Bondehuse arkitektur

  Hej Rep en studietur/ inspirations rejse til museet i Sorgenfri, den godt brugte landsby på Fyn, den knapt så nye by i Århus, Hjerl hede kunne være en mulighed måske er der ansatte der der kan hjælpe.

Vh Andersen

Hej

Frilandsmuseet i Sorgenfri har tegninger i 1:100 af alle deres bygning, og de blev tidligere solgt som plakater i butikken.

Jeg købte en håndfulde af de sidste for omkring 10 år siden, da jeg skulle udvide mit eget (rigtige) bondehus.

Men originalerne må findes givetvis findes et eller andet sted.

mvh

Carsten

Ja,  --man skal "godtnok" stå tidligt op her, for ikke at komme "haltende bagefter".

For en nær København boende, må Frilandsmueset vel være noget af det mest nærliggende.   De har i tidens løb haft mange slags materiale, tegninger, bøger (om museet og dets bygninger) og postkort med fotos af bygningerne.   Hvis Du har sådanne "rimelig relevante" spørgsmål (til brug i en højere sags tjeneste ), kan Du jo spørge efter saglig hjælp på stedet (de sidder lige over receptionen / billetsalget).  Her kan man også regne med,  at bygningerne er korrekt restaureret / genopført.  Ingen "Hovsa-løsninger".

HUSK så lige at kaste et blik ind på ØRESUNDSVEJ station i "Stationsbyen".  Man kan komme ret tæt på, uden at overskride afspærringerne. Samtidig kan man se/gense den "anskaffede" motorvogn,  Langelandsbanen, LB  M 1,  der (også) afventer "en mand med en papkasse".

---------------

Hvad med en lille tur til f. eks. Dragør på hjemvejen - der er mange forskellige bindingsværkshuse, små/store,  byhuse, men også landlige.   Hertil er der meget materiale / literatur at finde om det gamle Dragør og bygningerne.   

Dragør havn (og en stor Dragør-is) er bestemt også et besøg værd.

Erik V.

www.evp.dk

tak til alle forslag!

Tja alle indput er da velkomne Erik, også selvom du kom lidt bagud

Nu er det min opfattelse at bondehusene på frilandsmuseet er, som de var i noget ældre dage, end den periode jeg efterspørger.

Det forhinder dog ikke, at nogen af disse har været uombygget op til min specifikke periode.

Jeg har dog tænkt mig at frekventere Frilandsmuseets kiosk på lørdag, for at se, om jeg kan erhverve bemeldte tegningskopier.

Men da jeg agter at begive mig til Helsingør og se på flydende forarbejdet tømmer med udspændt lærred på, falder besøg på benævnte grundstykker i Sorgenfri og Amager uden for dagsplanen.

I øvrigt falder de bygninger, der findes i Dragør uden for den kategori, jeg eftersøger pt., da de sandsynligvis er mere eller mindre ændret efter 1920, og befinder sig i et ganske sjældent og egenartigt bymiljø.

isbod og havnemiljø er dog tidligere frekventeret og til fulde afprøvet. :party:

MVH Rep

Hej Rep

Du kan også køre et smut forbi Pederstrup v. Ballerup og kigge gamle huse. 

Der er en lille landsby "i den gamle stil", med gårde og husmandssteder, måske kan du finde noget brugbart der.

På en af gårdene er der et museum http://www.ballerupmuseum.dk/pederstrup.html som jeg husker som værende ganske udmærket. Det er godt nok over 10 år side jeg har været der, så meget kan selvfølgelig have ændret sig. 

Dbh

Cristian

Der er vel også den mulighed at besøge andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, hvis det skal værer øst for storebælt

Ork der har jeg været. flere gange Der er mange fede bygninger, men ikke den slags jeg søger.

Til gengæld er der damptromler:-)

VH rep

Vedr. Dragør skal man være opmærksom på at mange af husene tilhørte fiskeskippere som sikkert har været lidt mere ved muffen i gamle dage. Mange af husene er opført under den store silde fangst periode som man kan læse i den bog der er udgivet om huse i Dragør.

Dagens eskortion mod MS´s træskibsshow startede som kundgjort på sporskiftet på Frilandsmuseets suvenierbutik/billetsalg.

Udvalget af mere eller mindre brugbare souveniers var storslået, men udvalget af plakater med arkitekttegninger var noget begrænset. Da de kostede 75 kr pr stk, blev det kun til 2 stk, Men den venlige mand ved kassen gav mig et telefonnummer til den ansvarlige arkitekt.

Det må så afprøves, om der kan komme noget fornuftigt ud af det.

vh rep

Som tidligere ejer af et landarbejderhus på Sydvestfyn kan jeg bekræfte at stald- og udhusdøre herunder døre ind til bryggers mm var af planker. og lukkede direkte uden på karmen.  Det var først op i 1960'erne og senere at man begyndte at udskifte døre, vinduer mm.

