Godaften
Jeg står for at skulle påbegynde opbygning af et anlæg - måske først over i efteråret, men jeg er naturligvis i tankeprocess allerede nu.
Jeg har lagt mig fast på disse punkter:
- Det skal være H0
- Det skal være primært Dansk (Jeg har en svaghed for ME, MZ, MY o.s.v.) - så er epoken også lagt fast.
- Det skal være digitalt - og med en PC styring på.
Jeg har i mange år beskæftiget mig med open-source, og nyder at lege med Linux, Raspberry Pi o.s.v..
Styring
- RocRail på en Raspberry Pi som Server (alternativt en gammel pc).
- Iroc og Androc til ungernes Mobiler
DCC
- OpenDCC eller Nanox + Gen-li med USB interface Raspberry Pi.
Min udfordring
Hvad skal jeg vælge ? Jeg har altid haft en forkærlighed for Märklin, og har mulighed for at købe en røvfuld skinner, m+k samt diverse lokomotiver og vogne, til en meget fordelagtig pris, men som jeg synes jeg kan læse rundt omkring, så vil en bane med de ønsker jeg nævner ovenfor ikke være specielt meget Märklin - Mange af de nye lokomotiver er jeg jo heller ikke Märklin (undrer mig fortsat over at de ikke har lavet ME+MZ i deres program)
Jeg ved at det er en yndet diskussion, men hvad vil DU råde mig til udfra de ønsker jeg har listet ovenfor ?
Der er sikkert nogle ting jeg ikke har taget højde for - kom endelig med dem
Med venlig hilsen
Frank
Ps. Jeg har ikke planer om at køre hos andre pt - så det er ikke det der skal tages hensyn til.
Marklin4me
Indlæg: 552
Hejsa,
jeg selv kører kun Märklin, men du skal bare 3. - 4 indlæg ned, hvis du kigger under de "seneste indlæg". Så kan du se at Frank har MZ,ere m.m til 3-skinne til salg. Så man kan godt kører andet i Märklin på M og K skinner.
men velkommen til hobbyen og da du bor i Faxe ikke så langt fra Køge, vil jeg anbefale et besøg på DMJU udstillingen sidst på måneden.
Stor modelbane hilsen
Ulrik R. Thomsen
Märklin Digital
medlem af MIST-ZEALAND og MJK Nordbanen
www.marklinfan.dk
mr-data
Indlæg: 805
Mange af de nye lokomotiver er jeg jo heller ikke Märklin (undrer mig fortsat over at de ikke har lavet ME+MZ i deres program)
At Märklin ikke har lavet ME og MZ har en forholdsvis enkel begrundelse, nemlig at disse typer findes/fandtes i begrænset antal (ME 37 stk., MZ 61 stk i forskellige udgaver), hos et begrænset antal operatører og et begrænset antal bemalingsvarianter. Dermed er markedet for sådanne modeller relativt begrænset. Men begge typer er produceret som både 2-skinne og 3-skinne, hvilket også gælder de fleste andre lokomotiver og togsæt.
En af de væsentligste forskelle på Märklin og andre (2-skinne) producenter er, at det stort set kun er Märklin som producerer spor til deres system ("stort set", fordi at der findes muligheder for at ombygge 2-skinne spor til 3-skinne); det gør derfor at udvalget af spor, sporskifter osv. er markant større ved 2-skinne end ved Märklin.
Men hvis man ønsker Märklins velkendte kvalitet, så producerer de faktisk også 2-skinne materiel og skinner under navnet Trix, et system jeg selv valgte netop pga. kvaliteten og en god pris via eBay.
Overordnet set er det nærmest et spørgsmål om "religion" hvilket system man foretrækker, nogen sværger til det ene og andre til det andet. Men som nævnt ovenfor så skulle være muligt at finde de fleste danske lokomotiver og togsæt til begge systemer, så det er ikke det man skal lade sig skræmme af.
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.
franksvan
Faxe
Indlæg: 5
men velkommen til hobbyen og da du bor i Faxe ikke så langt fra Køge, vil jeg anbefale et besøg på DMJU udstillingen sidst på måneden.
