Tørrelader m.v. til teglværk

Hej Skott.

Det var undertegnede, der i sin tid skrev de nævnte artikler.

Det første af de her viste fotos:  

Jeg håber da ikke, at det kan læses som værende fra 1960.   Billedet fra Frederiksholms Teglværker, Københavns sydhavn er optaget ca. 1900-1910.   Billedet og nogle andre (ikke tørrelader) kan ses på min "side":  Frederiksholm Tegl- og Kalkværker. 

Foto nr.  2 er fra mit eget anlæg ca. to meter over, hvor jeg sidder nu.   Disse tørrelader er fantasier over førstnævnte foto og hvad jeg ellers har set i tidens løb, --i "naturen" eller på fotos.  

Foto nr. 3:   Tørrelader fra Maarum teglværk i Nordsjælland.  Da artiklen blev bragt, lå laden der endnu, men om den stadig gør ???     (Kan måske ses på Google earth).

----------------------

Se evt. på mine sider under :    Tegllværks- og grusgravsbaner.   med "undersider", om der er noget Du kan bruge.   

Ellers er de fleste vel nok revet ned i vore dage, --måske faldet af sig selv.

Hilsen,

Erik V. 

http://evp.dk/index.php?page=teglvarksbaner

Hej Erik

Det husker jeg udmærket. Jeg læste bestemt også artiklerne med stor interesse, og har længe haft lyst til at bygge et teglværk efter inspiration fra dig, og heldigvis er muligheden endelig også kommet.

Men det, jeg søger, er industrielt fremstillede bygninger fra eksempelvis kibri eller faller, som kan bruges som forbillede.

Tidligere havde pola et teglværk, med art. Nr 11805 - måske har faller genoptaget produktionen af det.

https://www.google.dk/search?q=pola+11805&prmd=imsvn&source=lnms&tbm=isc...

Det har de - den model har jeg nemlig.

Men det er ca. 10 år siden, og den er nu også udgået hos Faller. Den er dog ikke så svær at finde på tyske eBay.

Hvad med at bygge selv ! ! !

Du har bygget dem selv -og langt mere troværdigt- hurtigere end Du kan finde noget Du kan købe.    Se på billederne, dan dig et overblik, og byg.   Der er / var sikkert 1000 teglværker i Danmark.  Ikke to af dem havde ens tørrelader.  Man kan næppe bygge noget forkert, så længe man overholder cirkamålene i 1:87.    Jo flere "tommelfingre" man er udstyret med, des bedre vil resultatet komme til at se ud.

De skal se ud som om, at de er lige ved at styrte.

Byg af trælister, benyt MEGET tynd (fortyndet) mailng/ træbeskyttelse til farvegivningen og nyd resultatet.  LAAAAANGT bedre end, Du kan købe i plastik.

Erik V.

www.evp.dk

Hej Erik

Det kan du ha ret i Jeg havde under alle omstændigheder tænkt mig at bygge ringovnen efter din udmærkede byggebeskrivelse.

Hvor finder jeg lister m.v.?

Tørrelader.

Mine tørrelader er fremstillet alene af materialer fra rodekassen.  Jeg tør næsten ikke nævne det: Appelsinkassetræ, tændstikker, bagsidekarton, pizzabakke-bølgepap og det hele er farvetgiver med træbeskyttelsesmidler, måske med en anelse kunstnerfarver (en billig karton tubefarver fra en farvehandel eller Føtex). Endelig ikke for meget farve.  Fortynd det godt - er farven ikke tistrækkelig, får emnet bare "en tur til", - men man kan ikke gå den anden vej.

  Teglværket er lukket, og forfaldet er begyndt at snige sig ind.

Herover,  til højre, står tørreladen normalt, men er flyttet væk af hensyn til fotograferingen.  Efter lukningen af værket er laden benyttet til 

opbevaring af diverse materiel og usolgte teglsten.   De henstillede teglsten er småklodser af krydsfinér, der er farvet med en rød træbeskyttelse.

