Skinner & Sporskiftedrev?

Disse spørgsmål kan (eller burde) du finde svar på inde på fremo's hjemmeside; http://www.fremo-net.eu/3.html?&L=8 . Jeg vil dog prøve at komme med nogle brugbare svar til dig.

- De foretrukne skinner er Tillig Elite, efter sigende pga. sporskifternes raduis men også deres udseende. Men principielt kan alle skinner bruges, bare de holder sig til en profil-højde på mindre end 2,1 mm.

- De foretrukne underliggende sporskifte-drev er de såkaldte "tortoise" eller "skildpadde" drev (http://www.circuitron.com/index_files/Tortoise.htm), da de dels er dejligt langsomtgående, dels yder en god styrke.

- Det gennemgående digital-system anvender LocoNet til de digitale signaler, hvis format er DCC. Dette system må KUN bruges til at styre togene, til at styre signaler og sporskifter på driftsmoduler (stationer og forgreninger) skal der bruges en selv-stændig/lokal løsning. Den selvstændige løsning kan være alt fra primitive omskifter-kontakter  (on/on), over lokale digital-systemer til mere avancerede mikro-processor styringer. Den nærmeste kontakt mellem den selvstændige/lokale styring og den gennemgående der må være, er når det lokale system styrer sporskifternes stilling og via f.eks. et relæ ligeledes styrer polariseringen af sporskifternes hjertestykker.

Hvor i landet befinder du dig? Dette spørgsmål stilles af to årsager; dels fordi mindst ën modeljernbane-klub (i Kolding) har opbygget deres anlæg efter fremo's standarder, og et besøg hos dem kunne måske give dig nogle gode fif og ideer. Dels fordi at jeg gerne selv vil i gang, men såvidt jeg kan se er den eneste lokale gruppering Øst for Store-bælt i København, mens jeg bor på Lolland, så det kunne rart at finde nogle ligesindede på Syd-Sjælland og Lolland-Falster (dvs. det tidligere Storstrøms Amt).

Hej Jesper

Jeg vil tro at du vil få stor glæde af at kigge lidt på FREMO's side, her er også noget hvad, hvordan og teknik, god fornøjelse med projektet.

FREMO (dansk): http://www.fremo-net.eu/23.html?&L=8 8)

 se nu - to sjæle een tanke.........

til drev kan der også bruges cobalt drev

http://www.dccconcepts.com/index_files/Cobalt_turnout_motor.htm

samme stil, som et tortoise-drev, men her kan du clipse ledninger fast

Hej

Tak for svarene indtil videre. Jeg kan godt lide at høre erfaringer fra andre. Så har da lidt stikord og gode råd, jeg kan arbejde med.

Mvh. Jesper 

Jeg kan se, I anbefaler Tortoise og Cobalt drev - hvorfor? Det er ved at være forældet teknologi, og man kan vel lige så godt bruge servoer? FREMO standarden understreger jo netop, at det fælles DCC signal kun må bruges til kørsel, mens alt anden styring skal foregå lokalt; og så kan det vel være lige meget, hvilken teknologi, man benytter?

Hej Lars og andre

Kan man styre en Servo analogt ?, Er hele ideen i en servo ikke at man programmere hvor mange step den skal køre, kontra hvor langt man vil flytte armen.

Hvis du skal igang, så er det vel langt billigere lige at købe et par drev og et par omskiftere og lidt ledning.

Jeg vil til en hver tid anbefale Skildpadderne.

Mikkel

Hej Mikkel

ESU's servodekoder har connectorer, så du kan tilslutte knapper og derved styre servoerne analogt - De fungerer selvfølgelig også ved DCC

Da' Mikkel.

Det kommer vel an på, hvad du mener med "analogt": Som andre allerede har svaret, kan du sagtens få servostyringer, hvor du kan betjene servoen med et par trykknapper eller en vippeomskifter - og dermed slet ingen digital styring.

Næsten jo: Man programmerer faktisk ikke, hvor mange step, den skal køre - det bruger man en steppermotor til. Med en servo programmerer man, hvor langt den skal flytte sig fra nulpunktet, og den finder så selv ud af, hvor mange step den skal bruge for at komme derhen.

