Picture

Litra P

Indlæg: 1.852

PB

264cm x 240cm, U-anlæg, DK, DSB enkeltspor med sidebane...

Godaften allesammen...

Her er sporplanen til Søren som jeg lovede ham for et langt stykke tid siden. Der er ikke vanvittigt meget plads at gøre godt med - 260cm x 248cm er jo ikke mere end godt 6,3m². Men Søren ønskede sig en enkeltsporet strækning med en lille lokalbane.

Søren har ligesom jeg bestilt Finn Lekbos og Hobbytrades jyske F-maskine, så den skal selvfølgelig stå for museumstoget på den lille sidestrækning.

Der skal også være plads til Märklins (store!) drejeskive og så ville det være fint med en skyggebanegård og plads til nogle tog, der kan pendle frem og tilbage. Som Søren formulerede i den oprindelige tråd: ” Jeg har så nok den svaghed, at jeg gerne vil have en masse tog til at køre og at det måske ikke behøver være så virkeligshedstro.” Jeg har prøvet på at få det første til at lykkes uden at give for meget køb på det sidste Laughing out loud.

Epoke og tema

Jeg forestiller mig at vi befinder os i nutiden, men anlægget kan vist uden problemer flytte epoke – også meget langt tilbage i tiden.

Temaet er en ensporet jernbanestrækning med en krydsningsstation, der ligger i udkanten af en storby. Byen har et stort bryggeri og en lille godsrist – et enkelt spor også med rampe og kran. Stationen har tre gennemgående spor. Selvom strækningen er ensporet kører der eksprestog på denne – ja måske endda også et internationalt med spise- og sovevogne. Men ellers er der mange regionaltog – eksempelvis togstammer, der kan oprangeres som typiske kystbanetog gennem tiderne – alt efter valg af epoke. Godstrafikken kommer heller ikke til kort, der findes gennemgående godstog på banen såvel som stoppende godstog – selvom lokalbanen er meget lille, er der også en livlig godstrafik til og fra denne.

Lokalbanens persontrafik varetages af en skinnebus (eller et Y-tog). Denne kører i timedrift, men i myldretiderne er der et par yderligere gennemgående styrevognstog (plads til flere passagerer) fra hovedbanen, der fortsætter til lokalbanens endestation. Den lille endestation har ikke fået antydet nogen by i baggrunden – jeg har med vilje forsøgt at gøre denne del af anlægget så landskabspræget som muligt. Museumsbanen har også til huse her, den nedlagte remise og sporet ved siden af er her stillet til rådighed for den lokale jernbaneklub – og det er her Finn Lekbo´s F-maskine og en række ældre vogne har til huse. Hvis man er lidt fingernem kan man muligvis presse et spor mere ind der...

Anlæggets opbygning og sporføring

Der er to næsten ens skyggebanegårde under anlægget. De har hver fire overhalingsspor plus to spor til styrevognstog samt en vendesløjfe. Dette giver plads til ialt 12 togstammer af varierende længde under jorden. Et af sporene på hver skyggebanegår er meget langt. Dette er tiltænkt det ene eller de to lange eksprestog, der skal køre på anlægget. Styrevognstogene kan alt efter epoke være en stamme med Bn-vogne plus en MX/MY/MZ eller en række CL-vogne trukket/skubbet af en MO eller to. Toglængden bliver i de fleste tilfælde ikke så lang, men maksimum 120cm-130-140cm cm er vel også ok, når man tager anlæggets størrelse i betragtning. De to paradestrækninger på anlægget er heller ikke så lange, den ene af disse er en del af vendesløjfen på den øverste skyggebanegård, der er gjort synlig på dette niveau. Prisen for at gøre dette er, at frihøjden så på den øverste skyggebanegård bliver temmelig begrænset. Selvom anlægget ikke er så stort ville jeg altså nok kameraovervåge begge skyggebanegårde Laughing out loud.

