Trix kits 'speicherstadt' nok dansk?

Hej Jan,

Tak for svar!

mvh,
Gert 

Og hvis det er epoke V, så er det sikkert et hotel i stedet ....................

Eller et lejlighedskompleks: http://goo.gl/maps/Zswqy

mvh,
Gert 

Jeg er ked af at kaste malurt i bægeret - men jeg synes altså ikke, disse pakhuse kan siges at være særligt typisk danske.

Danmark er generelt et besværligt land at finde bygninger til: Selvom det kan være svært at se nu om dage, har byudviklingen i høj grad været præget af, at vi i Danmark har haft plads nok. Derfor vil man næsten alle steder se, at vi har valgt at bygge lavt over et stort areal i stedet for at bygge højt på et koncentreret område; og derfor finder man i en "typisk" dansk by næsten ingen huse over to etager - og tre etager er maksimum, hvis det virkeligt skal være.

Det gælder naturligvis ikke i nyere tid - fra epoke VI/V og frem er der kommet høje bygninger overalt.

Men de pakhuse, vi her tale om, er jo ikke fra nyere tid: De er gamle, og jeg vil vove at påstå, at man kun har kunnet finde så høje pakhuse i Københavns havn. Jeg voksede op med havnen i Århus, og der var ihvertfald ikke så høje pakhuse, selvom det var en af landets mest trafikerede havne.

Siloer er en anden snak: Dem har man kunne finde i snart sagt enhver provinshavn, og de har været meget høje. Mange af dem er også bygget om til boliger nu om dage, så den er god nok.

Men pakhuse på fem etager? Nej, det må siges at være meget atypisk.

Det er naturligvis rigtigt irriterende, når man skal bygge modelbane - for her vil det jo netop spare en masse plads at gå i højden i stedet for at sprede sig over et stort område; men man kan altså ikke lave noget typisk dansk og så se bort fra, at vi tidligere næsten aldrig byggede i højden. Der findes også masser af fine slagterier som industrimodeller - men de er næsten altid i flere etager, mens det i Danmark er meget, meget sjældent at se et slagteri i flere etager. Vi har tilladt os at svine med pladsen.

Så til en dansk havn vil det fine, hollandske pakhus fra Artitec være meget bedre:

Hej Lars,

Tak for dindetaljeret svar. 
Men jeg fandt et eksempel på en høj lager i en lille by: https://plus.google.com/105092296475317199504/about  (billede 6).

mvh,
Gert 

Da' Gert.

Du er ihærdig - det kan jeg godt lide!

Det er også rigtigt, at der ligger et gammelt højt pakhus i Sønderborg, kan jeg se: Men jeg er helt overbevist om, at det er bygget, mens Sønderborg var tysk - og netop derfor vil jeg holde fast i, at det fortsat ikke er typisk dansk.

Vi taler jo om pakhuse, der er bygget kort før eller under 1. verdenskrig - og da tror jeg altså kun, det var København, der havde så store pladsproblemer, at man byggede i fem etagers højde. Jeg vil endda gå så vidt som til at påstå, at det kun er i området omkring Amerikakaj i Københavns havn, man finder lignende bygninger - et område på omkring en kvadratkilometer. Jeg vil dog ikke helt udelukke, at noget lignende kunne findes i Esbjerg - men jeg tvivler. Aalborg kunne også være en mulighed - men så har vi vist også udtømt dem alle. Jeg ved, at der ikke har været noget i denne retning i Århus og Horsens.

Så København, Aalborg og Esbjerg som potentielle muligheder - det er temmeligt store byer, der kræver meget store stationer og har meget store havne - det er vist ikke den slags, man normalt vil bygge på en modelbane, og fortsat ikke rigtigt "typisk" dansk. Hvis du gerne vil bruge dem, vil jeg i det mindst foreslå, at du skærer to eller tre etager af - så bliver det jo pludseligt noget helt andet.

Jeg tog lige for hyggens skyld en tur rundt på havnene i Aalborg og Nørresundby: Hvis vi fraregner nyere byggeri, er der ingen bygninger over tre etager, de fleste er på en eller to, og der er heller ingen bygninger, der ligger helt ud til kajkanten.

Jeg giver ikke op hurtigt.

Nakskov har aldrig (lykkelig) været tysk.
Men der er et stort lager: http://goo.gl/maps/IJ3L2 

mvh,
Gert 

Og det var måske et lager: http://goo.gl/maps/BtqRG

mvh,
Gert 

Da' Gert.

Jep - men bemærk, at taget starter over tredie etage.

Da' Gert.

