slanke sporskifter overalt på hovedstrækningen og kun bruge de korte på rangerterrænet og til sidesporene. Men så skal du lægge hjernen i blød endnu engang.

Hvilket i øvrigt er nemmere end at bygge om, når man først har bygget noget forkert (sagde Lars - klog af skade)

Hilsen

Lars

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

Leonard

Kerteminde

Indlæg: 858

PB

"Litra P" skrev:
Hvilket i øvrigt er nemmere end at bygge om, når man først har bygget noget forkert (sagde Lars - klog af skade)

Skal man ikke altid være klar til at bygge om, det er vel sjældent at det første man laver er perfekt?

__________________

Seriøse bud modtages.
Sendes kun mod forudbetaling og køber betaler porto.
Kan også afhentes efter aftale. 

Leonard
5300 Kerteminde

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.751

PB

"Leonard" skrev:
"Litra P" skrev:
Hvilket i øvrigt er nemmere end at bygge om, når man først har bygget noget forkert (sagde Lars - klog af skade)
Skal man ikke altid være klar til at bygge om, det er vel sjældent at det første man laver er perfekt?

Joda, det har du fuldstændig ret i. Man skal da altid være parat til at rette sine fejl. Men det er så ærgerligt, at bruge tid, penge og energi på noget - for derefter at blive nødt til at rive det hele op igen. Det er spild af penge, tid og energi... og det kan være ret frustrerende.

Derfor er det en god idé, at gøre sig rigtig mange tanker om et projekt i planlægningsfasen, lave en god beskrivelse som ovenfor - og få lidt kritik her på kanalen. Her er jo fantastisk megen viden tilstede...

Der jo ingen grund til unødigt at gentage andres fejltagelser Laughing out loud

Hilsen

Lars

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"Litra P" skrev:
Derfor er det en god idé, at gøre sig rigtig mange tanker om et projekt i planlægningsfasen, lave en god beskrivelse som ovenfor - og få lidt kritik her på kanalen. Her er jo fantastisk megen viden tilstede...Der jo ingen grund til unødigt at gentage andres fejltagelser Laughing out loud HilsenLars

Ja det var netop hensigten med at vise det her, at få en god saglig kritik, og der ligger jo en kæmpe vidensmasse herinde Wink

I øvrigt er der kun lagt slanke sporskifter på hovedbanen, og der hvor der ligger korte skifter i Sundby, vil det være sådan at et hovedbanetog ikke skal ud i den afvigende del (det er her der kan opstå problemer).

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.751

PB

Citat:
I øvrigt er der kun lagt slanke sporskifter på hovedbanen, og der hvor der ligger korte skifter i Sundby, vil det være sådan at et hovedbanetog ikke skal ud i den afvigende del (det er her der kan opstå problemer).MvhClaus

Ups, der havde jeg ikke set godt nok efter. Måske er det fordi, at man bliver så forvænt af at kigge på fornemme Wintrack-tegninger :roll:

Hvis du på noget måde kan undgå de korte skifter, så gør det.

Hilsen

Lars

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"Litra P" skrev:
Hvis du på noget måde kan undgå de korte skifter, så gør det.HilsenLars

Ja lige præcis Wink Det bliver kun nogle få steder hvor MH´eren eller evt. en F´er kommer til rangere.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Her følger nogle fotos af den første bordopbygning af opstillingsbanegården. Underlaget er 1,8 cm spånplade, der som det kan ses, går langs med væggene i rummet, men således at indgangsdøren er fri.

Et krav er at der skal være adgang til varmemåleren på radiatoren og adgang til vinduet, så når Sundby Station skal til at laves, skal der være en aftagelig sektion i indkørselsenden. Men det burde ikke være en helt umulig opgave.

Mener godt at spånplade kan gå, når der er tale om at anlægget bliver lagt i et opvarmet rum. Er det derimod i et kælderrum, der kan være koldt, så er krydsfiner klart at foretrække som opbygning, da det i modsætning til spånplade ikke slår sig.

Billederne er taget kort tid efter at bordopbygningen blev lavet, siden har jeg lagt kork som støjdæmpende underlag og lagt nogen flere spor. Selve opstillingen kan jeg ikke gøre mere ved, før helixen er forberedt noget mere (og det vil jeg til at gå i gang med lige om lidt Wink).

Og første billede er taget netop hvor helixen skal være (skal lige have savet et "mandehul" ud) mens det sidste billede viser hvor vendesløjfen er (det er en en prøveopstilling på billedet).

Mvh

Claus

P1010004

P1010003

P1010002

P1010001

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Cargoman

Indlæg: 477

PB  Hjemmeside

"Skovsøekspressen" skrev:
Mener godt at spånplade kan gå, når der er tale om at anlægget bliver lagt i et opvarmet rum. Er det derimod i et kælderrum, der kan være koldt, så er krydsfiner klart at foretrække som opbygning, da det i modsætning til spånplade ikke slår sig.