De to underjordiske strækninger bliver ført op til overfladen via en dobbelt helix, hvor den ene strækning fortsætter udover den lange stålbro – herefter forsvinder strækningen igen og ved hjælp af R2 kurver og R2-sporskifter bliver udfletningen til krydsningsstationen foretaget på så lidt plads som muligt. Ovenover ligger byen – der bliver gjort større igennem valg af de rigtige motiver til baggrunden plus en række reliefhuse. Byen har fået plads til en sporvej, der er udformet som en vendesløjfe med højrekørsel. Det er meningen, at der skal skiftes spor bag bryggeriet (eller inde i dette) bagerst på anlægget. Sporføringen er her ikke helt korrekt – da LUNA tramsporet ikke findes i WinTracks bibliotek.

Stationen har fire gennemgående spor, hvoraf tre ikke kan nå lokalbanens udkørselsspor. Sidstnævnte har et gennemgående spor til rådighed samt et stikspor til skinnenbussen, Y-toget og/eller et kortere styrevognstog. Herved bliver det muligt at udstyre stationens udgang med slanke sporskifter og de gennemgående spor nyder også godt af Märklins 24912 (radius 111cm). Dette kommer kørslen med lange (person)vogne tilgode. Det ser nu engang bedre ud at lade disse køre igennem lidt større kurver.

Det er i øvrigt teoretisk muligt at køre med tog på over 220 centimeters længde og lade disse blive overhalet på alle tre stationer på hovedbanen. Om man så skal gøre dette er så en anden sag – jævnfør min bemærkning om paradestrækningernes længde ovenfor. Generelt har jeg forsøgt ikke at bruge R2 på den synlige del af hovedbanen – dette er næsten lykkedes – og her og der skal der altså saves/skæres i C-skinnerne. For at lægge sporene tættere på den lille lokalstation og på den lille godsrist på den store station bliver de normale skifter afkortet så en sporafstand på ca. 51mm bliver mulig. Her og der har jeg også bygget et selvbygget C-fleksspor ind.

Stationen udtræksspor kan betjene det ene gennemkørselsspor på stationen samt lokalbanens stikspor og samtlige andre sidespor, herunder sporet ind til bryggeriet. Udtrækssporet tjener også som tilkørselsspor til stationens maskindepot, der har til huse under den lille station på lokalbanen. Tre pladser i remisen blev det til plus lidt spor rundt om. Designet kan man vel ikke se nogen andre steder i denne verden end lige her på sporskiftet – men Søren har købt drejeskiven Laughing out loud, og et eller andet sted skal damplokomotiverne vendes!

For dem der der ikke har en drejeskive, eller bare gerne vil sørge for at den venstre del får et lidt mere landskabeligt udseende, kan jeg anbefale at stryge denne. Men så bliver der også plads til det uundværlige savværk, som jeg - under stor risiko for varige psyskiske skader på min egen person – desværre måtte udelade denne gang Laughing out loud.

Hovedstrækningen fører fra den store station under lokalbanens station og derefter kommer der igen en lille paradestrækning til syne før banen igen forsvinder ned til den dybeste skyggebanegård på anlægget. Læg mærke til at den yderste helix ikke er synlig – dette betyder at der plads til lidt landskab før den anden strækning nås. Undtagelsesvis ligger sporet altså ikke her 3-4 centimeter fra kant Laughing out loud.

Banen har hele to vejsystemer fra Faller Car System indbygget. Ved siden af lokalbanen er der langt en strækning og denne har et ”sidespor” hvor lastvogne kan køre op og blive læsset/losset fra lokalbanens yderste spor. Her må der kunne bygges noget legetøj ind – læs en fungerende kran...

På den anden side er der også en meget lang strækning, der ligger ovenfor jernbanens paradestrækning. Her kan der køres med mange forskellige personbiler, men her har jeg ikke tænkt noget sjovt ind. Men måske kan der blive plads til en busholdeplads et eller andet sted, men så vist heller ikke mere.