Mit hus købte jeg i 1970 og det stod stort set som det var bygget i det 19. århundrede. Det havde stadig den gamle hovedfløjdør (fyldingsdør), som desværre på mange huse på landet blev udskiftet med en ny dør, hvor den gamle dørs brede åbninng blev udlignet med en råglasrude.  Herefter fortsatte forfaldet med udskiftnning af stråtagene med eternittage.

Du bør gå efter at udstyre husene med en fyldingsdør som hoveddør og primitive døre for resten. Det hus jeg købte kunne godt have stået på frilandsmusset i dag og dengang var der mange af tilsvarende karakter rundt på Fyn.

Med hensyn til antal vinduer er det mit indtryk, at der var mange vinduer i husene i et landbrugsmæssigt rigt område som Fyn og tilsvarende i Østjylland medens fattigfolk på heden i Vestjylland nok boede lidt mere spartansk.

Du kan roligt tage udgangspunkt i Frilandsmussets huse.  Tilsvarende fandtes i rigt mål frem til længe efter 2. verdenskrig.  

Nils-Erik

Hej Niels-Erik

Tak for et fint svar.

Jeg ved ikke om det var et byhus du havde, men jeg tolker det som, at det var et bondehus på landet.

Det mit spørgsmål går ud på, er netop hvilken type dør sådan et hus havde omkring år 1900.

Jeg kunne nemt forestille mig at indgangsdøren oprindeligt var lavet af brædder eller planker. (lige som en alm stalddør), og at fyldningsdøren først er kommet til senere, efterhånden som folk fik råd, og den gamle dør var rådnet op i bunden.

En dør af planker eller brædder har jo ikke været specielt tæt, og derfor har en fyldningsdør med karm været en klar forbedring.

Hvad er dit indtryk af dørens alder i det hus du havde? Hvis du købte i 1970, kunne døren teoretisk have været skiftet flere gange.

I byhuse er der næppe nogen tvivl om at huset blev opført med fyldningsdøre. Dels var der større behov for sikkerhed, og dels var der nok også bedre råd.

I øvrigt er der, som du selv beskriver, uendeligt mange eksempler på arkitektonisk voldtægt af gamle huse.

I den forbindelse, skal vi så huske at bondhusidyllen først blev opfundet i 1960'erne, og de mennesker som boede i de gamle huse, så husene som det de var ; Noget nedslidt gammelt skrammel. Derfor blev der moderniseret med eternittag, vinduer med en stor thermorude, og hoveddøre med råglas, som du beskirver det.

Det var det nye sort og man havde råd til at betale det. Et stråtag skal skifte softere end et eternittag, koster flere gange prisen og er ofte fuldt af utøj, mus og rotter.

Dette gælder ikke kun bindingsværkshuse, men også husmandssteder, og andre huse (især) på landet.

vh rep

Her er der et par links, der måske kan hjælpe dig lidt videre:

http://www.historie.syd-fyn.dk/steder/bondegd.htm

http://magdaz.dk/loekken-miniby/

https://www.fotohistorie.com/lolland-falster1.html

http://huse-i-naestved.dk/tidnd/ringstedgade17.html

http://svendborghistorie.dk/historier/erhverv/23-udstillinger/udstilling...

Lidt om vinduer...

https://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt...

Venlig hilsen

Lars

Mange tak for link

VH Rep

Hej Per

Det var et lndarbejderhus med ½ tønde land jord.  Jordene blev udskiftet i 1792 og sognevejen nyplaceret således at den kom til at ligge i den anden ende af grunden.  I første halvdel af det 19. århundrede ændredes byggeskikken for bindingsværkshuse, idet man gik over til at lægge bjælkerneoven på remmen, hvor man tidligere havde tappet dem gennem stolperne.

Mit hus blev flyttet op til vejen og bjælkerne lagt oven på remmen.  Det opringdelige tømmer blev genbrugt.  Jeg fandt ud af at de gamle taphuller var lukket med ler og tjæret over.  Stolperne havde stadig romertalsangivelser for hvert fag.  Alle indvendige døre var fyldingsdøre og fra før flytningen.  Jeg formoder at det samme gjaldt hoveddøren.  Jeg har set andre huse med tilsvarende hoveddøre.

For mig er der ingen tvivl om, at husets oprindelige hoveddør var den fyldingsdør, det fortsat var udstyret med.  Jeg har læst en del om byggeskikken fra dengang og på mine bilture rundt på Fyn fundet mange fine huse, der fortsat fremstod som oprindeligt bygget.

Næste gang vi mødes fortæller jeg gerne mere om, hvad jeg på forskellig vis har samlet af viden om bindingsværkshuse på landet.

Nils-Erik

Hej Mange tak til Nils-Erik for uddybning

VH Rep