Lidt bedre forhold i den vide verden

Lige siden jeg startede på projektet for allerede alt for mange år siden har det irriteret mig at rummet der blandt andet indholder den ene af mine opstillings banegårde, nemlig den vide verden, ikke var som jeg gerne ville have haft det.

Der var  mørkt, øv og samtidig så lavt til loftet at jeg med mine næsten 2 meter var nødt til at bevæge mig rundt lidt ligesom som Quasimoro.

Så det besluttede jeg mig i vinteren 21 så for at gøre noget ved.

Altså grundig inpakning af det eksisterende anlæg i rummet.

Nedrivning af loft, og grundig afrensning af vægge.

Der må være en kant

Efter længere tids tilløb er jeg endelig kommet igang med at lave anlægskanter.

Det skulle gerne når de er helt færdige og blevet malet sorte give et godt focus på det der foregår mellem de to sorte kanter, nemlig anlægget.

På sigt er det også tanken at ophænge en eller anden form for mørkt klæde fra anlægskanten og ned til gulvet.

Dette for at skjule de forstyrrende elementer på reolerne.

 

Desværre har jeg måttet lave kanterne aftagelige, da det ellers er nærmest umuligt at komme til skjulte spor, ledninger og sporskiftedrev.

Det store ombygningscirkus #1

Heljans CP/CPS er jo efterhånden en gammel kending og især CP vognene er efter min mening en rigtig fin model.

Det er dog kun et endog meget begrænset udsnit af de utallige ombyggede træ vogne der var at finde på de danske baner i starten af tresserne.

Jeg har derfor valgt at kaste mig ud i et et ombygningscirkus ligesom det skete ved de rigtige baner.

Her er det dog ikke gamle kupe og tagryttervogne der kommer under kniven, men netop de to vogn typer nævnt ovenfor.

Intet nyt er godt nyt eller ....

Lidt styr på ledningerne og lidt om den vide verden

 

Lige lidt nyt fra kælderen.

Jeg har ikke været super flittig siden sidst jeg lagde billeder på, men lidt er der trods alt sket.

Der er blevet lavet en "el tavle" hvor div strømforsyninger (Digital anlæg, sporskiftemotorer og lysdioder mm. i pulte. og digital enheder er monteret.

Der er sat sikringer foran alle enhederne, og forsyningen til sporene er delt op i forskellige afsnit, som hver især kan afvrydes for sig.

Så burde det være lidt nemmere med evt. fejlfinding.

Damage control., blå himmel og prøve opstilling af lidt bygninger

Da Murphys lov af bitter erfaring skal tages alvorligt, har jeg brugt lidt tid på at opsætte kanter på alle mine skjulte strækninger, så eventuelle afsporinger ikke bliver skæbnesvangre.

Kanterne er lavet af 2mm. acryl plader der er skåret i 30mm. brede strimler. 

Skilpadderne kommer

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få købt de nødvendige sporskiftemotorer.

Jeg har monteret hvert drev med et ledninger samt en klemrække.

På den måde slipper jeg for at ligge i dagevis under anlægget for at lodde ledninger på drev der selvfølgelig sidder de mest utilgængelige steder..

Hvis der på et tidspunkt skulle opstå fejl på et drev, så er det også nemmere at skifte det på denne måde.

Jeg har valgt at trække et ethernet kabel frem til hvert drev for ikke at have uanede mængder af løse ledninger under anlægget (der komme iøvrigt nok alligevel).

Sporlægningen nærmer sig sin foreløbige afslutning

 

Stille og roligt skrider det frem med sporlægningen.

Efterhånden mangler der kun privatbanesporene på "Hølløse" som er privatbanens tilslutning til statsbanen, de sidste stumper sidespor og så selvfølgelig den vide verden som er opstillingsbanegården i det tilstødende lokale.

Peco sporene har jeg arbejdet med tidligere så de voldte ingen kvaler, men Tillig sporene er godt nok levende, så der skal man virkelig holde tungen lige i munden når man lægger dem.

Underbygning for privatbanen

Så blev sporlægningen til den skjulte privatbane opstillingsbanegård afsluttet og underbygningen til det synlige del af privatbanen ligså.

Korken burde give et godt indtryk af det fremtidige sporforløb.

Det "umotiverede" y skifte er til den planlagte afgrening på åben bane til en grugrav eller lign.

Frank

Billede

Vestsjælland sommeren 63

Jeg har gennem mange år været medlem i Modeljernbaneklubben Stationsbyen, men da jeg rundede

de 50 tænkte jeg at det var ved at være på tide hvis je