Picture

grabow

Lærer

Indlæg: 37

PB

Overvejelser om skift fra AC til DCC + ønske om DCC begynnder guide

Efter et par inlæg her på forum og nogle dages interessant læsning i diverse ældre tråde samt googling tror jeg nok, at jeg er kommet et skridt videre i mine tanker om at bygge modelbane. Jeg har, som tidligere nævnt, kørt analogt AC i min barndom. For et par år siden fandt jeg min togbane frem for at køre med min søn. Der var sket en rivende udvikling siden min barndom, så jeg endte med at købe en mobilstation 2, en kassefuld c-skinner til en ovalbane og digitaliserede derudover et par af de gamle AC lokomotiver. De kører ikke fantastisk, men de kører, og det stillede jeg mig tilfreds med. Jeg har aldrig kørt med nyt digitalt materiel, så jeg har heller ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til hvad jeg kan forvente. Min søn var stadig for lille til at interessen fangede ham, og det hele kom så på hylde igen i et par år. Nu har vi fundet det frem igen.

Min søn kan godt lide de gamle sort/hvide epoke IV MZ'ere, så havde en plan om at anskaffe en gammel brugt analog AC og digitalisere den eller en analog DC og ombygge til AC og digitalisere. Efter råd herinde kom jeg frem til, at jeg nok bliver gladere for at købe en ny fra Hobbytrade. Den er endnu ikke bestilt fordi der efterfølgende opstod et nyt spørgsmål.

Vi vil gerne bygge en modulbane. Ja, jeg godt man sagtens kan bygge den med de c-skinner vi har (og selvfølgelig tilkøbe flere efter behov) men bliver jo nok en lille smule pernitten. Når vi invester tid og penge i skidtet skal det jo også helst se ordentligt ud i den sidste ende, og c-skinnerne er bare ikke særligt lækre. Derfor skal skinnerne udskiftes til noget bedre og pænere. Efter en omgang religionsforskning herinde i forhold til AC eller DCC har jeg nu i de sidste par dage gået og vendt med mig selv om jeg skal blive ved AC som vi kører med nu - men så købe k-skinner til modelbanen, eller om vi skal lægge om og skifte over til DCC. Overvejelserne har været mange, men er kommet frem til noget i den her retning:

For DCC

1) Vi har ikke en masse dyrt indkøbte skinner og dyrt digitalt materiel  til AC, så økonomisk er det ikke det, der skal holde os tilbage.

2) Prisen på skinner er langt billigere med DCC. (Efter sigende gælder dette også for matriel) Desuden skulle udvalget jo være lang større til DCC

Imod DCC

1) Jeg har intet kendskab til DCC, så aner overhovedet ikke hvordan man kobler tingene sammen, hvilket digitalsystem der findes og hvad jeg skal købe for at vi kan komme i gang.  Har fået en opfattelse af at AC er ret plug'n'play men at det ikke er gældende for DCC

 

Alt i alt er jeg i den sidste ende kommet frem til, at vi nok står over for at skifte til DCC. overvejelserne for er større end overvejelserne imod, og det jeg ikke ved om DCC kan nok læres. Pt. har vi ikke planer om at modulerne skal tages ud af huset, men vores lokale modeljernbaneklub kører også DCC så skulle interessen opstå er det oplagt at være forberedt på dette.

Så nu er spørgsmålet. Er i enige med mig i mine overvejelser eller overser jeg noget vigtigt? (og ja ved godt der er religionskrig på området, men vil gerne være helt sikker i min sag så jeg ikke vælger en retning vi fortryder om et eller to år.)

Som skrevet hælder jeg mest til at skifte DCC og kunne i den forbindelse godt bruge en god guide til at komme igang, hvor jeg kan læse om forskel på skinner, forskel på digitalstyring osv. Ved godt i sikkert vil råde mig til at opsøge min lokale modelklub, men vil rigtig gerne have lidt mere viden på DCC området inden jeg opsøger, så jeg også har et grundlag for at stille nogle kvalificerede spørgsmål.

Hilsen Jeppe

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

fkm

IT-Systemadministrator

Indlæg: 583

PB

Hej Jeppe !

Lige for at rette lidt op på en begrebsforvirring: Vil su skifte fra 3 skinne AC til 2 skinne DC?

DCC er en protokol der benyttes i dekodere. DCC kan benyttes både på 3 skinne AC anlæg (Märklin) og 2 skinne DC anlæg. DCC er en anden protokol end Märklins MFX men har altså intet med skinnerne at gøre.