Hovedstrækningens stigninger er alle holdt under eller lige omkring 2,5%, lokalbanen kommer op på ca. 3% her og der. Her ville jeg investere lidt tid på at optimere op/nedkørsler med de sædvanlige tricks. Da anlægget er et ”duck-under” anlæg ville jeg - hvis det er muligt - lægge det relativt højt.

Kommentarer, kritik og forbedringsforslag er meget velkomne.

Håber i kan bruge det til noget, grundideen kan også bruges til en del andet...

Venlig hilsen

Lars

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede[/url]

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

SC

Mekaniker

Indlæg: 466

PB  Blog

Hej.

Ja det vil jeg give dig ret i at han er en troldmand med wintrack og med tankegangen hvordan anlæget kommer til at fungere.

Selv om der er meget inspiration at hente her på sporskiftet, så havde jeg store problemer med selv at få noget fornuftig anlæg lave i wintrack. Der kom lars så ind i billedet, og gjort det godt men sandelig også brugt meget tid på det.

Jeg skal også have fundet ud af noget video overvågning eller noge i den stil til mine skyggebanegårde.

__________________

Søren

3 Skinne, C skinner. Epoke lidt af det hele.
ECOS 1 og ECOS 2 og Touch Cab

Like 0 kan lide
Top

Picture

SC

Mekaniker

Indlæg: 466

PB  Blog

BilledeBilledeBillede

Så er det sket lidt mere i mit bane bygnings projekt. Her har jeg jeg forsøgt mig med min første omgang landskab. Lige så der ikke kommer kommentar på en ting, så nægter jeg at dække mine skinner helt med ballast. Også selv om det se bedre ud.

__________________

Søren

3 Skinne, C skinner. Epoke lidt af det hele.
ECOS 1 og ECOS 2 og Touch Cab

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.852

PB

Hej Søren,

Det ser meget fornuftig ud. Måske skulle du imellem de to tunneller forsøge at lægge en skråning ind. Det vil muligvis se lidt mere realistisk ud.

For dem der vil lægge ballast helt korrekt er der lige en video her: http://www.youtube.com/watch?v=4s1OiQJ1kws

Har du også billeder fra den anden side af anlægget?

Venlig hilsen

Lars

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

SC

Mekaniker

Indlæg: 466

PB  Blog

Hej Lars.

Er det ved de 3 tunnler ved drejeskiven du vil lave en skråning eller mellem drejeskiven og så de 3 hoved spor op ad vægen længst ved på fotoet????

Nej jeg har ikke flere fotos jeg er ikke nået vidre endnu, næste etape blive landskabet omkring drejeskiven og ved helixen.

Jeg vil ikke dække mine skinner helt til i ballast også selv om det ser bedre ud, hvis nu jeg vil lave et andet anlæg på et tidspunkt når jeg har lært nogle fif af at bygge denne bane.

 

MVH Søren

__________________

Søren

3 Skinne, C skinner. Epoke lidt af det hele.
ECOS 1 og ECOS 2 og Touch Cab

Like 0 kan lide
Top

Picture

Litra P

Indlæg: 1.852

PB

SC skrev:

Er det ved de 3 tunnler ved drejeskiven du vil lave en skråning eller mellem drejeskiven og så de 3 hoved spor op ad vægen længst ved på fotoet????

mellem drejeskiven og de tre hovedspor ved den bagerste væg - og det der med at kunne genbruge skinner kan jeg godt forstå. De fleste af dine sporskifter ligger dog "under jorden" så du skal kun afskrive de synlige. Muligvis kan man også genbruge "tilsvinede" sporskifter på et nyt anlæg.

Jeg ville i øvrigt på nuværende tidspunkt tænke lidt over en baggrund, der kan passe til anlægget - sådan lidt i den retning som 3D billederne øverst i denne tråd.

