Ideer til sporplan savnes (Ny med billede )

Hej spændene projekt!

 

Märklin har en masse sporplaner på deres hjemmeside som du nok kan bruge til inspiration selvom det er et andet skinne system

 

https://www.maerklin.de/de/erlebnis/maerklin-magazin/downloads/gleisplaene

Hej

Ser her eller følg dem på FB

https://www.modellanlagenbau.de/

Jeg har taget mange af deres bygge tricks, for ingen grund til at opfinde hjulet påny. Ville ønske jeg havde fundet deres side tidligere.

De bruger Wintrack til at tegne i (siger det er deres eget, men har læst at de udvikler i samarbejde med Wintrack). Programmet kan umiddelbart virke dyrt. Men se det som en langsigtet besparing idet du spare penge på fejllægning og beregning a spor. Du kan også køre ture på din bane i 3D og vurdere hvordan det ser ud.

 p.s. dit billede er dødt link

 

Hej Bo,

 

Af en eller anden grund kan jeg ikke downloade eller åbne dit billede. Kan du uploade det igen?

Hilsen

 

Lars

Jeg har et rum på 6*4,5. Jeg har lavet banen som et kødben langs den ene væg med vendesløjfe i begge ender og yderspor der kører hele vejen rundt i kødbensformen. To vendesløjfer betyder du kan ændre retning på alle tog. Et kødben er en god måde at disponere rummet, man får en stor bane med et meget langt spor i midten, alt er tigængeligt og samtidig er der plads i den anden halvdel af rummet der bruges som gamerrum af børnene. Kører også 2 skinner. Digikeijs har nogen god elektronik (5013?) der kan klare vendsløjferne. Jeg kører kun i et plan. Det er min første bane, og jeg fortryder ikke beslutningen om banens layout. Kan ses her hvordan kødbenet ser ud og virker i praksis. https://youtu.be/PJMWR2rEXQE

 

Hej igen

Glemte lige lidt fif til ønskebanen.

Lav en liste over:

1. Hvad du vil have med
1. Industri
2. Havn
3. Broer
4. Bjerge 
5. etc
2. Hvad der kunne være lækkert at have med
3. Hvad der kunne være rart at have med
4. Hvad der er ligemeget

 

Gå frem ala denne model før du tænker over layout,  så er der større chence for at få et resultat du er tilfreds med.

Tak for fiffet. Kan godt se at det kan give god mening at tænke indhold før sporplan

MVH
BO

 

Skulle være fikset nu!

Hej Bo,

Den stiplede linie, samt det indtegnede rammeanlæg indikerer at der kunne være tale om et tagrum med skrå vægge. Er dette tilfældet?

Der skal være plads til et arbejdsbord, fint anbefales. Jeg har selv måtte konstatere, at man faktisk har brug for to arbejdspladser, en til mekanikken, montere dekodere, ombygge og servicere lokomotiverne og en arbejdsplads til modelbygning. Bygning af huse og træer, patinering af vognparken og plads til Vallejo, Tamiya og co. (plus en transportabel sprøjtekabine)

Hvis du er tilhænger af flere lag er det helt fint. Jeg vil dog anbefale minimum en skyggebanegård i kælderen, det giver mulighed for et flottere langt sporforløb på den synlige del (og flere togstammer, som man alligevel ikke kan lade være med at anskaffe sig).

Ellers har jeg noteret:

Epoke og land ikke så vigtigt, Damp er ikke din interesse. Skal der køres med overledning på hovedbanen? Sidebanen?

Toglængde max. 300cm (gods). Dette giver så længden på hovedstationens (overhalings)spor hvorfor du faktisk ikke behøver at begrænse dig ret meget med hensyn til persontogenes længde. En ottevogns staniolekspres måler ca. 180cm i længden og et intercity med syv 30cm vogne kræver vel en perronlængde på 220-230cm. OK?

Stigningerne vil med den plads du har til rådighed nok kunne holdes på dine givne krav, jeg går ud fra at sidebanen kan ligge i den høje ende?

Minimumradius er rigtigt valgt, men er vel egentlig kun tilladt på ikke synlige dele af anlægget (eller industrispor)? Kun slanke sporskifter på den synlige del af anlægget? Kurvesporskifter minimum R5/R6?

Et "langs med væggen anlæg er det helt rigtige", men du har så meget plads til rådighed, at der faktisk kan blive plads til en tunge midt i rummet, hvor eksempelvis lokalbanens krydsningsstation eller endestation kan ligge, OK?

Hvad vil du sige til en gennemgangsstation i en storby med størstedelen af byen som baggrundsbillede (sparer en helvedes masse penge og arbejde med at byggge en million byhuse)? Hvis ja, så bliver der sikker plads til bryggeri i denne forbindelse.

Er du interesseret i et større maskindepot eller skal stationen først og fremmest være en ren gennemgangsstation med enkelte industrispor (Carlsberg, Pengeskabsfabrikken Franz Jäger Berlins datterselskab i DK)? Det ene udelukker ikke helt det andet.

Men er ellers enig med "DanskBjergbane" og hans spørgsmål.

Tænker gerne videre over det, og kommer med en skitse, først en grov skitse med udnyttelse af rummet, og så kan vi med input fra forum bygge videre på den.

Venlig hilsen

Lars

Det er et dejligt stort rum, men synes at være med begrænsninger, da der er indikeret hele 3 skråvæg.

Kender det selv, da jeg har 2 på ca. 45 grader, og det er ikke Guds gave til en modeljernbane.

Baggrund er i mine øjne umulig, så her er hvide vægge.

Væghøjden giver begrænsninger både med hensyn bordhøjden og dybden, da den skrå væg gør det svært at arbejde under den.

