Picture

mr-data

Indlæg: 805

PB  Blog

Containerkran(er) i større provinsby

Som nogen måske ved, eller har bemærket, så har jeg en stor forkærlighed for jernbanerne i "min" regionale omegn; dvs. Lolland, Falster og det sydlige Sjælland. I den forbindelse kunne det være interessant, hvis pladsen engang kunne tillade det, at have en større som Nykøbing F. med på anlægget. Ikke mindst fordi at den i sin storhedstid, hvilket jeg opfatter som sidste halvdel af 1960'erne, havde flere strækninger tilknyttet; Fugleflugtslinien (mod nord og syd), Gedserbanen (omend med begrænset trafik), SNNB (som dog nåede at blive nedlagt inden for 10-årets udgang), samt via Nyk. F. vest, Lollandsbanen. Og at den i denne periode opnåede sit nuværende forholdsvis store omfang.

Nå men til sagen: Som den eneste station, mig bekendt, inden for førnævnte område blev Nykøbing udrustet med hvad i planerne fra 1950'erne (hvor man planlagde og begyndlte anlæggelsen) kaldte en "godsbanegård". Er det helt utænkeligt, at HVIS behovet skulle være opstået, at man så kunne have valgt at lave en container-terminal i forbindelsen med denne godsbanegård? Måske ikke ligeså stor den vi kender fra Vasbygade, men måske mindre. Husk samtidig på, at man i en lang årerække gjorde Nykøbing F. til centrum for DSB's stykgodstrafik; det gjorde man mig bekendt frem til at man ophørte med at køre godstrafik med jernbanen, og istedet overlod den opgave til lastbiler.

Et lille ekstra spørgsmål: Er der nogen af jer der ved, hvor langt man mod nord udbragte stykgods fra terminalen i Nykøbing? Jeg mindes ikke at der var nogen sådanne terminaler i hverken Vordingborg eller Næstved; den nærmeste var vistnok Ringsted eller Roskilde, hvis da ikke endnu længere væk. Det jeg her "fisker" efter er, om man inden for DSB havde nogen regler for hvor stort et område en godsterminal (hvadenten vi snakker stykgods eller f.eks. containere) skulle dække, og som man derfor tilbød at køre godset ud (mod et passende beløb, self.).

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top