Arduino introduktion

Fra tid til anden dukker begrebet Arduino op her på Sporskiftet. Ofte som en sidebemærkning, og ofte med en stribe indforståede kommentarer fra nogle få indviede. På det sidste er den blev behandlet lidt mere indgående i denne tråd - men vi mangler en egentlig introduktion til emnet. Jeg har også talt med mange, der tror, at det kan være godt med en Arduino - men er det ikke meget bedre med f.eks. en Raspberry Pi? En Arduino er en lille, primitiv computer - Raspberry Pi er en fuldblods Linux computer med meget mere CPU kraft, og så koster de næsten det samme, så hvorfor nøjes med en Arduino?

Når man stiller den slags spørgsmål, har man ikke forstået, hvad hele Arduino ideen går ud på: Ideen er netop, at der ikke er tale om en stor, fuldblods computer, men derimod et lille, teknisk vidunder, der kan løse helt andre opgaver - og løser dem meget bedre end en fuldblods maskine som Raspberry Pi. For da slet ikke at tale om en rigtig PC.

En low level computer

Hvis man har prøvet at bruge en PC til at lave løsninger, der skal styre mærkelig hardware, vil man vide, at det bestemt ikke er nemt. I gamle dage kunne man bruge den simple printerport, der gik under navnet Centronics, men den var desværre meget nem at brænde af, så det blev aldrig til en rigtigt populær løsning. I dag er printerporten væk, da næsten alt kører på USB. Det har gjort verden både lettere og sværere: Det korte af det lange er under alle omstændigheder, at hvis man vil bruge USB til at kommunikere med noget mærkelig hardware, skal man have lavet et interface til formålet.

Med en Arduino har man adgang til alle de low level funktioner, der findes i enhver computer, men normalt er låst af andre opgaver: Det er de ikke på Arduinoen, så her har man adgang til en masse funktionalitet, man bare ikke kan få på en "rigtig" computer. En normal PC er også bygget over en CPU, der slet ikke kan fungere uden en masse elektronik udenom: De kan f.eks. sjældent fungere uden RAM - det kan en Arduino. Den ATmega processor, der sidder i en Arduino, kaldes faktisk slet ikke for en CPU - der er i stedet tale om en single chip computer, fordi ATmega processoren indeholder alt, der skal til for at den kan køre. Der er ikke brug for yderligere elektronik.

Skulle man få lyst til at skrive et program til en PC, der kan styre f.eks. en masse lysdioder, vil man være nødt til at finde et eller andet interface, der kan tænde og slukke dioderne - men styres fra PCen: Det kan være et indstikskort, men i dag vil det ofte være en lille boks, der forbindes via USB. Den nødvendige elektronik kan man lave selv - det koster en del penge - men man kan også bruge noget færdigt. F.eks. en Arduino - den vil være genial til formålet og langt billigere end de fleste andre løsninger. Smile

Men her vil man så have brug for såvel en PC som en Arduino - og hvorfor dog det? PCen koster en masse penge, den fylder, bruger en masse strøm - og hvad skal man med den, når nu Arduinoen kan selv?

Når nu det er sagt, kan der også være situationer, hvor man har brug for PCen - og her kan en Arduino (eller mange) være en smart måde at få mærkelig hardware til at kommunikere med PCen. Man kunne forestille sig en sportavle til en modelbane: Lav en flot tavle med knapper og lysdioder, lad en Arduino styre det hele, og brug så Arduinoens USB forbindelse til at lade sportavlen kommunikere med en PC, der måske kører Rocrail. Man kan så skrive et modul til Rocrail, der kan udnytte sportavlen og kommunikere frem og tilbage. Rocrail kan tænde statusdioder i sportavlen, og når man trykker på en knap til f.eks. en sporvej, kan trykket sendes videre til Rocrail, der kan konstruere sporvejen. Arduino vil være fin som det mellemled, der dels kan snakke USB med PCen, og dels kan aflæse trykknapperne og tænde og slukke lysdioderne.