Ud fra hvad jeg kan se på dine billeder, har du ikke noget forstærkning under dine plader :?: Det ville jeg altså lave. Ellers vil pladerne give sig, især under vægten af din helix. Nogle lægter nede fra byggemarkedet burde kunne gøre det.

__________________

Moderne tog på danske skinner

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"Cargoman" skrev:
Ud fra hvad jeg kan se på dine billeder, har du ikke noget forstærkning under dine plader :?: Det ville jeg altså lave. Ellers vil pladerne give sig, især under vægten af din helix. Nogle lægter nede fra byggemarkedet burde kunne gøre det.

Konstruktionen er kraftig nok til at jeg med min "kampvægt" kan kravle rundt på bordene uden at de giver sig. Men når jeg skal have savet et "mandehul" ud ved helixen (for at kunne komme ind i den i tilfælde af afsporinger), bliver det nok nødvendigt med lægter aht. stabiliteten her.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

TBS

pensionist

Indlæg: 244

PB

Det er først nu jeg ser dette Claus og jeg må sige, at jeg er ret så imponeret. Simpelthen en fantastisk beskrivelse du giver om tidsperioden og dens miljø og hvor det således er den der er udgangspunkt og som danner grundlag for selve udformningen af banen. Utroligt hvad du har fået med. Jeg er absolut på ”begynderstadiet” og som du ved i gang med at lave udkast til egen bane dog på noget mindre plads end dig. Opvokset med Märklin i 50’erne ( periode ? ) og har også valgt K skinner til anlægget. Jeg er dog med øjeblikkelig virkning gået i tænkeboks og vil angribe det hele ud fra din model. Der skal tænkes og laves helt nu sporplan. Jeg kommer, som du ved fra den konkurrerende branche til jernbanen og har således ikke det helt store kendskab til det rent faglige indenfor jernbaner. Derfor var det for mig primært dét at komme i gang med at få bygget en eller anden form for bane med så meget spor som muligt og så ”ud at køre” med tog. Dette er nu blevet kraftigt revurderet efter at have læst denne tråd.

I den forbindelse vil jeg da også lige udtrykke min beundring for 1:87 og din hjemmeside / baneopbygning. Der er virkelig noget at lære ved at læse om samt studere din konstruktion / opbygning. Meget flot arbejde.

Jeg ser frem til at følge udviklingen i din baneopbygning, Claus og så vil jeg indtil videre ”gå tilbage til start” ( som i Matador – (eller var det ”ryk frem til start”)) og begynde forfra – mere eller mindre. Dét med baner i flere niveauer og helixer skal jeg også lige have lidt styr på. Det betyder vel, at man over længere strækninger slet ikke ser sit tog – eller ?

Mvh,

Torben

__________________

HO / 2 skinne PIKO / Epoke III / CS2

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik 1:87

Softwareingeniør

Odense

Indlæg: 901

PB  Hjemmeside

"Skovsøekspressen" skrev:
Konstruktionen er kraftig nok til at jeg med min "kampvægt" kan kravle rundt på bordene uden at de giver sig.
Med "kampvægt" menes vist ~ 100 kg så vidt jeg husker!?!
"TBS" skrev:
Simpelthen en fantastisk beskrivelse ..
Helt enig. Efter at jeg have læst din beskrivelse Claus - samt bl.a. Moppes beskrivelse af hans kommende bane -, er jeg også efterfølgende gået i tænkeboks på det historiske plan. Ethvert anlæg bør have sin egen historie. Hvordan har forløbet været i havnebyen? Hvornår kom det første spor, hvordan har banen udviklet sig, hvilken indflydelse fik det for byen eller omvendt. De små ordspil og beskrivelser om at "Hr. M. Oppemand til tider forveksles med Hr. C. Lau's person pga visse ligheder" er også ganske sjove, men det er beskrivelsen af miljøet og den historiske udvikling, som har størst indflydelse for hvordan banen bør se ud. Jeg har indset, at uden en sådan afklaring kommer jeg ikke videre, uden at det blot bliver en række spor, der bliver lagt ud med tilhørende landskab omkring. Tak for inspirationen hertil. Den beskrivelse får stor indflydelse for mit kommende stationsareal. Dét at sammensætte en historie at bygge anlægget ud fra giver i høj grad mening.
"TBS" skrev:
I den forbindelse vil jeg da også lige udtrykke min beundring for 1:87 og din hjemmeside / baneopbygning. Der er virkelig noget at lære ved at læse om samt studere din konstruktion / opbygning. Meget flot arbejde.

Tak for dine rosende ord om min side og anlæg. De varmer. :oops:

__________________

Hilsen Erik, My 1 2 87.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Mange tak for de rosende ord Wink

Før boede jeg i en mindre lejlighed i flere år hvor der bestemt ikke var plads til noget modeltog (medmindre der blev lavet en hyldebane under loftet), så her gik tiden med at samle materiel og skinner sammen i stedet for (og det er jo også dyrt nok i anskaffelse). Så der har været tid nok til at tænke en eller anden ide igennem med hvad man vil med sin modelbane.