Det kunne godt ligne - det er sikkert også meningen, når man bygger på en havn - men ifølge BBR (Bygnings- og Boligregistret) er huset opført i 1945 og moderniseret i 1993.

Jeg kan ikke linke direkte til siden, men du kan slå alle bygninger i Danmark op på adressen http://www.ois.dk.

Her kan man i øvrigt også se, at lejligheden i stuen TH er indrettet som kølerum for SuperBest butikken lidt længere henne ad kajen.

Hvad med hotel Pakhuset i Nyhavn ....

Og så skær et par etager af.

På Aalborg havn var der i 50-erne for enden af Slotgade op mod slottet noget lignende - et lager med gavlen ud mod havnen med kranbjælke, dog ikke i mursten.

Lidt til venstre for dette - mod kajen - var Clausens pakhus, meget lig Artitec, men i gule sten og med beton søjle og med to skønne kraner med det en ben hængende på muren / jeg har faktisket maleri på væggen, der viser det.

Hvis Din tur på havnen i Aalborg er af nyere dato, så må jeg sige, at der næsten intet er tilbage af den oprindelige havn, som jeg husker fra min barndom, hvor jeg havde megen forbindelse til havnen

Da' Jørgen.

Nyhavn - ja - det er vist heller ikke mange kilometer fra Amerikakaj og omegn, er det?

Men vel ikke fem-seks etager højt?

Den er skam foretaget i dag via Google Streetview.

Men det hele ændrer vel ikke ved, at det typisk danske er lave pakhuse, der ligger tilbagetrukket fra kajkanten, så der kan komme køretøjer helt tæt på skibene?

Pakhuse har åbenbart meget forskellige størrelser her i landet. Tag nu f.eks. det tidligere pakhus i Københavns Havn som i dag hedder Admiral Hotel, og de tyske pakhuse er skam ikke for store

Da' Esben.

Jamen, det er jo netop det budskab, jeg har forsøgt at få igennem: De tyske pakhuse er - efter min vurdering - i en byggestil, der hører til slutningen af 1800-tallet eller starten af 1900-tallet. På det tidspunkt var der i Danmark stort set kun Københavns havn, hvor pladsen var så dyrebar, at man byggede i højden; alle andre steder i Danmark byggede man lavt, da jorden var billig, også på havnene.

Så jo: Jeg er helt enig - pakhusene er fine, hvis man vil efterligne København - men kun der.

Jeg tror bare ikke, det var det, Gert spurgte om?

Mit layout er fiktive. Baseret på indtryk af Svendborg, Faaborg og Sønderborg. Det behøver ikke at ligne alt perfekt.
Hvad jeg ønsker, er, at hvis en dansker ville se mit layout, han ville sige, "Ja, det synes virkelig en dansk by." 

mvh,
Gert 

Og det ville jeg nok sige

Jeg har netop købt den dejlige bog Industrisamfundets havne 1840-1970 fra Aagaards salgsliste. Et pragtværk på omkring 350 sider med så mange billeder, at det på mange måder næsten kan kaldes en billedbog.

Jeg har naturligvis ikke fået den læst endnu, men jeg har bladret alle 350 sider igennem med et lidt specielt fokus: Med noget i retning af  3-5 billeder pr. side, har bogen vel omkring 1.500 billeder. Der er forbavsende lidt jernbane, emnet taget i betragtning, fokus synes først og fremmest at være på havnenes arkitektur - og i denne sammenhæng må det vel siges at være lige i øjet?

Bortset fra Københavns havn er det ikke lykkedes mig at finde et eneste pakhus over tre etager - og langt, langt de fleste er på en eller to etager, med hovedvægten på to. Pakhusene går ikke i højden, de spreder sig voldsomt i jordplan. Høje, slanke bygninger er ikke typiske for de danske havne - her finder man lave, flade bygninger, der spreder sig over et stort areal. Kun siloanlæg går i højden - og det gør de så til gengæld også: Det er jo netop karakteristisk for danske havne, at de består af en masse flade bygninger, der trykker sig til jordoverfladen, og så stikker der pludseligt en silobygning eller to højt op i luften.

Og for nu at komme de venlige mennesker i forkøbet, der vil minde mig om, at de høje pakhuse findes i København: Jo, men jeg skrev jo netop "bortset fra Københavns havn".

En billedtekst fra bogen siger det meget godt:

I 1700-tallets florissante periode var stort set al udenrigshandel koncentreret i København, og her blev opført en lang række imponerende pakhuse som her de fredede bygninger Blå Pakhus 1783, Gule Pakhus 1783 og Vestindisk Pakhus 1780.

