Picture

fjorbak

Indlæg: 568

PB

Sporbesættelse / Tilbagemeldinger

Jeg undre mig meget over hvor kritisk man er med sproget vedrørende omkring jenbane termologien.

Jeg har i 25 år været ansat ved DSB og undere mig over at man kalder et afsnit hvor der holder et tog for en tilbagemelding, og ikke en sporbesættelse, lige som man kalder et sporskifte for et skiftespor, jeg kan godt se at det vil lyde tosset med en sporbesættelses ledning. 

I øvrigt taler der om blokafsnit og strækninger er opdelt (baneafsnit) blokke, vi gør jo det samme på vores anlæg opdeler det i blokke.

Jeg ved at jeg sikkert vil provokere nogen men tør godt.

 

 

__________________

med venlig hilsen

Fjorbak

kører 3 skinne på moduler, anlægget styres af Windigipet 2015.

Medlem af MIst-KOP = Märklin Insider Stamm Tisch - Kopenhagen

http://www.mist-kop.dk/

http://3modul.dk

http://fjorbak.dk/

 

 

Like 1 kan lide
Top

Picture

bygger01

Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog

Herning

Indlæg: 2.057

PB

Er det ikke sprogforbistrng .....

For der menes det samme .....

 

A'la et sporskifte eller skiftespor ( alle på denne blog kender det ..,, )

__________________

Jørgen Steff. fra Herning

H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra danske producenter ).

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.548

PB  Blog  Hjemmeside

da' Fjorbak.

fjorbak skrev:
Jeg undre mig meget over hvor kritisk man er med sproget vedrørende omkring jenbane termologien.

Jeg undrer mig også - men det er vist ikke den samme undren: Jeg undrer mig over sprogsnobber, der insisterer på, at man kun må omtale ting på en helt bestemt måde. Jeg undrer mig over, at man ikke accepterer, at den samme ting ofte hedder een ting hos fagfolk og noget andet hos lægfolk.

Spørger du personalet i en tøjbutik, hvad et par benklæder normalt kaldes, vil du som regel få at vide, at de kaldes "en buks". Spørger man hos Dansk Sprognævn er de helt med på denne betegnelse, men understreger også, at den stort set kun benyttes blandt fagfolk. Alle vi andre normale mennesker kalder det "et par bukser", selvom fagfolk tager sig til hovedet. Smile

Citat:
Jeg har i 25 år været ansat ved DSB ...

Så efter dine 25 år hos DSB har du vel også lært at respektere sproget hos andre fagfolk - der må vel være lige ret for alle? - så du taler aldrig om "et par bukser", men kalder konsekvent dine benklæder for "en buks"?

Citat:
og undere mig over at man kalder et afsnit hvor der holder et tog for en tilbagemelding, og ikke en sporbesættelse, lige som man kalder et sporskifte for et skiftespor, jeg kan godt se at det vil lyde tosset med en sporbesættelses ledning.

Jeg synes ikke, der er megen sammenhæng mellem disse to eksempler:

Et sporskifte og et skiftespor er synonymer - de to ord betyder præcist det samme, det første anvendes mest blandt fagfolk, mens det sidste er langt det mest udbredte blandt lægfolk. Dansk Sprognævn har faktisk også behandlet disse ord for nogle år siden, og ifølge Dansk Sprognævn er begge udtryk lige gyldige og kan bruges, som man behager: Det ene er ikke mere rigtigt end det andet - men den slags argumenter preller vel af på en sprogsnob?

Jeg udstiller sikkert min dumhed, når jeg udtaler mig om det andet: Men i min opfattelse er der simpelthen tale om to forskellige ting:

  • En sporbesættelse er netop det, ordet siger - et spor, der er besat. Vi kunne sikkert også få en lang diskussion om, hvad "et spor" egentligt er, men når man taler om sporbesættelse vil der vel i virkeligheden være tale om en blok på sporet, der enten er besat eller ubesat. Man bringer ofte denne information frem på en sportavle (det hedder vist et tableau på godt dansk, gør det ikke?) eller en computer med f.eks. en tændt lampe, og det kan man med lidt god vilje vel også godt kalde en sporbesættelse: En stiliseret gengivelse af sporet, og en indikation af, om det er besat eller ej.
  • En tilbagemelding er for mig noget helt andet. Det kan være mange ting, det kan f.eks. være et svar på, om du kommer i morgen? - men i jernbanesammenhæng er det i min forståelse den teknik, der er i stand til at undersøge, om et spor er besat, og sende en melding om sporets tilstand tilbage til det kontroludstyr, man benytter til at overvåge, om sporet er besat eller ej. Tilbagemeldinger kan dog også være meget andet, selv i jernbanesammenhæng - det kan f.eks. være indikation af et sporskiftes stilling - jeg brugte her den blandt snobber almindelige formulering for ikke at udløse for mange nervøse trækninger - eller det kan være indikation af et signals billede - men det kan også være en tilbagemelding om, at en pære i selvsamme signal er brændt over.