Min sporplan er som sagt meget inspireret af den i Lokomotivet nr. 4, 1994. Dog er planen her noget mere kompakt i forhold til de rummål der bliver opgivet, men der bliver fortalt en del om trafikideen på en meget fin måde. Og der er fx. ikke noget der er mere dansk næsten end en jernbanefærge, hvad enten det fx er Morsø, Svea, Dan eller D/F Langeland.

Det pågældende nr. ses jævnligt til salg inde på QXL, hvis det har interesse Wink

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"1:87" skrev:
Med "kampvægt" menes vist ~ 100 kg så vidt jeg husker!?!

Knap 100 kg, så det kan da holde til lidt Wink Men det dur ikke at lægge sig for meget mere ud, for så vil det knibe med at komme til at kravle ind under helixen i "mandehullet" der kommer her :!:

Og selv efter at have savet "mandehullet" ud hvor helixen skal være, så kan konstruktionen stadig holde til at jeg kravler rundt. Det er ikke nødvendigt med lægter under. Men ok, 1,8 cm spånpladen er også monteret på lægter ind i væggen, så det kan virkelig holde til noget. Kan klart anbefale det. Det er også nemt at save i med en elektrisk stiksav. Et yderst behageligt materiale. Hvorimod finer godt kan "slå sig" og blive flænset, selv om man har nok så fin en klinge monteret.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Ja det at have modelbane, er en proces hvor der hele tiden sker en løbende udvikling, som vi snakkede om til den lokale modelbaneklubs generalforsamling Wink

Har opdateret den indledende tekst først i tråden. Specielt mht. digitalstyringen, men også i noget af det andet.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

PED

Indlæg: 138

PB

Hej Claus, det bliver så flot det du laver og historien er virkelig god.

Som Erik skrev; "Faktisk kunne det være sjovt, hvis nogen lavede to ens anlæg, men i forskellige epoker".

Mit anlæg minder en del om dit, men jeg er altså også i Epoke 3, det er nok sommeren 1963! Jeg kører på Märklin K-skinner.

Stationen øverst med færgen "Kärnan" hedder Oppe Sundby (HA!) og den enkeltsporede bane går gennem 2,5 helix for at nå ned til Brørup, som er en mindre landstation med en frygtelig masse gods, til både virksomheder og læssevej.

Der kan krydses og overhales og det er ofte nødvendigt, da der er meget intens trafik. Max længde for overhaling er omkring 36 aksler (18 godsvogne).

Banen fortsætter enkeltsporet til Hovedlandet (eller i folkemunde Undergrunden), som er en rist der ialt kan have 6 stammer med største længde 44 aksler. En vendesløjfe sørger for at alt kan blive sendt tilbage til nyt kaos i Moppe Sundby (Undskyld!).

Jeg har netop brækket min helix ned for at erstatte den tidligere Radius 424mm (skinne 2231) med radius 554mm (skinne 2241). Det er fordi nattoget "Wiking" ofte løber med en Roco Sovevogn på 300mm kortkoblet med en 270mm Märklinvogn.

Selvom banen er Kystbaneinspireret, forhindrer det ikke at man indsætter N-maskiner og MY 1201. Oppe Sundby er ofte propfyldt med godstog og ankommende eksprestog med for mange vogne, fuldstændig som barndommens Helsingør var.

Mit store problem er at jeg er meget mere interesseret i at køre og rangere end at bygge landskab, perronen etc.

Jeg skal prøve at lave en sporplan en dag.

Med venlig hilsen

PED

IMG_8818

IMG_8832[1]

__________________

Dansk Epoke 3 Märklin HO

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Hej PED

Flotte billeder Wink

Tænkte nok der var nogen anlæg derude med nogen lunde samme opbygning, som Sundbybanen kommer til at få det. En færge er en rigtig god måde at få en masse trafik på. Og en mindre kan sagtens gøre det.

Vognantallet taget i betragtning, ser det ud som om at du har din bane i et større rum end jeg har det. Har du evt. et hint til internationale vogne der kan bruges i forbindelse med en HH-færge? Bogen "Internationale tog over Øresund" er jo nok et must, men den er desværre forlængst udsolgt og er meget svær at få fat på, ja nærmest umulig, har prøvet Crying

Og da man selv bestemmer på sin modelbane, kan man snildt se gennem fingre med hvor vidt en maskine kun har kørt i Jylland-Fyn eller på Sjælland Wink

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

moppe

Medarbejder

Indlæg: 5.558

PB  Hjemmeside

"Skovsøekspressen" skrev:
Bogen "Internationale tog over Øresund" er jo nok et must, men den er desværre forlængst udsolgt og er meget svær at få fat på, ja nærmest umulig, har prøvet

Bibliotek.dk.

Der er ikke mindre end 32 biblioteker der har den.

