Hej alle
Jeg har før været en smule på spil herinde, hvor jeg prøvede at finde en løsning på at få en smule modelbane i min lejlighed. Men jeg havde lejligheden til salg og havde haft det længe, da jeg gerne ville ud i et hus. Men tvivlede på det lykkedes. Det er nu pludselig lykkedes at få solgt, og samtidig at have fundet mig et dejligt lille hus. Her har jeg så pludselig et rum til rådighed. Det er selvfølgelig ikke mange hundrede kvm, desværre. Men jeg synes nu alligevel der må kunne laves noget spændende i rummet. Men som jeg læser det herinde er mange folk alt for optimistiske omkring hvad de ønsker at få med på deres lille anlæg. Nu har jeg ikke erfaring i at arbejde med sporplansprogrammer og har derfor prøvet at lave en skematisk tegning i paint, for hvordan jeg forestillede mig min bane. Og det korte spørgsmål er derfor om det er fuldstændig urealistisk? Jeg påregner umiddelbart at det skal være Mærklin C-skinner, da det er dem jeg har liggende fra barndommen af (er 33 i dag).
Jeg er lokal fra Østsjælland og kan godt lide at
tingene er forholdsvis realistiske i forhold til stationsnavne og rækkefølge. Men
det er måske lidt naivt i modelbaneverdenen. Derudover skal det være
forholdsvis nutidigt tog. Altså 1990 til nu. Jeg overtager først huset 1.
marts, så målene er ifølge plantegningen.
Rummet er 3,15 x 2,5 meter. Der er en dør ca. midt i ude til højre, har ikke de
præcise mål, og et vindue ca. midt i væggen for oven (over Køge). Ellers et
enkelt rum uden skråvægge eller andre udfordringer. Tegningen skal forstås på
følgende måde:
Sorte spor er synlige, røde spor skjulte. Det grønne område er det frirum jeg regner med at kunne bevæge mig rundt i. Det er som sagt en skitse, så har ikke gjort mig præcise ideer om antallet af sidespor ved industri, placering af sporskifter osv. Tanken er udgangspunkt i Køge. Forestiller mig man kan kører igennem Køge, og mod Roskilde kører man så ned i en skjult banegård, og oven på denne skjulte banegård har vi så et område med noget by, som skjuler nedkørslen, og så har vi noget industri med Junckers savværk. I den modsatte ende af Køge har vi et sidespor ud til et havneområde hvor der så også kan være gods ud mod. Syd ud af stationen er der jo så 2 afgreninger. Lille syd mod Næstved og Østbanen mod Hårlev. Lille syd fortsætter hele vejen rundt og har så en lille krydsningsstation i Herfølge, herefter videre mod Næstved er det tanken at det skal forsvinde ind i by/skov, og så ned under og gemme sig. Præcis hvordan det nedenunder skal udformes har jeg ikke tænkt over i detaljer, om man skal kunne vende rundt som tegnet eller ej. Måske skulle man også føre et underjordisk spor hele vejen rundt retur, så man kan køre ud mod Næstved, og komme ind fra Roskilde (eller omvendt). I teorien sker det jo nogle gange at tog kommer rundt den vej i uregelmæssigheder.
Østbanen skal så stikke ud midt i rummet sådan lidt skævt. Jeg kører direkte til Hårlev af pladsmangel og uden trinbrætter, så her et lille kompromis med virkeligheden. Tanken er at når den når Hårlev, kan man lade den køre mod Faxe Ladeplads, hvorefter det evt. kan komme op fra Rødvig. Det er jo meget normalt at de kommer på skift de 2 sider fra. Hvor mange sidespor der er plads til i Hårlev er nok tvivlsomt.
Kort sagt synes jeg en skitse som denne ser meget interessant ud i forhold til at få både rangering og togkørsel. Og samtidig kunne bevæge mig nogenlunde rundt til alle hjørner. Måske ikke så bred en gang, men har jeg totalt overvurderet hvad der er plads til? Det har jeg jo nok, desværre. Men hvad siger alle eksperterne til det?