Nu ved jeg ikke, hvor meget du giver for Tortoise drev - men med de priser, jeg kender, er det bestemt ikke billigere end en normal servoløsning. Og så har servoløsningen den fordel, at den kan køre digitalt, hvis man vil det - uden at det koster ekstra.

Jeg bruger servodekodere fra MBTronik: Her koster en dekoder til to servoer omkring 200,- kr., og servoerne kan man få hos Conrad til en 20-30 kr. stykket. Det bliver rundt regnet 125,- kr. pr. servo - og så får man vel at mærke en løsning, der kan meget mere og er langt mere fleksibel end Tortoise drevene.

MBTronik dekoderne kan køre både analogt og digitalt - på samme tid: Man kan vælge kun at gøre det ene eller det andet, eller man kan vælge at gøre begge dele. Du vil således kunne skifte dit spor det ene øjeblik fra f.eks. en Lokmaus, for så at skifte det tilbage lidt senere via en trykknap på en sportavle. Du kan også nøjes med trykknapperne på sportavlen, eller en vippeomskifter, hvis du foretrækker det - men du har hele tiden muligheden for at skifte til digital kørsel, hvis du hellere vil det - uden at det koster een øre ekstra. Det kan du altså ikke med en Tortoise - her skal du ud at købe en dekoder ved siden af, hvis du vil have digital drift.

Samtidigt fylder servoen ikke nær så meget som skildpadden, og endeligt har den en sidste, men meget væsentlig fordel: Når nu modulerne er blevet transporteret meget omkring og har fået kulde og varme og træet er begyndt at sætte sig, ja, så risikerer man, at sporene slår sig en smule og det bliver nødvendigt at omjustere sporskifte-drevene: Med et Tortoise drev vil man skulle pille ved det rent mekanisk, hvilket kan være ret bøvlet, hvis det er nedenunder en station på et større anlæg - med MBTronik og lignende løsninger sætter man blot en ledning i og omjusterer servoen rent elektrisk - man behøver ikke pille ved den ofte følsomme mekanik.

Jeg synes, det er mange fordele at få for stort set ingen penge.

Hej Lars

Servoer lyder som en god løsning - den lurer jeg også selv på til mit kommende Fremo-projekt.

Du har nævnt servo-løsningen før, og der har før været efterlyst billeder af, hvordan servoerne monteres - kunne du eventuelt overtales til at vise din løsning frem ?. (Billeder siger jo mere end 1000 ord, som man siger på urdu).

For os, der ikke er så ferme til at strikke noget mere eller mindre hjemmelavet elektronik sammen, ville en færdigkøbt løsning fra f.eks. Uhlenbrock så kunne bruges til at styre de billige Conrad-servoer med ?.

Og hvilken af Conrad's prisbillige servoer kan anbefales ?.

Da' Mikkel.

Jeg sad lige og genlæste en af mine inspirationskilder - og kom til at tænke på din konklusion her: I denne tråd fra det britiske RMweb lægger skribenten ud med den modsatte konklusion - at de skal bruge 40 sporskiftedrev, og at økonomien i deres klub vil bryde sammen, hvis de skal bruge Tortoise. De har derfor fundet en meget billigere løsning - Arduino og servoer.

Da' Carsten.

Google er din ven - men du kan jo starte med at se på denne YouTube video:

Hvis du åbner YouTube siden med videoen i din browser, vil YouTube giver dig en myriade af andre eksempler - jeg anede ikke, man kunne montere en servo på så mange forskellige måder...

Det vil de utvivlsomt - men MBtroniks løsninger kræver ikke hjemmelavet elektronik, de er klar til brug og går direkte på dit DCC signal. Du kan købe dem som byggesæt, men hvis du ikke kan lide at lodde selv, kan du også købe dem færdige. Så er der ikke mere arbejde end med f.eks. Uhlenbrocks løsning. I øvrigt linker du til Uhlenbrocks hovedoversigt - går du ind på siden for deres servodekoder er der faktisk nogle udmærkede billeder af, hvordan servoen kan monteres.