Forvalterkontoret---^     og i baggrunden ses nogle  "glemte" tipvogne.

Tørrelade i hel figur.  

Fremstillet af appelsinkasse-krydsfinér.  To gavle og to mellemstykker(skillevægge).

Tagsten på laden:  Pizzakarton-bølgepap farvet med samme røde / svenskrøde træbeskyttelse

på et underlaf af bagsidekarton.  Vindskederne over gavlene er bagsidekarton, der er skåret i strimler.

Det lærred, der engang beskyttede de ubrændte teglsten mod regnvand (slagregn),  

er efterhånden ved at gå i opløsning.  (Theposepapir, brugt naturligvis.)

Poserne er åbnet, skyllet rene i vand og "trykket af" for vand i et stykke stof.  Herefter tørret

indlagt i en bog.   Fine og udglattede et døgn efter og klippet i baner.  Underkanterne er dog revet af.

Her er "tusindbenet" vendt om på "ryggen".   Man ser gavle og mellemstykker (skillevægge).

Hertil nogle understøttende stolper fremstillet af tændstikker.   Tagryggen er afstivet

på langs ad ryggen med en raketpind.

Alt i alt er der ikke brugt andet, end selv "Vor mand i Nørre Nissum" kan deltage, uden at skulle handle ude i byen, som det i sin tid blev stillet mig i opdrag.   Til gengæld synes jeg, at materialerne ikke ser så plastic-agtige ud, og tiden der går til bygningen, vil næsten være kortere end den tid der går med at finde en passende forretning og gennemføre postordrekøbet.

"Hvor finder jeg lister m.v.?"    

Bortset fra, at de kan købes i flere hobbyforretninger (og især på Messer, hvor mange forretninger er samlet, er mulighederne store),  så er der mange muligheder for at lave dem selv.

Bagsidekarton og den slags karton man af og til får (i form af A4-kuverter, gråt på den ene side, beklædt med hvidt papir på den anden) samt kage- og smørebrødsæsker kan skæres i strimler som brædder/planker ("ikke-bærende" og beklædningsbrædder).  Appelsinkasser: Bortset fra krydsfinéren, er der andet træ, der kan anvendes (enkeltlags, 2 eller 3 mm, som saves til "tømmer" med en løvsav.)      

Ispinde og de nu moderne -lidt spinklere- kaffe/sukker-rørepinde som står i cafeterier.  Skæres til i aktuel størrelse.

Raketpinde:  Falder ned i egen have eller på omliggende veje hvert nytår, og i flere forskellige størrelser.   Mindre egnede i H0, men kan dog alligevel benyttes flere steder, og kan saves til med nævnte løvsav.    Mange entusiaster (modelfolk) har små hobby-motorsave, måske i deres klub).

Pizza-kartoner:  Den ene side gøres våd og et halvt til eet minut efter, kan papiret trækkes af på denne side.   Når resten evt. er blevet tørt, ridses/skæres på tværs af bølgerne med en halvsløv hobbykniv (kun bølgerne - ikke papiret derunder).     Ca. 4 mm mellem ridserne.     Svenskrød eller sort træbeskyttelse giver farven.  Skosværte kan evt også bruges - herunder til patinering.

- - - - - 

Bagsidekarton:  Det pap der i sin tid sad bag på enhver notesblok, --stor eller lille.   Burde findes i enhver rodekasse sammen med raketpinde, appelsinkasser og kuglepennepatroner.

Erik V.

www.evp.dk

Hej Erik

1000 tak for den fine gennemgribende beskrivelse af byggeprocessen. Det burde bestemt være muligt at eftergøre Det er nogle rigtig fine billeder, der viser, hvordan det skal gøres. Måske jeg, når jeg finder tiden til lige at kaste mig ud i det, må spørge efter enkelte deldetaljer?

Meget er simpelt, når man kender metoderne

Kære Erik

Nu har du jo også været 'verdensmester' i recycling, lang tid før ordet blev indført i det danske sprog   Så selvfølgelig tør du nævne det  :)

Med venlig hilsen

Henrik