En single chip computer

En Arduino er som sagt bygget over en Atmel ATmega processor, der er en single chip computer - eller en microcontroller, som den også tit kaldes. I modsætning til en CPU, der bruges i større computere, har en microcontroller alt det nødvendige isenkram proppet ind på en enkelt chip. I princippet skal man blot sætte strøm til, så tænder den og går i gang med at arbejde. Atmels AVR arkitektur var tæt på at være den første microcontroller i verden, men den bliver fortsat videreudviklet og er så levende som nogensinde. Faktisk har Arduino gjort den så populær, at Atmel har nytænkt deres virksomhedsstrategi - så hvor man tidligere skulle betale en mindre formue for deres udviklingsværktøjer, kan man i dag downloade Atmel Studio helt gratis. Et spændende legetøj i sig selv - men ikke noget, man skal bruge i forbindelse med Arduino.

Det helt store nyskabelse i forbindelse med AVR var, at den havde indbygget hukommelse: Indtil da havde man som minimum skullet have to chips, når man skulle lave en computer - en CPU og noget hukommelse. Med microcontrolleren kom hukommelsen ind på samme chip som CPUen, så nu behøvede man kun en chip.

Men hukommelse? Det er det, der hedder RAM? Nej, ikke nødvendigvis - og var der kun tale om RAM, ville microcontrolleren ikke kunne bruges til noget. RAM har mange fordele, men også en meget stor ulempe: Hele hukommelsen slettes, når man slukker for strømmen. Den kan derfor ikke bruges til at gemme de programmer, der skal køres, når man tænder for computeren.

I gamle dage havde man en anden type hukommelse - og da historien er lidt morsom, vil jeg fortælle den her: Man brugte en hukommelse kaldet ROM, der er en forkortelse for Read Only Memory. En ROM skulle fremstilles på en chipfabrik, og kunne derfor kun laves i meget store styktal.

Til mindre produktioner opfandt man derfor en PROM: Programmable Read Only Memory. En PROM indeholdt en masse meget tynde ledninger, og ved at sætte en stor spænding på, kunne man brænde dem i stykker: De overlevende ledninger blev til 0er, mens de overbrændte blev til 1er. På den måde kunne man lagre et program også når computeren blev slukket. Men når først forbindelsen var brændt over, kunne den ikke reetableres, så man kunne ikke omprogrammere en PROM.

Det næste skridt blev derfor en EPROM: Eraseable Programmable Read Only Memory. En del af jer kan sikkert huske dem - de blev ofte brugt til BIOSen i de tidligste PCer: En chip med en lille glasrude i toppen, så man kunne slette EPROMen med en kraftig ultraviolet belysning og på den måde genbruge chippen. Der kom også microcontrollere med indbygget EPROM.

Sidste skud på stammen blev en E2PROM - også kendt under det lidt mere kedelige navn EEPROM: Electrically Eraseable Programmable Read Only Memory. En E2PROM kan slettes med strøm i stedet for UV lys, så man kan lave et program, der kan hjælpe en gennem processen. Igen er der sikkert mange af jer, der har prøvet det, hvis I har opgraderet en BIOS i en PC. I gamle dage var det nødvendigt at lukke computeren op for fysisk at skifte EPROMen ud - med en E2PROM kan man klare det via tastaturet i stedet.

Arduinoen har tre typer indbygget hukommelse: To slags E2PROM - dels den ægte vare, og dels en lignende, der kaldes Flash - og endeligt en lille smule SRAM, der minder meget om den DRAM, der sidder i de fleste normale computere.

Når man ser på en Arduino, er der alligevel mere elektronik end blot selve microcontrolleren. Det er et minimum, men der er to ting, man som regel ikke kan undvære:

  • Man skal have en ordentlig strømforsyning, så der er normalt lidt elektronik til at tæmme strømmen.
  • Microcontrolleren har indbygget "ur", men det går som regel ret upræcist; for at få det til at gå præcist, sætter man normalt en ekstern krystal på.

En bootloader

Når man tænder for en computer, taler man som regel om, at den begynder at boote. Et dejligt udtryk, der efterhånden er så indarbejdet i daglig sprogbrug, at de fleste har glemt, hvor det kommer fra. Tidligere var det lidt nemmere, for da talte man om at boot-strappe computeren: Det engelske udtryk bootstrap betyder vel i virkeligheden de stropper, der sidder bag på f.eks. ridestøvler, men på dansk plejer man i denne sammenhæng at oversætte det til støvlehaser. Over tid har man så droppet strop-delen af udtrykket, så man kun har det mundrette boote tilbage. Det betyder altså i virkeligheden "at støvle" sin computer.

