Hjemmebygget signalpult

Flere ting:

1. Det er første gang, jeg hører om (og har set) at bygge to kontrolbokse; en til sporskifter og en til signaler. Alle dem, jeg har set, er dette bygget sammen i en og samme. Men det er dit valg, og du har sikkert en grund.

2. Jeg kan ikke finde pdf-folen.

3. Nice-LED sælger mange ting. Hvilke tryktaster?

4. Ved mekaniske signaler (vingesignaler) er der som regel et kontaktsæt inbygget i signalet, som man kan bruge til netop at angive stilling via lamper. Ved lyssignaler er der som regel kun ledninger til de forskellige lamper i signalet. Og derfor forbinder man signalet med noget elektronik eller en vippeomskifter, som samtidig kan afgive et signal til lamper på kontroltavlen.

5. Du angiver ikke, hvilke signaler (fabrikant og type), du ønsker at bruge. Og du må også gerne fortælle mere om, hvordan betjeningen skal fungere - ikke kun om dit enkelte problem som i dit spørgsmål. Fortæl gerne om hele forløbet ved en betjening (hvad den nu er for dig).

6. Ang. blink: http://www.niceled.dk/blink-modul-byggesaet-flip-flop.htm Men dr står nu ikke noget om blinkhastighed, men jeg er sikker på, at hvis du kontakter ham, kan/vil han oplyse, hvad du skal købe. Måske skal der skiftes en komponent eller to, men det er ikke det store for LED-manden.

Der er endestop i dine sporskiftedrev, der kan tilsluttes en diode til hver styreledning til sporskiftet, når sporskiftet skifter stilling, vil den ene spole være afbrudt af endestoppet, den anden vil kunne trække en diode uden problemer.

Din pdf kom vist ikke med.

Hej igen, nej jeg glemte vist lige atvedhæfte PDF,eren, når den kommer imorgen(lige er jeg lidt for træt og har vist allerede vist det.

Der er signalpulten der er mit problem, angående sporskiftepulten bruger jeg Jørgens ide, grunden til at jeg bruger to løse er at jeg ikke har noget fast anlæg kun løse c-skinner, et fast anlæg er heller ikke relevant der jeg kun er 11 år snart 12, jeg kunne selvfølig godt lave en stor boks, men med opbevaringen er ka de godt blive et problem.

Nice LED er de trykkontakter de har i flere farver og ikke ON/ON, signalerne blir dem i byggesæt fra Modeltog.dk.

Jeg har tænkt mig at beskrive dem til mindste detalje men opretter føst et indlæg når jeg har købt alt og går igang.

Mvh Lukas.... som er træt

Hvis du vil bruge de trykknapper og de danske (?) signaler, så ja, så har du et problem. For så skal du til at rode lidt med elektronik og eller elektro-mekanik (relæer). Du kan ikke lave det uden, med mindre du ruger vippeomskiftere.

Hej Bo.

Nej det er jo derfor jeg spørg, jeg er nemlig ikke noget op rællernes stadie af de mange stadier inden for elektronik.

Når angående den PDF fil så hved jeg ikke hvordan man vedhæfter PDF filer så den kommer her:

Mvh Lukas

Hej Lukas
Der er et link der hedder "vedhæftede filer" under redigeringsvinduet, der kan du vedhæfte flere forskellige filer, som ikke er billeder.

Tak jeg prøver lige at ligge det ind som PDF.

Her kommer den endelig, langt om længe PDF filen da da da da da daaa.......

Mvh Lukas

Er der virkelig ingen som kan hjælpe???

Mvh Lukas

IMHO: Jeg synes, du i første omgang skal koncentrere dig om at lave pulten til sporskifter først - og få den til at virke.

I mellemtiden går du på biblioteket og læser/låner bøger og blade om modeltog (skalaen er ligemeget, da det er elektronik, du skal lede efter). Du skal nok bladre en del igennem, før du finder noget , der passer dig. Du skal gså gennemgå de udenlandske bøger og blade, for de er meget bedre til sådan noget end danske. Men hvis du ikke kan især tysk, ja så er der måske et problem.

