Endebanegård

Slet ingen der har en kommentar, eller forbedringsforslag?

Synes umiddelbart - hvis jeg forstår din plan rigtigt - at der ikke er plads til ret lange perroner og dermed kun korte tog. Du kunne overveje placeringen af dine transversaler, fx at flytte det kryds du har længst til venstre længere mod højre.

Ellers ikke noget sådan lige..

Jeg tror jeg har omkring en meter at gøre godt med, og det tror jeg er nok, da selve pladsen jeg har til rådighed "kun" er 4,30 meter.

Ideen er også en lidt mindre provins station

Nu har jeg fået lavet de underskabe, som min kommende togbane skal stå ovenpå, og har fået lagt bordplade også.

Så kunne jeg jo passende lige forsøge at ligge den sporplan jeg har planlagt op, for at se hvordan det ser ud.

Der er både med udsigt fra stationen og fra den anden side.

Synes ikke det er helt skidt, så nu glæder jeg mig til at få lavet modulerne som banen skal laves på.

Kom endelig gerne med kommentarer

Har prøvet lidt noget andet. Synes måske den første plan er lidt for lige ud... Ved godt at hovedparten af alle stationer er sådan, men jeg kan godt li´ at der er bare lidt kurver

Øverste venstre spor er opstilling til godsvogne, de 2 til højre er personvogns spor/skinnebus spor.

Nederst til højre er sporet ud i verden, det til venstre (i midten) er til fabrikken, og de 2 helt til venstre er til remisen.

Det er faktisk de færreste stationer hvor du kan køre fuldstændig lige ud fra første til sidste sporskifte - dejligt

Den sidste udgave ser på en aller anden måde mere dynamisk ud

Syntes at den du har lavet der er meget "forvirret" eller "rodet" om man vil. Der er kurver både den ene og den anden vej.

Spørger du mig, ville jeg lave det som dit originale layout, blot lagt i en bue. Men det er som regel gennemkørselsstationer der ligger i sving. Endestationer er som regel "kedelige ligeud", da de ikke har en videreførsel at tage hensyn til.

Klaus

Det er ikke et problem i sig selv. På stationer hvor hovedsporet er ret, vil sidesporene have kurver både den ene og den anden vej.

Som hovedregel kan man sige at der er en årsag til en kurve. Er pladsen til stede, vil man oftest anlægge en station med ret hovedspor. For at få et plausibelt udseende, bør man således også planlægge en stations omgivelser. Det kan være at adgangen til stationsområdet sker gennem en sænkning mellem to bakker, og måske skal der skabes adgang til en havn.

Man kan studere virkelige stationer som har omgivelser der svarer til de omgivelser som modelstationen har, og studere hvordan omgivelserne og bindingerne har påvirket stationens udformning.

Så er jeg kommet noget længere. Det første modul på 122cmx60cm er lavet.

Jeg har dog gået og puslet med hvordan det helt nøjagtigt skal se ud, og jeg er kommet frem til 2 muligheder, som er vedhæftet.

Den jeg først havde planlagt er den nederste plan, men jeg ved ikke om jeg kommer til at mangle plads til at stille godsvogne. Det er også udledt lidt af en kommentar fra Moppe til et anden brugers spørgsmål, hvor han sagde noget med 2 personspor og 1 godsspor, det har jeg jo i den øverste plan. Og endda muligheder for at have opstille vogne 2 steder på godssporet.

Kom meget gerne med kommentarer!! Jeg kan sagtens ændre, så afsætningssporet fra den nederste får det ekstra sporskifte, men kan ikke ændre de 2 personvognsspor.

/Henrik

En sækbanegård kræver af - og tilkobling med fare for f. eks. skorstene og andet der rager op

+ en masse rangering

Jeg nedlægger min, når jeg får taget mod til mig

Derfor jeg gerne vil have en sækbanegård

Hej

Jeg synes bedst om den øverste plan. Giver større rangérmuligheder.

