Gammel kontra nyt anlæg

Jeg vil lige forsigtigt snige et lille indlæg ind mellem alle de tekniske forklaringer.

Når vi taler om en "større bane", der har brug for boostere ... så taler vi SERIØST store baner. Jeg har på den bane, jeg har vedhæftet billeder af, forsynet hele molevitten med EN strømtilslutning og kørt den med EN Central Station, EN trafo på 60 watt og med to Mobile Stations koblet til som slaveenheder.

Og jeg har faktisk en helt pæn mængde lokomotiver.

Så det første lange stykke tid behøver du ikke at tænke i boostere. Men det kan godt være en fordel, at tænke i at isolere strækninger fra hinanden - og trække ledninger ud til hver sektion, så du senere kan indsætte boostere, når det bliver nødvendigt. Det er sådan jeg vil gøre.

Banen nåede i øvrigt aldrig videre end dette ... billederne er taget lige før jeg pillede den ned. Men en ny og bedre er på tegnebrædtet.

Jeg har ikke den store viden om elektronik, men det er alligevel gået fint. Man "vokser" med opgaven og bruger stedet her, når man løber ind i problemer.

Det er en god idé at surfe godt rundt og se sig omkring inden du går igang.

Märklin ER nemt at gå til - uden den store viden, og det passer perfekt til mit temperament, hvor jeg kan lide at flå det hele fra hinanden om og om igen. MEN du får nogle begrænsninger ... det er det leonard og Lars ofte taler omkring. Udvalget af materiel og skinner er mere begrænset - og det er meget sværere at lave nogle flotte lange kurver.

Når du skal igang med at bygge bane, så tag dig i agt for en masse begynderfejl. Lad være med at købe for mange skinnesæt med de inderste buer (24130). Når man har nørklet lidt med dem i noget tid, bliver man træt af dem ... og de er ikke så nemme at afsætte igen. En del materiel kører dårligt gennem dem ... og man får oftere afsporinger. Det samme gør sig gældende med kurvesporskifterne. Læs Henriks (hxmiesa) hjemmeside med tips og tricks ... og læs Layout-siderne på Sporskiftet.

Og lige en lille ting. En Mobile Station i slavemode kan stadig kun have 10 lokomotiver på sin liste. Og skal de skiftes ud foregår det på Central Station. Jeg har lavet en MS til mine rangermaskiner ... og så har jeg en til børnene. Så kan jeg sortere i, hvad de må komme til at få fat i.

MVH:Per

En lille indskydning..

De angivne forbrug på lokomotiver er selvfølgelig under kørsel, så det er ikke noget problem at have 10 lokomotiver stående rundt på banen hvis man kun har en mobile station. Det er først et problem når de alle skal køre på samme tid

Og bemærk også lige hvis du ender med et at købe et startsæt. Den 18W Strømforsyning der følger med kan ikke bruges til så meget andet end mobile station'en. Den må ikke bruges til CS eller magnet artikler (om den kan er en anden sag) så bagefter kan den kun bruges til lidt belysning rundt på banen

Fint nok, du skulle bare lige have lov at tænke tanken

Jeg har kigget lidt på Ebay tyskland og et par central stations her, men hvordan er det med sproget i sådan en station, er det lande specifik eller er det ens sprog i alle (eng. f.eks.), eller kan man vælge.

Der er de samme sprog i alle cs'er. Desværre ingen dansk, men måske kommer der nogle sprogpakker på et tidspunkt. Man kan jo håbe

Det er forstaaeligt, men ikke saerligt fornuftigt.

Jeg er ogsaa selv Märklinist, men ville helt klart IKKE vaelge M. hvis jeg skulle starte forfra.

Den fantastiske og navnkundige kvalitet M. har haft, hoere da vist desvaerre fortiden til.

Foer i tiden har mange modelister rynket paa naesen af maerklins noget grove -men til gengaeld robuste- modeller, og de grimme metalskinner med den grumme midterleder. -Selvom systemet naermest var uopslideligt, og elektrisk gav adskillige fordele.

I dag har alt dette skiftet.

I tilfaelde af at du ikke allerede ved det;

Foerst og fremmest blev Märklin solgt for et aars tid siden til et investeringsselskab. De var bogstavelig talt allerede konkurs, men blev i sidste sekund koebt af en amerikansk bank og et engelsk investeringsfirma med roedder i Oestrig.

Roco (den traditionette nummer 2 i Europa) GIK rent faktisk konkurs for 2 aar siden. Ejerne er nu nogle oestrigske banker.

Lima, Arnold, Jouef, Rivarossi og Electrotren er efter mange problemer og konkurser nu paa engelske haender; Hornby (Ogsaa kendt for Scalextric racerbanerne)

Det eneste "gamle" firma der stadig fortsaetter i samme stil er Fleischmann. Men ogsaa her melder man om problemer, og at financieringen i de sidste mange aar kun er lykkedes takket vaere salget af vaerdifulde familie-ejendomme i den gamle bydel i Nürnberg.