Man kan så naturligvis diskutere, om Københavns havn er en "typisk dansk havn" - jeg mener det ikke.

Men køb selv bogen og se de mange billeder - det er meget svært at finde andet end siloer, der "går i højden". Det ligner en bog, jeg kommer til at blive meget glad for.

Hej Gert,

Jürg Hadorn er i samme situation som dig.

Han har bygget et 100% dansk anlæg, men i Schweiz! Det ser fremragende ud.

Du må købe MIBA Anlagenrevue 1/98 med mere end 50 sider dansk anlæg i topklasse. Der er også et anlæg fra belgische Hügelland, som kan interessere. Jeg anbefaler! 

Jürg har benyttet "Speicher-häuser" fra Hamburg, men som Lars skriver, ligner det København (eller Hamburg).

Har du ikke set disse pakhuse i Hamburg, bør du rejse, for inden i et af dem ligger jo verdens største modelbane.

Indeni pakhusene lugter der stadig af Speicher = krydderier.

Hvis du på dit anlæg kan lave lidt København er fordelen at de høje pakhus kan stå direkte op ad væg.

Held og lykke

Venligst

per

Hej Gert

 Jeg følger først nu denne tråd, men jeg har et par kommentarer.

Det der falder mig mest i øjnene er taget. Det er et såkadt saddeltag med helvalm og frontisspice.

Frontisspicen er godnok, for der vil man hale varerne op til tagetagen.

Hen helvalmen er het forkert. Det er den del af taget der vender ud mod den gavl, der ellers ville have været der.

De købmændede, der byggede sådan noget, ville have mest muligt for pengene, og derfor ville der være opmuret spidsgalv i stedet for valmen.

Tagetagen blev dengang ikke regnet med i bebyggelsesprocenten, så alt den plads man kunne få i tagetagen, var således skattefri.

At man oftest byggede lavt og bredt, er jeg ikke helt enig med Lars i. Før i tiden blev man kun beskattet af det grundareal bygningen fyldte, så derfor var det rentabelt at bygge i højden. men 5 etager under tagkanten er ikke så normalt.

 I havegade i Fåborg er der et dejligt gammelt pakhus ( boliger i dag) i 4 etager under tagkanten.

Men stueetagen ligger nok lidt under gadeplan og etagehøjden er noget lavere end normalt. Jeg gætter på at huset er fra 1800 tallet, men kunne godt være ældre

Så hvis du vil bruge byggesættet fra trix som udgangspunkt, bør du nok tage en eller 2 etager af og ændre taget. Hvis det skal være typisk dansk.

Advarsel reklame:  Et pakhus som jeg vil mene er typisk for en mindre havn, men god handel.

Vh Per

Da' Per.

Bortset fra Københavns havn - kan du komme med et eneste eksempel på en dansk havn, hvor blot 3 etager under tagkanten er normalt? Enkeltstående bygninger - ja - men hvis man skal genskabe et typisk look af en dansk havn, kan man ikke nøjes med en enkelt - eller et par - særprægede bygninger. Normen har været meget lave bygninger - hvis ikke, vil jeg meget gerne se eksempler på det.

Den ovenfor omtalt bog indeholder - foruden en generel gennemgang af havne - en detaljeret gennemgang af København, Århus, Esbjerg, Odense, Svendborg, Næstved og Faxe havne. Man kan undre sig over, at Aalborg er smuttet - men der er skam mange billeder fra Aalborg. Foruden disse havne har jeg løbende studeret havnene i Horsens, Vejle, Skive, Glyngøre, Nykøbing M, Lemvig, Thyborøn og Thisted meget grundigt. Ingen af disse havne har pakhuse over to etager under tagkant - med enkelte undtagelser, naturligvis, men det er undtagelsen, der bekræfter regelen, og på den måde ikke udtryk for noget typisk.

Så hvor er det, I finder alle disse høje pakhuse?

DA'DA'

F.eks det 4 etages pakhus i Fåbog jeg nævnte.

Hvis du med op til 3 etager + tagetage mener at det er lavt og bredt, så kunne vi måske nok kunne blive enige.

Men den Achitecbygning  er bestemt noget for en forholdsvis lille havn, og næppe fra før 2 verdenskrig  eller bygget ind som håndværksvirksomhed imellem større byggerier.

3-4 etager under tagkanten er absolut ikke mit indtryk af at være ualmindeligt. Ofte er der så 2 tagetager, hvis huset er bredt nok.

 Et pakhus bygget helt ud til bolværket i DK har jeg dog aldrig set.