Tak og der er allerede planlagt tur til messen med alle børn o.s.v.
Frank
franksvan
Faxe
Indlæg: 5
At Märklin ikke har lavet ME og MZ har en forholdsvis enkel begrundelse, nemlig at disse typer findes/fandtes i begrænset antal (ME 37 stk., MZ 61 stk i forskellige udgaver), hos et begrænset antal operatører og et begrænset antal bemalingsvarianter. Dermed er markedet for sådanne modeller relativt begrænset.
Halløjsa - så blev jeg så meget klogere
Lige et spørgsmål - Når jeg ser rundt omkring efter danske lokomotiver, ser jeg ofte at de er til DC eller AC (Märklin) drift. hvilket lok. vælger man når man vil køre DCC på f.eks Märklin 3 skinne ?
Frank
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.342
Hvis du vil have en bane med et rimeligt naturtro sporforløb er der kun 2-skinne systemerne, der er interessante. Selvom K-skinne sortimentet også omfatter flex-skinner, bliver sporforløbet for det meste stift og stereotypt. (Der ER lysende undtagelser; men de er få.)
Du kan også i diverse indlæg her på forum se, at flere nuværende AC 3-skinne anlægsejere ville vælge DCC 2-skinne, hvis de skulle starte op fra bunden, uden at have en omfattende samling af materiel, der så lige skal sælges.
At Märklin skulle være åhh, så solidt, er en skrøne fra gamle dage. Når man tænker på, hvor mange K-sporskifter der har haft defekter p.g.a. det bevægelige hjertestykke, og hvor mange drev, der er holdt op med, at virke med C-skinnerne, vil man se, at Märklin har lige så mange fejl, som alle mulige andre mærker.
Jeg har selv kørt Märklin (et større M-anlæg) for ca 27 år siden, og skiftede system på grund af flexskinnerne. Efter at have set en del U-Tube må jeg også konstatere, at Märklin-maskinerne stadig kan have problemer med englændere under langsom fart.
Men : Det er din pengepung, så du skal selvfølgelig gøre, som du selv synes
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
TogSvendsen
Indlæg: 470
Jeg har selv Märklin og jeg kan kun sige: At hvis jeg skulle starte i dag, så blev det 2-skinne.
Du skriver, at du er interesseret i Märklins kvalitet, men da du gerne vil køre dansk, så må det begrænse sig til skinnerne. Her taler du om M + K. Som nævnt har jeg selv Märklin og jeg synes at M-skinnerne er noget bras, det er skinner fra en svunden tid og har ingen berettigelse på anlæg hos folk der starter i dag. Det er lige så fjollet som diskussionen om man skal starte analog eller digitalt (i en verden hvor alt alligevel er digitalt). Du vil få en dårlig start på din hobby, og det vil være synd for dig. K-skinnerne er som sådan okay, men designet er gammelt (60'erne?) og der findes meget pænere alternativer på 2-skinne-siden i dag.
Hvis du vil køre med Märklin, så er der efter min mening kun C-sporet som eneste reelle alternativ. C-sporet er et moderne spor med god kontakt mellem skinnestykkerne. Det er korrekt at sporplanerne kan virke lidt stive i det, da der ikke findes flex-skinner, men det er ikke umuligt at lave et pænt forløb. Jeg er meget glad for mit C-spor, og skifter løbende gamle strækninger ud.
Hvis du vil køre dansk, så ser jeg ingen grund til at vælge Märklins system. Du vil kun krydre din hobby med frustrationer over at få tingene til at fungere ordentligt.
Jeg nævner i flæng de problemer jeg har:
- Vogne og lokomotiver er typisk designet til 2-skinne, men modificeret af producenten til også at virke på 3-skinne. Typisk har man ikke taget højde for at slæbeskoen skal bevæge sig op og ned, så små lok kan hoppe af i sporskifter fordi slæbeskoen løfter dem af sporet.