Også skyggebanegårde er lidt træls, da det er svært at få højde nok.

Så hvis der er skrå lofter, du burde oplyse skunkhøjden og lofthældningen ?

Jeg vil anbefale en kødbenskonstruktion, hvor dine togstammer så ender på den rigtige måde på dine hovedstation'er ( ind samme vej, som de kørte ud ), men da du ikke vil køre med damp var en sækbanegård i den ene ende også en løsning !

Der er næppe skråvægge nogen steder der har betydning, da vinduerne ikke sidder i taget. Som jeg ser det er det et værelse i enden af en villa med valmet tag.

Hej

Du skal også tænke over hvilken type trafik du ønsker på modelbanen.

Er du til rundbaner, hvor tognene kører rundt og man er mere passiv betragter af togene der kører forbi?

Eller er du til mere realistisk trafikafvikling, hvor en bane går fra A til B over et antal mellemstationer, hvor der kan ske krydsninger og rangering undervejs?

Jeg er selv startet hjemme hos mine forældre med en rundbane med flere cirkler, hvor man kunne sætte et antal tog igang og så se dem køre. Det blev jeg efterhånden træt af og udbyggede banen med et rangerområde med en rist og et antal godskunder/industrier. Men der var jo stadig ikke nogle andre stationer jeg kunne sende godset til, når nu toget havde kørt nogle ture gennem rundbanerne.

Jeg ved godt, at for mange er der af pladsmæssige grunde ikke andre muligheder end en rundbane med et par sidespor og en remise, men det nævnte rum har en god størrelse til et lidt større anlæg. Jeg ville anbefale et anlæg langs væggene og en tange ud i midten hvor banen kører ud på den ene side af tangen og tilbage igen på den anden side, for at få rimelige lange kørestrækninger.

Efter jeg for lang tid siden startede i en klub og efterfølgende Fremo, så er trafikafviklingen for mig blevet en stor del af det at køre med modelbane.

Jeg (+ min familie) har nu et hus med ca. 45 m2 kælder til modelbane, og skal snart i gang med at bygge et anlæg. Der skal være 2 skjulte riste/skyggeriste (i hver sin "ende" af banen) og 1 større og 3 mindre mellemstationer. Her skal der køres køreplanskørsel med vennerne . Godsvognene har hver sit vognkort med tilhørende fragtkort, der viser hvor vognene skal til og fra. Persontogene skal også opformeres/nedformeres på den store mellemstation.

Køreplanskørsel kræver selvfølgelig at man er nogle stykker til at køre (for mit vedkommende 1 til at styre ristene og den store station og 3-4 lokomotivførere). Men man kan også selv køre en form for køreplanskørsel alene, hvor man kører et tog ad gangen enter over hele banen, eller frem til krydsningsstationen og så kører det andet tog frem til stationen osv. Køreplanskørslen giver en en illusion af at være lokomotivfører der følger sit tog hele vejen (jeg kører digitalt med håndkontrollere) og skal stoppe ved stationerne og rangere m.m. Det er svært helt at beskrive dette, men det kan anbefales at besøge en klub der kører køreplanskørsel og se om det er noget. Det kan også give en masse gode idéer til opbygning/landskab m.m. at besøge en klub.

 

Jeg vil osse foreslaa at du anvender den sammenklemte oval (hundeben) som udgangspunkt. Og hav endelig nogle gode STORE skyggebanegaarde i begge ender. Jeg har endnu ikke hoert om nogen som har klaget over for mange spor i deres skyggebanegaarde...

Den omtalte mindste-radius pa 41cm, boer -saavidt muligt- kun vaere for skjulte straekninger. Med saa stor plads som du har til raadighed, ville jeg klart ikke lave noget mindre end 1m i radius. Med din plads har du gode muligheder for at lave bloede kurver og selve din hoved-station kan laegges i en svagt kurvende form.

IMHO er det en fejl at begraense dig til 3m toglaengde og kun taenke paa passagertog med 4 vogne. Her kunne du med fordel lave over-lange skyggestationsspor, med f.eks. 6 meters laengde, og saa bare parkere flere korte eller eet langt tog paa hvert spor.

Proev osse at faa planlagt en lang "paradestraekning", hvor togene kan koerer frit og uforstyrret gennem landskabet; helst i et andet niveau end din hoved-station.

Der er ikke noget galt i at mindre en 50% af dine straekninger er synlige; Det hjaelper altsammen til at du kan faa et fornuftigt langt loeb, som giver en bedre fornemmelse af at togene rent faktisk er undervejs...

At gemme mere end halvdelen af sine spor væk, synes jeg vil være en dårlig ide

Jeg ville tværtimod gå efter at have så meget spor, som overhovedet muligt, liggende frit, så man kan se det. Jeg vil se mine tog køre og ikke nøjes med at høre dem "rumle" rundt inde bag landskabet.

"Murphys lov" siger at, "hvis det kan gå galt, så går det galt, og oftest der, hvor det er værst". Så jo mere skjult spor man har, jo flere steder kan der opstå frustrerende problemer.

Jeg er helt med på at, skjulte spor kan være løsningen i nogle tilfælde, alt efter hvilke ønsker og mål man har for sit anlæg.
Men jeg vil altid selv betragte skjult spor som en nødløsning og forsøge at begrænse det til et absolut minimum

Forleden var der på "Signalposten" en tråd, som linkede til ham her:
https://www.youtube.com/watch?v=fc7V8OX2NK4

Og han har nogle rigtig gode betragtninger i forbindelse med planlægning af nyt modelbaneanlæg.
Selv om han tgaer udgangspunkt i noget amerikansk, så er det præcis de samme overvejlser, man bør gøre sig ved planlægningen af et europæisk anlæg.