Jeg har været i en del havne, men desværre ikke så meget i ep 3, men der er ofte spor efter svundne dage.

Vh Rep

Da' Per.

Nu ved jeg naturligvis ikke, hvordan du vil betegne Århus havn: Ifølge statistikken er det suverænt den største trafikhavn i Danmark, men derfor kan vi naturligvis godt definere den som en "forholdsvis lille havn". Der er ihvertfald mange pakhuse på havnen i Århus, der ligner Artitecs model.

Jeg ved ikke, hvor du har fået ideen om 2. verdenskrig fra: Hvis du læser hele tråden, vil du vist opdage, at Gert - fra Holland - blot ønsker at lave en "typisk dansk havn" - og helst med fiskerkuttere. Det med krigen skyldes måske mig - de omtalte pakhuse er bygget længe før krigen, så skal de have en plads på en dansk havn, må man finde en dansk havn, der var stor nok til at bygge den slags pakhuse længe før krigen - og så er der kun Københavns havn at vælge imellem.

Jeg har lavet nogle scanninger fra "Danmark set fra luften" - i første omgang Politikens udgave fra 1946. De omtalte pakhuse er bygget længe før, så vi skal finde en havn, hvor de kan siges at være typiske:

Esbjerg 1946:

Frederikshavn 1946:

Hundested 1946:

Kalundborg 1946:

København 1946:

Her er vi omkring Amalienborg - dvs. den centrale del af Københavns havn nær Nordre Toldbod. Der ligger et højt pakhus til højre - men tæl lige etagerne på alle de andre - der er mere end ti pakhuse på een etage - selv i den centrale del af Københavns havn. Hvor kan man forestille sig en højere jordpris?

Stadigt København - nu Sydhavnen: Det er Københavns godsbanegård, der ses i baggrunden. Her var bl.a. store kuloplag:

Korsør 1946:

Lemvig 1946:

Nyborg 1946:

Odense 1946:

Rudkøbing 1946:

Skælskør 1946:

Struer 1946:

Thisted 1946:

Og endeligt Århus havn 1946. Den lange, lave, hvide bygning er Århus Motor Compagni, den lokale Ford forhandler. Min mors faster var kontorchef her i mange år, og vi købte derfor vores biler herinde. Den høje bygning til venstre er Hack Kampmanns berømte toldbod - den virker enorm, og det skulle den også, for den skulle demonstrere statsmagtens kontrol. Men heller ikke toldboden når over to etager (bortset fra tårnet), når man ser nærmere efter:

Det var lidt af mine eksempler - nu vil jeg gerne se eksempler på "typiske danske havne" med høje, slanke pakhuse?

Da' Jørgen.

"Danmark set fra luften" årgang 1946 indeholder desværre ikke nogen billeder fra Aalborg havn: Mange fra byen - og et foto af Nørresundby havn taget på meget stor afstand. Men Aalborg havn? Beklager. Det er ikke min beslutning.

En anden form for billeddokumentation - denne gang fra bogen "Havnen midt i Jylland", der blev udgivet af Skive Havn som 125 års jubilæumsskrift i 1994. Jeg kan ikke anbefale bogen varmt nok for dem, der er interesserede i havne, men jeg er bange for, at den er udsolgt og enten skal skaffes antikvarisk eller via biblioteket. En aktuel søgning på Antikvariat.net giver et enkelt hit - et velholdt eksemplar til 75,- kr. Et fund til pengene.

Bogen fortæller historien om en typisk mellemstor dansk havn, og den er fyldt med dejlige billeder. Jeg har efterhånden læst den mange gange - man bliver så dejligt inspireret. Jeg har scannet alle billeder, der viser pakhusene rundt omkring på havnen - og ihvertfald denne havn mener jeg bekræfter min påstand om lave bygninger, der spreder sig over et stort areal. Men døm selv.

Teksten i normal skrift er mine kommentarer - teksten i kursiv under billederne er fra bogen.

I 1925 byggede Dansk Andels Gødningsforretning det første pakhus på nordhavnen. Pakhuset, der er bygget af træ, ses til højre. Foto ca. 1950.

Nordhavnen med Andr. Andersens markante silobygning, Skive Kulkompagnis pakhus og gasværket ca. 1950.

Nordhavnen set fra luften ca. 1950. Langs havnen ses fra højre Skive Korns pakhus, DAG's to pakhuse, Andr. Andersens silo og pakhus, Skive Kulkompagnis pakhus, Skive Gasværk, Skive Kulkompagnis kulgård med kranen, ESSO's benzin- og olielager og badeanstalten ved østmolen.