MVH
Hans Pedersen
Bent_P
Jyllands hovedstad
Indlæg: 1.650
Fin ide til et anlæg, men som du nok vil erfare, så kan det slet ikke være inne på værelset, med mindre at du skifter til skala n eller z. En 180 graders vending med Märklin 24230 fylder godt 90 cm. Dem har du 3 af på de 2,15 meter. Prøv at download scarm og tegn banen i den, så finner du ud af, hvor lit plads du har.
Hilsen Bent P.
Märklin gennem 40 år, M, K og C-skinner
h087
togtosse
Græsted
Indlæg: 1.903
Hej
har du evt tænkt i andre baner - fx som ringbane med skjulte strækninger og hvor Køge, Herfølge og Hårlev er synlige og Roskilde/Næstved/Rødvig/Faxe stationen bare er en funktionsstation, gemt væk bag en lav kulisse, hvor du har dine opstillingsspor, mm. Er ikke tegnet som andet end en tanke, selvom det tilsyneladende er en rundbane, så kan det også bruges som Næstved - Herfølge - Køge - Roskilde og retur. altså kan der også køres Køge - Hårlev - Faxe/Rødvig og retur, og hvis du hat lyst til det, så kører du bare rundt
men... tænk nærmere over det !!
mvh
henning h087
ps - det gik lidt stærkt - for sporet til Køge havn og industri skal selvfølgelig gå ud på samme side som ØSJS sporet
men vil påstå at hvis man bruger dette princip, så kan man køre meget realistisk, forestil at man laver fx Borup station og vil have hele DSBs køreplan på den ( altså kun de tog der passerer Borup ) - umuligt vil man sige, næ - det er bare et spørgsmål om hvor mange spor der er på funktionsstationen, og så kan man køre 100% realistisk, selvfølgelig med kortere tog end i virkeligheden, Borup vil vel fylde ca 22 - 33 m i korrekt scala, ( kan ikke lige huske hvor lang den er i virkeligheden ) så den må tilpasses, men det kan lade sig gøre. Man må bare sno sig lidt
med venlig hilsen
henning h087 - togunivers 1:1 i 1:87 - h087@hotmail.dk + Rundremisen-forum/Rundremisen-arkiv, MjKf h087.dk
det vigtigste i at vide - er at vide - hvad man ikke ved
Cowi
Indlæg: 315
Som skrevet: Det kommer på ingen måde til at kunne være der og at forsøge tilnærmelsesvis at presse alle de spor ind vil bare være synd
For at komme videre synes jeg du skal tage stilling til nogle 'dogmer' eller regler og prioriteringer:
Hvad er du mest til? Rangering eller tog der farer gennem landskabet (begge dele kan godt lade sig gøre med den plads du har, hvis man er lidt snild til sporplaner. Personligt synes jeg det er bedre at holde sig til den ene frem for den anden og så få det tema om du vil gennemarbejdet til en helhed frem for to halve.
Mit råd til dig ville være at fokusere på at få lavet, måske to stationer og så ellers en skjult banegård. Enten en med få spor og så noget landskab hvor du kan sidde og betragte dine tog. Alternativt en stor eller to små stationer, hvor du har mulighed for at rangere og så sende tog 'ud i verden'.
Jeg synes du skal tjekke nedenstående links da det er baner på cirka samme størrelse som dit rum tillader. Derved kan du se hvad du omtrænt kan få for pengene så at sige.
http://www.sporskiftet.dk/forum/280cm-x-310cm-u-anl%C3%A6g-danmark-epoke...
http://www.jornebanen.dk/default.asp?page=opbygningen/opbygningen.asp?pi...
http://www.sporskiftet.dk/node/197
FK
Indlæg: 81
Hej Hans
Med fare for at kvæle din optimisme, og for at få ørerne i maskinen i øvrigt, så vil jeg påstå at din plan er total urealistisk.
For at komme videre tror jeg at det første du skal afgøre om det er en modelbane eller en togbane du vil have.