Klaus

__________________

Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"moppe" skrev:
Bibliotek.dk.Der er ikke mindre end 32 biblioteker der har den.Klaus

Yeps. Ved det godt Wink Man kan jo selvfølgelig blot tage kopier af de væsentlige sider.

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Kenned

System tekniker

Indlæg: 22

PB

"Skovsøekspressen" skrev:
Yeps. Ved det godt Wink Man kan jo selvfølgelig blot tage kopier af de væsentlige sider.

*host host* Copyright *host* :roll:

__________________

/Kenneth
Märklin H0 på spisebordet. N anlæg på 80*345cm under planlægning. E10 Rheingold mmm.

Like 0 kan lide
Top

Picture

PED

Indlæg: 138

PB

Hej Claus,

Mit rum er alt for lille, -kun 6 m2, men ret aflangt; nemlig 3,65x1x65m.

Jeg var igang med at planlægge bane i et andet rum der var lidt større, men næsten kvadratisk og det var sværere end det nuværende. Der blev for mange kurver.

For at opfylde mine krav mest muligt, fandt jeg hurtigt ud af at jeg var nødt til at passere døren, så der har jeg plader/broer og så ligger hovedlandets vendesløjfe lige under helix, så jeg sparer plads der. Alle mine skifter er slanke, selv i undergrunden.

Jeg ved det er tarveligt nu hvor du er igang, men hvis du vil have mere rummelighed i dit anlæg skal du føre banen forbi døren og ikke undgå den. Så vil du kunne få lange bløde strækninger og bedre plads til stationer.

Når jeg lægger plader foran døren og sætter 2 stik i, tager det under et minut, og døren kan passeres (det er godt nok bedst hvis den kan låses, og det kan min IKKE!!).

Jeg kan sgu ikke finde min sporplan, men så må jeg jo lave en ny!

Angående oprangeringer, så gør som Moppe siger: Lån den og forlæng og forlæng, så kan du have den i flere måneder. Fotokopiér det bedste og skriv ned i din lommebog, hvorefter du kan købe, når du møder det rigtige.

Jeg har mange fabrikater! Vender tilbage om dette.

MVH

PED

__________________

Dansk Epoke 3 Märklin HO

Like 0 kan lide
Top

Picture

Dampfmeisteren

Indlæg: 512

PB  Hjemmeside

"Kenned" skrev:
"Skovsøekspressen" skrev:
Yeps. Ved det godt Wink Man kan jo selvfølgelig blot tage kopier af de væsentlige sider.
*host host* Copyright *host* :roll:

Spis en halspastil.

1. Det hedder ophavsret i Danmark.

2. Hvis du læser lov om ophavsret § 12 står der følgende:

Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

__________________

mvh. Dampfmeisteren

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.661

PB  Blog  Hjemmeside

"Dampfmeisteren" skrev:
"Kenned" skrev:
*host host* Copyright *host* :roll:
Spis en halspastil. 1. Det hedder ophavsret i Danmark.2. Hvis du læser lov om ophavsret § 12 står der følgende:Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

De fleste biblioteker har endda en kopimaskine stående, så man kan lave kopierne direkte på stedet. Det har altså aldrig været ulovligt.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

moppe

Medarbejder

Indlæg: 5.558

PB  Hjemmeside

"Kenned" skrev:
*host host* Copyright *host* :roll:

Absolut intet problem, så længe det er til privat brug.

Jeg vil dog foreslå en scanner frem for en kopimaskine.

Klaus

__________________

Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model

Like 0 kan lide
Top

Picture

Dampfmeisteren

Indlæg: 512

PB  Hjemmeside

"Lars Skjærlund" skrev:
De fleste biblioteker har endda en kopimaskine stående, så man kan lave kopierne direkte på stedet. Det har altså aldrig været ulovligt.

Da jeg gik i folkeskolen, blev vi ofte undervist efter fotokopier, fordi der ikke var råd til lærebøgerne.

Det er ret irriterende at højtråbende interesseorganisationer har fået familien Danmark overbevist om at man overhovedet ingenting må.

__________________

mvh. Dampfmeisteren

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"PED" skrev:
Hej Claus,Mit rum er alt for lille, -kun 6 m2, men ret aflangt; nemlig 3,65x1x65m. Jeg var igang med at planlægge bane i et andet rum der var lidt større, men næsten kvadratisk og det var sværere end det nuværende. Der blev for mange kurver.MVHPED

Hej PED

Det må jeg sige, det er imponerende! Men det viser blot at pladsen faktisk ikke er nogen begrænsning for at få noget modelbane op at køre. Og så bruger du endda også slanke sporskifter.