Jeg kan tilføje, at de lave, hvide tanke i forgrunden er BP's oliedepot - komplet med privat sidespor. Man tog ikke sikkerheden så tungt dengang - det er placeret midt i et boligkvarter.

Jysk Andels Foderstofforretnings silo har siden midten af 1950'erne været et markant indslag i havnebilledet. Desuden ses fra venstre vejerboden, Det Danske Gødnings-Kompagnis pakhus, JAF's pakhuse og muslingerenseri ved havnemundingen.

I forbindelse med de store opfyldningsarbejder blev hele sydkajen ryddet. Det gik ud over fra venstre Skive Roklubs klubhus, Skive Sejlklubs klubhus og »Mathilte«/DFDS's pakhus.

 Jeg kan tilføje, at pakhuset decideret blev kaldt "Mathilte" - det var opkaldt efter den DFDS båd, der i mange år sejlede i fast rutefart på havnen.

Opfyldningsarbejderne syd for havnen var endnu ikke færdige, da dette fotografi blev taget i september 1960. I forgrunden ses Skive Sten- og Gruskompagnis oplagsplads og »Mathilte«/DFDS's pakhus.

Skive havn set fra syd ca. 1970. På sydhavnens sydkaj ligger fra venstre »Prima« olie, Superfos og Skive Sten og Grus. På nordkajen ses fra venstre Skive Korn, Det danske Gødnings-Kompagni og JAFs pakhuse og siloer.

 Havnen er vokset - der er nu tre store siloer - men pakhusene er stadig meget lave.

D.F.D.S.'s pakhus - også kendt som »Mathilte«s pakhus - på Sydhavnen. Foto fra 1946.

»Jørgen Madsen« af Marstal losser 159 tons kalksalpeter til Andr. Andersen 1955.

M/S »Heimat« af Hamburg losser 425 tons kali til DAG i 1956. Havnearbejderne står på stilladset, hvorpå de 100 kg. tunge sække køres fra skibet ind på lageret.

Kartoffeleventyret lige efter 2. verdenskrig. Lastvognene holder helt op til Engvej og venter på at blive tømt.

Der er godt nok ikke rigtigt pakhuse på dette billede, men jeg synes, det er en pragtfuld beskrivelse af livet på havnen, så det får lov at smutte med.

Havnearbejdere venter på skib på nordhavnen ca. 1930.

Det tyske skib »Flachsee« kom flere gange o. 1930 til Skive med last til DAG. Her ligger »Flachsee« ved kajen udfor DAGs pakhus på nordhavnen ca. 1927. På stilladset står de 30-40 havnearbejdere, der lossede skibet.

Mobilkranen afløser havnearbejderne: Det russiske skib »Baltisky« losses på nordhavnen 1968.

»Rigmor« i sydhavnen ca. 1930.

»Tordenskjold« (skipper Skjold Pedersen),  »Bjørn« (skipper Iver Larsen),  »Hermann« (skipper Valdemar Jensen) og  »Aktiv« i sydhavnen ca. 1950.

Sydhavnen midt i 1930'erne. Ved kajen ligger fra højre  »Hermann«,  »Rigmor« og to udenbys skibe.

Skive havn fotograferet i september 1903. Båden længst til højre er fiskeeksportørerne Brinck og Spellerbergs kvase  »Bertha« som aftog fisk fra fiskerne i Skive, Kvols og Hjarbæk.

Der er i dag kun ganske få Pennalhuse tilbage i Limfjorden. Et af dem,  »Marie«, er hjemmehørende i Skive og ejes af brødrene Henrik og Poul Pedersen.  »Marie«, som blev bygget i 1950 af Skivebådbyggeren P. Pedersen, er her fotograferet på vej ud af havnen engang i 1950'erne.

Stemningsfuldt fotografi af den gamle havn taget omkring 1915. Forrest fiskerikajen og i baggrunden en række opankrede fragtskibe.

Luftfotografiet af Skive Havn er sandsynligvis fra midten af 1940'erne. I forgrunden til venstre fiskerkolonien ved Fjordvej og Bækkevej. Midt i billedet stejlepladsen med fiskerhuse og tørrestativer. I den gamle havn anes et par fiskefartøjer ved fiskerikajen, og i vigen syd for den gamle havn ses fortøjede pramme og småjoller.

Travlhed på fiskerihavnen engang i 1950'erne. De tre fiskere i forgrunden, Sigfred Pedersen, Erik Dahl og Thomas Thomsen, er i færd med at bringe ørredgarn ombord på fiskerbåden.