Også smart, at bruge en "englænder", det sparer plads. (Selvom prisen på en englænder er større end på 2 stk alm. skifter, så blev de brugt flere steder - f.eks. i Hammel.)

hej a62213

her et par forslag til endestationer

Hirthals princip - havn

fri fantasi

Gilleleje princip - HHGB

med venlig hilsen

henning / h087

håber at det kan være med til ideer og nye input

hej

med risiko for nittetælleri

Sækbanegård er en station hvor vognene skal fjernes før lokomotivet kan komme væk, eller at maskinen skubber vognene tilbage for derefter at kunne komme væk, foreksempel Helsingør

Endestationer kan man lave omløb på ved hjælp af sporskifte eller drejeskive - som på ovenstående tegninger

Rebroussement station er en sækbanegård / endestation hvor du køre ind eller ud i samme ende ( Stuttgart ) / ( Aarhus )

med venlig hilsen

henning / h087

Er det ikke misvisende at kalde Aarhus for en sækbanegård, når man ikke behøver at forlade stationen fra samme retning, som man ankom.

Jeg ved godt, at alle IC og lyntog gør det, men der er jo også den mulighed, at man, ved ankomst fra både nord og syd, kan fortsætte mod Mørke og Grenå, hvis man ellers har lyst til det.

Jeg vil mene det samme om f.eks Helsingør, som heller ikke er en rigtig sækbanegård. Det er muligt at køre mod Ålsgårde og Gilleleje.

Rigtige sækbanegårde må være stationer som Skagen, Hirtshals og Frederikshavn

Da' Willie.

Nu er der vist også mange, der kalder den for en "falsk sækbanegård" af samme grund; men jeg synes nu ikke, betegnelsen er så misvisende - der er tale om en sækbanegård, hvis man ser på hovedstrækningen mellem Fredericia og Aalborg.

hej

det er så min skrivemåder der så ikke helt forstås:

DSBs strækning ender i Helsingør - den anden er HHGBs

man kan ikke lave omløb

man kan ikke lave en gennemkørsel mellem DSB og HHGB ( dengang )

Typen er en sækbanegård pga den manglene omløbsmulighed - vogne skal væk først

Aarhus er en station på den østjydske længde bane, I de gamle ( epoke 3 ) tjenestekøreplaner er det en station på strækning 24; Fredericia - Randers

Rebroussementstation ( her en form mellemstation / endestation ) fordi man kan lave omløb og skal ind og ud i samme ende - grenå banen har her sin udgangsstation så Aarhus er endestation for denne bane ( strækning 38 ) der kan ikke stilles gennemkørsel ( dengang ) mellem strækning 24 og 38

Endvidere er Aarhus også endestation ( udgangsstation ) for strækning 35 ( Aarhus - ) Skanderborg - Skjern

sækbanegårdsdefinationen gjalt for Stuttgart

Rebroussementstation - sækbanegård : Stuttgart / endestation : Aarhus, selvom Aarhus er en mellemstation på strækningen hedder typen en rebroussementstation.

Egentlig er København også en endestation, ( anlagt som gennemkørselsstation ) selvom, der dengang ikke kunne stilles gennemkørsel, - udgangsstation for banerne mod Hillerrød og Kystbanen og banerne mod Korsør, Kalundborg, Gedser og Rødby

og endelig mellemstation for S - togene

Fredericia er også en gang slemt misk mask; typen er en gennemkørselsstation

Øst - Nord: Strækning 22 - Korsør - Fredericia / strækning 24 Fredericia - Randers

syd - nord: strækning 23 Fredericia - Padborg og strækning 24 Fredericia - Randers

Rebroussement for strækningerne : 22 Korsør - Fredericia og 23 Fredericia - Padborg og strækning 26 Fredericia - Esbjerg -ikke at forglemme ; lyntog og Englænderen som jo har været både lyntog og bådtog

Endestation ( udgangsstation) for strækning 26 Fredericia - Esbjerg og strækning 39 (Fredericia - ) Vejle - Holstebro ( - Struer )

men derfor er typen stadigvæk gennemkørselsstation

Skagen, Hirtshals og Frederikshavn er endestationer fordi du kan lave omløb og strækningen ender der.

