Mål på de forskellige radius?

http://www.peco-uk.com

Mit spørgsmål er egentlig også mere direkte, ved at spørge er der forskel på de forskellige skinnefabrikaters radius?

Hej Brian

Radius på kurver er forskelligt fra fabrikat til fabrikat.

Vær opmærksom på at mål nogen gange angives forskelligt

Med flexskinner er fidusen jo netop, at du kan lave den radius du vil!!!. også variabel

Radius måles i reglen i spormidten

Det kan ikke anbefales, at gå under R 365 men større er altid at foretrække  Hvis du har plads til R 500 som mindste radius, bliver det meget kønnere .

Fordelen er også at afstanden fra spormidte til spormidte kan holdes på 50 mm ( helt med til 48 på ret spor), i stedet for de ca 67,5  som de fleste fabrikater bruger.( PGA skarpe kurver og lange vogne)

Du skal dog tage højde for placering af faste genstande,  så som signaler mv Dem er der ikke plads til mellem sporene med minimumsafstand

Det kan anbefales, at du konsulterer NEM normerne mht sporafstande http://morop.org/de/normes/index.html

Særligt NEM 102 og 103 Desværre er de kun på Tysk , men kan man forstå relationen mellem tegning og målskema, er det også godt nok.

Med mindre du har valgt de korteste sporskifter fra Peco, har Pecos sporskifter ikke en egentlig radius. Sporskiftet er konstrueret med et lige, et krumt og et lige stykke samt en vinkel i hjertestykket ( Lige som ude i virkeligheden)

Se  på Pecos hjemmeside, hvordan de er konstrueret.

God fornøjelse

Hej Per.

Tak for det dejlige svar, syntes bare der er mange der omtaler deres kurver med f.eks radius 3 eller 4, men det kan jo så svinge en del når hvis man snakker mm i stedet for.

Har tænkt at lave min helix med radius 457 og 533mm, hvilket vil give stigninger på henholdsvis 3.0% og 3.5%, vil der umildbart blive problemer ved dette? Regner ikke med jeg skal køre med mere end max 5 lange passagervogne.

Da' Brian.

Det er meget udbredt blandt Märklin-folk, hvor man ikke kan få fleksspor til hverken C- eller M-skinner.

For os andre med fleksspor er det ikke helt så relevant.

Husk også, at du med fleksspor har mulighed for at lave overgangskurver, ligesom man gør i virkeligheden: Det ser meget bedre ud, når et tog kører blødt ind i en kurve, end når det går direkte fra ligeud til en fast radius.

Overgangskurver er også mulige i faste kurvespor med at starte med større radius og skifte til en mindre med den næste.

Ved helix er det meget lettere at lave den i faste kurvespor.

Desuden finder du en let måde at lave helixen på hos: 

http://my1287.dk/

Den måde har den fordel, at helixen laves af strimlet træ og pladeforbruget et væsentlig mindre

Du har også mulighed for at gøre helixen "oval" med nogle lige skinner og på den måde få dig lidt mindre stigning ( men opad skal helst være den yderste )

Hvor finder man lige noget om geometrien for PECO?

Hvis du googler "peco geometry", "peco tracks", " peco layouts" og sikkert en masse lignende, så får du et væld af info

Pecos geometri er meget simpel - alle sporskifter har en vinkel på 12grader uanset om det er de korte, mellem eller lange. Sporafstanden er også den samme: 50mm uanset skiftetype. Den effektive radius er så forskellig afhængig af sporskiftets længde - for de korte er den 610mm (længde 185mm), mellemste 914mm (længde 219mm) og lange 1524mm (længde 258mm)

Desuden er der lange kurveskifter (længde 256) hvor udvendig radius er 1524mm, indvendig 762mm. Yderste kurver 6 grader, inderste 18 grader.

Derudover findes 3-vejs skifter (forskudt og symmetrisk), dobbelt- og enkeltkrydssporskifter (begge længde 249mm, 12 grader, effektiv radius 610mm som korte skifter), korte og lange y-skifter, samt sporkryds.

Systemet er ikke lavet til faste skinnestykker (Det findes ikke) men til flexskinner, som i længden er langt det nemmeste at arbejde med efter min mening. Man undgår meget nemmere det lidt klodsede indtryk faste skinnestykker giver.

Alt det her gælder streamline-skifterne der fås i både kode 75 og 100, sidstnævnte både med isoleret og ledende hjertestykke. Kode 75 fås både med træ og betonsveller. Udover de her laver Peco også kode 83 men de er efter amerikansk forbillede.

mvh Niels Kristiansen

Det er så ikke helt korrekt: http://www.peco-uk.com/prodtype.asp?strPageHistory=category&numSearchStartRecord=0&CAT_ID=3327&numRecordPosition=101

Men det fleksible program er klart det mest populære.

Ok - jeg skulle have været mere præcis - i streamline serien findes de ikke (SL-numre) - de findes i setrack-serien (ST-numre) sammen med nogle meget kradse sporskifter - og som der stod et eller andet sted var de mest egnet til børneværelset.

I øvrigt har Peco nogle finde tegninger af sporskifterne her: http://www.peco-uk.com/page.asp?id=pointplans

mvh

Niels Kristiansen

Overgangskurver er ikke muligt at etablere på den måde.