Skive havneområde ca. 1950. Nederst i billedet Skive Sejlklubs indhegnede område. Yderst på den søndre mole Skive Roklubs store klubhus. Ud for nordhavnens østmole Skive Badeanstalt og bag gasværket Skive Dame Roklub.

Jeg håber, nogle af jer vil få glæde af disse billeder, der - ihvertfald for mig - repræsenterer en typisk dansk havn.

hej

prøver her at vise et billede fra odense havn http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object191629

Tak for alle svar.

@Per: Anlagen Revue 1.98 er virkelig værd!

Odense er let at se her: Odense er let at se her: http://map.krak.dk/m/ntoKC

Hvad angår Faaborg: Du mener det? Se: http://goo.gl/maps/OXvCW

mvh,
Gert 

Hej noget mere i retning  af toldboden og dette pakhus

Lignende bygninger findes  både i Svendborg ( ennda flere ret sore ved færgehavenen) Faaborg og Assens.

 I Løgstør er der også flere fede bygninger, der kunne indgå i typisk dansk ældre havn.

Jeg vil vove den påstand, at der findes 2 typer havne i Danmark

Der er dem der naturligt er opstået fra middelaldrens købsteder og de havne der er anlagt i forbindelse med byers opblomstring i forbindelse med jernbanen,

Den type som Lars referer til er sidste kategori, og den type jeg referer til er den første kategori.

Dertil skal siges at mange gamle småhavne og fiskerlejer er blevet kraftigt udviddet og moderniseret efter jernbanens opblomstring og mange gamle havne er forlagt til nye modernere anlæg.

 Det er nok derfor Lars og jeg er så uenige.

Mht til Trixbygningen har jeg jo netop sagt at den er for høj og taget er forkert. Den type pakhus findes ikke mange steder i DK.

Per

Så her?

mvh,
Gert 

Tjah, dansk og dansk, på den tid lagerhusene blev bygget hørte både Kiel og Altona - men ikke Hamburg - til det danske kongedømme, så måske den her præsenterede, grundige søgning bør udvides! Jernbanen mellem Kiel og Altona åbnet 1844 - en dansk konkurrent til Hamburg - hed vel Christian den 8s Østersøbane, König Christian des Achten Ostseebahn!

Men kan man ikke i stedet bygge noget ved hjælp af Auhagens løsdele?

PS. Billedet af havnekajen i København øst for Amalienborg Slot (hvor nu Amaliehaven ligger) hed i sin tid Larsens Plads og havde en livlig DFDS indenlandsk skibstrafik.

Hilsen

Albula

Stor Danmark. Det var de dage!  

mvh,
Gert 

Da' Per.

Både og: Jeg er ikke uenig i dine argumenter - tværtimod vil jeg godt give dig ret i, at de pakhuse, du har henvist til, var typiske for de gamle købstadshavne. Vi kan også gå endnu længere tilbage i tiden og finde spændende konstruktioner langs Århus Å fra den tid, hvor Århus Havn var en å-havn. Den dag i dag finder man fortsat mange rester fra vikingetiden, hver gang man graver langs åen.

Men selv de gamle købstadshavne er jo fulgt med tiden, og det er her, jeg forsøger at komme med andre argumenter: Ja, man vil kunne finde spændende, gamle pakhuse i de gamle købstadshavne, men vil man lave en illusion af en "typisk, dansk havn" fra 1900-tallet og frem, er de spændende, gamle pakhuse ikke dominerende. De kan være der som små perler, men det overordnede billede er stadig de store, flade pakhuse kombineret med høje siloer. Vil jeg påstå.

Uenigheden går altså kun på, at man ikke kan skabe et typisk, dansk havnemiljø baseret på middelalder-pakhuse alene, hvis man vil illudere en havn, der er mindre end 100 år gammel. Og hvis man vil have de gamle pakhuse med, skal man huske, at der hører en gammel købstad med i prisen.

Jeg ved, hvad jeg ønsker: en blanding af Faaborg, Svendborg og Sønderborg.

mvh,
Gert 

Godmorgen Gert

Har du set disse to 

http://www.sporskiftet.dk/blogs/klarsyn/loftbanen-nu-med-havn

http://www.sporskiftet.dk/blogs/1ptn/huse-og-andet-til-modelbanen

Bli'r ikke meget mere dansk havn end det

Vh Claus

Hej Gert,

Du burde køre en tur i bil til foråret fra Jylland over den gamle Lillebæltsbro til Fyn og ad landevejen ned over Assens, Faaborg og Svendborg. Det er en meget køn tur, og byerne er meget charmerende.