Udtrykket siges at stamme fra en af baron von Münchhausens vidunderlige løgnehistorier: Her fortæller han om engang, han sank så dybt ned i en sump, at han kun med nød og næppe reddede livet ved at trække sig selv op ved støvlehaserne.

Computeren gør lidt det samme: Den kan intet foretage sig uden et program - men når man tænder for den, har den ikke noget program, så der skal ske et eller andet drastisk, før den kan komme i gang. Ganske som hos Münchhausen gør den det umulige - den trækker sig selv op ved støvlehaserne, eller mere præcist kører den et program uden at have et. Det er den proces, man kalder "at boote".

Uanset om man har meget eller lidt hukommelse i sin computer, er man nødt til at holde styr på den: Det gør man ved at enhver plads i hukommelsen har en adresse. Adressen er blot et tal, og man starter næsten altid fra 0. Langt de fleste computere booter ved, at de indlæser et program, der starter på adressen 0. Det er så udviklerens opgave at sørge for, at der rent faktisk ligger noget gyldig kode på denne adresse. På en PC - og en Raspberry Pi - er det BIOSen (Basic Input Output System), der ligger på denne adresse. Den laver en masse ting, der gør computeren klar til brug, og vil så normalt forsøge at indlæse et operativsystem fra en disk. Først når operativsystemet er indlæst, kan man starte det, de fleste kaldet "et program".

Sådan er det ikke med Arduino: Den er meget, meget mere primitiv, så her har man kun en lille bootloader, der er en del af Arduino systemet. Bootloaderen kører lidt kode, der bl.a. gør, at man kan overføre et "rigtigt" program fra sin PC til Arduinoen, og denne kode holder hele tiden øje med, om man forsøger at uploade et nyt program fra PCen. Det er også bootloaderen, der lynhurtigt genstarter ens program, når man trykker på "reset" knappen. På mange måder er bootloaderen det, der gør Arduinoen til en Arduino. Hos de avancerede Arduino forhandlere kan man købe ATmega microcontrollere, der er forprogrammeret med en Arduino bootloader - men man kan også selv lægge den på, hvis man har en Flash programmeringsenhed (et stykke hardware).

En Arduino har altså ikke nogen disk og ikke noget operativsystem: Den kan kun køre eet program, og det program starter fuldautomatisk, når man tænder for den. Vil man have den til at lave noget andet, skal man skrive et nyt program på sin PC, og overføre det til Arduinoen.

Avancerede brugere kan finde på at fjerne bootloaderen fra Arduinoen: Det kan man godt, men så kan man ikke længere bruge Arduinos udviklingsmiljø, og skal i stedet bruge mere avancerede værktøjer. Man har så selv ansvaret for at sørge for, at der ligger noget korrekt kode på adresse 0 i hukommelsen - til gengæld sparer man den plads, bootloaderen ellers bruger, og man kan forhindre opfindsomme brugere i at rette i programmet.

En hardware platform

En af genistregerne ved Arduinoen er dens layout: Der findes mange varianter af Arduino, men de mest almindelige har alle en stribe stiftbøsninger i hver side. De kan bruges til at stoppe almindelig stiv monteringsledning ned i, når man leger, men da de fra model til model har den samme funktionalitet og de samme fysiske mål, har det også skabt plads for en hel industri, der fremstiller det, man kalder shields. Et shield er en printplade med et eller andet, der kan stoppes ned i bøsningerne på Arduinoen. Sådan et shield kan være et "primitivt" Proto Shield, der er et stykke universalprint i standardmål, så man kan lodde sine egne komponenter på; eller det kan være en komplet GSM løsning, så man kan styre sin Arduino fra en mobiltelefon.

Faktisk har dette layout vist sig at være så stor en succes, at det har skabt en hel underskov af Arduino kloner: Det er typisk hardware, der kan noget andet - men har samme fysiske mål som en Arduino, så den også kan bruge alle de shields, der allerede findes til Arduino. Netduino har været nævnt tidligere - pcDuino kunne være et andet eksempel. Den sidste er meget morsom, for her er vi igen tilbage i en fuldblods PC, der blot trækker på Arduinoens mange shields - en værdig konkurrent til en Raspberry Pi.

Men selv om hardware platformen er vigtig for Arduino, er det dog ikke det, der gør den til en Arduino - det er og bliver bootloaderen. Jeg bruger f.eks. mange Arduino Pro Mini, men de kan på ingen måde bruge standard Arduino shields. Alligevel regnes de for "ægte" Arduinoer - så længe de har bootloaderen.

