Mælketog

På især privatbanestrækninger, er det nok foregået som du beskriver det.

Mht. at transportere mælk fra fx Jylland til København, kan mælken have været med et af de specielle fødevaretog der afgik herfra (inden lastbilerne overtog den trafik). I bogen "Tog mod Gedser perron 1" er der en spændende artikel med der hedder "med natgodstoget fra Esbjerg til København". Den er fra 1950. Der står nævnt alle mulige fødevarer.

Ellers skal du til at bladre i nogen af de gamle A5-numre af Lokomotivet. Der mener jeg at der er nævnt noget om mælketog.

I denne her meget lange artikel skulle der stå noget om transport af mælk i mælketog fra retning Roskilde til Frederiksberg under besættelsen;

http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_2.html

Det var efter en hurtig google, men mælketog er ikke det der står nævnt mest om derude.

Mvh

Claus

Jeg tror nu ikke, det hænger sådan sammen: Mælketog hentede ikke mælk hos bønderne, de bragte mælken fra de små andelsmejerier ude på landet ind til de større byer. Mejerierne var nødt til at ligge i nærheden af bønderne, så bønderne selv kunne bringe mælken hen til mejeriet, men herefter skulle den jo så transporteres videre til kunderne i de større byer.

Det giver ikke meget mening af hente bøndernes mælk med tog - det vil kun kunne fungere for de relativt få bønder, der bor i nærheden af en banelinie. Derimod giver det masser af mening, at et mejeri kan transportere større mængder mælk til den nærmeste station. På flaske, naturligvis.

Jeg kan ikke lige finde det, men jeg erindrer et billede fra Frederiksberg station i 50erne, hvor der er uendelige rækker hvide vogne, der i billedteksten eksplicit omtales som mælkevogne.

Mælketog er formentlig de tog som bragte mælk i junger ind til fx København (måske især og måske kun til netop Købehnavn). Fx skulle mælkeriet Enigheden have sin mælk et sted fra......(i det tilfælde kunne det være fra Slangerupbanen). På visse banelinjer (jeg kan nu kun lige huske Frederiksværkbanen) samlede man mælkejungerne op ved overkørslerne og havde små mælkeperroner. Måske havnede den nordsjællandske mælk inde i København og det kan sagtens have foregået i en af de hvidmalede godsvogne HFHJ havde.

I andre retninger var det formentlig mere raffinerede mælkeprodukter (smør, ost etc) som blev transporteret, for netop holdbarheden af råmælk var afgørende for hvor lang afstand fra producent til mejeri, der kunne tillades.

Jeg kan heller ikke finde billedet, men det må stamme fra mejeriet Trifolium, der lå lige ved den daværende Frederiksberg Station.

Frederiksberg Kommune skriver bl.a. på sin hjemmeside:

"På grunden ned mod jernbanen opførtes i 1908 mejeriet Trifolium, hvis bygninger i begyndelsen af 70'erne erstattedes dels af Frederiksberg Tekniske Skole, dels af Handelshøjskolen."

Herligt! Sådan nogle små mælkeperroner vil lige være noget for min privatbane.

Det var da vist Mejeriet Solbjerg der lå på Frederiksberg. Der er ovenikøbet en vej på Frederiksberg, der hedder Solbjergvej.

Mvh.

Carl

Jeg sidder her med en kilde, som angiver at Trifolium lå i Haslev, blev etableret dér i 1899.

http://fuchs.antik-i.com/?mod=side&id=6

På http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/Byguide/RundtPaaDetHistoriskeFred... - angives Trifolium at ligge på Frederiksberg med etableringsår 1908

Der har måske været flere Trifoliummer......Trifolia?

Nu nærmer vi os måske en forklaring, for ifølge Jernbanen.dk havde Trifoliums mælkevogne ZG 99850 og ZG 99851 oprindeligt hjemsted i Haslev, men fra 1932 på Frederiksberg.

I Jens-Bruun Petersen's bog "Godstog" (banebøger 1995) er der et afsnit om transport af mælk, ost og smør.

Her er der en decideret jernbanevogn til mælketransport;

http://www.jernbanen.dk/dsb_gvogn.php?Aar=1893&litra=ISM

Mvh

Claus

Jeg tror, jeg kan besvare spørgsmålet vedrørende, hvor det er en skribenterne her har set billedet med de hvide mælkevogne. Det er i "Jernbaneliv II" af Poul Egeskov Rasmussen, side 17, neders, hvor han referere til "mejerierne "Trifolium" og "Solbjerg", hvor lokomotivpersonalet hentede kold mælk. Endvidere kan man se et billede i bogen"Til vejrs over banerne" af Morten Flindt Larsen, siderne 61 og 62, hvor man får antydningen af arealet ved Frederiksberg station. Dog vises der ikke noget billede af Mejerierne, men nogle af de viste hvide vogne kunne måske stamme fra derfra?

Mvh

LTL

Jeg har kigget i "Godstog" af Jens Bruun-Petersen.