I min omgangskreds er der flere der benytter DCC på Märklin anlæg.

Mvh
Flemming

__________________

H0, 2 skinne DCC, dansk i nyere epoker

Like 0 kan lide
Top

Picture

grabow

Lærer

Indlæg: 37

PB

Hej Flemming

Det er lige det jeg vil, eller i hvert fald kraftigt overvejer. Havde forstået det sådan at DC var den analoge udgave af 2 skine og DCC var den digitale 2 skinne. Så tak for den opklaring Smile

Like 0 kan lide
Top

Picture

MY1104

Indlæg: 112

PB

 

Forstår godt dine overvejelser. Jeg kører selv digital 2 skinne og er rigtig glad for dette. Har roco digital z21 som er meget billig i investering og meget funktionel. Synes at sporene  og især sporskifterne er væsentlig pænere end skinner med den 3 leder, Marklin. Så vil klart anbefale 2 skinne.

Hvis du vil have små maskiner er 2 skinne bedst i min optik, en slæbesko er lidt svær på de små maskiner.

Med modeljernbane hilsen

 

Anders

 

 

__________________

I morgen er i dag historie.

Like 0 kan lide
Top

Picture

grabow

Lærer

Indlæg: 37

PB

Har lige kigget lidt præsentationsvideoer af z21, og det ser jo ret godt ud - også prismæssigt. Kan se der er en sort og en hvid boks, hvoraf den hvide er temmelig meget billigere end den sorte. Den hvide understøtter så vidt jeg kan se ikke loconet (som jeg har hørt omtalt en del rundt omkring, men ikke rigtig er klar over hvad er) så kan jeg nøjes med den hvide eller er den ekstra funktionalitet i den sorte noget jeg får brug for?

Like 0 kan lide
Top

Picture

gejo

Indlæg: 668

PB

Hej Jeppe

Det er et svært valg, du står i.

Du skal dog vide, at din allerede erhvevede MobilStation 2 også kan anvendes til (2-skinne) DCC, så lad være med at styrte ud at købe en ny digital enhed.

2-skinne eller 3-skinne er en smag sag, og du har ret i at udvalget af 2-skinne skinner er langt større og prisen lavere. Forskellen i køreegenskaber mellem de to systemer er ikke mærkbar, når der køres digitalt. Selv kører jeg 3-skinne, men ville i dag nok vælge 2-skinne. I øvrigt kan 2-skinne systemet  også køre Mfx, men kun Trix lokomotiver har på forhånd en decoder, der forstår Mfx. For øvrige mærker vil det kræve en udskiftning af decoderen. Desværre kan du også støde på 3-skinne modeller, der kun kan MM (Märklins gamle digitalprotokol) eller DCC, men ikke Mfx. 

Gert

Like 0 kan lide
Top

Picture

Bent_P

Jyllands hovedstad

Indlæg: 1.595

PB

Det var nyt, var ellers overbevist om at alle PIKOs modeller med LokSound, var med LokSound M4 også i toskinneversionerne?

__________________

Hilsen Bent P.

Märklin gennem 40 år, M, K og C-skinner

Like 0 kan lide
Top

Picture

grabow

Lærer

Indlæg: 37

PB

Det var da dejligt at jeg kan bruge min mobilstation til at begynde med. Det troede jeg faktisk ikke, så tusind tak for den info. Så hvis lige for god ordens skyld så jeg er sikker på jeg har forstået det helt rigtigt, hvis jeg køber f.eks et 2-skinne roco eller hobbytrade lokomotiv, så vil det kunne virke med min mobilstation2?

Like 0 kan lide
Top

Picture

gejo

Indlæg: 668

PB

Svaret er "ja". MobilStation 2 vil kunne styre både Hobbytrade, Roco og alle andre mærker, der anvender DCC.