Fri adgang

Det virkeligt spændende ved Arduinoen er dens primitivitet: Den består først og fremmest af en microcontroller, som man har fri adgang til - der bliver ikke pillet ved de enkelte ben på chippen. Vil man vide noget om controlleren, kan man læse databladet - det er den hardcore information, en professionel udvikler benytter - og som Arduino bruger er man henvist til det samme, for der er ikke pakket noget ind omkring chippen. Det giver også en masse muligheder.

I et af de projekter, jeg roder med lige nu, er jeg ved at lave en DC strømforsyning, så jeg kan teste nyindkøbt rullende materiel, før jeg propper en dekoder i. Målet er en løsning, der får strøm fra en standard PC strømforsyning (den har masser af 12V DC og er meget billig), og som har følgende brugerflade:

  • Et potentiometer til at regulere hastigheden.
  • To trykknapper til at skifte polaritet og dermed retning.
  • To lysdioder, der viser om toget kører den ene eller den anden vej.

Arduinoen er som skabt til dette - men spørg lige dig selv, hvor du ville tilslutte et potentiometer på en almindelig PC, hvis du valgte at bruge en sådan i stedet? Hvis man skiller PCen ad og begynde at skrabe printbaner over på motherboardet, kan det sikkert nok lade sig gøre - men pointen er, at man slet ikke har den slags low level adgang på en "rigtig" computer. Det har man på Arduinoen - og i modeltog har vi masser at bruge den slags til: Lysdioder, trykknapper, servomotorer - for nu at nævne nogle få - og her er Arduinoen langt mere velegnet end en PC, for den er skabt til den slags low level kommunikation.

En Raspberry Pi er i denne sammenhæng blot en PC som alle de andre - det er en højniveau computer, der blot har den fordel, at den er lille og billig.

Jamen, kan man så ikke blot købe en ATmega og lave resten selv? Jo, det kan man sagtens - men Arduino masseproduceres i meget store mængder, så det vil blive langt dyrere at lave det hele selv fra bunden. Med Arduinoen får man adgang til en stor og spændende verden til en utroligt lav pris.

Og min DC regulering? I skal nok få såvel diagram som software, når den bliver færdig. Smile

__________________

MVH
Lars

Like 5 kan lide
Top

Picture

Lukas A

Folkeskoleelev

Indlæg: 328

PB  Blog

Hej Lars.

Puha troede jeg skulle betale i dyre domme for at få dem tilsendt men Brinck er blot en lille cykeltur genem København.

Men var inde på deres webshop og der var mange forskelige Arduinoer,så vilke en af dem er det og kunne du eventuelt  direkte linke dem som jeg har gjort med denne lysdiode: https://www.elextra.dk/main.aspx?page=article&artno=H14436

Bare for at være mega besværlig he he Wink

Og hvordan fungerer en Arduino helt præcist er det indgange og udgange, altså så når jeg sender et lille strømstød(både kortvarigt og langvarigt) ind af indgangenkan jeg programmere den til at sende strøm med programeret blink og lystyrke og så videre sender den strøm ud til dioden eller er det mere kompliceret?

Mvh Lukas

__________________

Mvh Lukas


Epoke IV/V - AC Märklin - Digital - C-skinner - Märklin MY 1119,  - Hobbytrade DSB ME 1536, DSB DD 4-vognssæt ABS 7904,  Hobbytrade Olsen Banden Franz Jäger vogn, Märklin BK, B og B - Heljan IC3 - HK-Modeller(Heljan) WSD, WSB, Bc, Bc-t

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.681

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Lukas.

Lukas A skrev:
Men var inde på deres webshop og der var mange forskelige Arduinoer,så vilke en af dem er det ...

Som begynder skal du starte med en Arduino Uno. Du skal også bruge et helt almindeligt USB kabel af den slags, der bruges til printere og andre "store" apparater. Mere behøver du til gengæld ikke; men hvis du vil lege og lære rigtigt, vil jeg meget anbefale et sæt med stumper som dette. Du kan godt købe det hele løst, men det er meget, meget dyrere end at købe hele sættet.