Det eneste firma i fremgang er Piko; et forhenvaerede oesttysk firma som stille og roligt gnaver loes af markedsandelene. Piko er dog stadig RET lille i den store sammenhaeng.

Märklin producerer nu meget detallerede modeller, deres elektrik og elektronik har det svaert sammenlignet med andre markedsstandarter.

Dette isaer p.g.a. af egne forskyldte synder OG ogsaa en god portion sort uheld.

Kvaliteten paa nyere produkter er naermest rent lotteri!!!

Märklin er den absolut stoerste modeljernbaneproducent i Europa. De har mindst 50% af hele markedet. Men hvad som helst de roerer ved, bliver oejeblikkeligt gjort lige saa godt (ofte bedre) og billigere af konkurrenterne.

ALLE producenter producerer idag lokomotiver og vogne (og andet tilbehoer) til Märklins tre-skinnedrift.

Generelt ved koeb af brugs- og luksusprodukter faar man jo hvad man betaler for. -Og her betaler man EN HEL DEL for navnet!

Ikke meget andeledes end naar en ny t-shirt skal vare Lacoste, fremfor Brugsens 3-pack...

PS: Blandt de naevnte ting ovenfor, ser jeg isaer problemet ang. kvalitet som meget alvorligt.

Edit; Spanske Electrotren, omend opkoebt af Hornby, var IKKE i oekonomiske vanskeligheder. De var i sorte numre, og blev solgt for omkring 8mio € hvis jeg ikke husker helt galt. Sorry.

(Til sammenligning blev M. solgt for omkring 30mio€, med en gaeld paa omkring 55mio€...)

Jeg er desværre enig.Jeg havde også selv Märklin som barn og en del år derefter, men skiftede til toskinnedrift, efter et ophold i N, pga. priserne og skinneudvalget.Som fattig studerende var Märklins materiel simpelthen for dyrt i forhold til hvad der ellers kunne fåes. Da jeg senere blev glad for at bygge dioramaer og fotografere togene var jeg også glad ikke at være tvunget til en synlig midterleder og code 100-120 spor, men kunne få nydelige code 83 spor, med mulighed for endnu mindre (code er skinnehøjden i tusinddele af en tomme).Ligesom de fleste andre producenter ser det ud til at Märklin har en "hobbyserie" og en "professional-serie", og hvor de dyre modeller er nydelige, men som nævnt meget dyre. "Hobbyserien" er stadig ikke rigtigt billige, men til gengæld er de ikke særlig pæne. Jeg tænker her på tilbudsvognene til 100-150 kr og startsættene, som f.eks. det blå tekniktog, somjeg har set køre i Kystbanen uden at være imponeret.Det forekommer mig at Märklin stadig producerer meget i Tyskland, mens mange andre producenter har lagt meget af produktionen til Østen, hvilken gør det meget billigere, og efter min mening af mindst lige så høj kvalitet. Har det hold i virkeligheden?Jeg tror også Fleischmann kommer i problemer. De lider under samme problem som Märklin, for dyre startsæt og generelt for lidt for pengene, selvom produktet i sig selv er glimrende.Hvis jeg skulle købe modeltogsaktier, skulle det være i Piko. Billige modeller i acceptabel kvalitet i Hobbyserien, mens modellerne i samme kvalitet som de øvrige forhandlere ikke er meget dyrere.

Sandt nok, det gælder for Märklin, og sandelig også for Trix. Nogen gange er det fuldstændigt uforståeligt at se de vilde priser.

Til slut skal det dog siges at jeg stadigt har mit gamle Märklin i kælderen uden planer om at sælge det, men det får nok lov til at blive dernede noget tid endnu..

Da man åbenbart ikke bliver henrettet denne gang, vil jeg også melde mig på banen som frafalden: Også jeg startede som barn med Märklin, og også jeg besluttede at skifte, da jeg som voksen genoptog hobbyen.

Ja, det er også et af mine hovedargumenter: Jeg gider ikke se på midterleder og slæbesko - for mig ødelægger det ret meget, når jeg beundrer et ellers flot lokomotiv, og der så hænger sådan en stor klods ned mellem hjulene.

Og ligesom jer andre har jeg også stadig det meste af mit gamle Märklin: Skinnerne har jeg tænkt mig at sælge, men resten beholder jeg til sønnike, der bl.a. er helt vild med min gamle MYer. Når han bliver gammel nok, kan han få en stak C-skinner, mit gamle rullende materiel og alle Heljan husene - det vil jo være fint for et barn at starte på.

Jeg glemte en ting: Hvis man læser denne tråd - og mange andre - vil man se, hvordan Märklinisterne konstant brokker sig over ikke mindst Heljan, fordi det ikke kører ordentligt på Märklins spor.

Men dansk materiel er jo netop min hovedinteresse, og der er ingen problemer med det nævnte materiel på 2-skinne systemer, så det forekommer også logisk at vælge det system, der efterfølgende giver mig størst valgfrihed i indkøb af rullende materiel.

Tak for Jeres baggrunde om de forskellige togproducenter.

Ja, der er lige så mange meninger, som der er folk, alle har jo en mening om alting, det er både godt og skidt.

