Lokomotiv-depot, et sted hvor lokomotiver henstilles i remise (og bringes i orden til næste tur). DSB.Togregl.15.
lokomotiver krævede løbende service og vedligeholdelse. Det sker i Maskindepotet Alt efter lokomotiv type er drift servicen større eller mindre fra : Damplokomotiv kul - vand- sand, aske/slagger, over brændstof motoren brændstof - sand, til El – lokomotiver som bar kræver sand.
1. Damp-Depot
2. Kulgård
3. Vandbehandling
4. Slagge/Askegrav
5. Sanding anlæg/Sandtårn
6. Drejeskive
7. Skydebro
8. Remise/Maskindepot
9. Dielsel - Depot
10. El -Depot
11. Remiser/sporplaner
12. Centraværkstedet
13. model
14. byg selv
15. links til sinalposten om Maskindepoter
16. Litteratur
Film : engelsk på engelsk om loko. veligeholdes : http://www.youtube.com/watch?v=9fWnjd2eftY&feature=related
DSB-værkstedet Gb i København 1989 : http://www.youtube.com/watch?v=Y7l1R5u_yE8
Korsør remise 1956
1.Dampdepot : Damplokomotiver krævede meget arbejde at servicere og vedligeholdelse for at være i drift.Efter endt løb (tjeneste) køre lokomotivet til depot. Normalt serviceres damplokomotiver ved ankomst til depotet, hvor lokomotiv køre til slagge/aske graves sporet med gangbro/stillads til udrensning af kedel Fyr - kassen og røg - kammeret for aske og slagger. Herefter tages der vand + kul + sand inden, maskinen stilles i Remisen, eller køre til opstillingsspor hvis lokomotivet skal bruges igen snart.Et damplokomotiv depot består af kul gård, vandkran, sanding anlæg, slagge/aske grav, en drejeskive og remise som har smøre og inspektion grav. Remisen kan være alt fra enkel sporet til ? mange sporet = rundremiser. Store depoter har også tilknytte Div. Værksteder til rep. Og eftersyn. (Kbh. – Aarhus )
2. Kulgården : Kulpåfyldning forgik fra det hel simple med kul bænk, håndkraft og kran, til fuld automatiske anlæg på de store depoter. Damplokomotiverne krævede meget kul, på et løb fra Århus til Nyborg var E – maskinens forbrug på ca.3 - 4 tons kul og 22 kubikmeter vand E – maskinens Tender rummede ca. 6,5 ton kul samt 65 kubikmeter vand. En H- Maskinens forbrug på samme løb med 800 ton på krogen var ca. 5 tons kul og 35 kubikmeter vand, så der skulle på de stor stationers depoter med mange løb, handles rigtigt stor mængder kul og vand. Det blev løst på flere måder, i KBH. blev kul kørt op af F – Q maskiner, i Korsør bruget man en elektrisk smalspor bane, i Århus brugt man Kæde – træk til at få kul op på kul broen med.
København anlægget : http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=3852
Korsør anlægget :
1917 Korsør anlægget bygget i 1905 – 195-? var en smalspor elektrisk bane 650mm 3 Lokomotiver fra Titan den gik fra Korsør havn til maskindepotet til færgerne med en højbro over station området
Århus anlægget : Århus anlægget var med et kædetræk hvor kullene læse fra selvtømmende vogne ned i tipvogne, som så med kædetræk træk blev trukket op på kul - broen hvor kul så styrtes ned i lokomotivets tender.
Århus 1927 vognene der levere kul er Litra PK http://www.jernbanen.dk/dsb_gvognlitra.php?Aar=1893&litra=PK
Århus kul - broen hvor kul så styrtes ned i lokomotivets tender 1960
http://www.damplokomotiv.dk/Diverse/Lokomotivet/Maskindepoter.pdf Maskine depoter
http://www.modelbaneteknik.dk/bog/sporlaere-1900.pdf
http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=202&Itemid=186 kulkran
http://test.sporskiftet.idk/node/1791 Kulgård ved maskindepoter.
Jernbanemuseet maskindepot
kulgård :: kulvogne :: vandkran:: kulkran med "type 2" vandkran :: jernbanemuseet maskindepot. foto. s.m. Kildemoes
3. Vandbehandling : Damplokomotiverne krævede vand, i 50erne var det årlig forbrug på Fredericia St. på 100.000 kubikmeter årligt, det blev opsamlet fra rangerbanegårde og omliggende vandløb, samlet samme i et vandreservoir ved remisen. Ved dette sparede DSB ca. 25.000,-kr pr. år. Det opsamlet vand var for hård (22) lige som det er så mange andre steder i landet, og krævede en vandbehandling til en hårdhedsgrad på mellem 6-7 dette for at minimere kedelsten.
http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=127&Itemid=126 Vandtårne og vandbehandling.
http://www.jernbanemuseet.dk/DK/F1/Vandtaarnsoversigt_2010.pdf vandtårns oversigt
http://www.seniormaksten.dk/11743610 Vandtårne
http://www.tog-billeder.dk/dk_dsb-damp_litra_n_208.htm N 208 tager vand og kul i Odense 1968
E- maskine ved Roskilde 1961Damplokomotiver tog ikke bar vande ind ved depoterne også ved perronerne var der mulighed for at få vand.