Citat:
Og hvordan fungerer en Arduino helt præcist er det indgange og udgange, altså så når jeg sender et lille strømstød(både kortvarigt og langvarigt) ind af indgangenkan jeg programmere den til at sende strøm med programeret blink og lystyrke og så videre sender den strøm ud til dioden eller er det mere kompliceret?

Nej, det behøver ikke være mere kompliceret. En almindelig Arduino har 6 analoge indgange og 14 digitale porte. De sidste kalder jeg ikke hverken ind- eller udgange, for de kan bruges til begge dele - dog ikke på samme tid. Du kan altså i bedste fald sætte 14 dioder direkte til en enkelt Arduino.

Men hvis du har brug for flere dioder eller skal bruge nogle af portene til andre formål, kan det godt blive mere kompliceret. Det TLC5940 board, jeg tidligere har skrevet om, er interessant, fordi det kan bruges, så man kan styre op til 224 dioder fra en enkelt Arduino - og så har man endda kun brugt 5 af de 14 porte. Sætter du lysdioder direkte til en Arduino, bør man sætte en lille modstand på - TLC kredsløbet har noget, der hedder en konstantstrømsgenerator, så der behøver man slet ikke nogen modstande.

De fleste af de ting, du kan lave med en Arduino, kan gøres meget simple - men somme tider kan der være god fornuft i at lave det på en lidt mere kompliceret måde; men det korte af det lange er, at man kan starte med de simple løsninger, og så gøre dem mere komplicerede i takt med, at behov og evner udvikler sig.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.752

PB

Hej Lukas Som Lars skriver i sin rigtig gode intro til Arduino, så er elt SW gratis til Arduino og et rigtig godt board er et Arduino Uno, der koster ca. 200kr. Det kan aldrig svare sig, at gå i gang med at lave selv til den pris. Så køb et sådanne. AVR'controlleren, der er hjernen på Arduinoen arbejder ud fra input, der kan være analoge spændinger (alt mellem 0 og 5 volt) som ex kan være en volumenknap på en forstærker, der bestemmer. Ellers kan der være digitale signaler (0 eller 5 volt). På samme måde kan man lave 'analoge' udgange og digitale udgange, der så kan bruges til at styre lys, lyd, motorer eller noget helt 4. med. Prøv at kig på disse tutorials: http://m.youtube.com/watch?v=fCxzA9_kg6s På engelsk, men meget lette at forstå.
__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Picture

Horsecreek

Lokomotivfører

Indlæg: 1.490

PB  Blog  Hjemmeside

Citat:
Prøv at kig på disse tutorials: http://m.youtube.com/watch?v=fCxzA9_kg6s På engelsk.

Jeg får en fejl om at jeg mangler en eller anden protokol, men http://www.youtube.com/watch?v=fCxzA9_kg6s giver det samme resultat

__________________

Intet modeljernbaneanlæg er så perfekt, at det ikke giver inspiration til det næste.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.752

PB

Underligt, men det var den video, jeg ville linke til Smile

Han laver virkelig nogle letforståelige tutorials, så det er bare at hoppe på Smile

__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Picture

Frank F

Vamdrup

Indlæg: 562

PB  Hjemmeside

Jeg har lagt et link ind til et Arduino Projekt kaldet Railuino på denne Wiki-side på Sporskiftet :

http://www.sporskiftet.dk/wiki/marklin-digital-styring-ms2-hoved-oversigt     (se i bunden af Wiki-siden)

hvis nogen skulle være mere nysgerrige for at se hvad sådan en Arduino enhed kan anvendes til indenfor modeltog.

__________________

Frank F.

Marklinisterne.dk

Kontakt: ff@marklinisterne.dk / jf@marklinisterne.dk
Marklin H0 C • CS2 (60215) • MS2 (6065x) • Mainstation/Mobilestation (Android/IOS) • Marklin PC-Software 4.2.1
M7286+LDT TT-DEC • M7294 Skydebro • M76500/76510/7051 Kraner
MDT V3.4.0 • 60971 MDP • 60970 MDT • 60801 Sound Programmer & ESU LokProgrammer / Teststande
Marklin/ESU/LDT/Viessmann - DK Vejledninger
Like 0 kan lide
Top

Picture

Lukas A

Folkeskoleelev

Indlæg: 328

PB  Blog

Hej Lars.

Computerkablet mellem Arduinoen og computeren til programeringenmedfølger det til enen Arduinoen eller komponent startsætet, og hvor meget skal jeg strømforsyne arduinoen med?