Ja det vil helt klart give noget mere plads på mit eget anlæg, hvis området omkring døren tages i brug også. Men det er lidt for langt fremme i planlægnings- og byggearbejdet nu. Men på trods af det, så er mindste kurveradius alligevel 55,39 cm. De er nemlig rigtigt gode de 2241´er skinner Wink

Mht. bogen, ja når det er til privat brug, så sker der som sagt næppe det store. Men det kunne være helt spændende at eje en. Men det bliver nok ret svært. Der er heller ingen antikvarboghandlere der har den. Det er der nok heller ikke noget at sige til, for der kan hentes rigtig mange gode ideer til modelbanen herfra Wink

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Mads H

Studerende på HTX Thisted

Indlæg: 662

PB  Hjemmeside

"Dampfmeisteren" skrev:
"Lars Skjærlund" skrev:
De fleste biblioteker har endda en kopimaskine stående, så man kan lave kopierne direkte på stedet. Det har altså aldrig været ulovligt.
Da jeg gik i folkeskolen, blev vi ofte undervist efter fotokopier, fordi der ikke var råd til lærebøgerne. Det er ret irriterende at højtråbende interesseorganisationer har fået familien Danmark overbevist om at man overhovedet ingenting må.

Bare rolig! Sådan er det stadig! Det virker lidt mærkligt når ens lære har kopiret 10 sider til 18 elever, og der på smatlige sider i bunden står: Kopiering forbudt Tongue

__________________

Mads H
http://www.hrhenriksen.dk http://www.njmk.dk
Det der er værd at køre med får lov
Märklin C - Styret med mobilestaion 1

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Ja jeg har jo ordenligt haft gang i researcharbejdet, for at finde ud af hvilke vogne der blev overført med HH-færgerne og kan fås i model. Da den model af "Svea" jeg får, bliver efter 1957, så skal vognene selvfølgelig også helst passe til det.

 

Det passer meget godt sammen med at der i 1956 skete en omlitrering af personvogne. Dvs. fx sige at 3. klassesvogne blev til 2. klasses vogne, 2/3 klassesvogne blev til kombinerede 1/2 klasses vogne osv.

 

Bogen "Internationale tog over Øresund" er blevet lånt fra biblioteket og studeret nærmere. Mit indtryk af den er at den er på et højt niveau, men den er noget "teknisk" i det. Inde i nyhedsgruppen fik jeg desuden også anbefalet "Internationale tog over Gedser", så blev også bestilt og den kan i øvrigt stadig købes hos bl.a. forlaget Jernbanebøger, hvis man er interesseret. Det er en meget spændende bog og jeg synes faktisk bedre om den end Øresundsbogen. Den er knap så "teknisk" i det.

 

Den første søgning gik på Heljan og deres svenske 30´er personvogne. Her viser det sig at de fleste vogne er med litreringer før 1956. Men der er faktisk en kombineret 1/2 klassesvogn i programmet (før kombineret 2/3 klasse) litra ABo11b 2793 med katalognr. 7034. Og som står nævnt i Øresundsbogen også. Sidder med den her og det er faktisk en utrolig flot vogn. Den blev skaffet gennem Hobbykæden i Aalborg.

 

Endelig har Heljan også haft den toaklslede rejsegodsvognen F5 i programmet, men den kommer ind igen. Den er også blevet overført. Og står nævnt i en oprangeringsplan så sent som i 1961 i Øresundsbogen. Den blev købt hos Kystbanen, der stadig havde nogen liggende. Også en flot vogn.

 

Der blev også overført tyske vogne til Sverige, men det står ikke særligt præcist i Øresundsbogen, da hovedvægten er på det skandinaviske materiel. Det gør det til gengæld i Gedserbogen, hvor der står en del om det tyske materiel.

 

Her blev jeg desuden også ledt på "vildspor" i en af de tyske nyhedsgrupper, men efter nogen søgen frem og tilbage fandt jeg ud af at "Bauart 1929" har kørt på overfarten. Helt præcist hed vognen litra ABC4ü-29a. 5 vogne kørte kun til Danmark og 3 vogne kørte til Sverige. Vognene blev udrangeret så sent som i 1971. Roco har faktisk dem i programmet med katalognr. 45661, 45660 og 45662. Det er så ganske vist ikke i den skandinaviske udgave, men det kan man vel se gennem fingre med. Der er et link til hjemmesiden med vognhistorien her, og det er i øvrigt en ganske spændende hjemmeside;

 

http://www.dbtrains.com/en/coaches/epochII/Standard/Bauart29

 

Endelig har "Bauart 1935" også kørt i DK. Både 1. klassesvognen (AB4üe) og 2. klassesvognen (B4üwe) samt sovevognen (WLAB4ü fra DSG). Fleischmann har dem i programmet. Både 2. klasses vognen samt sovevognen er bestilt. De har katalognr. 5632 og 5634. 1. klassesvognen har katalognr. 5631.

 

Der er et link til vognhistorien her;

 

http://www.dbtrains.com/en/coaches/epochII/Standard/Bauart35

 

NMJ kommer desuden i 2009 faktisk med en af de helsvejste svenske stålvogne fra 40´erne nemlig AB7ob (før 1956 litra BCo7b), som iflg. Øresundsbogen også har kørt over.