Selv er jeg mere og mere til begrebet "less is more" og vil hellere give enkelte ting god plads frem for at prøve at presse så meget ind på et lille område som muligt.

Ja, Boomeren er god. Ham har jeg fulgt i lang tid - men ind imellem synes jeg nu, hans betragtninger bliver lidt vrøvlede.

Det er nu en flod i det vestlige Canada, han forsøger at genskabe.

Jeg tænkte lidt over: "Persontog tænker jeg kan holdes noget kortere (4 lange vogne + lokomotiv ~ 160 cm)".

Nu varer det selvfølgelig noget tid, før der kommer gang i kørslen, men alt efter trækenhed kan et persontog bestå af alt lige fra en enkelt motorvogn med passagerindretning (MO f.eks.) til 1, 2, 3, 4 og flere vogne efter lokomotivet. Nogen gange kan det se flottere ud at have 5 eller flere vogne gennem landskabet.

Det store spørgsmål bliver så, hvordan man skal dimensionere perronerne? Skal de være så lange at perronlængden passer til længden af en vognstamme, eller kan man gå på kompromis og af og til have for lange vognstammer på sine stationer? Jeg har selv for korte perroner på mine tre stationer på banen, men det lever jeg med, for ellers ville de fylde for meget i landskabet.

Jeg synes, at ham - der beder om hjælp - er for usynlig og underlader at spille med .....

Helt rigtigt set ang skråvægge!
Værelset har lodrette vægge, og huset har valmet tag.

Ville også gerne have haft tid til at vende tilbage hurtigere. Andre ting i livet kom i vejen. Shit happens.

 

 

Så væggene er med normal lofthøjde overalt ...........

 

 

Hej Forum.

Tak for alle jeres konstruktive kommentarer. Jeg vil prøve at samle mine reaktioner på jeres kommentarer.

Ang. Spor tegningsprogram, har jeg en licens til AnyRail ( https://www.anyrail.com ). Programmet fungerer fint til faste skinnestykker, men kunne gpdt være bedre når man skal ud i flexskinner og planlægge mere snørklede sporforløb i frihånd. JEg kan se skinner i 3D, men jeg kan ikke prøvekøre anlægget. Der er vist noget med at sporplanen kan importeres i Trainplayer ( https://www.trainplayer.com/ ), men jeg hvis jeg først har fået lavet mig en virtuel modelbane, så kommer jeg blot til at lege med den istedet for at bygge noget!

Ang. Märklins sporplaner:
Jeg kiggede på Märklins sporplaner, men har endnu ikke fundet noget hvor jeg tænkte der var en masse fine elementer. Jeg synes de et skåret meget efter den samme skabelon. En stor dominerede banegård og 2 vendsløjfer og skyggebanegård. Der skal nok være ideer at hente når jeg når til at planlægge banegårde

DanskeBjergbane forslag om at lave en liste over hvad der var vigtigt / rart / lige meget gav stof til eftertanke. Nedenfor er mit bedste på ligenu.

Vigtigt:

• Mulighed for at tog kan køre selv styres af computer. Der skal være mulighed for at kunne tage styrrening af et tog manuelt og være lokomotivfører! D.v.s. jeg bliver mere en stationsforestander der styrer togveje en lokomotivfører der styrer et tog.
• God plads til opstilling af tog. Har aldrig hørt nogen beklage sig over for mange opstilingsspor.
• Rangering og industrier der modtager gods. Jeg har en håndfuld af fleschmanns styrtgodsvogne der kan åbne sidderne. Det vil jeg gerne udnytte, så vognene fyldes et sted, og tømmes et andet.
• Fungerende signaler.
• Mulighed for at bygge en kontrolpult så anlægget kan køres uden at sidde foran en computer skærm
• Noget af banen skal laves som enkeltsporet bane så man er tvunget til at planlægge krydsninger m.m.
• Anlægget skal monteres på væggene, og man skal kunne komme til det meste uden at skulle kravle under anlægget. 
• Tog må ikke ankomme på en station før det har forladt den forrige.
• Anlægget skal være 2-skinne digitalt
• Man skal kunne komme ind i rummet uden at skulle kravle. Hvis der skal spor på tværsafdøren skal de kunne svinges op/ned/tilsiden så man kan gå uhindret ind i lokalet.
• Anlægget skal kunne betjenes af en enkelt person, men også tillade at flere kan lege i fællesskab. Det meste af  tiden vil jeg komme til at køre alene, og det ville være lidt ærgerligt hvis anlægget virker "dødt" fordi der mangler personale.
• Kurvene skal ikke være så skarpe at man får problemer med matriel afsporer. 
• Skrivebord med værkstedsplads et at bygge / servicere tog
• På stationer større end 2-3 spor må hovedsporet ikke bruges til rangering.
• Hvis skyggebanegård er lagt i kælder etage, så skal der være så meget frihøjde at man kan rydde op efter uheld uden at bande over manglende plads. Det er jo altid de bagerste spor man har uheld på!

Rart:

• 60+cm radier på synlige strækninger
• Overledning. Jeg synes det ser mærkeligt ud når der ikke er en strømaftager oppe når et El-lokomotiv kører. Men jeg kunne godt være villg til at undlade det hvis det viser sig besværligt at montere. Jeg kunne forestillemig at holde strømaftagerne lige _under_ køretråden ved at holde den neded med et stykke fiskesnøre.
• Toge skal ikke forsvinde ud af syne så lang tid at man mister fornemmelsen af hvor det er blevet af. En Helix kan være et nødvendigt onde, men jeg vil hellere overvinde højdeforskellen ved at tage en runde langs væggene rund i rummet
• Perronlægnderne skal passe til toget  Min tanke omkring at begrænse perronlægderne var dels for at udnytte pladsen til andre ting.
• Plads til lange tog.
• Tog der forsvinder ud i verdenen kører ud i en skyggebanegård/vendesløjfe så de kommer tilbage til den side af banen som de kørte ud i verdenen fra.