Godt, fordi det viser vores frihed i et demokratisk samfund.

Skidt, fordi de mange meninger ofte forvirrer mere end de fremmer forståelsen for et emne.

Men hvorom alt er, vil jeg nok investere i marklin C-spor med digital drift, hvorimod jeg går efter Danske DSB lokomotiver og vogne, uanset mærke, bare de kan køre/virke med marklin 3-skinnedrift. Det er ihvertefald min foreløbige plan, og det vil så koste mig mine M-spor og tilbehør.

Er enig i det ikke går helt så godt for Märklin som det kunne, men er nu sikker på de nok skal klare sig også efter de blev opkøbt.

Det er ikke så mærkeligt at man betaler mere for Märklin, for det er efter min mening ikke den samme kvalitet man modtager fra andre fabrikanter og Märklin kan umuligt følge med når alle andre får det lavet i østen.

De sidste par år da det gik nedad for Märklin har det stået ret stille. Opdateringen til CS som alle ventede på kom ikke, mere tilbehør til c-skinner kom heller ikke og alle producenter lavede nærmest kopier af alle lokomotiver.

Hvis de får lidt gang i nogle af de ting de kom bagefter med, så skal det nok gå godt.

Kunne måske godt ønske mig at de droppede at lave elektronik og lod andre som fx. Viessmann klare det. De laver oftest bedre og billigere ting. Så kunne Märklin holde sig til lokomotiver.

For mig kræver et modeltog at der er takker mellem skinnerne Da jeg var lille ville jeg kun købe Märklin, i dag vil jeg helt klart også købe fra et par andre producenter, men det er nok mest fordi Märklin ikke tilbyder det jeg vil have. Ellers havde jeg hellere givet noget mere for et Märklin lokomotiv

M.h.t. Märklin-skinner er det som regel altid det samme problem; afstand mellem hjulene. Den skal vaere 13.9mm.De fleste 2-skinnesystemer bruger 14.2mm.

For nylig reparerede jeg min BR420 fra Roco som kun havde 13.2mm mellem hjulene, og den hang fast i alle sporskifter. (Den spraengte endda en kardan-stang!)

Paa den anden side er mit ABSOLUT mest velkoerende lokomotiv paa min analoge M+K Märklin-bane en digital schweizisk groen krokodille fra Roco! (Endda delvis med metal-karosse!)

Under alle omstaendigheder er de nye C-skinner meget mere "2-skinne venlige", saa det BURDE efter min mening ikke laengere vaere et teknisk argument.

Et aestetisk argument er derimod desvaerre en anden sag...

Jeg kan så også hoppe med på vognen som ex-Märklinist. På mit daværende anlæg havde jeg brug for kurveskifter grundet banens udformning, men var temmelig utilfreds med, at Märklin STADIG (kørte med K-skinner) kun kunne tilbyde et kurveskifte, hvor den inderste radie samtidigt var den snævreste (360mm) hvilket resulterede i, at nogle af mine vogne og lokomotiver afsporedes fra tid til anden. Så prøvede jeg at købe et Peco kurveskifte, som jeg selv ville sætte midterleder på. Først prøvede jeg med de metalbånd, de selv tilbyder, men det virkede mildest talt dårligt. Så prøvede jeg med blånede søm, der jo netop brillierer ved at være meget diskrete, men her gav det en træls resonans hver gang en slæbesko kørte over dem. Så var beslutningen taget. Den har jeg bestemt aldrig fortrudt. Endvidere kunne jeg sælge alle mine K-skinner til samme pris, som jeg gav for helt nye Pecoskinner, så valget var heller ikke der svært.

En sidste lille positiv gevinst er, at jeg, efter vi er flyttet nær Skanderborg, så også har muligheden for at tage mit materiel med i klubben, da de også køre 2-skinnedrift. Det gør jo heller ikke noget

Der findes dog klubber, der kører 3-skinne, så der kan man være lige så heldig, hvis det er det, man gerne vil.

Du må jo have for mange penge ... kan du ikke bare sende nogle af dem til mig

Ja desværre er der ikke det samme udvalg af sporskifter til Märklin, som der er til toskinne fabrikanterne Men at det sagtens kan lade sig gøre at lave noget yderst fornuftigt med de lige slanke K-skifter, man man bl.a. se hos Dennis´ Små Baner

Da jeg startede interessen op for modeltog igen, efter en del års pause, var argumenterne for at vælge treskinnedrift følgende;

- havde nogen erfaringer med fra min meget tidlige modeltogsinteresse med toskinne. Det var dengang der kun kunne fås Lima MZ´er, et par enkelte MY´ere samt senere nogle modeller fra UK-modeller (der var håbløse for en nybegynder). Det var ikke særligt driftssikkert i længden. Ikke dengang i 1980´erne.

- pga. driftssikkerheden. Efter min mening betyder bl.a. slæbeskoen en del for strømoptaget.

