Valg af spor

Og, hves du ingen tog har i forvejen: 2-skinne.
Märklin er enespender og deres spor er dyre. K-skinner er i rustfri stål og elændinge at lodde en ledning på. C-skinner sidder på noget plastik som ikke er så pændt. Desuden er udvalget af skinner heller ikke så stort som ved 2-skinne.

Det er en hård påstand, at K skinner er elendige at lodde på

Lasken er nogenlunde lig andre

Bunden blot rensning for malingen

Skinnen kræver rensning ved slibning  ( måske lidt loddevand, når man prøver de første gange ) og så god varme

I stedet for at starte den evindelige to-/treskinnekrig, så må man forholde sig til at udgangspunktet er Märklin, og så er den jo ikke længere.

Som Steff har jeg også gode erfaringer med K-skinner. Man kan nemt lodde på undersiden og laskerne, ingen problemer. Til ikke synlige steder har jeg brugt skinne- og midterledertilslutninger. De er rigtig nemme at bruge.

K-spor er dog mest velegnet til et stationært anlæg, der ikke skal fjernes lige med det samme. Har du behov for at fjerne banen, så er C-skinnerne lige sagen. Dem kun du skille af masser af gange, uden der overhovedet sker noget ved det.

Jeg har også opdaget at K-skinnerne er meget driftsstabile, og så er det elektriske dejligt nemt at finde ud af, også for en ikke øvet. Ja ved C-skinnerne er det elektriske endda nemmere endnu.  Der kan man direkte montere drev og decoderere under sporskifterne fx, dejligt nemt. Men både K- og C-skinnerne skal som alt muligt andet spor, dog også rengøres lidt indimellem.

Mvh

Claus

Hejsa

Jeg bruger også K-skinner og er vældig tilfreds. Fordelene som jeg ser dem er flexskinnerne og muligheden for selv at lægge balast på i den farve jeg ønsker. Dog er 3vejs skiftet og kurveskifterne ikke synderligt slanke eller pæne, dem kan man så undgå at bruge. :)  Med C skinner er man rimeligt bundet af en ensartet balast overalt, medmindre man maler hver enkelt skinne mellem hver enkelt svelle... :~  Bruger du c skinner kan man sagtens kombinere dem med k skinnernes flex, og få balast som matcher i farve. Så du vil ikke være 100% bundet af c skinner.

Men som en anden skriver, så er k skinner (hovedsagligt) til staionære anæg, c-skinner til både faste og "byg op, tag ned, lav om" anlæg. Nu lyder det som om du planlægger et fast anlæg. Så valget er jo dit ud fra smag og behag.

Uanset hvad du vælger så får du et driftsikkert system, uden de store udfordringer i forhold til at planlægge layout.

God fornøjelse og velkommen i hobbyen...

Præcis!!!!

Hej blundni (og velkommen her i krigszonen).

Du skal vælge præcis det du ønsker!

Først ville jeg dog finde ud af hvad det er jeg vil køre:

Epoke? Altså den tidsperiode man prøver at illudere.

Nationalitet? Dansk, tysk/europæisk? Vælger du derimod USA eller England, så kan du kun få materiel til 2 skinnedrift, næsten da, og så er valget et andet!

Systemerne er lige gode i dag, men behæftet med en masse myter, samt facts naturligvis!

Tilbage til dit spørgsmål: Om du skal vælge C- eller K- skinner kan kun du bestemme. Jeg bruger K- skinner, da jeg synes det giver den mest harmoniske linieføring, men det er jo en smagssag! Til din oplysning er der faktisk mj´ere/modelbyggere, der sætter en ære at bygge i de gode oldschool M- skinner, fordi de har det skide sjovt med det, og det er jo det, det drejer sig om!

God fornøjelse og god weekend!

Hvis valget skal stå mellem k og c skinner er der et par ting man skal være opmærksom på.

C-skinnerne er lette at samle, de kan holde til det meste, men har nogle begrænsninger i standard sortimentet.
Der er slanke sporskifter, hvor vinklen er 12,1 gr  mod de normales 24,3 grader men der er ikke et slankt dobbelt krydssporskifte. Samt af korte skinnestykke på 64, 77 og 94 mm der mangler tit nogle kortere både til kurve og lige skinner. Hvor korte c-skinnerne kan gøres er selvfølgeligt begrænset af den måde der sammenkobling er sammensat på.
Med c-skinner kan sporskiftedrev og sporskifte dekoder skjules i sporskiftet, hvor det tilsluttes til stikben. Det er dog en dyr løsning, en sporskiftedekoder er ved at koste det samme som en løs dekoder til 4 sporskifter.
Man kan dog ind i mellem finde dem på tilbud.