Når du har afgjort det kan du prøve at tegne rummet du har til rådighed målfast op på et stykke papir, og så derefter ind tegne nogle cirkelslag i hjørnerne med de kurve radier du har valgt.
Prøv også at indtegne en målfast linje der viser den max toglængde de vil kunne køre med.
Hvis det er en modelbane vil jeg mene at synlige kurveradier under 500-600mm. er udelukket, og det endda kun hvis du kører med korte tog bestående at kort materiel.
Jeg har selv valgt en max. tog længde på mine privatbane tog på 900mm.
Da du jo skriver at at ØSJS står dit hjerte nært mener jeg trods alt der er muligheder.
En tillempet model af Faxe Ladeplads på den ene væg burde være en mulighed, og med lidt held kunne du så måske også få plads til at antyde et par havnespor.
Herfra kunne der så være et stykke synlig strækning over til en lille mellemstation ovre på den anden væg.
Herfra kunne der så køres ind i en skjult helix ned til en skjult opstillingsbanegård med vendesløjfe beliggende under den lille mellemstation.
Denne løsning giver dig mulighed for at afvikle en afvekslende og frem for alt nogenlunde realistisk trafik.
Dette er efter min bedste overbevisning absolut max. hvad der kan blive plads til hvis det skal have karakter af en modelbane.
Hvi det er en togbane du stræber efter er der selvfølgelig plads til noget mere, men selv med en kurveradius på 360mm. som husker som den ”almindelige” fra min Märklin tid og med komplicerede sporplaner som gør det total umuligt at lave noget der bare ligner et dansk landskab er der i et rum af den størrelse meget begrænsede muligheder.
Hilsen Frank
esben2009
Greve
Indlæg: 290
Jeg kan godt lide ideen, men.....
.....da banen ligesom vil stikke i alle mulige retninger vil det kræve en mindre sportshal for at kunne udføre projektet. Da jeg så din skitse tænkte jeg først på en hesteskoformet bane, fordi den passer fint til rummets udformning og indgangsdørens placering. Men med en rumbrede på 2,5 meter bliver der godt nok ikke meget plads i midten. Det vil derfor være bedre om du tænkte på en L-formet bane.
Her vil du på den lange del af L'et kunne anlægge det som betyder mest for dig. Det kan være en havn, en station af en pæn størrelse eller hvad du nu syntes. Den anden del af L'et kan du bruge til et andet emne + nedkørsel til en skjult banegård.
Alternativt har du som nybagt husejer selvfølgelig også den mulighed at flytte ind i togværelset, og så ellers bygge modelbanen i resten af huset. Det kommer nok til at koste lidt på samlivskontoen, men du sparer udgiften til at leje sportshallen der ellers ville rumme din oprindelige plan
De bedste toghilsner
Esben + John Larsen
Vi kører Märklin digital CS3+, epoke 4-5-6 materiel og tider vi selv har oplevet, favorittoget er DB ICE2 + SBB krokodillen Ce 6/8
HansPedersen
Indlæg: 21
Jeg siger tak for jeres svar. Det var jo desværre helt som ventet ret svært at få til at hænge sammen. Og tak for forslaget med programmet scarm. Det er måske svært at arbejde med, men det giver mig da lige nogle få ideer om hvad man kan forvente sådan ca. i første omgang... Mine tanker må gå videre hvordan jeg kan løse det
Hans Henrik
Maskinmester.
Indlæg: 93
Hej Hans.
Vedr. planlægning af din model bane, så er det bestemt altig en god ide, at evt. lave nogle tegninger eller udkast på anden måde.
Jeg tror de fleste modeltogsfolk står med lidt af det samme problem som dig, plads...
Men ud fra de mål du har opgivet på rummet, du har tiltænkt din bane er der dog muligheder.
For at få mest muligt ud af den bane du påtænker at bygge, tror jeg du skal tænke i 2 plan eller flere. Her kan du med fordel benytte enten http://www.gleiswendel-profi.de/ eller lave dem selv.