I sæsonen kan man indlægge besøg på Egeskov Slot og Valdemarslot på Taasinge  med fine og sjove samlinger.

God fornøjelse

Da' Albula.

Så vidt jeg husker, sejlede Mathilte netop mellem Larsens Plads og Skive Havn.

Nu er jeg heldigvis kommet godt i gang med at læse min nyerhvervede bog: Industrisamfundets havne 1840 - 1970. En fantastisk bog, der naturligvis også har et langt afsnit om de danske havnes historie. Meget af teksten understøtter den pointe, jeg har forsøgt at få frem tidligere i denne tråd, så jeg vil tillade mig at bruge citatretten til at bringe lidt fra bogen. Tekst i kursiv er hentet fra bogen - ind imellem har jeg kommenteret lidt med normal tekst:

I begyndelsen af 1700-tallet havde hovedstaden monopol på import af og handel med vin, tobak, spiritus og salt - en eneret, der blev ophævet i 1730. Der var fortsat en koncentration af udenrigshandelen i København, hvor de store handelskompagnier blev grundlagt. Først efter midten af 1700-tallet tog skibene fra provinsen på udenrigsfart. Hidtil havde provinsflåden været koncentreret på indenrigsfarten til København og Norge. 

[...]

Efter Napoleonskrigene var det engelske marked fra 1815 stærkt beskyttet af en toldlov, der favoriserede det engelske korn. Først når det engelske korn var solgt, eller når der forekom store prisstigninger på det engelske marked, blev der åbnet for import. Den engelske toldlov havde direkte betydning for den fysiske struktur på danske havne. Der blev behov for kornlagre, så man hurtigt kunne sejle varerne til England, når markedet blev åbnet, eller når prisen var mest fordelagtig, som situationen blev, efter at toldloven lempedes i 1828. Der blev opført kornmagasiner i hele landet fra 1830'erne, f.eks. i Svendborg. København havde ved periodens slutning stadig landets eneste store havn. Den var fortsat den primære eksporthavn, mens provinshavnene var små og næsten kun blev besejlet af små fartøjer i indenrigsfart.

København er altså fortsat den eneste havn, hvor der er behov for pakhuse. De ældre bygninger i andre havne, der er vist i tråden ovenfor, kan til gengæld fint passe med de her omtalte kornmagasiner.

Den gamle havn var, når undtages Københavns Havn, et område med få eller ingen bygninger. På de fleste mindre havne giver det ingen mening at tale om havneområdet som et bygningsmiljø. De middelalderlige købstæder ved kysten havde ofte et karakteristisk gadeforløb med en færdselsvej fra torvet til skibsbroen. Byer ved et nor eller omkring en å havde typisk et vejforløb fra et torv til en bro over det smalle farvand og dermed forbindelse med vejnettet ud til oplandet, sådan som det kendes fra bl.a. Kerteminde. En anden type var byer langs en kyststrækning, hvor hovedgaden havde udviklet sig parallelt med kajen. Her var der en række små adgangsveje fra by til vand, som vi kender det fra både Holbæk, Rudkøbing og Marstal. Havnene havde ikke store tilhørende kajarealer, og der var meget få bygninger - hvis der overhovedet var nogen. Enkelte steder kunne der være en vejerbod, måske en toldbod og et mindre, offentligt pakhus, men mange steder måtte tolder eller vejermester leje sig ind i nærliggende bygninger. Pakhusplads var ingen selvfølge på provinshavnene, hvor byens købmandsgårde normalt lå tæt på eller umiddelbart ned til havneområdet. Der kunne ligeledes findes små murede kogehuse eller lodshuse, og enkelte steder blev der opført en bolig til havnens embedsmand - men det var en absolut undtagelse. De bådebyggerier, der fandtes, kunne optage arealer på havnen, men kun ganske få steder var der tale om en fast placering eller om egentlige bygninger. Havneområdet var ikke opdelt af infrastruktur, hverken i form af veje eller skinneforløb, og slet ikke adskilt af bygninger.

Der var enkelte undtagelser herfra, især naturligvis hovedstadens havn med lange rækker af pakhuse, en tørdok og statelige hovedkvarterer til kompagnierne i området omkring Christianshavn og det nuværende Esplanaden. Holmen rummede ligeledes allerede i 1700-tallet en omfattende og imponerende bygningsmasse. Handelen havde den enevældige stats bevågenhed, og dette kombineret med den synlige beliggenhed ved indsejlingen til byen gjorde pakhusbyggeriet til en opgave for nogle af rigets førende arkitekter.