- Afstanden mellem hjulskiverne på akslen varierer på 2- og 3-skinne og har man ikke taget højde for det, vil vognene afspore rundt omkring.
- Du skal have slæbeskoe på alt rullende der skal have et strømoptag. Det giver ekstremt tunge tog - du kan selvfølgelig komme omkring problemet med strømførende koblinger. Ved 2-skinne har du bare strømoptag på vognene uden problemer, og kan nemt udnytte det bedre strømoptag det giver.
- Slæbesko der ikke er justeret korrekt kan hænge sig fast i midterlederen - især i sporskifter - og så stopper toget altså meget brat og ofte med defekt slæbesko til følge
Det er for sent for mig at skifte, men det er også ligemeget. Jeg kører Märklin - og ikke meget andet - for det er det jeg samler på. Jeg har enkelte produkter fra andre producenter, og det er her problemerne ovenfor begynder. Derfor gør jeg ikke mere i den slags "fremmedprodukter". Der er ingen nævneværdige problemer med Märklins egne produkter, men hvad hjælper det, når det er dansk du vil køre.
bqg
Indlæg: 1.102
Hvad skal jeg vælge ? Jeg har altid haft en forkærlighed for Märklin, og har mulighed for at købe en røvfuld skinner, m+k samt diverse lokomotiver og vogne, til en meget fordelagtig pris, men som jeg synes jeg kan læse rundt omkring, så vil en bane med de ønsker jeg nævner ovenfor ikke være specielt meget Märklin - Mange af de nye lokomotiver er jeg jo heller ikke Märklin (undrer mig fortsat over at de ikke har lavet ME+MZ i deres program)
Hvis du kunne tænke dig at købe brugte skinner, skal du lige være opmærksom på følgende:
K-skinner af type 2100 bør du undgå, deres skinner er bugget blik, hvor 2200 er massiv skinnestreng.
Det kan sagtens lade sig gøre, at køre digitalt på m-skinner men de er ikke formfaste og meget nyere grej skal justeres i sporafstanden.
At sætte en ny dekoder i ældre lokomotiver, er normalt ikke nogen større sag, men hvis der er mange løber det op og hvis du vil køre DCC skal dekoderne formentlig skiftes i brugte lokomotiver, da de ældre lokomotiver fra Märklin ikke kan læse DCC
Men hvis man ønsker lyd og lysfunktioner, skal dekoderen måske skiftes alligevel.
Om man vælger det ene system frem for det andet, gør ikke den store forskel, der er fordele og ulemper ved begge systemer.
Jeg syntes du skal vælge det system, som ligger dig nærmest. Dog bør du tænke på nogle faktorer, der kan være medhjælpende til valg af system.
Evt. venners system, har du tanker omkring at blive medlem i en klub.
Det er sjovt at komme ud og se sine tog køre på et større anlæg en gang i mellem, samtidig med at der er nem adgang til hjælp.
Selv om det ikke er aktuelt fra start, er det en god ide at undersøge hvilke klubber der er i nærområdet.
Hans Kurt Hansen
Märklin K-Skinner
Epoke II, III & IV
franksvan
Faxe
Indlæg: 5
Jeg ser at det sikkert kommer over i noget to-skinne alligevel.

Jeg takker for de mange gode svar
Frank
pejft
Kurser i modeljernbane hos AOF
Moderator
Indlæg: 2.208
At Märklin ikke har lavet ME og MZ har en forholdsvis enkel begrundelse, nemlig at disse typer findes/fandtes i begrænset antal (ME 37 stk., MZ 61 stk i forskellige udgaver), hos et begrænset antal operatører og et begrænset antal bemalingsvarianter. Dermed er markedet for sådanne modeller relativt begrænset.
Halløjsa - så blev jeg så meget klogere
Lige et spørgsmål - Når jeg ser rundt omkring efter danske lokomotiver, ser jeg ofte at de er til DC eller AC (Märklin) drift. hvilket lok. vælger man når man vil køre DCC på f.eks Märklin 3 skinne ?