Tilbagemeldinger er altså mange forskellige ting, der blandt andet kan melde tilbage, om et spor er besat eller ej - mens sporbesættelse refererer til et spor, der enten kan være besat eller ej. Det er to helt forskellige ting.

Jeg arbejder med IT, og her er problemet endnu værre: Jeg har nu været hos DBC, Dansk BiblioteksCenter, et halvt års tid, og jeg begynder efterhånden at lære det mærkelige sprog, der hersker her - ligesom på så mange andre arbejdspladser. For de IT kyndige kan jeg lægge ud med at fortælle, at vi - i DBC sprogbrug - arbejder med mange webservices, hvoraf nogle bruger SOAP, mens andre bruger REST. Mange vil kunne følge denne skelnen, men i virkeligheden er det noget vrøvl: SOAP er en protokol, mens REST er en arkitektur. Når mine kolleger siger "REST", mener de i virkeligheden JSON - for JSON er en protokol ligesom SOAP, man kan bruge enten den ene eller det andet, mens REST er en arkitektur, der kan svare med såvel SOAP som JSON protokollen.

Det var derfor meget forvirrende at starte som ny mand i firmaet, for jeg forstod helt enkelt ikke, hvad mine kolleger mente; men jeg må bøje mig for, at den forkerte brug af sproget er den mest udbredte, så jeg bøjer nakken og hyler med de ulve, jeg er iblandt.

I DBC er vi omkring 160 ansatte, hvoraf langt de fleste er bibliotekarer, der vel om nogen burde passe på sproget: Alligevel tog det ret lang tid, før det gik op for mig, hvad kollegerne mener, når de taler om "plinger". Hvad mon det betyder?

Men det kan da godt være, vi burde være mere omhyggelige med sproget og nægte at tale med dem, der ikke bruger "de rigtige" udtryk: Men gad vide, hvordan almindelige computerbrugere så skulle få hjælp, hvis vi fagfolk afviste at hjælpe, indtil vore gamle forældre havde fået lært den korrekte terminologi?

Kender du, kære Fjorbak, alle de korrekte termer omkring din computer, din Internet-forbindelse og din mobiltelefon?

__________________

MVH
Lars

Like 1 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.548

PB  Blog  Hjemmeside

Nå, ja, jeg glemte det helt i skyndingen: Det er ikke nu, vi skal tale om togførere og lokomotivførere, vel?

__________________

MVH
Lars

Like 1 kan lide
Top

Picture

klausdk

Indlæg: 40

PB

pling = '

__________________

--

Klaus

startet med model bane 1 juni 2014 med märklin C spor, CS2 til styring

Like 0 kan lide
Top

Picture

f1freakdk

St. Heddinge

Indlæg: 932

PB  Blog

Lars Skjærlund skrev:

da' Fjorbak.

fjorbak skrev:
Jeg undre mig meget over hvor kritisk man er med sproget vedrørende omkring jenbane termologien.

Jeg undrer mig også - men det er vist ikke den samme undren: Jeg undrer mig over sprogsnobber, der insisterer på, at man kun må omtale ting på en helt bestemt måde. Jeg undrer mig over, at man ikke accepterer, at den samme ting ofte hedder een ting hos fagfolk og noget andet hos lægfolk.

Spørger du personalet i en tøjbutik, hvad et par benklæder normalt kaldes, vil du som regel få at vide, at de kaldes "en buks". Spørger man hos Dansk Sprognævn er de helt med på denne betegnelse, men understreger også, at den stort set kun benyttes blandt fagfolk. Alle vi andre normale mennesker kalder det "et par bukser", selvom fagfolk tager sig til hovedet. Smile

Citat:
Jeg har i 25 år været ansat ved DSB ...

Så efter dine 25 år hos DSB har du vel også lært at respektere sproget hos andre fagfolk - der må vel være lige ret for alle? - så du taler aldrig om "et par bukser", men kalder konsekvent dine benklæder for "en buks"?