Først skal vi lige definere en overgangskurve. En overgangskurve bruges når man går fra et lige stykke til en kurve med en bestemt radius. Altså fra et stykke med sideaccelation = 0 m/s2 til et kurvestykke med max sideaccelation m/s2. Det vil sige at overgangsstykket er defineret som stykket mellem det lige stykke og kurven. Det udtrykkes matematisk således og kaldes en klotoide:

ra2la0

da r er krummingsradiusen, l er længde på buen, og a er en konstant, klotoideparameteren. En klotoide er vel hvad man kan kalde for en spiral.

Det vil sige, at sideaccelerationen, L = 0, ved det lige stykke, er = 0m/s2 og ved tangentpunktet er overgangskurvens sideacceleration = kurvens sideacceleration. Man bevæger sig altså fra en sideaccelaration fra 0 m/s2 til den samme sideaccelaration som er = med kurvens sideacceleration.

Grunden til at man bruger overgangskurver, er at man ikke ønsker at køre ind i en kurve i tangentpunket på en cirkel hvor sideaccelarationen er max. Det giver en ubehagelig komfort og i værste fald sker der en ulykke.

Så når man bruger skinnestykker med stor radius og skifter til mindre radius (kurveskinner med fast radius), så får man ikke overgangskurvens "behagelige" komfort med variabel sideacceleration. Det kan kun en flexskinne.

Håber at ovenstående giver mening

Mvh Claus

Alt med modeljernbane er snyd fra virkeligheden.

Så mit forslag er en nem tilhjælpning, som jeg mener vil være bedre end en blot starte med en given radius !

Der findes også en anvisning på en nem måde at lave overgangskurver i WIKI'en...

Helt enig, man kan nemt gøre mange ting alt for kompliceret 

[/quote]

DU har til nærmelses vis ret mh til faste kurvestykker. Det er rigtigt at det er letteret at lægge er ensartet cirkleslag med fast radius med faste kurvestykker

Men desværre er der et problem derved.

Som jeg skrev i en anden tråd for en del år siden, vil standard kurvestykker ikke gå op i en "helixcirkel" på 360 grader, men et mindre gradantal. Hvor meget afhænger af stigning og radius men 10 mm  er ikke helt forkert

 Dette skylles, at pga stigningen bliver din længden af  cirkelslaget  i Helixen længere, end hvis cirkelslaget lægges vandret.

Det kan let demonstreres vha et lille diagram, som jeg desværre ikke ved hvordan, jeg skal få lagt ind her.

Samtidig vil udgangsviklen være noget der ligner 178-9 grader Dvs  at forsætter man ud af tangenten, ender man et andet sted end man ville.

Men det korte af det lange.( og det er netop essensen her) er at med faste kurvestykker på f.eks 180 grader i vandret plan ikke går op med 180 grader, når den lægges i en helixen.

Det siger sig selv at ved 360 grader ganget med antal vindinger bliver problemet større og større.

Med faste kurvestykker kan man ikke knibe radiussen ( det siger sig selv) for at få længden til at passe

og at knække samlingerne mellem skinnerne vil resultere i konstante problemer ved kørsel

Der er 2 løsninger hvis man fremturer med  faste skinner

Sav en ekstra skinne til foroven eller brug fleksskinner ( evt i kombination med faste kurver)

Vh Rep

DU har til nærmelses vis ret mh til faste kurvestykker. Det er rigtigt at det er letteret at lægge er ensartet cirkleslag med fast radius med faste kurvestykker

Men desværre er der et problem derved.

Som jeg skrev i en anden tråd for en del år siden, vil standard kurvestykker ikke gå op i en "helixcirkel" på 360 grader, men et mindre gradantal. Hvor meget afhænger af stigning og radius men 10 mm  er ikke helt forkert

 Dette skylles, at pga stigningen bliver din længden af  cirkelslaget  i Helixen længere, end hvis cirkelslaget lægges vandret.

Det kan let demonstreres vha et lille diagram, som jeg desværre ikke ved hvordan, jeg skal få lagt ind her.

Samtidig vil udgangsviklen være noget der ligner 178-9 grader Dvs  at forsætter man ud af tangenten, ender man et andet sted end man ville.

Men det korte af det lange.( og det er netop essensen her) er at med faste kurvestykker på f.eks 180 grader i vandret plan ikke går op med 180 grader, når den lægges i en helixen.

Det siger sig selv at ved 360 grader ganget med antal vindinger bliver problemet større og større.

Med faste kurvestykker kan man ikke knibe radiussen ( det siger sig selv) for at få længden til at passe

og at knække samlingerne mellem skinnerne vil resultere i konstante problemer ved kørsel

Der er 2 løsninger hvis man fremturer med  faste skinner

Sav en ekstra skinne til foroven eller brug fleksskinner ( evt i kombination med faste kurver)

Vh Rep

[/quote]

Du har ret - det har jeg aldrigt tænkt på - men det må kunne udregnes ved hjælp af conius

Fandt en regnemaskine på nettet, der kunne bruges ....

Så hvis stigningen er 3 grader og omkredsen 3000 mm, så er cos (3 grader) 2995,88 mm, så forskellen er ca. 4 mm pr. omgang.

Mon ikke der kan "skubbes" de ca. 4 mm, og hvis helixen er lavet at træ, så vil naturen med temp. og fugt også have en vis indflydelse.

Men du har ret i, at der mistes xx grader pr. omgang 

Hvis de 4 mm er rigtige, så er 4 mm på 3000 mm lig med ca. ½ grad mindre pr.  omgang ......

Og med denne forskel er problemet jo sådan set ubetydelig. Når du går uden for den almindelige geometri i dit anlæg skal der jo også skubbes og trækkes for at få det til at passe.