Du kan også melde dig ind i en modelklub, hvor du vil få adgang til ekspertise på en meget bedre måde end et forum som dette. Og du vil få tingene vist og lært på en rigtig god måde.

For lige at give dig et indblik i, hvad du skal til at arbejde med, kan du kigge her:

http://www.jernhesten.dk/elektronik/index.htm

Men der er ikke noget dér, der lige præcis er det, du kan/skal/vil bruge. Og om der findes noget på dansk på nettet, tvivler jeg på.

Hej.

Måske har du ret, men der er alerede låg på sporskiftepulten, den skal bare samles. Nu koncentrerer jeg mig om signal pulten som er den der volder mig problemer.

Men tak for linket det hjalp, bortset fra jeg ikke fatter et pløk af det, så hvis nogen ville forklare mig det ville jeg være dybt taknemelig.

Også ville jeg prøve og kikke efter nogen bøger der ka hjælpe.

Mvh Lukas

For at der er nogen der skal kunne hjælpe, skal de vide hvad de skal hjælpe med.
Hvis du ikke ved hvad du selv vil, kan det være svært.

Og der har du fuldstændig ret, det er i "Bloksikring med relæer", alle forkotelserne og betegnelserne som de tre prikker med en streg imellem er det et relæer eller hvad, og det i skinnerne er det en redtkontakt, og der hvor der står rød og grøn er det kontakter

Mvh Lukas

Jeg skal prøve at løfte sløret lidt:

Hvis det er disse prikker du mener:

Det er kontakterne i relæerne, de er tegnet lidt forkert, for kun de to øverste skal være udfyldt, de fire nederste prikker skulle have været cirkler. dette for at vise, at de to øverste prikker er fælles. Kontakterne danner forbindelse mellem den øverste prik og en af de to nederste prikker, når relæet skiftes. Kontakterne i et relæ skal tegnes som relæet vil være, når det ikke er aktiveret.

Hvis det er dette du spørger til, så er det reedkontakten. Den kan erstattes med kontaktstrækning over hjulene, når du kører Märklin.

Dette er spolerne, der skifter kørestrømmen på rød eller grøn. Spolerne trækker kontaktsættet (de tre prikker med streg)
Den lille streg mellem de to kasser viser, at de mekanisk er forbundet. De skrå streger fortæller det er en spole.

De kunne have været tegnet sådan. Det viser et relæ med 2 spoler, der trækker i hver sin retning.

Dette viser tegningen er forkortet i længden.

Hej Hans det hjalp.

Tusind tak for hjælpen, nu vil jeg så gå lidt i tænke boksen.

Mvh Lukas

 Hej Lukas

Var du på tv igår aftes i kvit eller dobbelt?

MVH Kurt

Ja det var jeg.

Også et lille kig på hvordan jeg ser ud i virkeligheden.

Mvh Lukas

Desuden det jeg husker på et halv sekundt efter jeg trykker på gem, når ja.

Findes der relæer der via et kort strøm stød eller hva man skal kalde det, udsender via en anden udgang udsender fast(altså heletiden udsender strøm) strøm, og sluker når der sendes kortvarige strøm ind i en anden indgang, eller nogen lign. relæe, som sgat er min viden maksimalt lille her.

Mvh Lukas

Der findes også et relætype der kaldes et kiprelæ, det skifter stilling, hver gang spolen får en impuls.
Märklins gamle retningsomskifter var et sådanne.

Det kan også laves elektronisk med flipflop

Hej Lukas,

Prøv at tage et kig i denne tråd:

http://www.sporskiftet.dk/forum/bistabilt-rel%C3%A6

/Jan

Da' Lukas.

