Hej,
Jeg har forsøgt at lave en række layouts som ikke må være for store men samtidig sjove at køre på. Jeg har absolut ingen erfaring, så jeg vil rigtig gerne have jeres input til om denne bane bliver kedelig hurtigt, samt eventuelle forbedringer til at gøre den mere sjov.
Jeg har tænkt at have en station på innersiden i nord samt en på ydersiden i syd. Jeg ønsker en bane hvor toget kan køre rundt og rundt, samt et par steder hvor jeg kunne sætte signaler og automatisk nedbremsning ind, så det med tiden kan blive fuldautomatisk.
Pladen den kan være på vil være cirka 140 x 260. Systemet er Piko H0, digitalt.
Med venlig hilsen,
Thomas
fkm
IT-Systemadministrator
Indlæg: 620
Nu skriver du ikke hvilket system du kører, men formoder at det der Märklin - ellers kortslutter det hele.
Mvh
Flemming
H0, 2 skinne DCC, dansk i nyere epoker
lojmann
Konsulent
Indlæg: 7
Hej Flemming,
Det er Piko H0, med digitale lokomotiver.
/Thomas
Marklin4me
Indlæg: 552
Hej,
Jeg har forsøgt at lave en række layouts som ikke må være for store men samtidig sjove at køre på. Jeg har absolut ingen erfaring, så jeg vil rigtig gerne have jeres input til om denne bane bliver kedelig hurtigt, samt eventuelle forbedringer til at gøre den mere sjov.
Jeg har tænkt at have en station på innersiden i nord samt en på ydersiden i syd. Jeg ønsker en bane hvor toget kan køre rundt og rundt, samt et par steder hvor jeg kunne sætte signaler og automatisk nedbremsning ind, så det med tiden kan blive fuldautomatisk.
Pladen den kan være på vil være cirka 140 x 260.
Med venlig hilsen,
Thomas
Hej Thomas,
prøv at kigge på dette link, her er masser af inspiration.
http://www.thortrains.net/4holayx.html
Stor modelbane hilsen
Ulrik R. Thomsen
Märklin Digital
medlem af MIST-ZEALAND og MJK Nordbanen
www.marklinfan.dk
fkm
IT-Systemadministrator
Indlæg: 620
Hej Thomas !
Dit layout kortslutter - se rød markering på vedhæftede fil.
Mvh
Flemming
H0, 2 skinne DCC, dansk i nyere epoker
bygger01
Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog
Herning
Indlæg: 2.715
Der skrives tydeligt - den plan kortslutter
Betyder det, at man med diverse vendesløjemoduler ikke kan få det at fungere !
Jørgen Steff. fra Herning
H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra visse danske producenter ).
lojmann
Konsulent
Indlæg: 7
Ahh ja, det kan jeg da godt se - det tænkte jeg ikke på. Må tilbage til tegnebordet og se på et par ændringer.
Tak for feedback.
/Thomas
AndreasM
LKF
Indlæg: 79
Der skrives tydeligt - den plan kortslutter
Betyder det, at man med diverse vendesløjemoduler ikke kan få det at fungere !
Nej, det sagtens virke med vendesløjfemodul
The Bernina Project - Smalle spor, store visioner - Schweizisk alpeanlæg under opbygning
bqg
Indlæg: 1.102
Hej Thomas
så jeg vil rigtig gerne have jeres input til om denne bane bliver kedelig hurtigt
Jeg ville blive træt af dette layout.
samt eventuelle forbedringer til at gøre den mere sjov.
Hvis ikke banen skal ligge på en flad plade, kunne du jo skjule noget af banen og i det skjulte have en vendesløjfe, så togene der kører ud fra højre/venstre side også kommer tilbage fra højre/venstre side.
Selv om du ønsker at, togene skal køre rundt, vil det virke mere naturligt, hvis du på den største station havde et spor til et lille pakhus, hvor der kunne stå et par godsvogne.
Pladen den kan være på vil være cirka 140 x 260. Systemet er Piko H0, digitalt.
Hvis ikke pladen er på hjul, får du problemer med at nå, lidt afhængigt af højden anlægget er placeret i, din højde m.m. vil jeg ikke anbefale en dybde på anlægget over 80 cm.Med en reduceret bredde får du selvfølgelig mindre afstand mellem de 2 stationer, de kunne evt placeres i to forskellige højder.