Lige meget:

• Stort remise anlæg.
• Ensartet epoke. Jeg blander gerne tog på tværs af epoker. Primært ejer jeg danske/Tysk matriel.

Rigtigt mange tak til DanskeBjergbane,  Sporhunden, Litra P, Ole P, Skovsør for jeres tanker.

Hov det opslag røg afsted 2 gange

Hej Bo,

Hermed et skitseforslag til rumudnyttelsen og sporføringen på din kommende modeljernbane. Banens hovedstrækning er dobbelsporet og elektrificeret. Banens største station hedder Storby. Stationsbygningen tænkes at ligge på tværs over sporene, sådan lidt à la KbH. I bunden er der plads til et større antal opstillingsspor og herfra skal der også udgå et spor til privatbanen i retning mod krydsby (har jeg glemt at tegne ind). Paradestrækningen hæver sig langsom nederst og kører derefter ned langs den højre del af anlægget, forsvinder i ind i en tunnel og når derefter trinbrættet Kværkeby. Her stopper eksprestogene naturligvis ikke. Herefter forsvinder strækningen og kører ned af en rampe indtil skyggebanegården(e) nås. I storbys anden ende ligger jernbanemuseet med de vognstammer, der stikker lidt for meget af i forhold til resten (Rheingold og/eller Orientekspressen osv.). Hovedstrækningen kører ud på en tunge midt i rummet, der bliver delt af en kulisse. På siden ind imod rummet, er der plads til endnu en paradestrækning (der ligeledes forsvinder for at køre ned til skyggebanegården) og på den anden side kan du bygge Storbys Havn og/eller et større industriområde.

Lokalbanen kører fra Storby og den næste station er krydsby, der har et stikspor ind til anlæggets grusgrav. Herefter fortsætter strækningen - delvist under jorden - indtil den når endestationen Endeby. Den kan man også lige så godt kalde Strandby. Håber du kan bruge mine tanker til noget. Ved brugen af "tunger" ind i rummet får du en væsentligt bedre udnyttelse af rummet. Skyggebanegårdene tænker jeg skal ligge i ca. 75cm på en 70cm bred hylde under anlægget. Storby kan så komme op i en højde på ca. 100cm over gulvet.

Øverst til højre er der blevet plads til et arbejdsbord. For at give dig lidt inspiration til det, har jeg uploadet et billedet af mit eget modelværksted - bemærk kompressoren under bordet til min airbrush - samt alle de andre detaljer.

Venlig hilsen

Lars

 

 

 

 

 

Jeg ved godt, atdet er en skitse, men nu - hvor der er så meget plads - burde en togstamme komme tilbage til Storby fra samme side, som den kørte ud fra ....

Og er kørslen fra Kværkeby hele vejen tilbage under Storby og ud på Storby's tunge ?

Der kommer også måske en havn og så dukker togstammer op fra under havnens overflade i en temmelig stejl stigning.

Det er godt at tungerne ikke er højere end de to sideborde, for det giver problemer med for 1 person, at se fra side til side ( vi har ingen bakke, men alligevel har det været nødvendig med et kamera i loftet, for præcis at finde ledige spor på stationen )

Men ellers minder det meget om vores verden, men her kun en tunge og ingen gennemgående trafik på tungen men kun havn / færge / industri.

Hej Jørgen,

Jeg tror ikke du har forstået planen. Hvis du forestiller dig at stationen er en lillebitte København H, så er denne jo faktisk en gennemgangsstation. Dette forhindrer dog ikke et tog at komme tilbage fra den sammen retning som den kom fra. Dette afhænger af skyggebanegårdens udformning, som jeg i tankerne samler til EN skyggebanegård med en sløjfe i den ene ende. Dette muliggør  ligeledes at man kan "snyde" og lade et tog der er kørt mod Helsingør og ender der kort derefter starte igen fra Korsør . Effektiv udnyttelse af det rullende materiel (beam me up Scotty). Banen er altså INGEN rundbane, du skal fra et af de to S´er ned til skyggebanegården.

Problemet med vandet og højderne kommer sig af at du ikke har set at tungen er delt af en kulisse. Paradestrækningen til højre skal falde og kører ind under havnen og derefter ved hjælp af en rampe nå niveauet nedenunder. Herved bliver bliver dette problem skjult. Og ja - tungerne er i nogenlunde samme højde som resten af anlæggets synlig del. Den lange paradestrækning i baggrunden tænkes at ligge en etage højere og behøver selvfølgelig ikke at være så snorlige som tegnet.

Venlig hilsen

Lars

 

Åhh jeg begik en lille fejl og viste dit arbejdsbord til kæresten. Nu forventer hun at jeg holder den standard! 

Jeg synes tungerne giver fint mening. Jeg skal lige gennemskue hvordan jeg passer skyggebanegårde ind. 

Der er kommet rigtigt mange af de elementer med som jeg har talt om, så det er en fin skitse.

Jeg ville nok prøve at fjerne kværkeby (og noget parade strækning) og udnytte pladsen til et mere ret spor op til krydsby

Skal lige bruge et par aftener på at tegne sporforløb.

Der ventes spændt ............

