God aften,
Jeg har købt en Marklin 7286 drejeskive, med en analog kontrol boks til hvor man kan vælge om skiven skal køre den ene vej, eller den anden vej.
Der er også en omskifter hvor man kan vælge om den skal køre fuldt manuelt, eller selv fortsætte til næste "klik", der passer med næste 'frakørsel' på 7,5 grader.
Er der et rep-kit / noget VÆSENTLIGT bedre indmad til den, som reservedel?
Motoren har en forkærlighed for ikke at ville i gang igen, noget der tyder på en slidt DC motor. Anker ser fint ud, og den drejer ubesværet, men den gider ikke rigtigt starte, når den først er stoppet igen.
Jeg har målt alle tre dioder igennem, og de er ok - men alligevel virker den del hvor den skal køre selvstændigt til næste 'Stop' ikke.
Indmaden i kontrolboksen ser også ok ud, og jeg har strammet kontakt-fjedrene lidt.. det hjalp dog ikke. Hvad misser jeg?
Generelt er jeg meget lidt imponeret over selve mekanikken - er det virkelig Marklin standard?
Misforstå mig ikke, skiven og broen er fin-fin visuelt, men holdaop en gang barbie-plast når det kommer til tandhjul, mekanik og styreboks.
Med venlig hilsen, Robert
** H0 ** 95m K-track ** Digital ** CS3 **
Fiona
Indlæg: 156
Se: https://www.sb-modellbau.com/details/N_TT_H0-Motorisierungssatz-Maerklin-Drehscheibenantrieb
VH
Jørgen
f1freakdk
St. Heddinge
Indlæg: 1.077
Generelt er jeg meget lidt imponeret over selve mekanikken - er det virkelig Marklin standard?
Misforstå mig ikke, skiven og broen er fin-fin visuelt, men holdaop en gang barbie-plast når det kommer til tandhjul, mekanik og styreboks.
Det er faktisk fleischmann der har lavet den for märklin i sin tid
så helt märklin standard er det ikke, de har dog - desværre - vurderet at de kunne lægge navn til den i sin tid.
Det hedder sig at du ikke må falde for fristelsen til at smøre din motor. Så hvis det er sket på et tidspunkt kan det være olie der før den træg? Men indrømmet den er ikke synderligt driftsikker...
Mvh Steen
Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK
Mine Spor N eskapader
Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog
Robse
Indlæg: 43
Tak skal I have begge to
Jeg bestiller sådan en bandit, og smider den i.
Supplerende: Ved at finde min gamle elektronikmekaniker-kasket frem, og måle på kryds og tværs, samt lidt test, kan jeg oplyse at:
1) Motor og spole der sidder under broen er DC. AC'en ensrettes i kontrolboksen.
2) Tre af benene i kontakt-rondellen går til motor og spole. De andre tre går til skinner og centerleder. (Skruen på oversiden af broen er 6. leder, og til center)
To af benene er plus og minus, der bestemmer motorens omløbsretning, dermed broens drejeretning.
Det sidste ben er en kort 'stel' der får låsen til at slå fra, og starter motoren, så den kører til næste 'klik'
Motor og spole kan slæbe sig afsted ved 12V, men er glad for 15-18V.
Ved at bortkaste kontrolboksen, og selv montere en diodebro, en dobbelt-polet on-on vippeomskifter og et ringetryk er det lykkedes at lave en ny, driftsikker kontrol boks hvor man kan vælge retning, og trykke "Go!". Tilbage er så at få en driftstabil motor, og det er der vist en god løsning på i ovenstående inputs.
Med venlig hilsen, Robert
** H0 ** 95m K-track ** Digital ** CS3 **
Bertel
Tekniker
Indlæg: 1
Hej Robse.
hvordan ser det ud med ombygningen, har du fået det til at virke, så det køre stabilt.
har selv lige købet en brugt, venter på at få den leveret, men tænker at den nok også har problemer med motoren.
hvis det er muligt har du så en mulighed for at lave et diagram, over din ombygning, er ikke selv elektronikmekaniker, men kan da godt bruge måle og lode udstyr......
Mvh.
Bertel
opfølgning.
Ja, så blev den leveret, faktisk måtte jeg selv hente den hos GLS.
og ja, den opføre
sig ligesom Robse's, så jeg har bestile en ny motor som der bliver henvist til, så ser vi.... 
//Bertel