Jeg er selv inkarneret 3-skinne-bruger (Märklin), sikkert mest pga. at det var den skinnetype, jeg tilfældigvis fik i det første togsæt for 35 år siden.
Men er der nogen egentlige fordele ved at bruge 3-skinne frem for 2-skinne? Jeg ser ofte nogle imponerende 2-skinne anlæg, hvor udvalget af rullende materiel synes uendeligt. Og indrømmet; 2-skinne anlæg/skinner ser bare en smule mere virkelighedstro ud uden de små tapper mellem skinnerne. Märklin har jo også søstermærket Trix, så det er ikke fordi Gebr. Märklin stædigt holder fast i 3-skinne-versionen af "religiøse" årsager.