Jeg ville kun lave en tunge så der er mere plads at komme rundt på. 80 cm er alt for lidt, vis to personer skal komme forbi hinannen.

Hej Bent,

Banen er først fremmest lavet til en person, men det er faktisk muligt at komme forbi hinanden et par steder. Bo M. ville jo gerne have at flere af og til skulle kører med banen. Så når banen er i denne modus forestiller jeg mig, at der en der en der ansvarlig for privatbanen og dennes drift. Han står over til højre og kan dermed nå både Krydsby og Endeby. Til venstre er der plads til i hvertfal to personer mere. En er ansvarlig for havnen og industriarealet og en anden tager sig af kørslen på Storby Station med tilhørende hovedstrækning.

Jeg har målt mig selv over skuldrene og kommer til ca. 50. cm i bredden. Jeg har indtegnet cirkler med denne diameter (ca.) på min skitse for at illustrere ovennævnte. Det kan selvfølgelig godt komme til at knibe, hvis der kommer et par kornfede sydfynske sognefogedsønner på besøg. Banen er dog ikke designet til sådanne.

Alternativt kan man selvfølgelig stryge en tunge, hermed falder banens idé så fra hinanden og man må undvære enten havnen/industriområdet eller hele privatbanen, men ser da gerne et forslag fra din side, hvordan man alligevel kan få plads til det hele.

Venlig hilsen

Lars

Hej Bo

Nu skal du være hurtig og slå til med det samme! Underskabene er IKEA METOD og pladen er en 2,8 meter lang plade i bøg (4cm tyk). Det sjove hak behøver du jo ikke at indbygge, jeg blev nødt til det for at optimere pladsen på den anden side af rummet. Holderne til Vallejo og Co. kommer fra Hobbyzone et meget prisvenligt og godt produkt. Og køb nu endeligt underskabe med mange skuffer. Modeljernbanehobbyen er vel den hobby, der kræver sindsygt meget plads til dingenoter og dippedutter, derfor har jeg også købt to skuffedarier (Amazon) til de mindste sager. I øvrigt skal det lige bemærkes, at værkstedet her ikke er beregnet til de grovere ting (læs alt hvad der sviner). Her er jeg så heldig at kunne bruge enten min terrasse eller min udlejers værksted, der har næsten alt indenfor værktøj.

Du kan roligt kvæle Kværkeby og bruge pladsen til noget andet, med hensyn til skyggebanegården skal jeg lige kigge efter et forslag på harddisken, der i det mindste kan tjene dig til lidt inspiration.

Venlig hilsen

Lars

 

Hej Bo,

Her er så en skyggebanegård, der har de funktioner, som du skal bruge. Skyggebanegården er sjovt nok min egen, fordi det du har som din banes tema, ligger ret tæt op ad hvad jeg har i sinde at bygge. Desværre på væsentlig mindre plads (så jeg kæmper i øjeblikket en hård kamp med at få plads til det hele på den synlige del af anlægget . Som i kan se er arbejdsbordet med det sjove hak indtegnet, og så fik i hermed forklaringen på hvorfor det ser sådan ud, som det gør. Rummet er desværre et gennemgangsrum, der er en dør nederst til højre og en yderst til venstre.

Skyggebanegården skal simulere "Hillerød" og "Korsør" og som du kan se, er der principielt fire opstillingsspor til hver station. Disse kan dog selvfølgelig udnyttes væsentligt mere fleksibelt i den daglige drift. Korsør fik de længste spor på grund af de lange internationale eksprestog, der nu engang kører i den retning. Der er afsat to lange stikspor til styrevognstog eller lyntog. Begge spor kan tage et ottevogns lyntog i fuld længde. Hillerød (GDS) råder over to spor til Y-tog og/eller L1 med et kort godstog og et stikspor til et par gamle skinnebusser, der bliver holdt i reserve og/eller indsat i myldretiden. Mit anlæg er epoke III, fra ca. 1953 (hvor Litra P stadig kørte i regelmæssig trafik) og frem til en sommerdag i 1968, hvor man for første gang kunne beundre en MZ 1401 i "Mint Condition" på de danske skinner. .

Du har sikker bemærket, at opkørslen fra skyggebanegården kun er et enkelt spor. Forklaringen er at der på vejen op foretages en tredeling af dette. Et spor kommer op som "tog fra Korsør", et som "tog fra Hillerød" og et som "tog imod Kagerup".

Du kan med den plads, du har til rådighed, direkte fra skyggebanegården sørge for tre udgange. Så indskrænker du ikke køreplanen på det punkt.

Venlig hilsen

Lars


 

I mine øjne skal en skyggebanegård ( SB ) være selvkørende og ikke noget med styring.

Jeg ved ikke hva' styring, du tænker på, men der er da spor af 2 lyntogstammer, der skal bakkes på plads, så vil der være noget manuelt, og det synes jeg er alt problematisk !

 

Med udgangspkt. i vores bane vil jeg gerne forklare, hvad jeg mener ...

Vores SB'er kan kun befares fra den ene ende ( en med 5 spor & den anden med 3 spor ).

Hver SB har sin egen sporplan med lysende LED'er, der viser om et spor er besat & en trykknap til at åbne for strømmen til en død skinne ( hvert spor har samme længde 2 mtr. til trukne stammer - den døde skinne - 1 mtr. til skubbe stammer med slæbesko i enden )

Vi har med hjælp fra litra.dk fået lavet 2 print til hver SB, som styrer flg.:

1. Tildeler et ankommen tog et ledigt spor ved at skifte sporskifterne, og hvis alle er optaget, så sætte bremsemodulet foran på rødt ( det starter så en kædereaktion bagud ).