Der står bl.a. at antalllet af mælkevogne i mange år var omkring 15 og toppede omkring 1930 med 65 vogne og faldt så omkring 1946 til 30, hvorefter anvendelsen af mælkevogne hastigt aftog (lastbilerne tog over). Den sidste transport var med en mælkevogn fra Trifolium i Maribo, der blev indstillet i 1958.

I 1930-31 var der omkring 25 mælkevognsløb hvora de 21 gik til Frederiksberg og de 4 til Nørrebro. Vogne fra vest og syd blev samlet til særlige mælketog dels i Roskilde (til Frederiksberg og Nørrebro) og dels i Tåstrup (Frederiksberg) og i Glostrup (Frederiksberg). Fra Nordbanen og Frederikssundbanen kørte mælkevognene med lokale tog til Frederiksberg og Nørrebro. Og som jeg refererer til i link, så blev mælketransporterne forøget under 2. Verdenskrig.

Hovedvægten af mælketransporter med jernbanevogn foregik således i epoke II og et lille stykke ind i epoke III.

Litra IVM er nævnt. Der er bl.a. vist et billede fra Solbjergs Mejeri på Frederiksberg. Her ser man ID-vogne og IV-vogne med mælkejunger ved siden af. Der står ikke noget årstal, men vil tippe det til at være fra 1930´ernes første del.

Men på modelbanen bestemmer man jo selv og der er jo ikke noget til hinder for at man lader en mælkevogn indgå i et løb til staden.

En anden bog der også kan være interessant i den sammenhæng er bogen "Blandettog" af John Poulsen. Her er der til en rigtig god inspiration til modelbanen.

Jeg fandt mit eksemplar i Kystbanens bogafdeling for et stykke tid siden.

Mvh

Claus

Af og til kan man finde denne bog antikvarisk, og det er absolut en perle:

"Jernbane Minder" af Holger G Hansen, tidligere stationsforstander i Holbæk og stationeret i Roskilde i 20´erne og 30´erne, (Forlaget Fremad 1962).

Fra bogen:

"I alle morgentogene ind til København løb mælkevognene, der var bestemt for Frederiksberg og Nørrebro. De blev udrangeret i Roskilde og samlede til ét tog der. Desuden var en mængde mælkejunger indlæssede i persontogenes rejsegodsvogne. De skulle udlæsses i Roskilde og indlæsses i det særlige mælketog, der bestod af alle de mælkevogne, der var kommet ind med sidebanernes persontog. Omlæsning skulle gå hurtigt og krævede indsats af hele styrken, der derfor samledes ved 8-tiden i borgerstuen i varehusets kælder.

For at forkorte ventetiden havde man en tradition, der kune føres tilbage til en fjern fortid. Traditionen foreskrev, at hver mand fik en snaps og et stykke wienerbrød. Snapsen havde man i madskabet og efter tur skiftedes man til at købe wienerbrødet, hvorved de 6-8 mand, der var på holdet, i løbet af en uge skulle købe en omgang 2-øres wienerbrød hver. Det var en højst original form for fællesspisning, og der var ingen, der anede, hvor den skik stammede fra.

Efter fællesspisningen var man klar til at tage fat på mælken, og i løbet af ganske kort tid, var det hele ordnet og mælketoget afgået."

Hvis nogen skulle have lyst til at kigge nærmere på denne bog, så findes der lige nu 10-12 eksemplarer via antikvariat.net fra 80 til 250 kroner.

Tak for alle tippene. Jeg skal i gang med at skaffe bøger hjem.

Det er egentlig en imponerende form for logistik, der er praktiseret, startende langt ude i tusindvis af stalde, hvorefter trådene er blevet samlet undervejs til København - og alt sammen i løbet af meget kort tid, så mælken kunne være frisk, når mælkedrengen siden afleverede flasken på dørtrinet.

På modelbanen giver det mulighed for at oprangere lige, hvad vi vil - fra det tidlige morgentog, der standser hver gang det ser en mælkejunge på privatbanen, til det lange hvide godstog på vej mod Frederiksberg eller Nørrebro.

Mange glemmer i hvor høj grad jernbanen hjalp til med at skabe et moderne samfund.

Jernbanen betød at den mindste flække (der lå på banen) fik adgang til telegraf, aviser, fødevarer og gode muligheder for at afsætte deres produkter.

Tag nu fish & chips f.x. Retten blev briternes yndlingsret i 1840erne fordi jernbanen muliggjorde fisketransport til industribyerne som Birmingham, Sheffield Derby og Manchester, der ikke ligger ved havet.

Som den britiske entusiast Colin Garratt siger:

The steam locomotive teaches us that there's a viable alternative to the hideous consequences of basing national economies on road transportation.

"Jernbaneminder" af Holger G. Hansen kan jeg også kun varmt anbefale. Udover de mange beretninger fra datidens jernbane, så er der også en del spændende fotos med, bl.a. fra Københavns 2. banegård der lå ved Søerne. Det er en bog der sagtens kan læses igen og igen.

Mvh

Claus

Jernbanen er også årsag til, at der kom bryggerier i Nordengland. Heroppe kneb det med at få humlen til at vokse, mens den trivedes fint i Sydengland. Derfor opstod der i f.eks. Kent en lang række såkaldte Hop Farms (Hop = Humle), som sendte deres høst nordpå med jernbanen til de nyoprettede bryggerier dér.