For Frederikshavns vedkommende DSB strækning 25 Randers - Frederikshavn og for Skagensbanen.

Hvis nu Sæbybanen stadig var der - ville Frederikshavn så være en mellemstation???

se også DSB 1847 - 1947

så det var en typebetegnelse jeg definerede

med venlig hilsen

henning / h087

Faksisk var Helsingør den eneste rigtige sækbanegård i DK i mange år pga manglende omløb

Senere mener jeg at Kalundborg og Sønderborg blev det ved ombygningerne af disse stationer. Om bygningens placering for enden af sporene ( på tværs ) spiller ind er jeg ikke helt klar over, da Wissbaden i Tyskland ( der hedder det kopfbahnhof = direkte oversat hovedstation ) har hovedbygningen på langs, ( rettet: bliver lige pludselig i tvivl - så at kopfbanhof på tysk menes at være en station med hovedbygning på tværs og sporenerne ender blindt og oversat til dansk bliver det til sækbanegård!? ) men sporene langs perron ender blindt - senere blev der vist lagt transversaller ind )

så med hensyn til Aarhus må jyderne / århusianerne desværre finde sig i at det er en mellemstation på den østjydske længdebane - og ikke en hovedbanegård - selv om at Aarhus og Omegns trælasthandel lå - på vej ud af Roskilde mod København - der hvor der nu ligger et grimt P hus :oops: - ærgeligt nok at man aldrig fik taget et foto af det :oops: - og så er det ikke en gang løvn - det må jo siges at være noget af en omegn :roll: måske stod Aarhus H for Aarhus her - så vidste de at de var hjemme

Under forudsætning af at FFJ statig eksisterede, ville Frederikshavn vel kun være en mellemstation, såfremt der gik tog til og fra byen, der ikke havde den som endestation eller udgangspunkt; f.eks et tog mellem V.Hassing og Skagen

Men for ikke at komme for langt ud på det togmæssige overdrev, vil jeg nøjes med at glæde mig over, at togdriften virker så nogenlunde herhjemme, uanset hvilken status en given station har eller ikke har.

Hej

ja ja Willie - vi stopper her - du betragter det på den måde du rejser - og jeg betragter det fra den drifttekniske måde - men det hjælper jo ikke Henrik videre.

Så - Henrik jeg syntes at din ide med dine stationer er gode - bedst kan jeg lide den øverste - den har nogle gode muligheder for kørsel og rangering. Da jeg ikke helt ved hvad du vil køre med - men kan forstå at du har MT, måske damp og skinnebus - kunne stationen jo godt være en DSB station med privatbanekørsel ad samme spor for senere at dreje af ( foreksembel LJ ) - så på den måde behøver du kun at have et lang perronspor ( spor 1 ) og et kort ditto ( spor skinnebus ) - det daglige godstog vil også ankomme og afgå i spor 1 hvis det ikke er så stort, ellers i spor 2, - andre godsvogne vil nok ankomme med persontogene i løbet af dagen. Spor 2 er jo mere et hovedranger/omløbsspor idet sporet har forbindelse til de fleste andre. Såfremt at du har et kort persontog samt skinnebus, der skal afgå lige efter godstogets ankomst i spor 2, kan spor 1 og skinnebussporet ( kald det spor 0 ) bruges. Godstogsmaskinen kan derefter bruge spor 1 til omløb, MO med styrevogn er også en oplagt mulighed - men vil du bruge D maskine får du jo nok brug for en drejeskive, her er der nogle muligheder i EpokeModellers lille skive eller den lille hånddrejeskive fra fleischmann ( code 100 - så der skal laves et overgangsstykke )