2. Når vi ønsker et tog skal forlade SB, så trykkes på trykknappen og print holder strømmen åben indtil stammen har passeret et bremsemodul og først derefter kan et nyt tog starte.

Alt kunne sikkert styres af vores CS3'er, men jeg har erkendt, at jeg bestemt ikke er nogen ørn til al den programering, så derfor denne "analoge" løsning. 

 

Mit skriv er for at forsvare den simple SB'er .....

 

Hej Bo

Der er mange måder at tænke anlægsopbygning på. 

Som inspiration til anlægsopbygning kan jeg på det varmeste anbefale disse to bøger fra "over dammen". 

Hvis du hellere vil kigge IND på dit tog end at se taget er det ihvertfald god inspiration at tænke smalt, og så måske endda i flere etager. 

Allerede på på bøgernes forside er der gode fif.

Bøgerne har tjent mig godt, og jeg kigger jævnligt i dem, så langtidsholdbare er de også  

Hvorvidt de er at finde i Danmark kan jeg ikke svare på, men måske en velassoteret modeltoghandel har et eksemplar. Ellers er de til at bestille fra Kalmbach i USA.

De bedste anlagte toghilsner 

Cristian

PS

Jeg fik lige lyst til at skrible lidt på et stykke papir og det kom der et par skitser ud af. 

Hvert tern er 20x20cm, så den generelle anlægsdybde er ca 60 cm -hvilket faktisk giver overraskende meget plads til at lave togbane og landskab. 

Da' Christian.

Jeg har netop købt bogen til højre fra Book Depository - den kom for nogle få dage siden. Den står godt nok som udsolgt i øjeblikket, men det kan måske betale sig at spørge til den, jeg fik den ihvertfald uden problemer. Og Book Depository leverer portofrit og uden importbesvær.

Godt at høre, at jeg har noget at glæde mig til.

Kan ikke slettes

Hej

På tegning fra Litra P (Lars) ville jeg umiddelbart være forsigtig med de paralle yderspor der slavisk følger væggen som, efter min mening, giver en kedelig og lidet spændende oplevelse af banen.

Jeg vill lade Kværkeby køre skrådt indad og de andre spor komme op fra "et eller andet" eller lade det kører ud fra bjerg og over.

Et parade stræk kan ikke umiddelbart være bagved "noget" det bør være foran.

Bare lidt af egne tanker jeg gjorde mig. Noget lavet om og andet bare affundet mig med.

 

Nu svarer jeg lige på mit eget indlæg.

Jeg har kun forholdt mig til selve underlaget og anlægsopbygning, samt at der er mulighed for at lave helix/vendesløjfe.

Sporføring og havne, Byer, skove, savværker og hvad man ellers bare MÅ have med er til fri fortolkning.

Derfor stiller det selvfølgelig krav til at man har lavet et grundigt researcharbejde før man begynder på opbygningen.

De tilføjede fotos er to stk fra den i Hedehusene residerende modeljernbaneklub Hørtoftebanens modulanlæg og et enkelt fra mit hjemmeanlæg.

I begge tilfælde er anlægget 50cm bredt.

Dbh

Cristian

   

 

@Jan

Mit forslag er jo kun en skitse og som jeg skrev ovenfor "den lange paradestrækning i baggrunden tænkes at ligge en etage højere og behøver selvfølgelig ikke at være så snorlige som tegnet.", så der er taget hensyn til din indvending. Med hensyn til din mening, at en paradestrækning altid skal ligge i forgrunden, kan vi ikke blive enige. Hvis man lægger paradestrækningen en etage højere kommer den jo langt mere til sin ret. En station i forgrunden og et niveau lavere kommer man også nemmere til uden at komme til at knække/bøje eventuelle overledningsmaster på paradestrækningen i forgrunden. Hvis man har plads nok behøver man overhovedet ikke at lægge to jernbanestrækninger ved siden af hinanden. De færreste har dog så meget plads (eller lyst til at begrænse sporplanen tilsvarende)

Bo M. har vist valgt at kvæle Kværkeby , så hvordan den skal ligge er vist lige meget.

@Christian

Jeg kan godt lide din skitse på grund af det organiske forløb, men du får problemer med at opfylde alle Bo´s ønsker på den plads, der nu er til rådighed. Men prøv at komme med skitse til selve sporføringen. Løsningen kan være at bygge et multideck anlæg. Her er så problemet, at hvis der skal køres med overledning, samtidig med at Bo´s krav til maksimumstigninger skal overholdes, så bliver sådan en helix et ordentlig skrummel. Ved nærmere overvejelse ville jeg nok, hvis jeg var Bo, sørge for transporten mellem de enkelte lag finder sted ved hjælp af ramper. De er ikke så pladskrævende, da der ikke går plads til spilde som ved en helix med stor diameter (pladsen i midten går til spilde) og han har så meget plads, at den krævede længde for at nå fra et niveau til det andet er tilstede.

Grunden til at multideck anlæg ikke er så udbredte herhjemme, er vel i øvrigt, at en helix optager relativ meget plads,, og et typisk rum på 3 gange 3,5 meter bliver så sværere at udnytte optimalt.

Dine byhuse synes jeg er smadderflotte og rigtig vellykkede. Jeg får brug for det samme på mit anlæg, min station kommer nemlig til at ligne din ret meget. Men jeg skal også have plads til en sporvognslinie.