Jeg ved ikke, hvordan du har det med computere - men det, du gerne vil lave, kan du lave meget bedre og billigere med f.eks. en Arduino computer. Den koster kun nogle få hundrede kroner, men vil kunne styre alle dine trykknapper og lysdioder - og du kan også bruge den som blinkgenerator.

Arduino er nem at programmere, den bruger næsten ingen strøm (i modsætning til relæer), du skal trække meget færre ledninger, og du vil kunne lave avancerede løsninger.

En normal blinkgenerator vil f.eks. blot tænde og slukke dioderne med jævne mellemrum - det er desværre bare ikke så god en løsning til lysdioder, for de tænder og slukker alt for hurtigt: Den "korrekte" løsning vil efterligne, at glødelamper tænder og slukker langsomt - og det kan du nemt lave ved at skrive et lidt mere avanceret program til Arduinoen. Bliver du rigtig avanceret, kan du endda forbedre programmet nok engang, så dine dioder ikke blinker i takt - det gør de heller ikke i virkeligheden.

Hej Lars.

Jeg ville hælst bruge relæer og helst være stædig hæ hæ, nej jeg kan ikke programmere og relæer er for mig nemmere at arbejde med og jeg kan lige forstå det.

Desuden er det nok lidt sjover at arbejde med relæer (ku jeg forestille mig)  men er der nogen der kan hjælpe mig med de pokkers relæer.

Mvh Lukas

Ps så ville jeg også godt ha en timer på så signalet er slukket i 2 sekunder når den skifter

Om det er sjovere med relæer, kan diskuteres. Det er i alle tilfælde mindre fleksibelt men mere enkelt.

Det med en 2 sekunders pause gør det dog mere besværligt. Der er ikke noget i de danske sikringsanlæg, der holder signalet slukket under skift mellem de forskellige signalbilleder (rød/grøn), og da slet ikke i en størrelsesorden på 2 sekunder. Hvorfor vil du have dette? I givet fald vil det faktisk være lettere at løse programmeringsmæssigt.

Har du overvejet at benytte noget købeelektronik? Der er vist mange af digital-boksene, der kan meget af det, som du ønsker.

/Jan

Da' Lukas.

Enhver sin lyst: Jeg synes, det er meget sjovere at lave det med en computer. Og her til aften har jeg siddet og leget med netop en Arduino kombineret med et TLC5940 kredsløb; det er utroligt, hvad man kan få den slags til at gøre med en meget lille indsats. Jeg skal nok vende tilbage med en nærmere beskrivelse, når jeg er færdig med at lege - men efter et par timer har jeg et kredsløb, hvor jeg kan styre op til 224 lysdioder fra en enkelt Arduino, jeg kan styre lysstyrken individuelt på hver diode via software og på den måde kompensere for produktionsforskelle (et stort problem), og jeg kan få dem til at blinke med blød ind- og udkobling som en glødelampe.

Det ser altså urimeligt godt ud, når dioderne blinker blødt i stedet for blot at tænde og slukke.

Den slags kan du ikke lave med relæer - og så koster løsningen med relæer mindst 10 gange mere end løsningen med en Arduino. Du vil gerne styre 20 signaler, siger du - din tegning antyder noget i retning af bl.a. PU-signaler - de er meget komplekse at styre, så du kommer til at bruge langt mere end 20 relæer, vel nærmere 50. Det bliver en kæmpe kasse, der bruger en frygteligt masse strøm - det bliver næsten umuligt at trække alle de ledninger, der skal til (ved de rigtige baner brugte man store skabe fra gulv til loft for at have plads til alle de relæer) - og efter et år eller to vil noget af din teknik svigte, og du har et sammenpresset system med et gigantisk ledningsbundt, der ikke er til at reparere. Jeg vil tro, du vil begynde at overveje at kassere teknik for 5-10.000 kroner.

Med Arduinoen kan de lave det samme for 500-1.000 kroner - endda meget bedre. Tænk på, hvor meget rullende materiel, du kan få for prisforskellen.