- der kan sagtens laves meget naturtro strækninger med K-flexspor. C-skinnerne er bedre, men rent udseendemæssigt skal der laves et for stort arbejde hvis det skal se realistisk ud, med patinering og omgivelserne der skal tilpasses skinnehøjden.

- Og det der for alvor gjorde udslaget; i klubben har vi et medlem der droppede toskinnesystemet til fordel for treskinne (K-skinner), fordi han var træt af hele tiden at skulle skubbe togene i gang på sit Pecospor og rense hjul jævnligt, som han sagde det. Altså pga. driftsikkerheden. Når der kom strøm til et tog, skulle det køre.

Men der er selvfølgelig sket en stor udvikling med toskinnemateriellet i de senere år med bedre strømoptag mm.

En klar ulempe med Märklinskinner er som sagt helt klart det begrænsede udvalg i sporskifter. Det er i grunden mærkeligt at en fabrikant ikke kaster sig over dette område, for der må være et stort potentiale i det. Tænk at få et slankt kurvet sporskifte der fungerer med selv Heljans AC-materiel

Det kan selvfølgelig lade sig gøre at ombygge sporskifter fra toskinne til treskinne (se fx sidste nr. af Banen med reportagen fra anlægget på loftet af stationen), men det er et stort arbejde, og jeg tror ikke min fingernemhed og tålmodighed rækker til det :?

Men nu har man engang valgt side og så må man også stå ved det, og de ulemper det giver. Det er i hvert fald ret kostbart at skifte system.

Mvh

Claus

Jeg er også enig! Jeg synes dog også at de ældre personvogne, "blikvognene" - er bedre kvalitet end de nyere... - plastic vogne som kommer.. :shock:Bl.a. det, at der er mere gods i dem - hvilket for mig, siger at der er en bedre sikring mod eventuelt afsporing. - Ved ikke om det bare er mig???Enig. Det er også et krav fra min side. ;-)Og med det da du var lille - det stemmer meget godt overens med mig.Den der forbandede Lima MZ som min far havde købt, der hele tiden afsporede... "forbandede billige lort!". Den var skyld i at jeg i mange år - kun har gået efter et bestemt mærke: Märklin.Min far (rettere: vi) har dog også et par enkelte PIKO/PECO vogne osv., som ikke driller ligeså meget som f.eks. den der Lima MZ'er..."Märklin er det bedste!" gik tonen på dengang..Hobbytrade og Electrotren trækkræft er dog også ganske udemærket...Har to MZ'ere - Hobbytrade MZ 1459, og en MZ 1405 fra Electrotren...Anyway - slæbesko/takker mellem skinnerne - det hører til i min verden!

Netop pga. driftsikkerheden - vil jeg også klart mene at slæbeskoen høre til modeltog!

Strømføring gennem tre skinner - giver bedre end gennem to skinner. Er den ene minus-leder (skinnestreng) snavset - kommer strømmen jo ud til den anden, hvis ikke den også er meget snavset.

Jeg kunne ALDRIG drømme om at skifte til et toskinne system.

Næ, har bestemt ikke for mange penge. Men jeg vil hellere have råd til et lok eller to mindre i sidste ende og så have et Märklin. Det er jo så bare mig.

Også her. Hellere nøjes med 1/3 del, - og have kvalitet. I stedet for noget billigt skrammel.

Og "billigt skrammel" er naturligvis ikke ment for at håne toskinne kørere eller for at håne bestemte mærker.. Märklin, Hobbytrade, Electrotren - etc.. Det er de mærker jeg normalt holder mig til pt..

Holder mig nemlig gerne til det som kører perfekt. =)

Det Danske IC3 tog laves, så vidt jeg ved af Heljan, findes der andre producenter som laver IC3 til marklindrift.

Kan marklins mobilestationer og trafoer køre sammen med en Uhlenbrock IB.

Hvilke digitaldekodere og lyddekoder kan køre med marklins styreenheder.

Har jeg forstået det rigtigt at IB ikke er kræsen med dekodere og kan kommunikere med, stort set alle typer.

IBén snakker med både marklin motorola dekoder og DCC dekoder på en gang, den snakker også med marklin´s nye MFX dekoder, men IBén kan dog kun styrre de alm. 4 funktioner

IC3 laves desværre kun af Heljan øvøv

Marklin mobilstation kan kobles sammen med en IB, som slave, hvilken giver dig en ekstre styrekontrol, men selve mobil stationen, kan ikke snakke med DCC dekoder, kun marklins motorola dekoder

Hvilke dekodere sidder der i togsæt til marklindrift, fra henholdsvis Roco, Hobbytrade og heljan, er de styrbare med en IB.

Fåes DSB´s det grønne og det rød/sort MH-lokomotiv til marklindrift, hvis ja, hvilken producent laver det.