Gert

Like 0 kan lide
Top

Picture

grabow

Lærer

Indlæg: 37

PB

Jamen så er valget jo truffet. C-skinnerne fra Märkins 3-skinne system bliver udskiftet med nogle til 2-skinnedrift. MobilsStation2 bibeholdes til en begyndelse, og så må vi se om jeg ender med en z21 på et tidspunkt. Skal jo nok have noget der er smartere end Mobilstationen når der skal syres skiftespor og signaler osv. Så tudsind tak for jeres hjælp er kommet et stort stykke videre i min planlægning nu. Jeg er dog stadig ikke blevet klogere i forhold til om det er fint til den tid at anskaffe den lile hvide z21 eller om det skal være  store sorteZ21 - som jo er en del dyrere - men som har ekstrafunktioner jeg ikke ved hvad skal bruges til. F.eks LocoNet

De gamle 3-skinne lokomitiver med ESU Loksound 4.0 decoder, er det muligt for mig at ombygge dem til 2-skinne ved at fjerne slæbeskoen? eller skal jeg bare stille dem rundt omkring som holdende matriel?

Like 0 kan lide
Top

Picture

f1freakdk

St. Heddinge

Indlæg: 1.070

PB  Blog

grabow skrev:

Jamen så er valget jo truffet. C-skinnerne fra Märkins 3-skinne system bliver udskiftet med nogle til 2-skinnedrift. MobilsStation2 bibeholdes til en begyndelse, og så må vi se om jeg ender med en z21 på et tidspunkt. Skal jo nok have noget der er smartere end Mobilstationen når der skal syres skiftespor og signaler osv. Så tudsind tak for jeres hjælp er kommet et stort stykke videre i min planlægning nu. Jeg er dog stadig ikke blevet klogere i forhold til om det er fint til den tid at anskaffe den lile hvide z21 eller om det skal være  store sorteZ21 - som jo er en del dyrere - men som har ekstrafunktioner jeg ikke ved hvad skal bruges til. F.eks LocoNet

De gamle 3-skinne lokomitiver med ESU Loksound 4.0 decoder, er det muligt for mig at ombygge dem til 2-skinne ved at fjerne slæbeskoen? eller skal jeg bare stille dem rundt omkring som holdende matriel?

Kommer lidt an på hvilke lokomotiver det er. For der skal isoleres hjul og laves strømoptag på begge sider. Evt lys skal også isoleres fra stel, som hele rammen typisk vil ende med hvis man kun isolerer den ene side af akslerne. Så kan du finde isolerede aksler, og formår at sætte dem rigtigt (helt - HELT lige) i, er det såmænd ikke det helt store problem... Hvis du vælger at lade dem stå som pynt, så ville jeg nok overvejer at hive dekoderne ud og bruge i andre nye lokomotiver- de koster jo alligevel en 7-800 kr stykket Wink  

__________________

Mvh Steen

Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK

Mine Spor N eskapader

Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog

Like 0 kan lide
Top

Picture

Thomas Jespersen

Indlæg: 409

PB

Det kommer helt an på hvad det er for nogen. Genrelt skal der andre hjul på der er isolerede og strømoptaget skal laves om. 

Märklins ældre lokomotiver hvor akslerne er presset på, vil jeg generelt fraråde dig at få ombygget. Sælg dem og køb en tilsvarende i DC udgave. 

Mange Roco lokomotiver er meget nemme at lave om, med andre hjul og strømoptag.  

Hvis det har interesse har jeg nogle komplette kit til Rocos MZ og MY. Jeg bytter gerne for de tilsvarende dele til AC. 

Thomas

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

rh42200

Systemadministrator

Indlæg: 73

PB  Hjemmeside

Hej Jeppe

Først vil jeg ønske tillykke med valget af toskinne og DCC - det er i mine øjne det helt rigtige.   Mit eget argument for at bruge toskinne DCC er først og fremmest, at man kan lave virkelighedstro spor.

Du spørger til Loconet.  Det er en protokol, som bruges til kommunikationen mellem en kørekontrol og centralstationen - du kan evt. læse mere om det i min artikel om LocoNet:  http://www.tlarsen.dk/Banen/loconet

LocoNet bruges i Fremo, som er en forening, hvor vi opstiller modul-baserede anlæg i idrætshaller og typisk kører køreplanskørsel hen over en forlænget weekend, hvorefter det hele tages ned og vi tager hver til sit igen.  Det norske Tøff-Tøff Media har lavet en god introduktion til hvordan et Fremotræf foregår:  https://www.youtube.com/watch?v=uinSpuGuBDk&t=584s.    Efter en 5 minutters indledning om generel modeljernbane begynder den del af videoen, som omhandler Fremo og vores måde at udøve hobbyen på.

Tommy

__________________

Sæby station i virkelighed og model
http://www.tlarsen.dk
http://www.facebook.com/saebybanen

Like 1 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.