Mvh Lukas

__________________

Mvh Lukas


Epoke IV/V - AC Märklin - Digital - C-skinner - Märklin MY 1119,  - Hobbytrade DSB ME 1536, DSB DD 4-vognssæt ABS 7904,  Hobbytrade Olsen Banden Franz Jäger vogn, Märklin BK, B og B - Heljan IC3 - HK-Modeller(Heljan) WSD, WSB, Bc, Bc-t

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.681

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Lukas.

Lukas A skrev:
Computerkablet mellem Arduinoen og computeren til programeringenmedfølger det til enen Arduinoen eller komponent startsætet, og hvor meget skal jeg strømforsyne arduinoen med?

Nej, kablet følger ikke med, så du skal selv anskaffe det, hvis du ikke allerede har et i forvejen: Men før du nu bruger 50-100 kr. på at købe et standardkabel, så prøv at spørge dig omkring - de fleste af os har USB kabler i kassevis, som vi ikke bruger. De følger nemlig med til printere og en masse andet udstyr, så hvis man har haft computer i længere tid, har man som regel alt for mange USB kabler. Kablet er ikke noget, man køber - det er noget, man kører på forbrændingen, når man har for mange af dem. Smile

Derfor giver det også god mening, at det ikke følger med til Arduinoen.

Strøm er et helt andet kapitel: En almindelig Arduino skal have 5V DC - men det kan den få på mange måder. Så længe, du leger, får den strøm fra din computer gennem USB kablet, så det skal du slet ikke tænke på. Sæt den til PCen, og den er klar til brug - incl. strømforsyning.

Når du har lavet din styrepult, er situationen en anden: Her skulle den gerne kunne køre uden en computer, og så skal den naturligvis have strøm på en anden måde. Til min modelbane regner jeg med at bruge en stak PC strømforsyninger, der har såvel 5V som 12V i store mængder til en meget lav pris: Mine Arduinoer kan derfor få en ren 5V direkte fra strømforsyningen. Der sidder en forbindelse på Arduinoen til formålet - ren 5V.

Men der sidder også et rundt strømforsyningsstik, som man kender det fra alle mulige mærkelige apparater: Bag det sidder en regulator, så man kan sætte 9V eller 12V på - regulatoren laver så selv spændingen om til de nødvendige 5V. Man skal dog ikke sætte for stor spænding på, for så kan regulatoren blive for varm og brænde sammen; det er til gengæld svært at sige, hvad "for stor spænding" er, for det bestemmes i samspil med dit strømforbrug - jo højere strømforbrug, jo lavere overspænding kan regulatoren tåle, før den løber varm. Hvis du sætter mange lysdioder på, vil du få et meget stort strømforbrug. Det er heldigvis nemt at teste: Sæt en finger på regulatoren - hvis man brænder sig, er den for varm.

Det korte af det lange: Til mine lidt mere avancerede eksperimenter bruger jeg en løs 5V strømforsyning, jeg har fået sammen med et eller andet apparat, jeg har smidt ud for længe siden. Når jeg smider gammelt skrammel ud, plejer jeg at gemme strømforsyningerne - de kan som regel godt genbruges, selvom tiden er løbet fra det apparat, de skulle strømforsyne.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lukas A

Folkeskoleelev

Indlæg: 328

PB  Blog

Hej Lars og tak for det hurtige svar.

Okay jeg spørg mig lidt frem efter et usb kabal men er det en special type eller er alle kabler ens,strømforsygninger,  nok ikke et problem jeg bor i lejlighed og vi har et stroskraldsrum med elektronikafdeling som vær uge er spækket med aflagte radioer, fjernbetinger og lavvoltsstrømforsyninger.

Mvh Lukas

__________________

Mvh Lukas


Epoke IV/V - AC Märklin - Digital - C-skinner - Märklin MY 1119,  - Hobbytrade DSB ME 1536, DSB DD 4-vognssæt ABS 7904,  Hobbytrade Olsen Banden Franz Jäger vogn, Märklin BK, B og B - Heljan IC3 - HK-Modeller(Heljan) WSD, WSB, Bc, Bc-t

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.752

PB

Hej Lukas Det er et helt normalt USB-kabel magen til dem, du ex. benytter til at slutte en printer til en computer med. Det hedder specifikt et A-B kabel efter stikkenes udformning i enderne af kablet
AttachmentStørrelse
image.jpg 8.95 kB
__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.681

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Lukas.