I disse 2 mærker roco, hobby trade sidder som regel ESU dekoder, af mutiprotokol typen, det vil sige, de både taler DCC og Motorola sporg

Og styre du denne dekoder via en IB, vælge du selv den type sporg den skal forstå, fordelen ved dette er, at nå du beder dem forstå DCC har de op til 128 køretrin, mod hvis du beder dem tale motorola, har de kun 14 kørertrin

MH lokomotivet du spørgere til, laves af Togmodelle http://togogtekno.dk/dansk/ranlok.htm og ja de laves til marklin drift også

Heljans lokomotiver bruger som thomas skriver Uhlenbrock dekoder, disse er også af typen mutiprotokol, i de nyere lokomotiver

Hobbytrade benytter ESU Loksound dekoder i modeller med lyd i, og Uhlenbrock i modeller uden lyd i. Heljan benytter uhlenbrock dekoder (såvidt jeg husker).

Det gør http://www.togogtekno.dk/

I deres loks sidder ESU LokPilot.

Hilsen Thomas

Men i princippet, kan disse tre togfabrikater, samt marklin, så styres af begge typer styreenheder IB og marklinMobile eller CS, også lydstyringsmæssigt.

Ja det kan de. Dekoderne taler nemlig både DCC og Motorola/Märklin som KillerPeter skriver, så de kan styres af alle styrecentraler som taler disse sprog, bla. IB, ECoS. Märklin Mobile Station og Central Station kan også styre disse dekodere, men kun i Märklins eget sprog Motorola/Märklin.

Med de priser Märklin kan sælges til på QXL og Ebay, så kan der være penge at tjene på at skifte det gamle 3-skinne anlæg ud til et spritnyt 2-skinne.

Jeg har tidligere redegjort for mine overvejelser, da jeg begyndte på denne hobby for 2-3 år siden, men da jeg ikke kan genfinde tråden kommer nogle af mine overvejelser lige her igen:

Priserne er lavere på 2-skinne, af den simple årsag, at der er mange flere fabrikanter at vælge imellem. Dette gælder for spor, sporskifter, sporskiftedrev, dekodere osv. Det kørende materiel er der ikke den store forskel i pris på længere, da næsten alle fabrikanter fremstiller til begge systemer.

Udvalget er større af samme årsag. Jeg har indtil nu kun brugt Peco-spor, men overvejer at når jeg får brug for at købe flere sporskiftere, så skal der prøves nogle Tillig, som skulle være endnu flottere og mere virkelighedstro.

Udseendet er meget vigtigt for mig, jeg kan ikke lade være med at tænke legetøjstog når jeg ser midterlederen og den skæmmer så meget at jeg ikke vil betale ekstra for at se på den.

Mht. driftsikkerhed, så er det et spørgsmål om at være omhyggelig når anlægget bygges og at holde rent. Jeg har et par Roco N-maskiner, som kan køre hele anlægget rundt på køretrin 1, hvor de nærmest kravler afsted.

Der er en lidt større udfordring i at undgå kortslutninger ved sporskifter, vendesløjfer og drejeskiver, men hellere det end midterlederen.

Problemet er jo blot at man begrænser sig kraftigt i valget af rullende materiel og især trækkraft.

I dansk laver Märklin en bedaget model af Litra MY, en fejlbehæftet model af Litra N (fødevandsforvarmer og firkantet tysk nummerskilt på røgkammeret er de umiddelbare bøffer jeg kan finde) samt en ny, flot model af Litra T. Electrontren laver en tussegammel MZ, og Hobbytrade laver flotte modeller af MZ, ME og snart også Litra D.

Sammenlign dette med udvalget til 2-skinne drift, hvor der findes velkørende modeller af stort set alt DSB-motormateriel anskaffet efter 1950 pånær MT, som sikkert også kommer. Hertil kommer dampere som litra P (brugt), Pr, N, og snart også litra E og D. Märklins nye fine T-maskine kommer garanteret også i Trix-udgave.

Vælger du en IB, kan IB'en snakke med alle dekodere i både Motorola format, men også DCC format. Märklins kontrollere kan kun snakke i Motorola formatet.Uanset hvad: Jeg ville klart anbefale en IB!Men du kan jo lige få f.eks. Peter (Killerp) til at uddybe noget omkring kørsel med DCC med f.eks 128 køretrin. Jeg vil hellere undgå disse kortslutninger - og holde mig til mit gode Märklin alæg. Det kører bare!

Jeg holder mig til de ting jeg ved der virker - jeg er 3-skinne kører, og går ikke væk fra 3-skinne.

Hobbytrade, Electrotren og Märklins egne dele bl.a. - de kører fint nok på mine Märklin spor. En gammel Lima MZ'er kører ikke særlig godt på mine Märklin spor - den MZ'er er nok 20 år gammel.. Men jeg har ikke i sinde at prøve Lima igen, selvom jeg har hørt de skulle være blevet bedre til at lave hjul der kører godt på Märklin baner..

Jeg holder mig til et lille udvalg af producenter - men tilgengæld, til producenter som laver perfekte varer..

Med Heljan har jeg mest kun hørt dårligt om - så dem afskyer jeg lidt.. Der har jeg hørt for mange problemer... Har dog hørt Roco skulle være udemærket. - Men har ikke fået købt noget fra dem endnu, det kommer måske nok senere hen...