Skal man lave spor med svage kurver, bliver det også dyrere og lidt af et mareridt at sætte stumper sammen. Resultatet bliver som at se en slange med hold i ryggen. Men er man til det simple, hvor skinnerne bare skal samles i simple sporplaner er c-skinnerne et godt valg. Men man skal være forberedt på at, det kan blive nødvendigt at afkorte skinnerne, for at få geometrien til at gå op. Det kan lade si gøre, men er lidt mere omstændeligt på grund af samlingernes stiksystem.

K-skinnerne er et skinnesystem med mange muligheder, der er også mangler. Der mangler feks et kryds i sortimentet, så man kan sætte 4 slanke sporskifter op i en "hosenträger".
K-skinnernes største fordel er deres flexskinne, hvis man bruger flexskinner sparer man penge da en flexskinne svarer til 5 lige skinner nr. 2200 og koster som 4 . At prisen på Märklins skinner så er høj sammenlignet med nogle af 2-skinne fabrikaterne er en anden ting, men det mener jeg jævnes ud igen, da man ikke skal bruge vendesløjfemoduler.
Netop flexskinnen giver mulighed for lange bløde kurver, når man har lært at lodde på k-skinnerne, er det ikke noget problem at afkorte flex-skinnen, man kan også bruge de tilhørende samlestykker, hvis man ikke vil lodde på skinnen. Hvis man bruger flex-skinner har man principjelt ikke brug for andet end sporskifter for at sammensætte en bane. Men netop til k-skinnerne er der mange små udligningsskinner.
K-skinnernernes sporskifter er fleksible med hensyn til placering af sporskiftedrev. Til en større bane vil jeg dog foreslå små servoer under pladen. Märklin har nogle tilbehørssæt til montering af drev under pladen, de kræver en del justering, inden de virker optimalt. Det er dog set i forhold til servoer en dyrere løsning. K-skinnerne egner sig ikke til at blive sat sammen, pillet fra hinanden og sat sammen i en uendelighed. Til det formål er c-skinnen det klare valg.

Det her har intet med krig at gøre.

Så længe vi ingenting ved om mandens tog, er udgangspunktet uvidst. Jeg kører selv 3-skinne fordi jeg har haft det siden jeg var barn. Havde jeg muliheden for at starte forfra i dag, blev det helt sikkert i 2-skinne digital.

Billiere spor, størrer udvalg og ikke minst muligheden for at køre med hobbytrade MT-lokomotiv uden at det hænger fast i skiftesporerne er nok argumenter for mig, min økonomi er bare ikke lige stærk nok til at skifte lige nu.

Det var for at stoppe det i opløbet. Vi har haft alt for mange ødelæggende og dræbende to-/treskinne-diskussioner. Min grænse blev nået, da jeg i et andet forum meget uddybende fik at vide at jeg da havde et mindreværdskompleks, fordi jeg kørte AC! 

Nej jeg synes der bliver meldt godt nok ud med at snakken drejer sig om Märklin i startindlægget.

Min HT MT´er kører ellers fint igennem mine sporskifter, men har så udlukkende de slanke. Men til gengæld var jeg ikke så begejstret for MH´eren. Selv efter en tilpasning, havde den svært ved at komme over sporskifterne pga. de for små hjul. Så den blev solgt og jeg har fået aller tiders Traktor T1 fra Märklin i stedet for :)

Mvh

Claus 

Det gør der, men vi kenner ikke grunlaget for mandens ønsker og derfor skrev jeg om valget ikke lige så godt kunne gå på 2-skinne, så man har mulighed for det store udvalg i skiftespor og skinner - til billiere priser.

Hvis udgangspunktet er, at der skal køres 3-skinne, så er der jo også den mulighed, at man benytter fx Pecos midterledere til 2-skinne fabrikater.

Jeg har set flere kreative 3-skinneløsninger hvor der er benyttet fx peco eller roco-spor. Det giver pludselig nærmest uanede muligheder for forskellige sporskifter.

Løsninger med tråd viklet omkring svellerne er også set. Ikke kønt, men ganske anvendeligt fx på skjulte steder, hvor man så kan benytte de noget billigere 2-lederskinner (fx Pikos flexskinner der koster ca 1/3 af Märklins). 2-leder flexskinner er desuden lettere at lægge da de ikke er lige så stive som Märklins -og så er de lettere at lodde på. Hvis man vælger tråd-løsningen, er det en god ide at anskaffe noget tråd der ikke korroderer så let -fx bronze eller forniklet tråd.

En rigtig fin løsning kan man fx finde her.

http://www.weichen-walter.de/produkte/k-weichen/detail/mittelleiter.html

Prisen bliver så en anden, men midterlederne er så godt som forsvundne.

Cristian

Hvis det handler om systemvalg, kan man se mere her: http://www.sporskiftet.dk/wiki/skinne-eller-tre-skinne-i-skala-h0 Men beslutningen var vist taget for Märklin?

Ærede kombattanter!