 

De norske vogne der blev overført, har jeg ikke forsket så meget i. Spisevogne har der også været. Men nu er der allerede vogne nok til et tog. På Kystbanen kørte de internationale vogne typisk også sammen med lokale vogne.

 

Om følgende oprangering har kørt virkeligt, skal jeg ikke kunne sige, men den giver da et udpluk af det materiel der har kørt på overfarten. Og viser vel meget godt det kompromis man ofte må lave på modelbanen, da der ikke er plads til at køre tog med 6-7 bogievogne.

 

MY+ DSB CL eller AV+DB B4üwe+ DSG sovevogn +SJ ABo11b+SJ F 5.

 

Trækkraften må naturligvis også kunne være MX.

 

I Gedserbogen er E- og P-maskinen også nævnt som trækkraft foran nogen af togene.

 

I virkeligheden blev et stort internationalt tog overført med op til 3-4 af de små enkeltsporede færger på HH-overfarten. I model bliver det af mere begrænset art af gode grunde.

 

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

ronnie6-6

Forsvaret

Indlæg: 208

PB

det var da interresant tænk at man kan finde ud af det og flot bane

__________________

Hmm hvad kan man skrive?

Like 0 kan lide
Top

Picture

PED

Indlæg: 138

PB

Hej Claus,

flot med din research. Bliv endelig ved!

Jeg synes ikke "Internationale tog via Gedser" gav meget, men "Internationale tog via Rødby" tror jeg er meget bedre for dig. Kan måske købes på Hobbymesse??

Endvidere kan du studere sidste nr. af "Banen", hvor Hans Gerner Christiansen er på tur til Helsingør.

Du kan udvide dine oprangeringer med MO med en enkelt eller to SJ vogne eller to MO med feks 1 AV og 2 SJ Bogie + F5 , samt som jeg viste på foto fra min bane tidligere under dette emne; D-maskine der med en lokalvogn henter ekspressen direkte på færgen.

Endvidere kan du også bruge AV, AL og gamle blå CIWL (Rivarossi/Jouef).

SJ bogie pakvogn Fo5b har jeg fået i Lima udgave og den er også fin.

Rejsegodsvognen F5 skal være der, men du skal passe på fordi den er så lang og to-akslet. Jeg gav den kortkobling og nu er alle puffer forsvundet! ALLE!

Venlig hilsen

Per

__________________

Dansk Epoke 3 Märklin HO

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"PED" skrev:
Rejsegodsvognen F5 skal være der, men du skal passe på fordi den er så lang og to-akslet. Jeg gav den kortkobling og nu er alle puffer forsvundet! ALLE!Venlig hilsenPer

Hej Per

Tak for dine input Wink

Det lyder ikke helt så godt det med F5 og kortkoblinger, er det Märklins du bruger? Har ikke helt fundet ud af hvilke jeg vil bruge endnu, men der skal snart træffes en beslutning. Der er fordele og ulemper ved både profien, Rocos og Märklins, men det bliver en af dem.

Må prøve at få kigget i "Internationale tog via Rødby" også Wink

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

PED

Indlæg: 138

PB

Hej igen,

jeg bruger Märklin kortkobling, og den er normalt rigtig god. Få enheder skal have almindelig A-kobling der så kan koble med de korte.

Jeg ville bare advare så du kan checke inden du kører. Ved passage af en transversal skulle alt vel blive afsløret.

God Påske

Per

__________________

Dansk Epoke 3 Märklin HO

Like 0 kan lide
Top

Picture

PTMadsen

Pensionist.

Haderslev

Indlæg: 430

PB

Vedr. Maerklin kortkobling.

Ved brug af Roco universal kobling no. 40397 får du ca. 1mm mere imellem pufferne i forhold til Maerklin kortkobling. Har du brug for mere plads kan Roco 40396 benyttes. Så vil afstanden øges til ca 2mm i forhold til Maerklin og andre såkaldte kortkoblinger.

På de fleste vogne jeg har bruger jeg Roco Universalkobling og den kobler udmærket sammen med Maerklin kortkobling.

På fire akslede vogne som kører i faste stammer bruger jeg Fleischmann kortkobling, så kan vognene heller ikke komme tættere på hinanden.

venlig hilsen!

God påske til Alle.

peter

__________________

Venlig hilsen!

Peter Madsen
H0,DCC, Lenz LZV 200 ver.3,8. LH101. Digikeijs. Peco code 75 / Roco Line. http://petermsgarage.blogspot.dk/ 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Ja jeg kan så nu supplere op og fortælle at jeg nu har fået alle bøgerne i serien "Internationale tog.....". De 3 af dem kan stadig fås, fx hos DJKs forlag Jernbanebøger.