Jeg har ikke studeret Uhlenbrocks løsning i alle detaljer, men efter at have skimmet manualen, ser det ud til følgende konklusion fra min side:

• MBtroniks styrer to servoer, Uhlenbrocks fire. Jeg kan bedst lide løsningen med de to, da servokabler som regel ikke er ret lange, og det er lettere at få dekoderen til at være i nærheden af servoerne, når man kun skal tilslutte to frem for fire. Jeg tror, de fire porte på Uhlenbrocks vil betyde, at man kommer til at betale for mange porte, man ikke vil komme til at bruge.
• Samme argument kan bruges om polarisering af hjertestykker: Med hele fire udgange på et print vil man hurtigt komme til at skulle trække mange, lange ledninger, hvis man vil udnytte alle fire udgange.
• MBtroniks dekoder indstilles med en lille boks, der sluttes til dekoderen, mens man indstiller den. Uhlenbrocks kan kun indstilles via en digitalcentral. Jeg kan bedst lide den første løsning, men det er smag og behag.

• MBtroniks dekoder kan som omtalt bruges både med og uden et digitalt anlæg - det kan Uhlenbrocks ikke.
• Uhlenbrocks dekoder har nogle mere fancy muligheder, som ikke findes på MBtronik - f.eks. efterprel på signalarm, der "falder". 

Smag og behag er jo som bekendt forskellig, så du kan jo vælge den løsning, der tiltaler dig mest. Hvis du er nervøs for den ukendte leverandør MBtronik kan jeg bemærke, at netop denne dekoder bruges næsten overalt på MiWuLa i Hamburg - det burde borge for kvaliteten.

De kan i princippet bruges alle sammen, men jeg har altid holdt mig til den billigste til omkring 5,- Euro.

Slutteligen et billede af, hvordan jeg selv har monteret en servo på min reolbane:

Ståltråden går op i et Peco sporskifte.

Jeg må tilstå jeg har lidt svært ved at se den helt store fidus ved servoer som sporskiftedrev. Man skal jo normalt selv konstruere en eller anden form for tilslutningsmekanisme, hvor mere traditionelle drev allerede har denne.

Og de fleste "rigtige" sporskiftedrev har op til flere kontaktsæt til f.eks. polarisering af hjertestykker og tilbagemelding, som jeg i hvert fald ville savne.

Ja, en servo er nem at justere - i én dimension af tre mulige. Det er både Tortoise og Cobalt i øvrigt også, og andre typer er nemme at justere i to eller tre dimensioner (f.eks. Hoffmann). Og ja, især Tortoise er store og klodsede - bl.a. derfor bruger jeg dem heller ikke selv - men der findes andre langsomtskiftende og relativt lydløse motordrevstyper der ikke har denne ulempe, bl.a. altså Hoffmann. Cobalt fylder også en del mindre end Tortoise.

Prismæssigt er der vist heller ikke meget at hente, sidst jeg købte Cobalt-drev (godt nok ikke til mig selv) gav jeg 112,- stykket inkl. forsendelse, og hvis vi skal lave en nogenlunde fair sammenligning til byg-selv dekodere, koster f.eks. ZweiPol eller WeichZwei ned til omkring 20 kroner pr. drev.

Misforstå mig ikke - servoer er smarte til mange ting, ikke mindst på modelbanen, men at bruge ordvalget "forældet teknologi" om noget der bare virker, er prissat og funktionelt virker som (eller bedre end) sammenlignelige løsninger, synes jeg ikke hører hjemme. Hvis vi talte om relæspoledrev, så til nød.

Mvh. Klaus K

Da' Klaus.

Tænker du på den ståltråd, man stikker op nedefra? Det er da korrekt, at man selv skal anskaffe en ståltråd og klippe den til med en skævbider - men det anser jeg nu ikke for noget større problem?

Det har den løsning fra MBtronik, jeg advokerer for, altså også - og det samme gælder Uhlenbrocks?

Dine øvrige bemærkninger hører vist under smag og behag, så dem vil jeg undlade at kommentere: Vi har som altid ret til at have hver vores mening.