Hej Lars.

Det må jeg sige, jeg troede kun der var tale om nogen enkle relæer, 5000-10000.kr når det kan gøres for 500-1000.kr og så mere til.

Men hved du hvor man kan købe dem henne, så hvidt jeg kan se så kan man kun se varen på den sideeller hvad?

Mvh Lukas

Da' Lukas.

Du kan købe Arduino de fleste steder, der handler med elektronik - og så er der også forretninger, der nærmest har specialiseret sig i kun at handle med Arduino og relevante tillægsprodukter. Google er som altid din ven - men jeg kan ihvertfald anbefale følgende forretninger, hvor jeg selv handler løbende:

www.electrozone.dk
www.electrokit.se
www.let-elektronik.dk

Arduino er jo fuldkommen Open Source, så alle kan kopiere og producere dem - og det er der mange, der gør; men der er specielt en stor amerikansk producent, der foruden at lave Arduino'er også laver en masse dejligt tilbehør som f.eks. de TLC5940 boards, jeg bruger - deres hjemmeside er også meget spændende at gå på opdagelse på: Sparkfun Electronics. De mest almindelige Sparkfun produkter kan købes hos de ovenstående forhandlere - ellers kan man lede efter en forhandler via Google.

Jeg kan anbefale at købe et starter kit af en eller anden slags, og så ellers gå i gang med at lege: Det er let, og man finder ret hurtigt på en masse smarte ting, man kan bruge teknikken til.

Da' Skott

Ja, det er et dejligt legetøj, og TLC kredsen kan også bruges til at styre servoer: 224 servoer fra een Arduino - det burde være nok til alle sporskifter på selv en større station... Jeg skal have den til at køre ovenpå den specielle Arduino med OpenLCB interface, men det driller lidt endnu. I første omgang er mit mål dog belysning i huse - jeg skal nok lave en fuld beskrivelse, når jeg har fået det hele til at virke.

Men for ikke kun at ævle løs om, hvor let det er, vil jeg her vise den kode, jeg allerede har lavet:

#include "Tlc5940.h"
 
int state = LOW;
int current = 0;
 
unsigned long lastSwitch = 0;
 
const int low = 0;
const int high = 4095;
const int frequency = 700;
 
void setup() { 
  Tlc.init();
}
 
void loop() {
  if (millis() > lastSwitch + frequency) {
    lastSwitch = millis();
    state = !state;
  }
 
  if (state == LOW && current > low) {
    current = current >> 1;
    //current = 0;
  }
 
  if (state == HIGH && current < high) {
    current = (current << 2) + 3;
    //current = high;
  }
 
  Tlc.set(5, current);
  Tlc.update();
 
  delay(50);
}

Værdien af variablen high bestemmer, hvor kraftigt lysdioden lyser, mens variablen frequency bestemmer blinkfrekvensen. Kaldet til delay() i bunden af loop'et er med til at bestemme, hvor hurtigt lyset fader ud og ind. Det er rigtigt set, at lyser fader ind dobbelt så hurtigt som det fader ud - det ser mest naturligt ud på den måde.

En enkelt bemærkning via den elektroniske styring, som på ingen måde må opfattes som reklame: Som alternativ til Arduino findes der der en ganske tilsvarende enhed: Netduino, som er stortset identisk med Arduino; forskellene begrænser sig til brugen af .Net (i dets "micro"-version) som programmeringssprog og brugen af 3.3 V. visse steder i stedet for 5 V.

Den store fordel, som gør at jeg er glad for den, er at man kan bruge Microsofts gratis program Visual Studion express. Det gør dels, at når man indtaster sin kode vises der kommandoer og ud-/ind-gange med de bogstaver som indtastes, dels gør kan man de-bugge (bogstavelig talt "afluse", reelt fejlsøge) sin kode inden den overføres til enheden.