Nu starter tråden jo med et spørgsmål om system Märklin, ganske rigtigt! Og inden man får set sig om, er der en kugleregn af af ukonstruktive indlæg!

Jeg tænker i mit stille sind om alle disse kloge kritikere i deres sikre anonymitet bag PC skærmen også peger fingre, nedgør eller ligefrem præsenterer langemanden i et "fuck you!" når de betragter andres anlæg face2face i klubber, på messer. i forretninger osv, end lige netop deres eget "perfekte" anlæg? Næppe!

Hvad vil disse kloge eksperter dog gøre den dag de bliver præsenteret for mj´eren/modelbyggeren, som har anlæg med forskellige driftsformer: et 2 leder anlæg og et 3 leder anlæg, jo det mener jeg faktisk at have hørt om! Er disse kloge hoveder så ude i et svært tilfælde af skizofreni? Hvad skal de nu mene? Hvad skal de sige? Og findes der overhovedet medicin der er stærk nok? 

Satme ynkeligt, det er det sgu!

Hej

først - hvad med at spørge Blundni/Bent om det udelukkende skal være märklin C eller K spor

eller om det skal være en opstilling med hvor Blundni/Bent kan se hvor han får det største udvalg i spormuligheder uanset AC eller DC og mærker

det er IKKE os der skal afgøre hvad Blundni/Bent vil køre med - med rådgive og hjælpe - således at han træffer sit valg efter hvad han vil og synes om

dette spørgsmål være hermed stillet

og som bl skriver i sit link - er der en god sammeligningsmulighed og forklaring i linket

og jeg har da nogle skemaer med de forskellige firmaers spor og sammenstillingsmuligheder - antal/typer/code spor & sporskifer, grader, radius og hvilke man kan kombinerer - såfremt det ønskes

mvh

henning h087

man kunne jo sige at det er de kolde fatcs Blundni/Bent har brug for og ikke hvad vi enkelte syntes om og køre med ;)  

Endnu engang løfter jeg på toupé en... Smukt og enkelt beskrevet!

Tak Henning!

Hej Bent

Velkommen til en dejlig hobby, som jeg tror du vil kunne få meget glæde af.

For nogle år siden skrev jeg en oversigt over de forskellige sportyper på markedet, og jeg kunne forestille mig du kunne bruge den til at få et overblik. Især prissammenligningen til sidst er stadig nyttig. Hvis jeg selv skulle starte med treskinnespor, ville jeg klart undersøge mulighederne for selv at lægge midterlederen, så jeg kunne bruge de mange og billige typer toskinnespor.

Held og lykke med dit valg, og spørg endelig løs.

Oversigten kan du finde her: http://www.mj-blog.dk/2008/11/sporsystemer/

Det er stadig en særdeles brugbar artikel!

Hej Bent,

hvis du ikke med dig selv har afgjort hvordan anlægget skal se ud i detaljer, så anbefaler jeg dig C skinner. Med andre ord; Hvis du bare nu vil se noget køre i dit værelse og du først nu skal igang med at gøre det til en fysisk hobby, hvor man indledningsvis hele tiden ændrer på sine ideer og planer, så er maerklin C skinner bygget til det "skiftende" layout. Der hvor man bygger, kører og så et stykke tid efter udvider eller totalt ændrer på sin anlægsplan.

C spor har god og simpel spor geometri, er ret kompakt i både kurve radier og skiftspor (Fylder mindre som layout men er så længere væk fra virklighedens mere pladsforbrugende spor) og kan skilles ad og samles i en uendelighed (næsten) uden at det reelt slidder på skinnerne. Så i en start fase hvor du bygger og ombygger fysisk, er C skinner din ven

Hvis/når du senere i din hobby lægger planer for et permanent anlæg med landskab, så vil du nok foretrække et mere virkelighedsnært system som K skinnerne, hvor man kan lægge egen ballast, der ser meget bedre ud. 

Jeg ønsker dig megen glæde med vores fælles hobby,

Henrik

Der er vi så nok ikke helt enige, der er efter min bedste overbevisning ingen grund til at købe c-skinner, for senere at skifte til k-skinner, eller omvendt. Märklins skinner er dyre nok, uden at man selv behøver at købe dobbelt.

Det primære må være, at beslutte hvad man vil benytte. K-skinnerne kan altså godt skilles og samles, uden at de bliver skadet eller få dårlig funktionalitet, værre er de altså ikke.
Hvis man køber et startsæt, som er at anbefale, fordi der alt efter størrelse er mange penge at spare, sammenlignet med priserne for de enkelte dele.
Der er så efter hånden ikke nogen vej uden om C-skinnerne, da man skal være heldig, hvis man kan finde et startsæt med K-skinner. Finder man et skal man være opmærksom på om centralstationen/mobilstationen er opdateret.