ER ikke helt enig i at udvalget er mindre til AC end til DC mht. trækkraft. Stort set alle fabrikanter i dag, laver også AC-materiel. Dog med en skiftende succesrate. Men Heljans modeller i AC kan godt fungere hvis det sker gennem slanke sporskifter og ikke korte skifter eller buede skifter. Det er der i hvert fald flere herinde der kan snakke med om. Det er så K-skinner jeg snakker om. C-skinnerne, som en sagde her i går, fungerer mere som DC-skinner, men har udseendet imod sig.

Midterleden, jamen skinnerne kan patineres så den næsten ikke ses. Prøv fx at se i MIBA med nogen af anlæggene der, der er lagt med K-spor, ja selv C-spor. Det er lavet fantastisk flot mange gange, og patineret så godt at man næsten ikke lægger mærke til det er AC. Det er et stort arbejde ja :? Håber med tiden at kunne vise eksempler på dette, når det kommer så vidt.

Det meste DC-materiel er billigere i anskaffelse end AC-materiel. Men når det skal sælges igen, så er der ingen tvivl om hvad der opnår de bedste priser, her er AC noget bedre med. Ja selv gamle Märklinlokomotiver fra startsættene der er lavet i tusinder og atter tusinder af eksemplarer, holder prisen. Her kan DC-materiellet ikke være med.

I øvrigt synes jeg godt om Hobbytrades prispolitik på området. Hvis man kigger på D-maskinen, så holdes den i samme pris både for AC- og DC-udgaverne. Det gælder selvfølgelig for digitaludgaverne. Sådan som jeg forstår det, så koster det ikke meget mere at fremstille materiel i AC fremfor DC. Men det bliver selvfølgelig dyere hvis der er en decoder med inde i billedet. En del DC-materiel kan stadig fås til analog.

Har i øvrigt af en forhandler (en af de store), fået anbefalet at AC er bedst til digitaldrift. Hvad mener I andre i øvrigt om det?

Mvh

Claus

Min viden om 2 skinnet drift er på klubplan, og jeg syntes ikke disse digital anlæg kører dårligere eller bedre end 3 skinnet....

Da vi var i Næstved til banebørstedag, var der nogle tilfælde at bratte stop, som nok mest skyldtes skidt på skinner eller hjul, og her er vi som 3 skinnet bruger lidt heldigere, da vi har dobbelt op på minusen....

Så alt ialt, vil jeg mene disse to systemer er lige gode på dette punkt.

Bortset fra når vi bruger den ene skinne til tilbagemelding. Jeg har et enkelt lok, der meget tydeligt begynder at hakke i det når den kører ind på et spor med tilbagemelding. Og det uanset hvor meget jeg renser skinnerne, så jeg skal have kigget nærmere på strømoptaget fra hjulene i det lok.

Så det næsten ikke kan ses, ja, måske, men det kan stadig ses ... hvis der bruges samme tid og omhyggelighed på et 2-skinne-spor, så kan det bygges helt fra grunde med rigtige sveller, skinnesøm og samlinger med lasker, der er som i virkeligheden eller sammensvejste som det bruges på nogle strækninger.Her er et billede fra et 3-skinneanlæg, hvor der er kælet for detaljerne: http://www.floodland.nl/trein/wberg/wbergposter_1.jpg men jeg kan nu stadig se midterkontakterne tydeligt.Samme person har også bygget et anlæg i 2-skinne og det synes jeg er meget flottere: http://www.floodland.nl/trein/lagezij/foto_en_14.htmBegge anlæg bærer præg af en omhyggelighed og detaljering, der tager rigtig mange timer og er rigtig flotte. Det første ligner dog stadig "legetøjstog" i mine øjne.Jeg køber ikke modelbane for at sælge den igen, når jeg investerer gør jeg det i aktier og obligationer.

At forhandlere er farvet af hvad de tjener penge på og som os andre, hvad de har erfaring med. Alene det, at der er mange flere muligheder i DCC end i Motorola burde få ham til at sige noget andet.

Men hvordan definerer man, hvad der er bedst?

Er det bedste strømoptag, flest muligheder, større udvalg, laveste pris?

Der er mange faktorer og vi lægger vægt på forskellige dele og har forskellige erfaringer.

Det er nogle flotte anlæg du linker til.

Jeg generes også af punktkontakterne i anlægget, selvom de er forsøgt skjult med en flot indsats, men hvad der også fanger mit øje er de høje skinner, f.eks. her:

http://www.floodland.nl/trein/wberg/wbergposter_11.jpg

Sammenlign f.eks. med disse to spor:

http://www.proto87stores.com/p87stores/track1.jpg

Til venstre er det code 55, til højre code 83, hvor K-skinner vist er omkring code 125.

Store hjulflanger og høje skinner får det til at se urealistisk ud i mine øjne, men jeg indrømmer at vi er nede i småtingene.

Iøvrgt synes jeg, at det er dejligt vi stille og roligt kan diskutere fordele og ulemper ved de forskellige systemer uden at folk bliver vrede eller fundamentalistiske. Skønt!

Det er jo et kompromis som naesten alt i livet...