Men jeg syntes at du har fat i noget af det rigtige - men kan aligevel ikke dy mig for at vedhæfte endnu en sporplan. Det jeg mange gange gør med sporplaner er at kigge på dem og så bruge idderne på MIN EGEN måde - et andet er at låne / købe bøger om diverse baner - studere sporplanerne og omsætte dem til sin egen ide.

men forsat god fornøjelse med din bane

med venlig hilsen

henning / h087

Hej

Lidt fra Helsingør:

En sækbanegård kunne i gamle dage i Danmark hedde kopbanegård (se bilag fra Jernbanen Forum/Salomonsen??).

Der er altså ikke tvivl om, at Helsingør er sådan én, da den ER eksemplet!

Sækbanegård hedder på tysk Kopfbahnhof ("umgangssprachlich analog zu Sackgasse auch Sackbahnhof"), på fransk Rebrousement og endelig på engelsk Terminal eller Terminus (" is a station at the end of a railway line. Trains arriving there have to end their journeys (terminate) or reverse out of the station".)

Alt betyder det samme, nemlig at det der kommer ind skal ud den samme vej (opkast??).

Der er mange gode eksempler, hvor I måske har været: Gare du Nord og mange af de andre banegårde i de store gamle hovedstæder London, Roma, Wien, samt Frankfurt, Luzern, Zürich (nu ombygget til delvis gennemkørsel) og som nævnt Stuttgart.

En dejlig én af slagsen er Venezia, hvor forpladsens taxapladser er fyldt med Gondoler og Motoscafi. Dejligt!

Tættere på er Malmø (nu ombygget til delvis gennemkørsel), men også Altona.

I tilfældet Helsingør tæller det naturligvis ikke at man af et rangerspor kan køre videre til Grønehave.

Den gamle Frederikshavn station var måske en endestation, men de store ekspresser kørte til Havnestationen. Der kørte vist aldrig noget igennem til FFJ.

Århus er en sækbanegård ifølge adskillige bøger. Det der kan true dette er vel ikke banen til Grenå, men kørsel til færgen. De kørte igennem...

Venligst

Ped

Helsingør

hej

og mange tak PED

med hensyn til Frederikshavn var det også som rangering, selom det var toglokomotivet der fremførte toget

i Aarhus skiftede toget tognr når det skulle til havnestationen ( 1953 )

er opvokset i Helsingør - boet i Strandgade 89 og 93, Sabroesvej, På hjørnet af Blichersvej og Kronborg Ladegårdsvej, i højhuset på hjørnet Gl Hellebæksvej / Gefionsvej og Rønnebærs Alle.

De gamle havde Vestervangens Taxi ( Mercedes 180 - Opel käptain 58 og en Ford Fairlaine 500 -

Gik i Lundegade skole når jeg havde tid til det, da Helsingør Station incl færger, Flynderborgvejsbroen samt Remisen krævede sin pligt af mig som dreng -

lærte at kende Hälsingborgs stationer temmelig godt - idet man i skolen opdagede hvor jeg opholdt mig, når jeg ikke var der - så man var nødt til at drage i landflygtighed - og det i en så ung alder -

forlod da også skolen efter trussel om udmeldelse i 8 skoleår, idet man påstod at jeg efter 3 mdr kun havde været der 99 timer -

mødte dagen efter i skolen - store smil - forlod den igen efter 1 time - man kan da ikke afslutte med 99 timer

jeg vil dog påstå at det var deres egen skyld - de kaldte det 1 kl. og hvad var det,

ha - træbænke og borde - stå på række i gården og toilet i gården - det var ikke det jeg kendte fra DSB om 1 kl. :roll:

Endvidere mente jeg ikke at det var nødvendigt at skrive stile om kartoflernes udbredelse i Danmark -

idet det var noget man købte hos grønthandleren og havde en sur pligt at skulle skrælle og andre emner der ikke var relevant for en rask dreng -

dernæst at jeg fik - efter en fristil med emnet om en usædvanlig rejseoplevelse - karakter "emnet misforstået", - jeg havde på 8 tætskrevne sider beskrevet en rejse på min modeljernbane ( Märklin ) -

Da man allerede her prøvede på at knægte min genialitet og fantasi - kunne man da ikke forvente at jeg skulle samarbejde.