Lukas A skrev:
Okay jeg spørg mig lidt frem efter et usb kabal men er det en special type eller er alle kabler ens ...

Nej, de er ikke ens: Du skal bruge den allermest almindelige type med et A han stik i den ene ende og et B han stik i den anden ende. Men det har jeg altså allerede fortalt dig een gang før - at du skal bruge et helt almindeligt USB printerkabel.

Citat:
strømforsygninger,  nok ikke et problem jeg bor i lejlighed og vi har et stroskraldsrum med elektronikafdeling som vær uge er spækket med aflagte radioer, fjernbetinger og lavvoltsstrømforsyninger.

Der kan du bare se. Men husk, at der slet ikke er nogen regler for, hvordan stikkene er lavet på de små strømforsyninger - der findes flere størrelser stik, der er naturligvis kun en størrelse, der passer til Arduino (men det er heldigvis den mest almindelige) - og der er nogen, der har plus i midten og minus udenpå, mens det er omvendt på andre. Nogle strømforsyninger sender AC ud, andre DC. Man skal se sig godt for - men har man en mindre stak at vælge imellem, kan man næsten altid finde noget, der kan bruges.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lukas A

Folkeskoleelev

Indlæg: 328

PB  Blog

Hej igen tak for hjælpen så vil jeg da holde øje med det skur der nede.

(quote)Nej, de er ikke ens: Du skal bruge den allermest almindelige type med et A han stik i den ene ende og et B han stik i den anden ende. Men det har jeg altså allerede fortalt dig een gang før - at du skal bruge et helt almindeligt USB printerkabel.(qoute)

Nej men det var mere så jeg kunne gendkende det, når skidtpyt.

Mvh Lukas og tak for hjælpen Laughing out loud .

__________________

Mvh Lukas


Epoke IV/V - AC Märklin - Digital - C-skinner - Märklin MY 1119,  - Hobbytrade DSB ME 1536, DSB DD 4-vognssæt ABS 7904,  Hobbytrade Olsen Banden Franz Jäger vogn, Märklin BK, B og B - Heljan IC3 - HK-Modeller(Heljan) WSD, WSB, Bc, Bc-t

Like 0 kan lide
Top

Picture

f1freakdk

St. Heddinge

Indlæg: 998

PB  Blog

Hej Lars...

Tak for nogle yderst inspirerende indlæg. u handler det her jo mest om lys, men ville man ku få sådan en svend til at styre stopmagnter til Fallers Car system for eks? her tænker jeg på den klassiske drøm om brandbiler der rykker ud fra brandstationen, kører til brandstedet, for efter slukning at returnere. Kan den trække den strøm som sploerne bruger? her ville jeg så bruge de spoler der kun skal have strøm når bilen skal køre, dvs "parkeringsspolen"

Vil den Arduino enhed kunne styre sådan et forløb, evt med kontagivere undervejs? (for at skiftespolerne kan styre bilerns vej rundt)

__________________

Mvh Steen

Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK

Mine Spor N eskapader

Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.752

PB

Hej Steen

Det kan relativt let laves. Stopmagneterne er jo en enhed, der enten er tændt eller slukket, så det kan Arduinoen sagtens styre - med et effekttrin på til at levere strømmen til magneterne.

__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.681

PB  Blog  Hjemmeside

Jeg er helt enig med Skott: Det kan du sagtens lave. Og når du så er i gang, kan du sætte en MP3 afspiller på også, og lade Arduinoen styre den. Hvis Arduinoen ved, hvor langt din brandbil er nået, kan du sætte flere højttalere på og tænde og slukke dem undervejs, så lyden følger bilen. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Men ellers har du ret i, at det mest handler om lys - lige nu. Inspireret af Lukas A, der har brug for noget til en styrepult. Jeg har dog ikke tænkt mig at stoppe her - næste projekt er en analog styring til DC bygget over en Arduino, hvor vi bl.a. skal rode lidt med PWM (Pulse Width Modulation) og lære at bruge EEPROMen i Arduinoen, og endeligt kommer det helt store projekt: Styring af en drejeskive. Ind imellem skal vi nok også rode lidt med at bruge Arduinoen sammen med DCC styring.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lukas A

Folkeskoleelev

Indlæg: 328

PB  Blog

Lars Skjærlund skrev:

Jeg er helt enig med Skott: Det kan du sagtens lave. Og når du så er i gang, kan du sætte en MP3 afspiller på også, og lade Arduinoen styre den. Hvis Arduinoen ved, hvor langt din brandbil er nået, kan du sætte flere højttalere på og tænde og slukke dem undervejs, så lyden følger bilen. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

"Lukas A" Kunne jo eksempelvis laves med reed kontakter.

og endeligt kommer det helt store projekt: Styring af en drejeskive. Ind imellem skal vi nok også rode lidt med at bruge Arduinoen sammen med DCC styring.