Den tredie skinne giverd muligheden for at lave vendesloejfer uden problemer, og lave "gratis" tilbagemelding.

De store hjulflanger og skinnehoejder er vel et levn fra M-skinne-tiden, hvor selv omhyggeligt lagte rette baner minder mest om rutschebanen i Tivoli

-med andre ord; det giver en overordenlig stor driftsikkerhed!

(og helt klart problemer med andre maerker, hvis man ikke omskifter hjulsaettene...)

Personligt har jeg vaeret MEGET glad for denne driftsikkerhed, og simple elektricifisering. Det er kun NU, hvor jeg for alvorg droemmer om at bygge flotte og realistiske anlaeg, at jeg kunne taenke mig en bedre aestetik.

Det er dog kun en lille fodnote; generelt er jeg overordenligt glad for mit M-tog!

Det her er vist noget af det mest ultimative prototypiske korrekte man kan komme:

http://www.proto87stores.com/p87stores/frtrck.htm#SWITCH%20KITS

Her tælles ikke nitter, men skinnesøm :!:

Jamen vi er da helt enige om at udvalget af trækkraft til AC og DC er lige stort. Men der er mange Märklinkørere, der kunstigt begrænser sig, som i det indlæg jeg svarede på.

I August 2007 nummeret af Model Railroader er der en beretning fra et tysk anlæg, der med forbillede i Sherman Hill i Wyoming er bygget både med Peco code 75 og Märklin K-skinner. Sporanlægget er en dobbeltsporet hovedbane, hvor inderkredsen så er K-skinner og yderkredsen og vigespor er Peco. De to spor er elektrisk adskilt og man kan selvfølgelig ikke køre fra det ene til det andet med andet end vogne.

På de fine billeder ser man hvordan K-skinnerne kommer til kort udseendemæssigt over for Peco code 75, selv med dygtig patinering.

Bladet kan iøvrigt anbefales også for ikke amerikansk interesserede.

http://www.trains.com/mrr/default.aspx?c=i&id=2&iid=258

[/quote]De omkring 300 for et ombygningssæt som nævnt tidligere, det lyder da billigt når det er fempolet.. Men hvilken dekoder var så med i det sæt???

For 800 kr. kan du få hos Bo (Nettog/perron1) på http://shop.nettog.dk et ombygningssæt med de nye MFX dekodere. Sættene i 6092x serien.

Og vil du så senere have lyd i - kan du købe en MFX dekoder med lyd i (jeg ville dog selv foretærkke ESU dekoder - http://www.loksound.de). MFX dekoderne er Märklins egne - og er nok foretrukne for dig, hvis du ensidigt kun vælger Märklins halløj.

Men MFX sættene her, til en 800 kr. - er vist det billigste for en ombygning med både dekoder og motordele _ALT I ET_, og hvis det skal være Märklins eget grej.

Vælger du derimod andet grej, som ESU dekodere, lavede jeg engang en sammenregning. Märklins tidligere 60903 sæt til en lille blå MH'er artikel nr. 3078, kostede nemlig også omkring de her 7-800 kr. da det var på markedet.

Men der regnede jeg sammen - hvis man købte motordelene for sig, og valgte ESU Lokpilot V2.0 (52600) som dekoder. Ville ombygningen af 3078 koste 415,50 kr.

Plus så eventuelt lidt løn til den person der skal sætte den i - Hvis altså at man IKKE selv kan montere det.

Kommer jo an på hvad du forlanger af den. Vil du have MFX og lyd osv så koster det, hvis du bare vil have en billig 5stjernet motor og digital decoder der kan hvad den skal, så kan det fåes for omkring de 300kr.

Du får ikke mere end hvad du betaler for.

Hvis du blot ønsker at få dine lokomotiver til at køre digitalt, så er der en endnu billigere løsning. Få fat på Märklins Delta dekodere. Jeg havde et par gamle MY'ere jeg havde købt på auktion. Min forhandler havde et par brugte Delta-dekodere liggende og dem fik jeg blot. Det var blot at lodde perfekt-omskifteren ud og dekoderen ind.

Ingen nye funktioner og stadig trepolede motorer, men de kører. Jeg har prioriteret at købe det materiel jeg ville have - og skinner. Ombygning til 5-polede motorer kan komme, når de andre ting er på plads. Jeg har dog ombygget en MY til 5-polet med MFX ... kunne ikke nære mig.

MVH:Per (Märklin MY-fetishist)

Jeg blev forelagt en pris, på ca. 1500,00 kr. for en komplet opdatering, uden mont., digital og lyd-dekoder, lyder det realistisk og hvilke komponenter ligger i denne prisklasse.

Hvad kunne dit foreslag være til en sådan opdatering og hvad vil det ca. koste.

Nå vi taler lyddekoder er prisen alene for dekoderen med højttaler, næsten altid lige omkring 1000 kr så kommer delene til selve motor ombygningen..

Så 1500 kr. lyder dyrt, men ikke unormalt

Da' BT.