Jeg har selv en bane i 4 plan gr. plads, der måler 3,70m x 1,25m. Og afventer, at der en dag (om 5-6 år) bliver et af børneværelserne ledigt.
Har lavet et lille udkast, med lidt mål. (kan åbnes med Marklin Gleisplanung.)
God byggelyst, og håber du uploader lidt billeder undervejs.
Mvh
Hans-Henrik.
Lollandsbanen i model!
HansPedersen
Indlæg: 21
Hvilket format er den fil i? Min computer kender den ikke.
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.342
Hej
Som andre har skrevet, er din spoplan alt for omfattende; MEN den kan være tegningen på lige netop DIN modelverden
Du skal bare tage din oprindelige tegning, og så tegne en firkant rundt om det, du har plads til. Indholdet i firkanten er så det anlæg, du vil bygge.
Resten af din tegning er så den nære 'omverden', hvor gods og passagérer skal køres til og fra. Selve trafikken vises så kun i det udsnit, dit anlæg repræsenterer - resten er placeret/lavet i din fantasi. Hele nettet danner nemlig dit trafikgrundlag. (En skjult rist kan sagtens illudere en station.)
For mit eget vedkommende tager jeg f.eks. udgngspunkt i den 'skæve' bane; men har kun plads til, at lave Thorsø station med tilsluttende privatbane (AHTJ) og så en enkelt privatbanestation.
3 skjulte riste skal så forestille Silkeborg, Langå og Hammel (på privatbanen.)
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
HansPedersen
Indlæg: 21
Hej igen
Ja, jeg har nu fået leget lidt med Scarm, for at blive lidt klogere. Jeg fandt ud af at det nok var ret dumt at jeg på "Lille Syd" også gik syd ud af køge for at få plads til næste station, når Østbanen også gik den vej. Derudover blev jeg jo klogere at det ikke kunne lade sig gøre at få Hårlev med ud og ind i begge retninger også. Jeg har nu forsøgt mig i Scarm igen som i her kan se.
Det kan selvfølgelig ikke blive præcis som virkeligheden, det er klart. Jeg har ikke rigtig fundet ud af hvordan det fungerer med at indtegne forskellige niveauer. Tanken er at de grønne skinner er der det begynder at gå ned, eller er nede. De 2 ender skal så gerne mødes over under køge, med nogle forskelige spor der. Men det bliver for uoverskueligt hvis jeg ligger dem oveni de andre. Men mon ik det kan lade sig gøre at lade dem mødes... Med hensyn til døren, er det måske ikke sikkert den kan åbne ind i rummet, men så bliver den pillet af og lavet en skydedør på den anden side eller noget. Det skal ikke være problemet
Men ellers er tanken en lidt simplicificeret udgave af Køge hvad angår perronspor. Jeg har så valgt at bruge Lille Skensved nord ud, og endda også med det korte blinde industrispor de har lavet (men vel aldrig reelt brugt). Der kunne man jo godt placere en stålvirksomhed måske. Jeg er lidt usikker på hvor meget plads der skal bruges på at komme ned, derfor har jeg lavet 2 grønne skinner før Lille Skensved, så man er på vej nedad, allerede inden stationen. Selve stationen skal selvfølgelig være i plant niveau) og så bagefter fortsætter nedgangen. Men jeg har svært ved at vurdere de op og nedstigninger hvor meget de kræver. I Køge er der blevet plads til 3 perronspor. Set fra venstre er det spor 1,2 og 3. Lille syd kan bruge spor 1 og 2, hvor spor 1 kan bruges til rimelig lange "intercity" tog eller omlagte længere tog (jeg er med på at de ikke kan komme til perron i Lille Skensved hvis de er for lange, men internationale tog eller omlægninger er jo heller ikke beregnet til at standse der). Der skulle være plads til perron ind mod væggen, hvor jeg så vil lave nogle malerier/tegninger eller noget der illustrerer Køge by i baggrunden. Østbanen kan så komme ind til spor 2 og 3, og retur. Gods skal lave omløb og kan komme på begge sider af havnen (ligesom i virkeligheden) og ud til Junckers. Gods syd fra skal rangere lidt mere rundt end nordfra for at komme rundt. Men det skulle være muligt. Syd ud af Køge kører man på Lille Syd så yderst langs væggen og begynder så et eller andet sted deromme at gå nedenunder til oprangerssporene. Østbanen måtte jeg simplicifisere og der er en måske lidt kort strækning hen til Vallø, hvor der så er krydsningsmulighed. På den måde skal jeg kun have et spor mere nedenunder. Og det vender så rundt i en lidt skarp kurve, men det er jo kun korte lokaltog der skal køre her. Og dernede ved Vallø kunne det jo være smukt hvis man blandt andet kunne finde en model der kunne minde om Vallø Slot eksempelvis, men det må tiden vise. Synligt kørsel med Østbanen bliver selvfølgelig ikke så stor. Men de havde jo en gang gennemkørende tog til Roskilde, så det kunne jo godt ske de gjorde det
Som sagt skal de forskellige spor nedenunder så "bare" sættes sammen, og så synes jeg faktisk man har en ret interessant bane. Men hvad siger eksperterne?