Mange af disse Hop Farms ligger der endnu med deres karateristiske spidse tage og med en top, der drejede efter vinden, og som gjorde det muligt at tørre humlen uden, at det regnede ned i den.

Flere af disse Hop Farms kan stadig ses fra Eurostar - for nu at vende tilbage til det dér med tog

Ja, mælketog kørte ind til København.

Tog med latrinvogne kørte fra København og til Amager for tømning, dengang også kaldet "Lorteøen"!

Det der kommer ind, må også ud, what goes up, must come down!

(Newton's lov)

Jeg tror, at de gode mennesker på Amager, sætter stor pris på den nuværende kommunale kloakering.

Som Schmeichel sagde "Det kræver sin mælk" og ikke et ondt ord om folk fra Amager.

Hej

Som eksempel på, hvad brugerne af dette forum ligger inde med, så har jeg tilfældigvis en bog om Solbjerg Mejeri!

Der er ikke tvivl om at de har fået en masse mælk ind med bane.

Som nævnt havde de egen rampe og som der står i bogen:"Langs hele bygningens sydside løb en perron ud mod et jernbanespor, som mælkevognene kunne rangeres ind på. Mælken kom stadig langvejs fra".

Der står også at i 1925, da mejeriet blev indviet havde man trods vanskelige handelsforhold og megen arbejdsløshed(?) dog en tilfredstillende omsætning på 18 millioner og et overskud på 400.000.

Det er da rigtig rigtig mange penge i 1925! De producerede da også over 100 tons mælk hver dag, så der skulle da ankomme mange banevogne med junger.

Iøvrigt lå der også et mejeri der hed "Enigheden", hvis hovedbygning stadig ligger på Lygten.

Venlig hilsen

PED

Jeg har hørt om Mælketog bestående af vogne, der blev ført over Storebælt, og samlet i Korsør. Der blev forspændt en P-maskine! og kørt nonstop til københavnske mejerier

Dette er fortalt af en nulevende, dengang ansat på Korsør station, DSB-medarbejder, så det må have være i 50-60'erne engang

Der er også flere køer end forbrugere i Jylland og omvendt i Kbh. også dengang

Vh Per

Hvilket minder mig om dengang, daværende trafikminister Knud Østergaard efter meeeget lang betænkningstid sagde, at om ikke andet kunne Storebæltsbroen da skaffe frisk mælk til københavnerne.

http://www.youtube.com/watch?v=2FJroC29HXM

"Hvilket minder mig om dengang, daværende trafikminister Knud Østergaard efter meeeget lang betænkningstid sagde, at om ikke andet kunne Storebæltsbroen da skaffe frisk mælk til københavnerne. "

ja, det har vi grinet af mange gange, men måske vi alligevel ikke skulle have grinet så højt, for det er jo ikke helt forkert, når det komme til stykket. Han skulle bare have sagt "mælk" i stedet for "frisk mælk". Godstrafikken mellem landsdelene er alt andet lige blevet nemmere og vi (på Sjælland) får en langt større del af vores dagligvarer fra den vestlige del af Danmark end tidligere.

Hej Mælketogsinteresserede...

Her er et par ringe billeder fra bogen jeg nævnte: "Solbjerg", der har undertitlen "Det Danske Mælke-Compani1895-1970", skrevet af Mogens Lebech.

På det ene ses rampen med et hav af junger, der helt sikkert er ankommet med de nævnte Mælketog fra måske hele landet.

I bogen står der "Den stadigt faldende mælkeproduktion på Sjælland gør det nødvendigt at hente mælken udefra, (...".

Senere står der "D.M.C. begyndte den 7. februar 1965 at afhente mælk i tankvogn,..". Med tankvogn mener man altså en flot Bedford tankbil fra Paasch og Silkeborg.

Det er godt nok ærgeligt for mælketogene, men har nok været godt for transporttiden.

Det andet foto viser lidt af Frederiksberg station med 7 hvide mælkevogne med en F-maskine foran holdende ved rampen. Der holder yderligere 14 hvide vogne og da vi ikke har nogle slagterier her, er det nok mælkevogne.

Der holder masser af åbne vogne rundt omkring og midt i den ene stamme holder der en syrekrukkevogn af typen med 12 keramiske beholdre. Mange af de åbne vogne er vist læssede og virker måske mærkeligt midt i en storby, men det har nok været til gasværket, der havde sporforbindelse ved stationens vestlige udkørsel.

En anden stor godskunde i samme ende af stationen var Nordisk Kabel og Trådfabrik (N.K.T.), som også benyttede masser af åbne vogne til kabeltromlerne.

Frederiksberg station i f.eks. Epoke 2 er jo en lækkerbidsken med både S-bane og masser af dampmaskiner; C, D, E, F, G, K, O, P(?), Q og S. Det er da det halve alfabet! Hvis det er epoke 3 har der også været MX og MY, men så ryger der nok et par dampmaskiner....

Venligst

PED