OBS! der er flere steder, hvor dine kurve er meget skarpe, det meste 2-skinne materiel er ikke velegnet til kurveradius = 360 mm eller mindre.
Hans Kurt Hansen
Märklin K-Skinner
Epoke II, III & IV
bygger01
Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog
Herning
Indlæg: 2.715
Pladen den kan være på vil være cirka 140 x 260. Systemet er Piko H0, digitalt.
Med venlig hilsen,
Thomas
Du har fint anført pladens evt. størrelse, men måske skulle Du oplyse lidt mere om, hvor Dit tog skal stå / rummets størrelse / kan man i stedet "hugge" væg plads a' 50/80 cm / Højden over gulv / er der vinduer, der skal tages højde for og på den måde få et lidt andet forløb af sporene !
Hvis der var lidt flere oplysninger, så vil der sikkert snart komme lidt mere hjælp til Dig ......
Jørgen Steff. fra Herning
H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra visse danske producenter ).
lojmann
Konsulent
Indlæg: 7
Hej Hans,
Tak for feedback. Jeg vil se om jeg dels kan bygge i højden (det skulle nok kunne lade sig gøre) og ikke mindst få lavet en skjult vendesløjfe samt plads til pakhus/godsområde ved hovedstationen.
Vi har desværre ikke plads til en permanent installation, så det bliver noget med at få det monteret på en plade som så kan 'sættes væk' når pladsen skal bruges anderledens. Vil også se om jeg kan gøre noget ved de skarpe sving.
Venlig hilsen,
Thomas
lojmann
Konsulent
Indlæg: 7
Hej Jørgen,
Tak for din feedback. Vi har desværre ikke plads til at have det stående fast, så skal have det bygget på en plade som så kan sættes væk når pladsen skal bruges til andet. Derfor skal der som sådan ikke tages højde for vinduer, men det er klart at når vi bygger den op skal alting 'sættes fast' så bygninger mv. ikke skal sættes op hver gang. Dog vil vi først og fremst have lidt erfaring med at bygge en god bane der virker og har et spændende layout - før vi laver bygninger, landskabe og alt det andet der skaber en god stemning omkring banen.
Hilsen,
Thomas
bqg
Indlæg: 1.102
Jeg vil se om jeg dels kan bygge i højden (det skulle nok kunne lade sig gøre) og ikke mindst få lavet en skjult vendesløjfe samt plads til pakhus/godsområde ved hovedstationen.
Vi har desværre ikke plads til en permanent installation, så det bliver noget med at få det monteret på en plade som så kan 'sættes væk' når pladsen skal bruges anderledens. Vil også se om jeg kan gøre noget ved de skarpe sving.
Når der ikke er plads til en permanent installation, er det med at bygge i højden nok ikke det bedste, specielt når det skal stuves af vejen. Der skal der også tænkes på vægten og en plade på 260 x 140 er en uhåndterlig størrelse, at skulle flytte rundt på den, vil give skader og dermed ekstra arbejde.
En mulig løsning kunne være hvis, den kunne være under loftet, men nu beskriver du ikke rummet, og hvis det er midt i stuen er det måske heller ikke en løsning, så skal man da bo ene, og så kunne banen jo nok også stå oppe hele tiden.
Banen kunne måske også klappes op af væggen, når den ikke er i brug?
Hvis det skal kan flyttes, er et modulanlæg nok en bedre løsning, selv om det kan virke uoverskueligt i starten, man bliver så nød til at begrænse sig lidt, med spor og lignende, men det burde kunne lade sig gøre at tilvirke noget i et U hvor der kan vendes i begge ender.
Hvis man på et tidspunkt melder sig ind i en klub hvor de kører på moduler, kan man tage signe moduler med og på den måde sammen med de øvrige medlemmers moduler komme til at køre på et større anlæg.
Jeg har prøvet at kikke lidt på vendesløjferne i begge ender, men på den korte plads vil stigningerne blive for stejle, så en form for rundbane er nok ikke så tosset, men husk at bygge let.