Frank
Hvis du vælger ren DCC på 3-skinne skal du være villig til at bygge lokomotiver om, hvis du køber Märklin lokomotiver (brugt), og bl.a. maskiner baseret på C-Sinus motorer kan ikke bygges om med andre dekodere.
Hvis du vælger en multi-protokol central, kan du drifte det enkelte lokomotiv optimalt ved at vælge MM, MfX eller DCC for hvert lokomotiv. Eksempler på centraler, som er anvendelige til 3-skinne er Märklin Central Station (MM, Mfx og DCC format) samt ESU ECoS (MM, Mfx og DCC format).
De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen
http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com
peterw
Ingeniør
Frederiksberg
Moderator
Indlæg: 1.013
Hej Peter
Det giver ikke specielt mening, at køre DCC på tre-skinne. Ved valget af 3-skinne, skal du som udgangspunkt vælge en central, som kan håndtere Märklin Motorola plus evt. andre formater som Märklin MfX (Märklins nye format) og DCC for ikke at skulle fravælge nogen lokomotiver.
Hvis du vælger ren DCC på 3-skinne skal du være villig til at bygge lokomotiver om, hvis du køber Märklin lokomotiver (brugt), og bl.a. maskiner baseret på C-Sinus motorer kan ikke bygges om med andre dekodere.
Enig, i hvert fald i den forstand at en multiprotokol-central er rar og fleksibel og gør at man ikke udelukkes fra "best of both worlds".
Selv har jeg en Intellibox der snakker MM og DCC men ikke Mfx - og af de to muligheder vælger jeg faktisk altid DCC når jeg kan - MM old og new på min IB har f.eks. kun 14 køretrin... Så jeg kører DCC på 3-skinne med fallback til MM...
Jeg ved fra vores snak i sammenhæng med Valby-messen at du også har købt Märklin's nye MY'ere som jo har en Mfx dekoder... Så vidt jeg har kunnet finde ud af snakker denne dekoder kun Mfx og MM men ikke DCC - er det rigtigt forstået? Og i MM har jeg så ikke adgang til alle lyd-funktioner samt de kun 14 køretrin... Trix MY'erne kommer vel til at kunne snakke DCC, men formentlig også med begrænset funktionalitet?
Skal jeg virkelig til at overveje at skifte min ellers fint fungerende IB ud med en CS2?
Peter
Dansk epoke IV - af historiske årsager på 3-skinne. DSB suppleret af lidt privatbane. Uhlenbrock Intellibox, RocRail etc.
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Hvad mener du med "begrænset funktionalitet"?
Märklins DCC dekodere er fuldt NMRA kompatible, samme gælder digitalstationerne. Dekoderne understøtter op til 16 funktioner, og som udgangspunkt er det fordi, at det er der begrænsningen i mfx pt. ligger. Du kan skrive og læse alle de CV'er som dekoderen understøtter, alle dekodere understøtter NMRA-standard-CV'erne, og andre dekodere har flere funktioner (f.eks. volumen ved lyddekodere).
Lokomotiver fra Trix understøtter DCC og i nyere modeller indeholder firmwaren også mfx-protokollen. Det er nemt at tilføje, så hvorfor ikke. Der understøttes til gengæld ikke længere Sx i Trix H0 lokomotiver.
Hardwaren i Trix og Märklin lokomotiver er den samme. Hvis man er mere til DCC, kan man sende sin model til Märklins service-afdeling og få flashet firmwaren i sin dekoder. Så understøtter modellen også DCC. Medgivet, at det er sært de ikke bare giver muligheden fra starten, men det kan vi gætte på årsagen til herfra og til evig tid, uden at blive klogere.
MEN Trix modeller er fuldt DCC kompatible, og det er altså en skrøne, hvis nogen har forsøgt at bilde dig andet ind.
...og ja, overvej da en CS2 og få glæde af de mange flere muligheder den giver dig.
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/
peterw
Ingeniør
Frederiksberg
Moderator
Indlæg: 1.013
Hvad mener du med "begrænset funktionalitet"?