Er dreje skiven ikke også bare en endhed eller hvad?

Mvh Lukas

__________________

Mvh Lukas


Epoke IV/V - AC Märklin - Digital - C-skinner - Märklin MY 1119,  - Hobbytrade DSB ME 1536, DSB DD 4-vognssæt ABS 7904,  Hobbytrade Olsen Banden Franz Jäger vogn, Märklin BK, B og B - Heljan IC3 - HK-Modeller(Heljan) WSD, WSB, Bc, Bc-t

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.752

PB

Jo principielt, men der er en del styring med at sikre, at skiven stopper det rigtige sted. Normalt vil man jo gerne have, at man trykker på en knap ud for det spor skiven skal stoppe ud for eller drejer en knap, som det ex. gøres ved Rocos pult - igen for at indikere at HER skal du standse. Det skal den så gerne gøre hver gang. Det kræver lidt styring - Skal det så også kunne gøres fra en computer, ja så skal den også kunne 'tale' DCC el. lign.

__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.752

PB

Præcis - Det er kun fantasien, der sætter grænser Smile

Lyder spændende med dine kommende projekter, Lars. Prøv evt. at søg på Arduino + Model Railroad på You tube - Der kommer en del hits Smile

__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skott

Ingeniør

Indlæg: 1.752

PB

Så er der sket lidt indenfor Arduinoverdenen igen. Et østasiatisk firma har lavet en klon, der kun fylder 1'' x 1,2''

Se mere her: http://www.elektor.com/news/microduino-a-micro-arduino.2566547.lynkx

__________________

Med venlig hilsen

Skott

Like 0 kan lide
Top

Picture

lmoelleb

Doorwerth Netherlands

Indlæg: 86

PB  Blog

Evt er det ågså værd at kigge på Netduino. Den minder meget om en Arduino, men kører .NET micro framework istedet for C.

Arduino:

+ Meget udbredt, masser af eksempler
+ Shields altid supporteret
+ Real time - kan styre udgange med meget præcise timing opgaver
- Ingen debugger
- Meget begrænset CPU kraft/RAM

Netduino
- Ikke så udbredt, så det kan være svært at finde eksempler
- Ikke alle sheilds er supporteret
- Kan ikke så let bruges til output med meget høje precissionskrav (man kan dog komme langt med SPI output)
- Virker nok bedst med Windows (der er et eller andet med Mono, men jeg ved ikke hvordan status er på det)
+ Fuld debug support (breakpoints, inpect variables o.s.v.)
+ Relativ kraftig CPU med en del mere memory end Arduinoen har. Man kan f. eks. sagtens køre flere threads på en Netduino.

Personlig finder jeg debuggeren så vigtig at jeg vil bruge en Netduino hvor det overhovedet er mulight, men det er naturligvis et individuelt valg. Jeg regner også med at have en Netduino der styrer en Arduino over i2c - så får man det bedste fra begge verdener... eller det værste fra dem begge Smile

__________________

mvh
Lars M

Er så småt ved at begynde at pille i skala n, epoke III, DB.

Like 0 kan lide
Top

Picture

BechsBaner

Indlæg: 10

PB

Et lille hint....

På facebook findes der en gruppe der hedder Arduino, elektronik og modeljernbaner. https://www.facebook.com/groups/1620950294808137/?fref=ts
Her laver jeg alverdens forskellige løsninger baseret på Arduino. Jeg har dog primært valgt at lave en standard enhed, som kan fungere som en dekoder, og så forskellige udvidelsesmoduler som kan få den til at gøre som jeg ønsker - eksempelvis kranstyring, tilbagemelding, sporskiftestyring etc.... målet på sigt er at bygge en lille demo bane der kan køre fuldautomatisk udelukkende styret af Arduinoer.

Like 1 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.