Lige en lille opdatering på mit lille kælderprojekt.
Efter mange tilbageslag er det lykkedes at få lavet nogle betjeningspaneler til mine pulte, så nu er det blevet noget lettere at køre.
Nu skal man ikke længere stå og fedte med et stykke ledning når der skal stilles spor.
Der mangler stadig lysdioderne til tilbagemeldingen, men det må komme.
Dejligt at kunne køre lidt tog i ny og næ.
Hilsen Frank
Jan-Eddie
Indlæg: 71
Hej Frank.
Tillykke med resultatet!
Vil du fortælle lidt om, hvordan du har lavet dine fantastik flotte sportavler?
Jeg har prøvet at male en aluminiumsplade hvid, lægge en bred sort selvklæbende folie på, og så skære baner af den sorte folie væk, hvor sporene skulle være. Det så rigtig godt ud i starten, men i løbet af nogle år var den sorte folie krympet, så sporene fik forskellig bredde, og skærelinierne og limrester blev synlige. Den metode prøver jeg ikke igen. Derfor er jeg meget interesseret i din fremgangsmåde.
Med de venligste hilsener
Jan-Eddie
1948-1963 Thisted Station H0 DC Lenz digital
FK
Indlæg: 80
Hej Jan-Eddie
Tak for roserne
Tavlerne er lavet af 4mm. klare acrylplader.
Efter at alle huller er mærket op (udprint af AutoCad tegning i fuld størrelse) og hullerne er boret er pladen først malet med en mat hvid spray maling.
Efter at dette har så har fået lov at hærde et par dage er sporplanen så mærket op med en smal afdæknings tape på 4mm. bredde, hvis jeg husker ret.
Slutteligt er der så malet nogle gange med en matsort (tror den hedder rally mat som nærmest er silkemat) og efter at dette lige er hærdet op er tapen taget forsigtigt af.
Herefter har pladerne så stået og hærdet i rigtig lang tid inden den endelige montering af vippekontakter mm.
Hilsen Frank