En afsluttende bemærkning: Akkurat som Arduino er Netduion fuldstændig open-source; diagrammer, PCB- (printkort) layout, og den grundlæggende firmware (som er bindeleddet mellem din kode og hardwaren) kan frit downloades fra www.netduino.com . Ydermere fungerer 9 ud af 10 af de "shields"/udvidelser som findes til Arduino også med Netduino, oftest er den kode som -duino'en bruger til at snakke med udvidelsen allerede "oversat"; enten af producenten eller af nogen af de utallige brugere der findes.

Jeg er nu ikke så begejstret for Visual Studio, som du åbenbart er - og jeg har skam arbejdet professionelt med det de sidste fem år; men hver sin smag.

Men lige netop TLC biblioteket, som er i brug her, er en af undtagelserne: Det virker kun med de mest almindelige Arduinoer, og det er grunden til, at jeg endnu ikke har fået det til at køre på min Io:duino. Det skal skrives om, men det bliver min næste udfordring.

Vedr. udviklingsmiljøer: der findes en udmærket Arduino plugin til Eclipse. Den kan dog ikke debugge.

/henrik

Da' Henrik.

Jep - det står også på min todo liste at få kigget på. Jeg er en stor fan af Eclipse.

Hej Lars, 2 spørgsmål.

1) Kan du henvise eller smide et link til, hvor man går i gang nu når man er total begynder på dette område. Findes der f.eks. nogle tutorials eller lign.

2) Jævnfør dit tidligere svar, kan jeg jo så regne ud, at det ikke er vb der "skrives i", hvilket sprog er det, er det java?

Ja, smag og behag er forskellig, og heldigvis for det. Men hvad er det ved Visual Studio du ikke er så begejstret ved? Jeg har godt nok ikke arbejdet professionelt med det, kun på hobby-niveau. Den primære begrundelse for mit valg var ganske enkelt, at det virkede som det nemmeste at komme i gang med, og nu er det så bare blevet en vane. Og indtil har jeg ikke haft nævneværdige problemer.

Lars Skjærlund skrev:

Men lige netop TLC biblioteket, som er i brug her, er en af undtagelserne: Det virker kun med de mest almindelige Arduinoer, og det er grunden til, at jeg endnu ikke har fået det til at køre på min Io:duino. Det skal skrives om, men det bliver min næste udfordring.

Ja okay, så er det forståeligt nok. Ang. TLC bibiotek, så findes det på netduino'ens hjemmeside et fora, og her er der en gut som omtaler et projekt som involverer en TLC. Dette projekt er dog helt fra bunden uden, hvor dit åbenbart er baseret på et modul. Men lur mig om ikke samme biblioteket er det samme, eller meget tilsvarende; og ellers skulle det vist ikke kræve den helt store programmør-uddannelse at "oversætte" biblioteket.

Da' Bent.

Masser, masser. Start på Arduinos hjemmeside - brug så Google til at finde mere konkrete eksempler, der ligner det, du gerne vil lave.

Eller endnu bedre: Køb en bog. Electrozone har f.eks. disse tre titler: Jeg kender ikke den sidste, men Getting Started with Arduino bør enhver læse, før man går i gang med at lege. Making Things Talk er til gengæld god til at give tossede ideer, der viser lidt om, hvor langt omkring med kan komme med dette herlige legetøj.

Arduino har sit eget sprog - og med en længere historie, du kan finde på hjemmesiden. Kort fortalt minder det mest om C/C++, men er simplificeret meget og tilpasset den lille CPU, der bruges her. Husk, at Arduino først og fremmest er lavet til undervisningsformål og som legetøj - der skal være let, så det har været hovedformålet med udviklingen af sproget.