Hans Kurt Hansen
Märklin K-Skinner
Epoke II, III & IV
esben2009
Greve
Indlæg: 290
Du kunne også tage ned på biblioteket og låne en stak Miba magasiner, normalt kan du trække på et par årgange, og her i er der løbende en række forslag, beskrivelser og vejledninger til anlæg som passer ind i dine rammer. Altså ideer hvor du kan komme i dybden og se ting og sager man ikke selv lige havde set komme. Eksempelvis havde Miba et tema om endestationer på sidebaner som var ret interessante.
De bedste toghilsner
Esben + John Larsen
Vi kører Märklin digital CS3+, epoke 4-5-6 materiel og tider vi selv har oplevet, favorittoget er DB ICE2 + SBB krokodillen Ce 6/8
Techek
Jelling
Indlæg: 910
Pladen ... vil være cirka 140 x 260 cm.
Hej Thomas
Når jeg får plads (og ikke mindst tid) til at dyrke hobbyen, drømmer jeg om et dedikeret areal, som jeg kan bebygge som en stor proptrækker. Altså et anlæg langs væggen i variende dybde, så der nogle steder er enkeltsporede strækninger, nogle små trinbrædder, stationer, sidespor og to mindre endestationer - een i bunden med rimeligt sporareal og een i toppen med færre spor.
Jeg erkender at der ikke er mulighed for rundkørsel, sådan som du ønsker, men med lidt snilde kunne man måske føre et semi-skjult spor fra toppen til bunden (eller vice-versa).
Det er ihvertfald min klare overbevisning, at du vil blive træt af den lettere urealistiske sporføring der reelt får dit anlæg til at ligne et 8-tal med en ring omkring. Overvej een "stor" station forrest med rigeligt afsætnings- og omløbsspor og udkørselsspor i begge ender, der forsvinder ind i en skov/bag en høj bakke, lav en flot kulisse og om muligt en sænkning af de gemte spor til en opstillingsbanegård under det synlige anlæg. Så kan du både køre rundt, rangere, køre korte parader og få noget der er tilnærmelsesvist realistisk.
/Jacob
MAB
Staten
Indlæg: 548
Hej,
Jeg har forsøgt at lave en række layouts som ikke må være for store men samtidig sjove at køre på. Jeg har absolut ingen erfaring, så jeg vil rigtig gerne have jeres input til om denne bane bliver kedelig hurtigt, samt eventuelle forbedringer til at gøre den mere sjov.
Jeg har tænkt at have en station på innersiden i nord samt en på ydersiden i syd. Jeg ønsker en bane hvor toget kan køre rundt og rundt, samt et par steder hvor jeg kunne sætte signaler og automatisk nedbremsning ind, så det med tiden kan blive fuldautomatisk.
Pladen den kan være på vil være cirka 140 x 260. Systemet er Piko H0, digitalt.
Med venlig hilsen,
Thomas
Jeg synes i al beskedenhed at dit layout er rigtig fint. Lækkert, blødt og nærmest organisk... Og vel egentlig slet ikke så langt fra virkeligheden, som hvis man så 1:1 linieføring oppe fra et fly. Her vil man se hvordan skinnerne bugter sig i landskabet
140x260 cm er da slet ikke så tosset, og ideen med stationer i syd og nord, som du kalder det er da fin. Måske man bare skulle nøjes med trinbrætter 
Dit layout er faktisk så godt at jeg har valgt, at kopiere det til eventuel senere brug, for jeg har nemlig heller ikke meget plads. Håber det er OK. Skulle du senere få mod på det kan du "plante" skov eller sætte nogle bygninger på de midterste flader for, at foregive lidt afstand mellem dine stationer/trinbrætter.
Rigtig god arbejdslyst.
Hilsen Martin
lojmann
Konsulent
Indlæg: 7
Hej Martin,
Også et tak til dig for dit svar. Og kopier endelig, alt det du har lyst til.
Jeg har købt en lille kasse med brugte skinner i til en billig penge, så jeg har lidt at lege med og prøve af, inden vi endeligt beslutter os for vores første bane. Med tiden er tanken at der skal beplantning, bygninger og alt det andet der giver en god stemning, men det bliver nok på længere sigt når vi evt. kan have den stående fremme permanent.
Hvis du ender med at bygge banen, vil jeg meget gerne se billeder derfra.
Venlig hilsen,
Thomas