Citat:
og undere mig over at man kalder et afsnit hvor der holder et tog for en tilbagemelding, og ikke en sporbesættelse, lige som man kalder et sporskifte for et skiftespor, jeg kan godt se at det vil lyde tosset med en sporbesættelses ledning.

Jeg synes ikke, der er megen sammenhæng mellem disse to eksempler:

Et sporskifte og et skiftespor er synonymer - de to ord betyder præcist det samme, det første anvendes mest blandt fagfolk, mens det sidste er langt det mest udbredte blandt lægfolk. Dansk Sprognævn har faktisk også behandlet disse ord for nogle år siden, og ifølge Dansk Sprognævn er begge udtryk lige gyldige og kan bruges, som man behager: Det ene er ikke mere rigtigt end det andet - men den slags argumenter preller vel af på en sprogsnob?

Jeg udstiller sikkert min dumhed, når jeg udtaler mig om det andet: Men i min opfattelse er der simpelthen tale om to forskellige ting:

  • En sporbesættelse er netop det, ordet siger - et spor, der er besat. Vi kunne sikkert også få en lang diskussion om, hvad "et spor" egentligt er, men når man taler om sporbesættelse vil der vel i virkeligheden være tale om en blok på sporet, der enten er besat eller ubesat. Man bringer ofte denne information frem på en sportavle (det hedder vist et tableau på godt dansk, gør det ikke?) eller en computer med f.eks. en tændt lampe, og det kan man med lidt god vilje vel også godt kalde en sporbesættelse: En stiliseret gengivelse af sporet, og en indikation af, om det er besat eller ej.
  • En tilbagemelding er for mig noget helt andet. Det kan være mange ting, det kan f.eks. være et svar på, om du kommer i morgen? - men i jernbanesammenhæng er det i min forståelse den teknik, der er i stand til at undersøge, om et spor er besat, og sende en melding om sporets tilstand tilbage til det kontroludstyr, man benytter til at overvåge, om sporet er besat eller ej. Tilbagemeldinger kan dog også være meget andet, selv i jernbanesammenhæng - det kan f.eks. være indikation af et sporskiftes stilling - jeg brugte her den blandt snobber almindelige formulering for ikke at udløse for mange nervøse trækninger - eller det kan være indikation af et signals billede - men det kan også være en tilbagemelding om, at en pære i selvsamme signal er brændt over.

Tilbagemeldinger er altså mange forskellige ting, der blandt andet kan melde tilbage, om et spor er besat eller ej - mens sporbesættelse refererer til et spor, der enten kan være besat eller ej. Det er to helt forskellige ting.

Jeg arbejder med IT, og her er problemet endnu værre: Jeg har nu været hos DBC, Dansk BiblioteksCenter, et halvt års tid, og jeg begynder efterhånden at lære det mærkelige sprog, der hersker her - ligesom på så mange andre arbejdspladser. For de IT kyndige kan jeg lægge ud med at fortælle, at vi - i DBC sprogbrug - arbejder med mange webservices, hvoraf nogle bruger SOAP, mens andre bruger REST. Mange vil kunne følge denne skelnen, men i virkeligheden er det noget vrøvl: SOAP er en protokol, mens REST er en arkitektur. Når mine kolleger siger "REST", mener de i virkeligheden JSON - for JSON er en protokol ligesom SOAP, man kan bruge enten den ene eller det andet, mens REST er en arkitektur, der kan svare med såvel SOAP som JSON protokollen.

Det var derfor meget forvirrende at starte som ny mand i firmaet, for jeg forstod helt enkelt ikke, hvad mine kolleger mente; men jeg må bøje mig for, at den forkerte brug af sproget er den mest udbredte, så jeg bøjer nakken og hyler med de ulve, jeg er iblandt.

I DBC er vi omkring 160 ansatte, hvoraf langt de fleste er bibliotekarer, der vel om nogen burde passe på sproget: Alligevel tog det ret lang tid, før det gik op for mig, hvad kollegerne mener, når de taler om "plinger". Hvad mon det betyder?

Men det kan da godt være, vi burde være mere omhyggelige med sproget og nægte at tale med dem, der ikke bruger "de rigtige" udtryk: Men gad vide, hvordan almindelige computerbrugere så skulle få hjælp, hvis vi fagfolk afviste at hjælpe, indtil vore gamle forældre havde fået lært den korrekte terminologi?