Generelt vil jeg ligesom dig anbefale at man tænker tingene igennem får man begynder at bygge løs. Det er jo nemmere at ændre en blyantsstreg end at brække en halv station op fordi man finder ud af, at det man havde tænkt sig var ønsketænkning, der bare ikke kunne lade sig gøre i praksis. Som det heder på tysk: "Denken, planen und dann handeln"

Venlig hilsen

Lars

Så er der bestilt bøger fra den anden side af dammen. Jeg har aboneret på Modelrailroader i nogle år efterhånden, så jeg genkender meget af det du skriver. De har en ret anderledes tilgang til modeltog i USA, og der er absolut noget at lære selvom man kører europæisk! Mens jeg venter på en postmedarbejder tager turen fra USA i en robåd (Det er den eneste måde jeg kan forstå deres leveingstid på 5- 6 uger) så overvejer jeg lige en ekstra gang anlægshøjden.

 

Jeg har kigget på dit forslag. Jeg kan god lide tungerne, men tænker at der måske alligevel er lidt kornfed sydfynsk sognefodesøn i mig 

 

Jeg kunne f.eks. god forestille mig noget ala det nedenstående.(Skiter er vedhæftet. Rød er vægge. Lyseblå huller i vægge er vinduer)

 

Banen starter i skyggebanegården i 80 cm højde. Herfra kan der køresop mod en loop øverst til venstre hvor sporet kører over sig selv før det fortsætter mod højre forbi døren på en bro der kan klappes op. herefter Drejes der i højrnet skarpt ind til Storkeby. Det skarpe sving skyldes der er gerne skulle væreplads til et arbejdsbord i hjørnet.

Fra Storkeby fortsætter Hovedbanen ned igen til skyggebane gården af det lilla spor. I det ene hjørne laved endnu en gang et loop som delvis eller helt af gemt at stationen ovenfor. Herfra løber sporet langs kanten ned til skyggebanegården. Jeg overvejer om der skal være en krydsnings mulighed for at få trafikken til at flyde lidt bedre. 

Hovedfokus tænker jeg skal ligge på strækningen fra Storkeby op til Krydsby og videre til Topby. (Grå strækning)
I storkeby ska lder være muligheder for at Godstoge skilles og samles således at vogne fra TopBy og Krydsby kan komme ud i den store verden (skyggebane gården)
I storkeby kunne der evt. og så være 1-3 industrier der giver lidt godstrafik.
Fra Storkeby køres der af en 2% stining direkte op til krydsby.I Krydsby tænker jeg der er en mindre stationsbygning hvor pasagertog kan stoppe og måske 1-2 industrier. Vigtigst er muligheden for at 2 tog kan krydse hinanden.

Fra Krydsby fortsættes der op af bakken, indtil toget igen laver en løkke over sig selv således aty når det kommen ud på tungen, så er det i 120 cm's højde. Den 300 cm lange og 160 cm bredde tunge giver mulighed for lave en skillevæg i midten således at man kun kan se den eneside af tungen af gangen. På den venstre side er der ret frit spil for hvad jeg kan bygge. På den højre side tænker jeg Topby optager pladsen. I topby er der forskellige industrier der gover en del godstrafik, samt stop/endestation for passagertog. Der kunne måske etableres en vendesløjfe i hjørnet øverst venstre således at toge i topby kan vendes og tage turen ned af banen. Den ide tænker stadigt lidt over.

Skyggbanegårdens udformning har jeg lavet et enkelt hurtigt udkast til. Den er indrettet som 6 vendesløjfer som i begge ende har forbindelse til begge spor til Storkeby. Det skal nok bliver en forbandelse i forhold til polaritet, men  ikke umuligt.. 

Tegningen er plat lavet som skitse, og der er absolut ikke meningen at sporene skal ligge paralelt langs kanten. Sporene er teget for at sikre at stigningerne ikke er urealistiske stelje.

Der er ikke taget stilling til hvilke industrier der helt skal være i de forskllige byer. Langs væggene er banen som udgangspunk tegen som 70 cm dybde.

Dette er helt sikkert ikke den endelige plan, men det er måske et skridt på vejen. Sporhøjderne skal muligvis justeres noget op. for at få Storkeby op i en fornuftig højde.

Nogen åbentlyse problemer?

 

Dit "ønske" >> En Helix kan være et nødvendigt onde, men jeg vil hellere overvinde højdeforskellen ved at tage en runde langs væggene rund i rummet

Nu ved jeg godt, at ham her har et længere rum, men kig alligevel.

Om ikke andet kan man nyde det meget flotte anlæg, og se hvor ordenligt det også er i det skjulte.

https://www.youtube.com/channel/UCcUZXF6x16fQJTBm7zFGQqg/videos

 

 

 

 

 

Det er også frygtelig længe at vente på så gode bøger (Nu har jeg efterhånden også fået skruet forventningerne så højt op at alle kun kan skuffes). 

Hvis du har abonnement på Model Railroader, så er det da fluks at gå ind på hjemmesiden og gennemtrawle deres track plan database. Selvom der stort set kun er sporplaner efter nordamerikansk forbillede, så er der masser af ideer til opbygningen du sagtens kan overføre til europæiske forhold.

Så kan du måske få lidt af de 6 uger til at gå med at slå streger.

De bedste sporplanlagte toghilsner 

Cristian

 

Hej Bo,

Det er en fin skitse/grundidé. Jeg har kun et par enkelte anmærkninger.

Skyggebanegården er fin, du har plads til 12 togstammer kun du kan afgøre om det er nok eller ej. Polaritet er vist ikke noget problem der.

Fra skyggebanegården kører du op i et et enkelt loop med en diameter, hvor jeg tror du får problemer med at overholde de af dig ønskede maksimum stigninger (specielt med overledning). Det samme gælder for sporføringen nederst i vestre hjørne. Her kan du sikkert undlade dit loop, fordi du har vel næsten 12 meter strækning til at overvinde højdeforskellen mellem Storkeby og Skyggebanegården (15cm). Det samme går sig så naturligvis gældende for loopet mellem Krydsby og Topby.