Vi er jo i en lille verden, så der skal tænkes lidt anderledes end man gør, når man har en fuld computer med en stor og kraftig CPU til sin rådighed. I min kode ovenfor kan du f.eks. se kommandoen current >> 1: Den er kryptisk, når man ikke er vant til at tænke i lavniveau programmering. Andre steder kan man se den samme kommando skrevet på formen current SHR 1 - hvor SHR står for SHift Right. Den flytter alle bits i en variabel en plads til højre, deraf navnet, og det er i praksis fuldstændigt det samme som at dividere med 2. Men hvor almindelig division er noget af det mest belastende, man kan udsætte enhver CPU for, er dette en meget, meget simpel proces for CPUen, og det betyder, at man får et langt mere effektivt program. Man kunne også skrive current >> 2 - så skifter man to pladser til højre, og det svarer til at dividere med 4 (2²).

Men nu er vi allerede nået frem til egentlig programmering. Min pointe her er først og fremmest at fortælle, at det ikke er Arduinoens programmeringssprog, der er mærkeligt, når jeg bruger kommandoer som disse - jeg bruger dem, fordi det er en primitiv CPU, jeg arbejder på. Shift Left og Shift Right findes i alle programmeringssprog, der er bare ikke så mange, der bruger dem mere.

Der er for meget Microsoft i det. Mere præcist har jeg arbejdet med computere meget, meget længe, og jeg er vant til nogle andre tastetrykskombinationer, f.eks. - de gode, gamle Wordstar kommandoer... Men du bliver også låst for hårdt fast i Microsofts verden: Det er f.eks. ikke så nemt at få VS til at arbejde sammen med andre versioneringssystemer end Microsofts eget (Team Foundation Server). Jeg indførte imidlertid Subversion: Det virker med VS, men ikke nær så godt, som jeg kunne have ønsket mig. Vi kunne bare ikke bruge TFS - for den supporterer nemlig ikke VB, og vi havde altså en masse gammel kode, der stadig var programmeret i VB. Typisk Microsoft: Nu har du opgraderet til Visual Studio - så har du naturligvis også straks migreret al din kode fra vore gamle systemer til nyeste .Net - ikke sandt?

Så er der hjælpe- og dokumentationsfiler: Microsoft bruger selv et system kaldet Sandcastle til at lave den dokumentation, der følger med VS: Vil man gerne integrere sin egen dokumentation, skal man altså i gang med Sandcastle - og det er lidt af en udfordring, for at sige det mildt...

Og når man er vant til at arbejde med Apache og Perl og PHP, fatter man simpelthen ikke, hvorfor Microsoft har valgt at gøre det så kompliceret og uigennemskueligt at lave ting som web services. Og ikke nok med det - de laver nærmest en komplet ny fremgangsmåde, hvergang de opgraderer VS - som udvikler er det næsten umuligt at følge med.

Selvom man kan sige meget godt om .NET, har jeg en intuitiv modvilje mod at skulle proppe så stort et bibliotek ned i så lille en CPU som på Arduinoen. Det er efter min mening at skyde gråspurve med kanoner.

Næh, det tror jeg heller ikke - men man er nødt til at sætte sig grundigt ind i såvel Arduinoens udviklingsmiljø som bibliotekets kode: Problemet ligger i, at Atmel flytter rundt på funktionaliteten af de fysiske porte på de forskellige modeller af CPUerne, og TLC biblioteket kan kun genkende de mest almindelige CPUer. På Io:duino er der derimod brugt en lidt mere speciel CPU, der har indbygget CAN bus support. Jeg skal altså have fundet ud af, hvordan og hvornår udviklingsmiljøet beslutter, hvilken CPU, det kører op imod, og hvordan det laver mappingen mellem CPUens ben og de standardudgange, der bruges på Arduino. Og så i gang med databladet for den relevante CPU, finder de korrekte ben, og lave en ny mapping.

Da' Skott.

Der er skam allerede sket meget med koden i mellemtiden - nedenstående eksempel besvarer sandsynligvis en del af dine spørgsmål: Se f.eks. hvordan jeg i setup() rutinen sætter individuelle værdier for dioderne på port 5 og port 14.