Selvfølgelig kan de medfølgende skinner i et evt. startsæt bruges, til man har besluttet sig.
Når arealet der er til rådighed er fastlagt og man har valgt hvad man gerne vil have på sit anlæg af broer, stationer, byer, havne, bjerge, industri, evt. car-system, damp/diesel/el, kan man begynde at planlægge sit anlæg, enten ved hjælp af et pc-program, eller papir og blyant.
Af flere årsager foretrækker jeg selv pc-programmet. Men mange gange laver jeg en skitse på papir, inden jeg begynder.

Så kommer det store puslespil, hvad skal der være plads til og hvad kan der blive plads til. Først derefter mener jeg man skal begynde på større indkøb af skinner.
Hvis man har fået lavet sig en super sporplan, er det kedeligt, hvis den ikke kan føres ud i livet, fordi der står en flyttekasse fyldt med skinner under bordet og det så viser sig, at geometrien ikke passer.

Hvis man køber startsættet hos en forhandler kan man let få byttet C-skinnerne til K, hvis det er K man ønsker

Hej.

Min personlige erfaring er ikke for god med K-skinner da jeg synes de er meget dårligt strømførende (kan være det bare er mig der har været uheldig).

Jeg har også haft C-skinner og de fungerede meget godt på nær kortslutninger når slæbeskoen kom til et sporskifte.

Jeg er nu skiftet til PIKO A skinner og er rigtig glad for dem og har (indtil nu) intet problem haft, og så er de meget billigere. (dette er dog 2-skinne).

Men til det du spørger om, vil jeg varmt anbefale C-skinner s

M.v.h

Michael

Hvis de K skinner har været samlet og skilt ad mange gange så mister du let noget strøm i samlingerne. Men uanset hvad (og hvilke skinner, 3 som 2 skinne) så er det en fordel at strømføde jævnligt. Om det så skal være pr 1,5 meter, eller 2 eller 3 meter er nu nok ikke det afgørende - bare der kommer strøm flere steder

Personligt har jeg ikke haft problemer med strøm i mine K skinner, heller ikke ved løst opstillede baner...

A'propos K-skinner og lodning, så kan man komme meget langt ved at lodde tilledninger på laskerne. Hvis bare de sidder godt stramt giver det en god forbindelse. Til midterlederen, kan man med lidt snilde sagtens lodde på de kontaktflige der sidder under skinnen. De er lavet af bronze der afhængig af alderen på skinnerne kan være forniklede. Uanset alder, er de ret lette at lodde på. Jeg har selv haft gode erfaringer med denne metode, da jeg kørte med K-skinner.

Hvis jeg idag skulle vælge mellem K eller C, så ville det blive K skinner med et tillæg af ombyggede 2-skinne spor og sporskifter.

Cristian

Jeg har så til gengæld hørt at løsningen med at bruge DC-skinner og skifter og så ligge en midterleder på ikke er så god. Det bliver nemlig ikke særligt driftssikkert. Så er det bedre i dette tilfælde at holde sig til de slanke sporskifter, omend at det giver nogen begrænsninger. Men det kan sagtens se fornuftigt ud alligevel. Der ligger en storsællert og venter her, hvis nogen skulle producere mere slanke K-skifter med midterleder, end de 22715 og 22716 der kan fås i dag. Det er egentlig utroligt at Märklin selv ikke forlængst har gjort det, taget i betragtning hvor mange der kører AC. Måske går man for meget ud fra at man ikke har så megen plads til rådighed?

Mvh

Claus

Det giver jo plads til Weichen-Walther og andre, problemet er slæbeskoen, ikke at det ikke kan løses, men hvis der skal være mindre vinkel på sporskiftet, bliver der længere mellem punktkontakterne. Det giver risiko for kortslutning, det kan selvfølgelig løses, ved at bruge den ene skinne som midterleder.

Men et nyt skinnesystem med sporskifter ned til 5-6 grader, kurvesporskifter i R4,R5, slanke 3 vejs sporskifter, symetriske sporskifter, det ville være sagen.
Kunne det kombineres med nye hjul på lok og vogne, ville det være super.

Kære alle

Tusind tak for de mange kommentarer og gode råd.

Hvor er det dejligt at, så mange gider beskæftige sig med mine "små problemer".

Alle bidrag har været med til at gøre mig en lille smule klogere. Jeg må også indrømme, at jeg bliver nødt til at overveje, om det er den rigtige vej, jeg er på vej hen ad, eller jeg skal skifte spor

Under alle omstændigheder, er det sikkert, at jeg nok skal få en bane op at stå. Jeg er ikke i tvivl om at vejen er lang, og at der stadig er mange ting, jeg skal lære, men jer er helt tryg, for her på sporskiftet er der så mange, der gerne vil hjælpe mig på vej, når jeg får brug for det.

Endnu en gang: Tak til jer alle