Hvis ikke du har problemer med en bro forbi indgangsdøren, så er det helt klart en god løsning. Problemet er bare at den skal bygges og strækningen på begge sider skal naturligvis sikres, således, at når broen er klappet op/taget af, at eventuelle tog kører ind på et strømløst område - før den store togkatastrofe indtræder.

Positivt er at du i det nederste venstre hjørne kan dukke op bag anlægget, her kan du overveje, at udvide anlæggets bredde, således at der bliver lidt mere plads til industri der.

Du kan udvide Storkebys industriområde ved at udvide den nordlige udkørsel med en trekant hvis udstrækning begrænses af dit arbejdsbord (plus plads til din stol).

Hovedstrækningen ville jeg udføre som en dobbelsporet elektrificeret strækning og sidebanen som enkeltsporet med dieseldrift.

Venlig hilsen

Lars

 

Bo, et par kommentarer. IDeen med den brede tunge med "scanic divider" synnes jeg er en rigtig god ide. Vis du vil lave enkeltsporet bane, så skal du selvfølgelig have krydninger. Det kan gøre driften mere spænnene end tog der bare møder hinannen på en doppeltsporet strækning. Men du kan lave begge dele. Har du overvejet at placere banen i 120cm over gulvet (eller højere), så du ser ind på banen, i stedet for ned på banen? Jeg ville ikke lave bro foran døren, men derimod en helix i begge hjørner på ver sin side af døren og så ellers skyggebanegård ved den sydlige væg. Du kan måske også bare lave 180 grader sving i hvert hjørne og så ellers lave lange stigninger/fald under øst og vest delen af anlægget. Vis du laver doppeltsporet Helix, skal de være højresnoet når der køres nedad og venstre opad, Så er der mindst stigning opad. Fra Storkeby kunne det være oplagt med doppeltspor ned til opstillingen og fra Krydsby lader du sporet gå langs vestvæggen, drejende højre om, ud mod nordsiden af tungen til Topby og derfra rundt i 180 grader sving for ennen af tungen og videre til Helix/nedkørsel, kryssende under sporet fra Krydsby til Topby, der (selvfølgelig) løber på en flot bro.

Jeg greb lommeregneren og regnede efter. Du har ret Jeg har tegnet radius om 60 cm, men det ville give en stigning på 2,7% Hvis der skal være plads til 12 mm plade og 10 mm sporunderbygning udover den frihøjde NEM 102 foreskriver. + at den skal lave signingen på 11/12 dele af en cirkel. Hvis jeg skal lave et sådant loop, så skal jeg op i mindst 78 cm radius!. Tak for at spotte problemet!

Husk at en helix ikke behøver at være en cirkel

Og hvis du anvender måden, som du kan fiske hos MY1287, så kan den laves af lige stykker ( væsenligt mindre plade forbrug ) + du kan lave den af 2x 4m krydsfiner og vinde nogle millimeter ...   

 

Hej Bo

Husk også at du ikke behøver at lave overledning på de skjulte stykker.Der er de kun til besvær. Du skal selvfølgelig stadig huske at lave frihøjde til din "med fiskesnøre nedbundne strømaftager". Så tror jeg godt du kan komme ned på en mindre stigningsprocent ved fx at lave mindre pladetykkelse fx 8mm som foreslået. 

De bedste toghilsner 

Cristian

 

Du har sikkert gode grunde til at have de meninger du har, men jeg synes at du er lige lovligt hurtig til at skyde mine forslag i saenk...¿?

Store skyggestationer med mange lange og parallele spor loeber hurtigt op i mange meter skinner. Hvis du saa ogsaa lige skal have en 4 runders helix, loeber der ogsaa hurtigt nogle flere meter paa. 
Dertil kan det af og til vaere en fordel at have ramper med stigninger skjult, medmindre du kan holde stigningerne nede nogle faa promille. (NAesten uansaet hvor lav en stigning du har, ser det nortmale IKKE godt ud, paa de synlige straekninger.

Ja, saa maa man jo vaere ekstra omhyggelig med sporlaegningnen, hvis dette er en problem...

Se, HER er vi derimod enige! Efter min mening faar man et langt smukkere anlaeg ved at gemme saa meget af sporene vaek som muligt, saa det hele ikke ender med at ligne en spaghetti-bowl.
Der kan sagtens vaere en kompliceret sporfoering og et interesant og udfordrende anlaeg uden at den synlige del af anlaegget er fundstaendigt overlaesset med spor.

Heldigvis er vi alle forskellige, hver med vores interesser og behov for vores anlaeg. Jeg taler af egen erfaring, og kan ikke linke til nogen specifik video som illustrerer mine ideer.

Henrik, du er fortaler for så mange skjulte spor som muligt
Jeg er fortaler for så få spor som muligt.

Dette er jo blot udtryk for at, vi to prioriterer og tænker forskelligt i vores tilgang til hobbyen. Vi vil næppe nogen sinde blive enige og, det behøver vi heller ikke, for det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

Så mit indlæg skal ikke ses, som et forsøg på at skyde en anden holdning ned men, forhåbentlig kan trådstarter bruge vores forskellige holdninger som en slags yderpunkter til at tænke over hvad, der passer bedst til ham.

Det kan jeg så heldigvis hjælpe dig med
Forleden dag blev der nemlig lagt en fremragende video ud med en masse gode råd og værktøjer til dem, der skal i gang med at panlægge en ny modeljernbane. Og videoen tager udgangspunkt i planlægningen af et anlæg med masser af skjulte spor