4. Slagge/askegrav : Slagger og aske fra fyret skal også renset ud, dette sket enten ved håndkraft med skovl og lign. Eller ved at køre lokomotivet ind på et særlig spor, hvor der mellem skinnerne er en grube, i bunde er der tip - vogne til opsamling af asken/slagger (aske grav) Gennem klapper i bunden af lokomotivet askekasse og kiprist kan aske og slagger tømmes ned i tip – vogne - som når lokomotivet er kørt væk - med kran løftes op af gruben og tømmes over i Jernbanevogne for bort transport.Røgkammerets fordør åbnes så aske, små kul /slagger som har samlet sig i Røgkammeret kan fejes ud.
slagegrave jernbanemuseet . foto s.m Kildemoes
http://danskestationer.dk/da-ss/skaelskoer.php foto slagge grav Skælskør
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=9431 foto af slaggegrav kul kran fra Fredericia.
5. sanding anlæg / Sandtårn :
Sandtårn i Korsør 1966
Sand skal bruges af alle salgs Lokomotiver til ”at stå fast med ” ved at strø sand mellem skinnerne og lokomotiv hjulene øges fiktionen, og her med muligheden for bedre at kunne både trække og bremse.
http://www.sporskiftet.dk/forum/sandt%C3%A5rne tråd med forklaring om hvordan sandtårn virker
http://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=1292 tegninger
på www.rundremisen.dk ( betinger log-in )
Drifttekniske anlæg : Sandningsanlæg og sandtårne ved maskindepoter
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=15230 sandtårn Nyborg
http://www.tog-billeder.dk/fotos/danmark/dsb/diesel/mo/mo1832/1226-3-15_MO1832_Pa-230773.jpg sandtårn
6. Drejeskive :
Kbh.Gb. E 982 med kulbroen i baggrunden 1944
Drejeskiven var nødvendig til at vend Damplokomotiv med, især da stræknings lokomotiver med tender kørte betydelig hurtigere forlæns en baglæns. Desuden gav drejeskiven adgang til brug af flere spor i til knytning til rund remise. / Maskindepot.
http://www.sporskiftet.dk/forum/dansk-jernbanestation-med-drejeskive
http://www.sporskiftet.dk/forum/teginger-af-dsb-20-m-drejeskive
http://evp.dk/index.php?page=privatbane-drejeskiver Små drejeskiver ved privatbanerne.
7. Skydebro : skydebro er en sporbærende bro med et tilkørselsspor, der løber på parallel liggende spor i en rektangulær betongrube. hvor det så er muligt at lave parallelle spor, til remisen/værksted som spare plade /giver plads. Skydebroen er afløseren for drejeskiven.
Bygning af skydebro : http://www.sfvj.dk/skydebro/skydebroside.htm
Skydebroen på Centralværkstedet :http://www.l-eriksen.dk/toge/vet/dsbmuseumstog/materiel/lokomotiver/damp/pr908/1/index.php
8. Remise / Maskindepot : foruden at lokomotiver står i læ for vind og vejret I remise, forgår der også service på lokomotiverne de bliver pudset og smurt, og der også revisions / smøre grav så lokomotivet kan blive efterset og smurt, repationer osv. Togbelysning : Også en opgave man havde på maskindepoterne http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=13
Fredericia Remise med plads til 21 loko. har en skydebro med drejeskive således at man kan flytte loko. fra et spor til en andet og dreje det inde i selv remisen foto 1947
revisions / smøre graven : http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=2388
pudser og plejes: her kan man også se graven.
9. Diesel – Depot : Et Diesellokomotiv depot kræver dieseltankanlæg, sandinsanlæg og remisen større depoter med skyde bro ( eller drejeskive fra Damp tiden)
Helgoland maskindepot blev bygget til lyntog som blev sat i drift fra 1935, og er som sådan bygget fra start som et Diesel – Depot
Helgoland 1984 foto S.M. kildemoes
Helgoland 2011: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=276:helgoland-2011&catid=60:udflugter&Itemid=136
Helgoland : http://www.sporskiftet.dk/forum/helgoland-maskindepot-olietanke-st%C3%B8rrelse
sporplan Helgoland : http://www.sporskiftet.dk/sites/www.sporskiftet.dk/files/Helgoland%20(%20hgl%20)%201991%20-%202002%20-%20sporplan.jpg
Foto : http://evp.dk/index.php?page=kobenhavn-h---klampenborg
Århus : http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=17876
1o. EL – depot : Et El lokomotivs Depot har sandinsanlæg og remisen, større depoter med Skydebro.