Jeg kan nu godt følge Klaus K 's tanke et godt stykke hen ad vejen. Det lidt kiksede ved dekodere med mulighed for polarisering er at der skal trækkes mange ledninger hen til dekoderen. ( 6 stk.) nej hellere bare 3 til servoren og så montere en omskifter på selve servoen der bliver aktiveret af samme når der skiftes, det bruger jeg og det virker rigtig fint.

Jeg kan nu godt følge Klaus K 's tanke et godt stykke hen ad vejen. Det lidt kiksede ved dekodere med mulighed for polarisering er at der skal trækkes mange ledninger hen til dekoderen. ( 6 stk.) nej hellere bare 3 til servoren og så montere en omskifter på selve servoen der bliver aktiveret af samme når der skiftes, det bruger jeg og det virker rigtig fint.

Da' Brian.

Her er det filmen knækker lidt for mig: Hvis du ser på billedet af min servo, som jeg har vist lidt længere oppe i tråden, har jeg placeret dekoderen mellem servoen og hjertestykket. Det betyder rent faktisk, at ledningstrækket bliver kortere end med din løsning.

Det kan naturligvis blive længere, hvis man bruger en dekoder med to udgange og der er langt mellem de to skifter - det er også derfor, jeg ikke er så begejstret for Uhlenbrocks løsning med en dekoder til hele fire skifter; derimod vil man ofte have brug for to skifter tæt på hinanden - eller, som i ovenstående tilfælde - man kan bruge den ene halvdel til et skifte og den anden halvdel til bommene på en overgang.

hvis du altid kan gøre det er det jo fint for dig. Jeg bryder mig heller ikke om UL's løsning, (jeg har faktisk købt en del af ESU's swich pilot ( 50kr. pr skift) servo med Extension. ( også 50 kr. per skift) Alle extesion ligger ubrugte på hylden pgr. det ekstra ledningstræk. så hvis nogen mangler 3 af disse så er de til salg.

Hej Jesper

Da det som du selv siger, godt kan virke uoverskueligt, at starte op på at bygge efter en standard, synes jeg du skal prøve at tage til et FREMO stamtisch. 

Her listen over stam møder i Danmark.
http://www.fremo-net.eu/stammtisch_uebersicht.html?&L=8

Her kan man kontakte dem der står for de forskellige stam møder og høre om der er mulighed for at se nogle moduler. Da det ikke er alle møde steder, der har anlæg.

God arbejdslyst.

En ny klub der også er FREMO baseret er www.ffmm.dk der bygger på H0 europa standarden, også kaldet FREModern gruppe internt i FREMO, hvilket er fokuseret på epokerne fra 1990 og frem. Hvor H0 europa er baseret på epokerne III-IVa (1950-1979).

Da' Lars

Tusind tak for dit uddybende og meget inspirerende svar.

Jeg kan virkelig godt lide din måde at montere servoen på - det er super enkelt og super funktionelt.

Hvilke(n) af Conrad's prisbillige servoer leveres med det servohorn og det monteringsbeslag, som du viser på billedet ?.

Da' Carsten.

Ingen er jeg bange for: Den servo, jeg har vist på billedet, er ikke fra Conrad. Det var en af de første, jeg købte, og den er købt hos MBTronik, der leverer det viste tilbehør; så er den til gengæld også en del dyrere - 13,90€, for at være helt præcis. Ifølge MBTroniks produktoversigt kan man købe tilbehøret løst enten med varenummer 3904 eller 3905 - men de er desværre ikke med på nogen af prislisterne. Han plejer dog at være til at snakke med, så man kan sikkert godt få lov at købe en stak tilbehør, hvis man hellere vil købe servoer hos Conrad.

Men jeg giver dig ret: Det er en rigtig god måde at montere dem.

Og så til information: Det er lidt utroligt, men der synes at være en veludviklet industristandard for servoer, så de stort set alle sammen har samme stik og kabling, samme mål - og rillerne på servoens aksel til tilbehør som det viste plejer også at være de samme. På tværs af fabrikater og prisklasser.