 

Den 4. bog i serien "Internationale tog over Øresund" er desværre forlængst udsolgt, men takket være noget "lobbyarbejde" hos min "togpusher", så lykkedes det at erhverve et eksemplar. Det var i øvrigt hos Kystbanen, der lige akkurat havde en ekstra bog i gemmerne. Og det vidner også om, hvor meget det betyder man har en forhandler, der gerne vil gøre noget ekstra for en Wink

 

Bøgerne kan sagtens læses hver for sig, men som sagt før, så supplerer de faktisk hinanden op og der er ofte henvisninger fra den ene til den anden bog.

 

Mht. HH-overfarten og tyske vogne, så er der her flere muligheder alt efter hvilken periode man kører. Fx. var der en gennemgående tysk vogn Hamborg-Stockholm. "Bauart 1935" som Fleischmann har i programmet (se ovenstående indlæg) kørte helt op til 1965, så den passer glimrende ind i min periode. Her må den kombinerede 1/2-klassesvogn kunne bruges og i en oprangeringsplan fra 1961 i Øresundsbogen, er en tysk AB-vogn da også nævnt. Så den vil jeg også snarest have fat på. Synes jeg så en hos Kystbanen?

 

DSG-sovevognen som Fleischmann også har i programmet, kørte i Danmark fra 1963 og frem, altså efter at Rødby-Puttgarden kom til (før det hed selskabet i øvrigt "Mitropa"). Dvs. trækkraften med en vogn i denne udgave, har været med MY eller MX og nogen få gange med en E-maskine foran. Er så ikke helt klar over endnu om den er blevet overført på HH-overfarten. Men her kunne man jo godt forestille sig at den indgik i et løb til Sundby for så bagefter at blive sendt videre mod hovedlandet og til Tyskland i et aftenløb.

 

I virkeligheden var der faktisk spisevogne og sovevogne der fx kun gik til Nyborg, inden det gik tilbage sydpå igen over Fredericia-Padborg. Spisevogne var ikke nødvendige fra Sjælland, da der jo var servering på Storebæltsfærgerne. Faktisk havde selskabet CIWL deres eget kontor på havnen i Nyborg.

 

Men der tegner sig efterhånden et billede af at der skal være ikke ét men to forskellige eller flere internationale tog på banen.

 

Som noget af det seneste har jeg fået fat på en Jouef blå sovevogn på QXL. Men må nok sige at den synes lidt lille i forhold til fx Fleischmanns tyske vogne. Det bedste ville nok være noget fra Rivarrossi, men de er dyre.... Har haft kigget på Ebay.

 

Og der kommer også snart et par skud mere fra anlægsopbygningen. Det går langsomt men sikkert fremad. En planlægning af den elektriske opbygning til en skyggebanegård står for døren, før skinnelægningen starter for alvor. Det er en lidt større mundfuld, men jeg tror jeg er ved at skyde mig ind på noget af det rigtige.

Endelig vil jeg lige lave noget mere prøveopstilling, for at få klemt et ekstra opstillingspor ind, noget der ser ud til at blive god brug for.

 

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.751

PB

"Skovsøekspressen" skrev:
Mere følger. MvhClaus

Hej Claus,

Spændende emne!. Det glæder jeg mig til at meget mere om Laughing out loud.

Min påtænkte paradestrækning inkl. noget der ligner Sorø station har brug for internationale tog der suser lige igennem - ligesom de gamle og de nye lyntog (og de sorte). Mere om emnet interesserer mig derfor meget. Også hvis det kun er enkelte tyske eller andre udenlandske gennemgående vogne i "danske" tog".

Tidspunkt: Slutningen af 50erne til lige akkurat MZ 1401 med på et billede eller to...

Hilsen

Lars

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

"Litra P" skrev:
Hej Claus,Spændende emne!. Det glæder jeg mig til at meget mere om Laughing out loud.Min påtænkte paradestrækning inkl. noget der ligner Sorø station har brug for internationale tog der suser lige igennem - ligesom de gamle og de nye lyntog (og de sorte). Mere om emnet interesserer mig derfor meget. Også hvis det kun er enkelte tyske eller andre udenlandske gennemgående vogne i "danske" tog".Tidspunkt: Slutningen af 50erne til lige akkurat MZ 1401 med på et billede eller to...HilsenLars

Hej Lars

Jamen så tror jeg at bogen "Internationale tog gennem Jylland" lige er sagen for dig. Når snakken går på din periode, så ligner det noget med en Nord-Express. Det var det eneste Internationale tog der i den periode gik over Storebælt og dermed kom igennem Sorø. På det tidspunkt var den øvrige internationale trafik lagt over Gedser-Grossenbrode og fra 1963 over Rødby.

Men der er jo ikke noget til hinder for at du lade din "linie" have forbindelse til "Gedser"/"Rødby". Dermed er der åbnet op for en hel stribe af forskellige internationale tog. Og så er bøgerne "Internationale tog via Gedser" og "Internationale tog via Rødby Havn" også aktuelle.

Og de kan som sagt alle stadig fås, hvis man vil eje dem Wink

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Ja så kommer der lige en opfølgning til det med de internationale vogne. Har fået fat på nogle stykker og her er billederne af dem.