Kender du, kære Fjorbak, alle de korrekte termer omkring din computer, din Internet-forbindelse og din mobiltelefon?

FANTASTISK...... Smile
__________________

Mvh Steen

Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6

Min bane under opbygning - følg den via min Blog

Like 0 kan lide
Top

Picture

HenrHans

Indlæg: 74

PB  Hjemmeside

fjorbak skrev:

Jeg undre mig meget over hvor kritisk man er med sproget vedrørende omkring jenbane termologien.

Jeg har i 25 år været ansat ved DSB og undere mig over at man kalder et afsnit hvor der holder et tog for en tilbagemelding, og ikke en sporbesættelse, lige som man kalder et sporskifte for et skiftespor, jeg kan godt se at det vil lyde tosset med en sporbesættelses ledning. 

I øvrigt taler der om blokafsnit og strækninger er opdelt (baneafsnit) blokke, vi gør jo det samme på vores anlæg opdeler det i blokke.

Jeg ved at jeg sikkert vil provokere nogen men tør godt.

 

 

fjorbak skrev:

Jeg har i 25 år været ansat ved DSB og undere mig over at man kalder et afsnit hvor der holder et tog for en tilbagemelding, og ikke en sporbesættelse, lige som man kalder et sporskifte for et skiftespor, jeg kan godt se at det vil lyde tosset med en sporbesættelses ledning. 

Den rette betegnelse er idag et 'togdetekteringsafsnit' ved de store baner. Denne betegnelse er dækkende for både den klassiske sporisolation og ved brug af akseltællere.

Ordet 'tilbagemelding' bruges ikke som fagudtryk ved sikringsteknik, det omtales afsnittet blot som 'besat' eller 'fri'.

Like 2 kan lide
Top

Picture

fjorbak

Indlæg: 568

PB

Ja ja det lykkedes mig at få skabt en lille debat, men hvorfor skrev jeg nu indlægget, se det er det store spørgsmål, der til har jeg et svar, det var ikke meningen at du kære redaktør skulle svare det var mere en lidt provokation, rettet mod nittetællere som mener hvad det ene og det andet er om en trykluftledening under en vogn sidder til højere eller venstre om dere på en vogn sidder 15 nitter i siden hvor der i samme vogn i 1 til 100 sidder 14 nitter, derfor mit indlæg, men pointen blev der ikke kommenteret først i det forrige indlæg kom der noget i 2 linier fremm somnemlig "togdetekteringsafnit" og at ordet "tilbagemeling" IKKE anvendes som fagudtryk.

Og derfor besat eller fri.

Iøvrigt havde jeg forventet nogle svar i retning af det tyske ord for det samme mening.

Wink

 

__________________

med venlig hilsen

Fjorbak

kører 3 skinne på moduler, anlægget styres af Windigipet 2015.

Medlem af MIst-KOP = Märklin Insider Stamm Tisch - Kopenhagen

http://www.mist-kop.dk/

http://3modul.dk

http://fjorbak.dk/

 

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

f1freakdk

St. Heddinge

Indlæg: 932

PB  Blog

fjorbak skrev:

Ja ja det lykkedes mig at få skabt en lille debat, men hvorfor skrev jeg nu indlægget, se det er det store spørgsmål, der til har jeg et svar, det var ikke meningen at du kære redaktør skulle svare det var mere en lidt provokation, rettet mod nittetællere som mener hvad det ene og det andet er om en trykluftledening under en vogn sidder til højere eller venstre om dere på en vogn sidder 15 nitter i siden hvor der i samme vogn i 1 til 100 sidder 14 nitter, derfor mit indlæg, men pointen blev der ikke kommenteret først i det forrige indlæg kom der noget i 2 linier fremm somnemlig "togdetekteringsafnit" og at ordet "tilbagemeling" IKKE anvendes som fagudtryk.

Og derfor besat eller fri.

Iøvrigt havde jeg forventet nogle svar i retning af det tyske ord for det samme mening.

Wink

 

Hvorfor så ikke bare skirive det??

- Det havde da alt andet lige været nemmere og mere direkte - fremfor at Lars skulle skrive så langt et indlæg fordi du ikke kan/tør formulere det korrekt i første indlæg...

(Nogle gange savner jeg virkelig en "dont like" knap..)

 

__________________

Mvh Steen

Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6

Min bane under opbygning - følg den via min Blog

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.