http://www.klein-ag.de/EN/besandung_stat.htm
1. Remiser / sporplaner :
http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/layout/maskindepoter-af-de-st%C3%B8rre remise tegninger / sporplaner
http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/landskab-og-bygninger/noget-fra-viborg remise tegninger / sporplaner
http://nanjing.dk/remiserogspor.htm Sporudfletninger foran remiser
://dokuwiki.farallon.dk/doku.php?id=jernbaner:maribo_remise navne på sporene uden for remisen
http://www.museumstog.dk/?p=randers rundremise med 14 spor fra 1913
http://www.veterantoget.dk/vaerkstederne/rungsted.aspx Rungsted remise
http://www.gfmj.dk/GFMJ/frydendal.php sporplan
http://evp.dk/index.php?page=kobenhavns-godsbanegard-gb KBH.
http://test.sporskiftet.dk/sites/www.sporskiftet.dk/files/imagepicker/3/orig/Esbjerg%20remise.jpg Esbjerg
http://www.sporskiftet.dk/forum/helgoland-maskindepot-olietanke-st%C3%B8rrelse Helgoland
http://evp.dk/index.php?page=stationer---amagerbro---oresundsvej Amagerbanen
http://evp.dk/index.php?page=1---stationerne-randers---dalbyneder-trb sporplan div. remiser
http://www.karup-by.dk/konebanen.htm
http://www.sdmjk.dk/anlaeg/skanderborg/depot/depot.asp
http://www.gedserremise.dk/pdf/grsf2011dk.pdf
http://www.gedserremise.dk/dk/historie.htm
http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Aalborg_privatbaner:Faste_anl%E6g:Remisen_i_Aalborg sporplan
http://www.sporskiftet.dk/forum/dansk-endestation sporplan
http://www.sporskiftet.dk/wiki/danske-spor-og-stationer-sporplaner-og-link sporplaner
http://www.mjk-h0.dk/evp_SNNB/snnb.stubbekoebing_2_remise..jpg tegning
http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/layout/danske-maskindepoter
12. Centralværksted : På Centralværkstederne i København og Århus forgik de stor repationer og revisioner af Lokomotiverne og vogne. Evnt. ombygninger http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/kh/banegaardsanlaeg_kbh_1911.pdf http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=208:centralvaerkstedet-2010&catid=60:udflugter&Itemid=170
Århus Ctr.V.
13. model :
http://epokemodeller.dk/togmodeller/side13.pdf
http://www.miba.de/spezial/spezial/69/index.htm
http://www.pinkcadillac.dk/ba/huse%20og%20bygninger.htm
http://www.pinkcadillac.dk/ba/galleri.htm
http://wwwsdmjk.dk/anlaeg/skanderborg/depot/depot.asp
http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk/17rist.html
ttp://modeltog.voller.dk/weblog/link/default.aspx?id=149
http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk/rundrem.htmlhttp://www.jernbanearkiv.dk/spmjk/grafik/nykoebing_remise.jpg model
14. Byg selv :
vandkran : http://www.banetjenesten.dk/Vandkran.html
svingkran : http://mikmakmodeltog.blogspot.com/2010/11/betjent-svingkran.html
jeg har bygget en skydebro til anlægget : http://mikmakmodeltog.blogspot.com/2011_03_01_archive.html
kul kran & gård http://www.sporskiftet.dk/blogs/kildemoes/bygger-dsb-kulg%C3%A5rdkran-samt-kulg%C3%A5rd
15. links til sinalpostens Maskindepoter
Diverse Maskindepoter 1.del : http://www.signalposten.dk/download/SP_1975_1.pdf
Diverse Maskindepoter 2.del Kulforsyning Fredericia længdeprofil : http://www.signalposten.dk/download/SP_1975_3.pdf
Vi bygger Vandkraner Tegninger Vandkraner Tegninger Vandtårn Skørping : http://www.signalposten.dk/download/SP_1980_3.pdf
Vi bygger Et privatbane vandtårn :Tegninger Gjerlev vandtårn RHJ Aalestrup Østerild Tegninger DSB vandtårn : http://www.signalposten.dk/download/SP_1980_1.pdf
Vi bygger En kulgård : http://www.signalposten.dk/download/SP_1981_2.pdf
Drejeskive vandkran kulkran DSB typer : http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1985&nr=4
16. Litteratur : Maskindepoter i virkelighed og model : Dansk modeljernbane hobby for alle nr. 2 af Torben Andersen. Dansk Jernbanehistorie 1 af Torben Andersen Lokomotivet 2004. Bag statsbanernes kulisser og andre reportager fra DSB 1931-1957. Bane-bøger Teknikkens vidundere Gyldensdals forlag 1937. Smalsporede industrimotorlok. 3 del. Peter Andersen Peter Andersen forlag 2005. På sporet 1847 –1997. 2 Krig og fornyelse af Steen Ousager 1979.
1 kan lide
%201991%20-%202002%20-%20sporplan.jpg){kind=link}