Jeg må indrømme at jeg bare "ekstrapolerede" fra MM/Mfx situationen - der på en eller anden måde siger "skift din central ud til en Mfx-kompatibel"... Så jeg tænkte det nemt kunne være på samme måde på DC-siden...
Märklins DCC dekodere er fuldt NMRA kompatible, samme gælder digitalstationerne. Dekoderne understøtter op til 16 funktioner, og som udgangspunkt er det fordi, at det er der begrænsningen i mfx pt. ligger. Du kan skrive og læse alle de CV'er som dekoderen understøtter, alle dekodere understøtter NMRA-standard-CV'erne, og andre dekodere har flere funktioner (f.eks. volumen ved lyddekodere).
Lokomotiver fra Trix understøtter DCC og i nyere modeller indeholder firmwaren også mfx-protokollen. Det er nemt at tilføje, så hvorfor ikke. Der understøttes til gengæld ikke længere Sx i Trix H0 lokomotiver.
Jamen det giver da mening!
Hardwaren i Trix og Märklin lokomotiver er den samme. Hvis man er mere til DCC, kan man sende sin model til Märklins service-afdeling og få flashet firmwaren i sin dekoder. Så understøtter modellen også DCC. Medgivet, at det er sært de ikke bare giver muligheden fra starten, men det kan vi gætte på årsagen til herfra og til evig tid, uden at blive klogere.
Enig, dette giver til gengæld ingen mening...?!
Er der ingen mulighed for selv at lægge en anden firmware på - f.eks. via en forhandler's CS2? Ærgeligt at de ikke bare har gjort det til en MM / DCC indstilling man kan tilgå via CV'er... 
MEN Trix modeller er fuldt DCC kompatible, og det er altså en skrøne, hvis nogen har forsøgt at bilde dig andet ind.
Det er der vist ingen andre end mig selv der har prøvet at bilde mig ind...
"Konspirationsteori..."
...og ja, overvej da en CS2 og få glæde af de mange flere muligheder den giver dig.
Tjah, men jeg er nu faktisk rigtig glad for min IB og har en del dimser til lokonet - som jeg f.eks. synes virker noget mere stabilt end tilbagemelding via S88... Har to håndkontroller, en Daisy og en Fred, har et par gamle Märklin control 80 osv...
Nå men det kan være jeg skal lade mine MY'ere sende til Göppingen - selvom det er lidt sort...
Peter
Dansk epoke IV - af historiske årsager på 3-skinne. DSB suppleret af lidt privatbane. Uhlenbrock Intellibox, RocRail etc.
bahnfan.net
Systemudvikler
Malling
Indlæg: 1.017
Det regnede jeg nok med. Det gør folk typisk, historisk set er der jo en grund, men den er ikke længere gyldig.
Det kan ikke lade sig gøre med det nuværende udstyr på markedet (Märklin SoundProgrammer eller CS2). Dekoder-hardwaren er sandsynligvis en mLD, mSD. Printet er i hvert fald identisk, så vidt jeg kan se. Desværre låst af den firmware der ligger på.
Så er Køge-messen en oplagt mulighed for at få opdateret sin viden!
Jeg har nemlig mit udstillingsanlæg med til Køge-messen.
Jeg medbringer de sidste nye Märklin Digital komponenter (CAN-feedback modulerne S88 og L88) og udstillingsanlægget styres af dem og CS2. Jeg kører 2-skinne, så hvis man er interesseret i hvordan man kan bruge Märklin Digital i den forbindelse, er det alle tiders mulighed! Märklin Digital er ikke længere kun forbeholdt 3-skinne-verdenen. Jeg medbringer både mfx- og DCC lokomotiver, så er man nysgerrig på hvad mfx er for en fisk, så kan vi også kigge på det.
Jeg har også et enkelt stykke spor med en midterleder, så man kan få prøvet sin 3-skinne-nyerhvervelse af.
Er man interesseret i at få aflivet sine Märklin Digital fordomme, så gå efter Railway.zone banneret i Hal 2 (lige ved siden af Nettog og Hobbytrade).
Med venlig hilsen
Søren
Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/