#include "Tlc5940.h"
 
const int numPorts = 16;
const int frequency = 700;
 
const int BULB = 0;
const int NEON = 1;
const int LED = 2;
 
unsigned long lastSwitch = 0;
 
 
struct Led {
  int lowValue;
  int highValue;
  boolean state;
  int currentValue;
  boolean blink;
  int type;
};
 
Led leds[numPorts];
 
 
void setup() {
  Tlc.init();
 
  for (int i = 0; i < numPorts; i++) {
    leds[i].lowValue = 0;
    leds[i].highValue = 4095;
    leds[i].state = LOW;
    leds[i].currentValue = 0;
    leds[i].blink = false;
    leds[i].type = BULB;
  }
 
  leds[5].blink = true;
  leds[14].type = LED;
  leds[14].highValue = 256;
}
 
void loop() {
  if (millis() > 10000) leds[14].state = HIGH;
 
  if (millis() > lastSwitch + frequency) {
    lastSwitch = millis();
    for (int i = 0; i < numPorts; i++) {
      if (leds[i].blink) {
        leds[i].state = !leds[i].state;
      }
    }
  }
 
  for (int i = 0; i < numPorts; i++) {
    if (leds[i].state == LOW && leds[i].currentValue > leds[i].lowValue) {
      if (leds[i].type == BULB) {
        leds[i].currentValue = leds[i].currentValue >> 1;
      } else {
        leds[i].currentValue = leds[i].lowValue;
      }
    }
 
    if (leds[i].state == HIGH && leds[i].currentValue < leds[i].highValue) {
      if (leds[i].type == BULB) {
        leds[i].currentValue = (leds[i].currentValue << 2) + 3;
      } else {
        leds[i].currentValue = leds[i].highValue;
      }
    }
 
    Tlc.set(i, leds[i].currentValue);
  }
 
  Tlc.update();
 
  delay(50);
}

Hej alle sammen.

Nu står jeg hel på bar bund, programmering ja, bare af at tænke på bliver jeg svimmel, desuden er jeg ikke så god til engelsk indnu så...

Hvor finder jeg en meget gerne dansk manual til Aurodini (er sådan man staver det ikke?) programeringssproget.

Hvor downloader jeg/køber jeg et programmerings program som virker fuldt ud til Aurodini CPUen og sidtst men ikke mindst hvordan programmerer man?

Det er nok lidt af et større emne jeg er trådt ind på og jeg håber i ville hjælpe mig.

Mvh Lukas

Da' Lukas.

Jeg kender ikke noget til nogen dansk manual - du bliver nok nødt til at læse på engesk, hvis du skal lege med Arduino - eller italiensk eller tysk... Men teknisk engelsk er ikke så svært, det det burde ikke være så svært at komme i gang med; og så kan du jo være, det vil hjælpe i skolen også - det ville sikkert ikke være det værste.

Hvis du gerne vil i gang, kan jeg kun anbefale at købe f.eks. dette Starter Kit - og supplere med denne bog. Bogen er godt nok på engelsk, men den er ikke ret stor, det er skriften til gengæld, så den er hurtigt læst! Den viden, du vil få her, vil være uvurderlig, hvis du vil bygge en moderne modelbane - men den vil også kunne bruges til mange andre spændende ting.

Udviklingsmiljøet - det program, du efterlyser - er naturligvis gratis og kan downloades fra Arduinos hjemmeside (se under Download i hovedmenuen) - den nyeste version til Windows kan hentes her. Du får dog nok ikke så meget glæde af det uden en Arduino, men du kan ihvertfald begynde at se på eksemplerne. De fleste starter med at lege med programmet Blink, der får en lysdiode til at blinke; det finder du under File | Examples | Basics | Blink.

Bemærk iøvrigt, at udviklingsmiljøet til gengæld godt kan køre på dansk.