Sådan kunne jeg blive ved med at citere: Der var (stort set) kun pakhuse i København i gamle dage - en konsekvens af enevældens ønske om at skabe monopol på udenrigshandelen i København. Det kan slet ikke sammenlignes med Tyskland og Holland, som Gert jo kender så godt, for her havde man en helt anden tradition for selvstændige handelsbyer - i Tyskland gennem det traditionsrige system af hansestæder, der vist også havde enkelte hollandske medlemmer?

Under alle omstændigheder finder man sydpå masser af små, charmerende søfartsbyer med skønne havnemiljøer, der går mange århundreder tilbage - det gør man ikke i Danmark, hvor kongen forsøgte at koncentrere det hele omkring København.

Vil man se, hvad jeg mener, kan jeg kun anbefale at bruge en feriedag på at køre veterantog i Holland: Stoomtram Hoorn-Medemblik kører med damp på egen smalsporsbane fra det imponerende stationsanlæg i Hoorn til Medemblik. Lad bilen blive stående i Hoorn, for i Medemblik bør man tage med båden MS Friesland ud på IJseelmeer - det store søområde, vi danskere bedst kender som Zuidersøen. Båden sejler til Enkhuizen, hvor man finder Zuiderzee Museum Enkhuizen. Når man er færdig på museet, tager man et almindeligt tog tilbage til Hoorn og bilen.

Man kan købe en kombibillet til såvel tog som båd og museum i Hoorn: Det gjorde vi og havde en pragtfuld dag - men med den lille anke, at vi gerne ville have haft mere tid på museet i Enkhuizen, der er et fungerende bymuseum i stil med Frilandsmuseet og Den Gamle By i Århus.

Min pointe med denne anbefaling er - bortset fra at anbefale en fantastisk heldagstur - at der nok ikke er mange danskere, der nogensinde har hørt om Hoorn, Medemblik og Enkhuizen; alligevel er de alle mange hundrede år gamle søfartsbyer med havne og pakhuse og et skønt miljø - havne af en type, der simpelthen ikke findes i Danmark.

Da' Gert.

Min nye, dejlige bog om de danske industrihavne anbefaler specielt denne bog: Ole Mortensøn - Fem havne - Fåborg, Marstal, Rudkøbing, Svendborg, Ærøskøbing. Her skulle man få en rigtig fin gennemgang af de sydfynske havne med masser af billeder - det må være guf for dig!

På den link, jeg har brugt, kan man købe bogen på tilbud til blot 139,- kr. - jeg har bestilt mit eksemplar.

[Edit] Når du alligevel er i gang med at købe ovenstående, så tag denne med til blot 69,- kr.: Ole Mortensøn - Fra kyst til kyst. Beretninger fra kystskibsfarten i det 20. århundrede. Den har jeg haft længe - det er en skøn beretning om den danske småskibstrafik i epoke II - IV. Her findes bl.a. et helt kapitel om Betty Nordgas, som jeg håber engang at få bygget i model. Der er megen god information, hvis man vil have et typisk dansk havnemiljø på sin modelbane.

Bestemt! Arnhem, Bolsward, Deventer, Doesburg, Elburg, Harlingen, Harderwijk, Hasselt, Hattem, Hindeloopen, Kampen, Oldenzaal, Ommen, Stavoren, Zutphen og Zwolle er alle hansestæder.

Tak for din detaljerede forklaring. Jeg sætter pris på det!

mvh,
Gert 

@ Claus: Tak for referencer. Meget interessant.

mvh,
Gert 

@ Albula: Tak for tippet. Jeg gik ofte til Fyn. Og jeg ved de måder, du beskriver. Meget smuk!

mvh,
Gert 

Da' igen.

Jeg har nu fået mit eksemplar af "Fem havne". Den er ikke læst endnu, men jeg har kigget den grundigt igennem og studeret billeder.

Der er meget guf: Foruden en detaljeret gennemgang af de fem havne, er der f.eks. detailtegninger af, hvordan man byggede bolværk i såvel 1909 som 1950 - og bogen slutter med kort over havnene, hvor der for hver havn er 8-10 kort, der viser havnens udvikling med 20-30 års mellemrum. Her må være meget at hente for dig, hvis du gerne vil lave en realistisk, dansk havn.

Men heller ikke i denne bog har jeg fundet pakhuse over to etager - hvis man undtager et meget stort kornkammer i Svendborg, der er på tre etager. I løbet af 1900-tallet er der kommet siloer og industri til med høje bygninger - men pakhuse? Nej.