MVH
Hans
mr-data
Indlæg: 805
Umiddelbart ser din seneste plan lidt mere praktisk ud i forhold til den plads du har til rådighed.
Lige en bemærkning: Du skriver at du gerne vil køre nutidigt efter 1990, og det lader også til at du gerne vil holde dig rimelig tæt til forbilledet. I så fald bør du også indtænke S-banen til hovedstaden, der mig bekendt blev indviet i 1983.
Ellers så flyt tiden ca. 10 år til bage til omkring 1980, så vil jeg mene at din tillempede sporplan ligner forbilledet ganske godt. På det tidspunkt kørte der, hvis ikke jeg tager fejl, en blanding af MR/MRD, MO med diverse bivogne, og Lille Syd blev undertiden anvendt som aflastning af "Store" Syd (via Ringsted og Næstved), hvilket åbner op for brugen af MY, MX, MZ, ME. Og alle disse loomotiver og togsæt kan tilmed købes i dag.
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.
KimC
Indlæg: 36
Lige en bemærkning: Du skriver at du gerne vil køre nutidigt efter 1990, og det lader også til at du gerne vil holde dig rimelig tæt til forbilledet. I så fald bør du også indtænke S-banen til hovedstaden, der mig bekendt blev indviet i 1983.
Pladsmæssigt kunne S-banen lige akkurat være der, evt med kun et enkelt opstillingsspor, og så forsvinde ud til den ene side og gå under jorden i en meget enkelt underjordisk vendestation, det kunne være et sjovt element i anlægget.
HansPedersen
Indlæg: 21
Jeg må indrømme jeg har meget svært ved at se hvordan du ville få plads til S-banen? Kan du forklare mig hvor det i givet fald skulle være?
MVH
Hans
RR6070
teknikker. pt arbejdsløs
CHRISTIANSFELD
Indlæg: 6
brug et railprogram som winrail til at fastslå dine pladsbehov
H0 TYSK OG DANSK EPOKE 4+ LIDT 5
KimC
Indlæg: 36
Jeg må indrømme jeg har meget svært ved at se hvordan du ville få plads til S-banen? Kan du forklare mig hvor det i givet fald skulle være?
MVH
Hans
Her har jeg skitseret et forslag, Køge "fjern" er rykket lidt ud fra væggen på bekostning af nogle strækningscentimeter på "fjern"banen. Jeg har ikke tjekket hvordan det passer med spormateriel.
S banen har jeg skitseret med rødt, det mørkblå ligger ude af syne på en station jeg har givet arbejdstitlen "Nørreport" udelukkende fordi den ligger under jorden. På Køge "nær" er der to perronspor og et transversalpar (som man i en kurve vist godt kan lave med to kurvesporskifter og et krydssporskifte/"englænder") samt et opstillingsspor. Pladsen er trang men ét togsæt MM/FS er jo stadig et S-tog. De lyseblå spor er udvidelsesmuligheder der giver lidt flere muligheder. Feks kan man lade et arbejdstog køre ind på S banen og forsvinde på sidesporet på "Nørreport"
På S banen kan der være to S-tog i drift samtidig, og hvis man er skrap 3.