Lad mig igen prøv at opsumere dine valgmuligheder, når du gerne vil modernisere et gammelt Märklin-loko til at køre digitalt:

Det billigste er at pille din perfektomskifter ud og erstattet den med en digitaldekoder. Sådan en dekoder kaldes en AnDi-dekoder, fordi den både kan køre analogt og digitalt. Dekoderne er ret billige, under 200,- kr., og i det mindste Uhlenbrock laver nogen, der passer direkte i skruehullerne til din perfektomskifter. På den måde undgår du at ændre i dine gamle lokomotiver overhovedet - du skal blot lodde nogle ledninger af, og det vil du jo under alle omstændigheder skulle gøre, hvis du skal skifte din perfektomskifter. Det skal man som bekendt regelmæssigt... Du får ingen smarte digitalfaciliteter, men du kan køre både digitalt og analogt, og dekoderen virker endda meget mere pålideligt ved analogkørsel end nogen perfektomskifter, jeg nogensinde har prøvet.

Hvis du vil have en "rigtig" dekoder i, skal du også have en DC motor. Ja, det er rigtigt, selv Märklin er gået over til DC motorer, så det er en dimension mere i AC kontra DC diskussionen: Alle har AC i skinnerne, og alle har DC motorer, når man kører digitalt. I tilfældet Märklin er det mest normale at sætte en 5-polet motor i, når man alligevel skal til at skifte - den kører meget bedre end de gamle AC motorer.

Når vi er nået til "rigtige" dekodere, findes der grundlæggende to modeller: Med og uden lyd. Begge dele findes så i forskellige prislejer, hvor der normalt er, i det mindste en vis, sammenhæng mellem pris og kvalitet. Med de dyrere dekodere får du bedre styring af acceleration, f.eks. Dekodere uden lyd fåes fra 150,- til 500,-, rundt regnet, mens den mest almindelige lyddekoder, Loksound, principielt koster omkring 1.000,- kr. Men lige i øjeblikket kan man få den mange steder for 5 - 600,- kr.

Hvor meget du så vil give i arbejdsløn, må vist være op til dig selv.

Hej Lars

Når du skriver smarte digitalfaciliteter, hvad mener du så helt konkret.

"Rigtige dekodere", er de så betinget af en DC motor, er den incl. prisen og LOKSOUND dekoderen, er det en kombi-dekoder, der både indeholder digitaldrift og lyd til en pris på 500-600 kr.

kunne ma få lov til at få at vide hvor loksound er til 5-600 kr i øjeblikket da jeg står og skal bruge et par stykker

vh jannick

Da' BT.

Næsten alting: En AnDi dekoder kan stort set kun få dit lokomotiv til at køre samt tænde og slukke kørelyset - mens de bedre dekodere har indstillelig accelleration/decelleration, kan være lastafhængige, så køretrin 7 er samme hastighed uanset belastningen, du kan indlæse specielle kurver, så dekoderen tilpasses lokomotivet og motoren (det er meget sjældent, at en motor/dekoder kombination i sig selv har en lineær sammenhæng mellem køretrinnene og lokomotivets hastighed), osv. osv.Ja.Nej.

Ja.

Husk, at det kun er AnDi dekoderen, der kan køre analogt.

Det er lidt sjovt, at jo flere svar jeg får, desto flere spørgsmål opstår der.

Jeg glemte lige en detalje, LOKSOUND kombidekoderen kræver vel også DC motor, hvad koster den typisk.

For så at snakke kørelys på lokomotiver, så er det jo sådan på de gamle MY, at der sidder en glødepære i hver ende, som belyser noget fiberoptik, der så grenes ud i tre, kan dette umiddelbart ændres, således at man kan skifte kørelys (hvid/rød) efter kørselsretningen, i bekræftende fald hvordan.

Lige en kommentar til de helt billige dekodere. Nogle af dem (jeg ved desværre ikke hvilke) har det ikke specielt godt sammen med Central Station. Jeg fik engang ombygget en MR-MR og en Lima MZ og så vidt jeg husker var det Tams dekoderen hed. Med CS var den ikke til at styre. Der skulle bl.a. to tryk til retningsomskift til, før det havde effekt.

Jeg læste også, at MH-maskinen i AC-udgave oprindeligt skulle have haft Andi, men pga. vanskeligheder med at få den til at fungere ordentligt med CS blev den i sidste ende leveret med LokSound.

Og LokSound ser i hvert fald ud til at køre fortræffeligt - jeg har dog aldrig selv lavet en ombygning, men de sidder i mine Roco MA'ere, min MH og MZ.

MVH:Per

http://www.nettog.dk har disse i øjeblikket til 599.-

Må lige rette mig selv, kigget efter dem på deres side uden held, men tilbudet er i BANEN nr.99 på side 81

Og en lille rettelse til Per, det er ikke loksound der sidder i MHén, men en lokpilot

Da' BT.

Her må jeg så rette mig selv: Nej, en Loksound kan faktisk godt styre en AC motor - men jeg vil bestemt ikke anbefale det, når man alligevel skal i gang med den store tegnebog, er det meget bedre at sætte en DC motor i.