Første opgave er at få det sendt fra PCen over i Arduinoen og rent faktisk få dioden til at blinke - når du har klaret det, kan du begynde at ændre lidt i koden, så dioden blinker hurtigere eller langsommere. Så kigger man på nogle af de andre eksempler, prøver dem af, retter lidt i dem - og en dag er du klar til at skrive dit første program fra bunden. Men husk, at enhver programmør bruger mere tid på at kopiere eksisterende kode og lære af den - fremfor at skrive det hele selv.

Det skal vi nok: Jeg vil give dig din tråd tilbage, så når jeg har mere at fortælle om mit eget projekt, starter jeg en ny tråd.

Men jeg kan fortælle, at jeg var i Køge i dag, og der var uventet mange, der havde fulgt med i denne tråd - og var meget interesserede i at høre mere: I forhold til f.eks. relæer er de løsninger, jeg leger med, meget lettere at lave og meget, meget billigere - og de er også meget lettere at lave om på, når man skal lave de ændringer, vi alle uvægerligt kommer til at lave hen ad vejen - så jeg tror, vi kommer til at drøfte Arduino meget i den kommende tid. Du skal nok få en masse tips og hjælp.

På vej til Køge var jeg forøvrigt forbi Brinck Elektronik i København - den ligger meget tæt på Nørreport Station. De havde glasmontrer med Arduino overalt i butikken, og de solgte adskillige af dem, mens jeg ventede i køen.

Da' Lukas.

I fredags, da jeg gik på weekend ville jeg egentlig have sendt dig "noget", da jeg egentlig synes, at du havde fået mere i "øst og vest" end egentligt konkret. Men så kom jeg hjem, måtte lige fordybe mig i Lars' blogindlæg og ser så, at tråden har udviklet sig.

Lad mig lige sige, at du og jeg er nogenlunde på samme vidensniveau - selv om der er et halvt århundrede i år mellem os, dog har jeg rodet noget med programmering - selvlært. Jeg har også prøvet, at uploade et modificeret program til en Audiono (så jeg kunne aflæse temp/luftfugtighed, og sende det via Bluetooth til en computer).

Min egen holdning til programmering er, at man stjæler med arme og ben fra noget som virker, og modificerer indtil man har noget som virker. Undervejs compilerer man tit, så man lige fanger, når man har indført en fejl - og fastholder "et hul igennem" hele vejen. Det er komplet ustruktureret, men har virket for mig.

Og ja - du kan lige så godt begynde at høre efter i engelsktimerne - du slipper ikke - bliver du først bidt af denne verden, så er det engelsk, som er hovedsproget.

Jeg har på vedlagte PDF-fil prøvet at samle nogle af hovedpunkterne i de forrige indlæg sammen, puttet ind i den skitse, som du er startet med. Der er sikkert fejl - men hellere skyde og ramme ved siden af, end slet ikke forsøge at ramme.

Så ville jeg lige ønske, at det var muligt her på forummet, at få et område, hvor vi kunne have en form for fælles værktøjskasse - enten vi taler om div. kredsløb - Audiono - Lo-Net- osv. i stedet for tråde. Jeg respekterer når nogle har lavet blogindlæg - men en begrundelse kunne være, at hvis man ser på en af de største successer dette forum har haft - 3 spor modulgruppen - ja så er der over 1400 indlæg i den tråd, og de evt. guldkorn de har bidraget med er tabt for andre, da de er godt og grundigt gemt ..... Og ja - jeg ved godt, at der findes et utal af fora med Audiono, det gør også, at skal man finde noget er der meget man skal igennem.

Gerhard

Da' Gerhard.

Det skulle du da gerne have i wiki-delen? Den er netop beregnet til dette formål, og jeg har da forestillet mig, at vi kunne lave en masse sider med Arduino råd på dansk og rettet mod modelbane.

Jeg har valgt at skrive mine første indlæg i min blog, da wikien helst skal være neutral, mens jeg i min blog kan tillade mig at være ekstremt subjektiv og kun skrive min egen mening; men på længere sigt skulle det da gerne udvikle sig til nogle mere neutrale wikisider.