Hvis ideen tiltaler dig kan du se om kabalen med sporelementer kan bringes til at gå op.
HansPedersen
Indlæg: 21
Hej igen
Jooo tiltalende er det, men jeg synes simpelthen det bliver for klemt. Hvis jeg skal cutte lidt af de lige stræk, og i højden skal jeg også cutte lidt af, og så bliver Køge station jo lidt kortere, og så er der pludselig ikke plads til en ICE eksempelvis, derudover kan jeg ikke rigtig overskue hvordan at s-toget skal køre ned under samtidig med lille syd mod Roskilde kører nedunder nogenlunde samme sted. Og der er jo så pludselig næsten ikke noget plads tilbage til landskab og bymiljø osv. Men det er da lidt tankevæggende hvis det kunne lade sig gøre. Fås s-toget overhovedet som model? Jeg er ikke lige set det synes jeg.
MVH
Hans
Hans Henrik
Maskinmester.
Indlæg: 93
Kan åbnes som alm. pix. nu.
Lollandsbanen i model!
mr-data
Indlæg: 805
Du har helt ret i at det umiddelbart er svært at finde S-tog som model. Der har dog flere gange været produceret modeller i små serier, og deraf følgende høje priser. Men hvis man virkelig ønsker sig et S-tog, så findes der jo den mulighed hvor man selv laver de fornødne tegninger i det rette program, og dernæst bestiller f.eks. overdele som 3D-printede dele fra en amerikansk hjemmeside (mener den hedder Shapeways)
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.
ckh
Faglig sekretær
Indlæg: 87
Jeg har ikke rigtig fundet ud af hvordan det fungerer med at indtegne forskellige niveauer.
Med SCARM er man nødt til at tænke højeste niveau først. Jeg tænker lag = hvor mange cm. er jeg så oppe, og så sætter jeg min første skinne der.
SCARM kan ikke tænke i negative tal, men hvis du sætter din første skinne højt nok kan du sagtens bygge nedad (indtil du rammer nul)
Og så kan du med fordel "farve" dine niveauer i forskellige farver. Hvis du dobbeltklikker på en farve, tager du kun den de skinner med der har den farve (uanset niveau).
Mvh. Claus
Märklin c-skinner. I gang med min første bane siden jeg var dreng (og det er dælme længe siden)...Cowi
Indlæg: 315
I forhold til S-tog kunne du også gøre dette, såfremt du ikke er til selvbyg af materiel eller dyre specialproduktioner:
Der advares om at nittetællere bør kigge væk.
http://www.roco.cc/produkteshop/uebersicht/detail/cat/12943/d/4/p/16239%...
Som du maler som et 2. gen. s-tog - Personligt hvad jeg ville gøre, hvis jeg skulle have en bane med S-tog. Især når tanken bag s-toget her mere er at give fornemmelse af at det naturligvis er en del af køge, men ellers ikke indtræder i driften af din bane, da det jo kører på samme spor som resten af banen.
Men det er jo slet ikke et korrekt s-tog vil nogle nu påpege. Nej det er det ikke, men en hver modelbane er et forsøg på at gengive en lille del af virkeligheden og hvis man ikke har en hel sporthal må man gå på kompris og det er jo så op til den enkelte at bedømme hvilke kompromisser man er villig til at indgå med sig selv. Jeg ser s-togets rolle på din bane som en slag 'levende baggrund' det er med til at give dybde til anlægget ligesom hvis du maler baggrunden så det ligner Køge og med mindre du har planer om minutiøst at gengive alle synlige huse fra stationen på din baggrund, vil jeg mene et ommalet tysk s-tog kan forsvares. Men igen kommer det jo an på hvad du er til og hvad du er villig til at gå på kompromis med
Mvh
Daniel