Indgangen ved tunnelåbningerne ville jeg også forsyne med rør - enten af sort pap - eller lidt mere avanceret med murstenspapir.

Venlig hilsen

Lars

__________________

Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...

Like 0 kan lide
Top

Picture

SC

Mekaniker

Indlæg: 466

PB  Blog

Hej Lars.

 

Det med tunnel åbningerne er planlagt men ikke ført ud i livet endnu, ingen af tunnel åbningerne er sat fast endnu af samme grund og det skal jo også være til at afmont ved en evntuel afsporing.

Angående baggrund kunne jeg godt tænke mig selv at lave den med airbrush bare for udfordringens skyld, det har jeg ikke helt besluttet endnu.

Det er jo noget der tager lang tid det med landskab, så små skridt for ikke at brænde ud inde man bliver færdig.

 

MVH Søren

__________________

Søren

3 Skinne, C skinner. Epoke lidt af det hele.
ECOS 1 og ECOS 2 og Touch Cab

Like 0 kan lide
Top

Picture

SC

Mekaniker

Indlæg: 466

PB  Blog

Billede

Ikke så godt foto men det viser da lidt fremskridt.

Hej Alle sammen.

 

 

Så er der sket lidt mere i mit bane projekt, det er med små skridt der bliver lavet noget. For ikke at køre træt i at lave landskab blive det taget stille og rolig, jeg vil også have tid til at rode med div loks og vogne.

For nyligt har jeg mont lys i min roco BR 215, så der kommer ordenligt rødt og hvidt lys alt efter kørsels retningen. Roco´s vognsæt skiløberen fik lys i alle vogne der kan tændes for sig selv og rødt og hvidt slut lys. Min liebherr L 580 gummiged fik rotorblink på i rød lys bagud og arbejds lys fremad men værrer fittel arbejde med små SMD dioder men når men så ser færdig så er det bare tiden værd. Min märklin drejeskive som jeg styrer med en ESU lokpilot skulle da også have lys i styrehuset.

__________________

Søren

3 Skinne, C skinner. Epoke lidt af det hele.
ECOS 1 og ECOS 2 og Touch Cab

Like 0 kan lide
Top

Picture

Sebastian Leo Forring

Hårlev

Indlæg: 594

PB  Blog  Hjemmeside

Ser super godt ud Søren og super cool bane :D 

Glæder mig til at se mere Laughing out loud

__________________
DSB MY1147 - Banner

Mvh. Sebastian Leo Forring

Marklin C-skinner. mobil station, DSB Epoke 4 - 6

Youtube opdate: http://www.youtube.com/watch?v=cj7_m3LHy4w&feature=colike

Like 0 kan lide
Top

Picture

SC

Mekaniker

Indlæg: 466

PB  Blog

Hej Der kommer mere så snart jeg får lavet mere på banen. Så kommer flere FOTO. Der bliver lavet noget hele tide sådan da, men det er små ting så de er ikke til at se hvis man tager et FOTO af det. Selv om det er meget tidskrevende at lave landskabet og noget pille arbejde, så er det også spændende. Man kan jo finde rigtig meget nyttige inspration herinde i forskellige tråde og mange fine film på you tube.
__________________

Søren

3 Skinne, C skinner. Epoke lidt af det hele.
ECOS 1 og ECOS 2 og Touch Cab

Like 0 kan lide
Top

Picture

SC

Mekaniker

Indlæg: 466

PB  Blog

Hej.

 

Jeg har købt et video kamera så jeg kan skyde film nu. Det er jeg så for første gang prøvet idag og med succes fået den første film uploadet til you tube. Så jeg har lavet en lille film fra noget at min bane, bær over med mig det er den første og man skulle jo gerne blive bedre til det ....

Prøv at se den her: http://www.youtube.com/watch?v=c2eyUorWnhI

__________________

Søren

3 Skinne, C skinner. Epoke lidt af det hele.
ECOS 1 og ECOS 2 og Touch Cab

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.