 

Aller først kan det siges at togene med internationale vogne på Kystbanen ikke nødvendigvis havde navne. Det var først tilfældet fra København og videre og naturligvis også omvendt. Men en modelbane er af gode grunde noget med en masse kompromiser, så der er jo ikke noget til hinder for at man fx. kalder sit tog for "Øresundsekspres" osv.

 

Første foto viser en 2. klasses tysk personvogn type "Bauart 1935". En vogn der kørte op til omkring 1965 i Danmark i forskellige internationale tog (Fleischmann katalognr. 5632). Den er blevet overført på HH-overfarten, og har været gennemgående fra Stockholm til Hamborg. Det samme er den kombinerede 1-/2.klassesvogn (Fleischmann katalognr. 5635). Begge vogne er nævnt som overført med en HH-færge i sommeren 1963 i Øresundsbogen.

 

Men da vogntypen ikke står nævnt direkte, kan det naturligvis også være være af Bauart 1929, der er blevet overført. Se linket nedenfor med Scandinavien-Paris ekspres, hvor der på siden er et foto af typen. Roco har dem i øvrigt i programmet med katalognr. 45661 og 45660. Dog er det som tidl. nævnt ikke i den skandinaviske udgave, men det kan der vel ses gennem fingre med.

 

Andet foto viser en DSG-sovevogn, typen er fra 1937 (Fleischmann katalognr. 5634). "DSG" var det vesttyske sove- og spisevognselskab og stod for "Deutsche Schlaf- und Speisewagen Gesellschaft". DSG-vogne kom først til Danmark i 1963, i forbindelse med at Rødby-Puttgarden overfarten kom til. Typen her blev brugt til at supplere en anden sovevognstype op med, typisk i sommertiden når der var ekstra travlt. Og den passer meget fint ind i stilen med Bauart 1935-vognene. Litraet på vognen er WlAB4üe. Sådan som jeg har forstået det, gik den kun til København, men som nævnt tidl. regner jeg med at lade den indgå i et løb fra Sundby og videre med et aftentog.

 

Fleischmann laver nogen meget flotte og korrekte vogne.

 

Det tredje foto viser begge vognene sammen med Jouef sovevognen fra CIWL. Sovevogne fra CIWL blev også overført på HH-overfarten i løb til Norge og Sverige. Jouefvognen har dog ikke den helt korrekte størrelse, men det kan gå.

 

Også "Bauart 1954" er blevet overført på HH-overfarten. Der står noget om vognen her;

 

http://www.dbtrains.com/en/coaches/epochIII/m-coaches/Bauart54

 

I et tysk forum er der yderligere fotos af vogne, i dette tilfælde fra Scandinavien-Paris ekspres og her ses en lidt senere vogntype (Bauart 1962), der var i tæt familie med Bauart 1954. Den var i øvrigt vores egne hjemlige B-vognes forbillede.

 

http://www.drehscheibe-foren.de/foren/read.php?31,3683182,3686520

(tak til Moppe for linket)

 

Det fjerde foto viser Heljans (katalognr. 7034) svenske 1./2. klassespersonvogn AB011b (litrering fra 1956 og frem). En utrolig flot vogn også, og den indgik i løb fra Sverige mod København. Den står nævnt som overført med HH-færger i sommeren 1963 i Øresundsbogen. De øvrige vogne Heljan har i serien, er fra før omlitreringen i 1956, der er nemlig bl.a. 3. klasse med her.

 

Det sidste foto viser den svenske pakvogn F5 fra Heljan med katalognr. 7082. Den står nævnt i en oprangeringsplan fra 1961 i Øresundsbogen.

 

Så langt så godt Wink For at de for alvor kan komme ud at rulle kræver det jo en bane. Der følger snart noget fra det seneste anlægsbyggeri, omend der har været lidt stille, fordi der har været andre ting at tænke på. Men nu kommer der til at ske noget igen Wink

 

Mvh

Claus

Bauart 1935

DSG

Jouef

Svensk AB

Svensk F5

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.751

PB

Hej Claus,

Tak for et supergodt indlæg, sådan noget kan jeg lige bruge (som skrevet i et indlæg ovenfor). Går nu på jagt...

De venligste hilsener

Lars

PS er der iøvrigt nogen der kender togsammenstillinger af Skandinavien-Italien ekspressen i 60erne?

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Hej Lars

Ja tænkte nok der var nogen andre der også kunne få glæde af det Wink

Mht. sammenstilling af en Skandinavien-Italien Express, så kan jeg lige give et lille hint her. AMCE lavede for nogle år siden nemlig et sæt med vogne der har kørt her i Danmark. Det kan faktisk stadigvæk fås og har sukket noget efter det, men er gået bort fra det igen, da der ellers bliver for lidt plads på anlægget . Der er i øvrigt en Heljan CC-med i sættet og det kan suppleres op med en pakvogn som også kan fås. Se bare her;

http://www.spor23.dk/products/productlist.aspx?MenuItemID=100

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.