Det skal dog her fortælles at jeg også havde en lærer Johansen i historie ( en af mine store interesser ) som gav en karakter A med pil nedaf samt bemærkningen " at havde jeg været mere i skole ville det have været A" - da jeg protesterede med begrundelsen at jeg kunne min historie, hvilket han bekræftede -og at mit fremmøde ikke burde have indflydelse på min kunnen -

rettede han det til A med pil opad og gav mig karakteren D i fremmøde -

derefter mødte jeg til alle timer med Hr Johansen

her er så lidt mere fra bogen DSB 1847 - 1947

dsb ( de små baner ) prøver at eftergøre DSB ( DE STORE BANER )

det må jo så også gælde for definationerne

med ven lig hilsen

henning / h087

Hej Henning,

Tak for dine forslag. Det er jo lidt noget p*s, at nu man begynder at tænke over det, når man egentlig havde besluttet sig.

Har vedhæftet et forslag, som er noget anderledes end de andre.

Min epoke er 3, dansk, gerne med et par skinnebusser, har M0 med vogn og styrevogn. Vil også gerne have S maskinen når den kommer.

"Udgangen" til højre bliver til en opslåelig skyggebanegård.

Inspirationen er fra:

http://lokalbahn-reminiszenzen.de/gleisplaene/sipperhausen.htm

Interessant beretning. I dag havde du nok fået diagnosen ADHD.

Hej Henning!

Den indrammede tekst på din første gengivelse (Kh t), hvad hentyder den til?

hej Bjarne

kh står for københavn,

t står for tekst

på den anden kan du se at jeg skrev

kh for københavn

s står for sporplan

da en del af mine pc gemte ting ligger på en anden pcer ( min private ) end den ( klubbens ) jeg bruger her i forumet - skal jeg nogen gange hente ting via USB nøgle

i det de også står i hvert sit rum - så når jeg gemmer filen skriver jeg lige en betegnelse - så behøver jeg ikke at åbne den for at se hvad den indeholder

med venlig hilsen

henning / h087

Hej Henning!

Fint!

Jeg forstod bare ikke hensigten.

hej Bjarne

jeg tror nok at jeg sov i timen i går aftes. :oops:

Du skriver den indrammet tekst og derved mener du jo selvfølgelig på den viste side og ikke min fil kh t.

Så du må jo nok have tænkt dit med mit svar i nat. :roll: :?:

Nej - den henviser til et tidligere indlæg hvor jeg skriver at København er jo en endestation - anlagt som gennemkørselsstation osv

beklager Bjarne - men det havde været en lang dag i går - idet det også er vores kubdag og den strækker sig fra kl 10 formiddag og til 22-23 om aftenen.

håber at du fik et bedre og mere forståentlig svar

med venlig hilsen

henning / h087

Hej Henning!

Jeg studsede bare over, at teksten var bragt i forbindelse med endebanegårde. Den tredje banegård blev jo netop fra starten bygget som en gennemgangsstation, da det hele tiden var planen at føre to dobbeltspor videre til Østerbro Station (Østerport). Det tog så lidt tid at få lavet den overdækkede forbindelse via Nørreport, som først blev blev åbnet i december 1917.

De to andre københavnske banegårde er derimod glimrende eksempler på endestationer.

Den "modsatte vej" gik det med Frederiksberg station, der startede som gennemgangsstation og endte sin tilværelse som endestation.

hej Henrik

har et par kommentarer til dit sidste forslag, såfremt du er interesseret

noget andet er : Din anlægsplade er 60 x 430 såvidt jeg har forstået. Men jeg kan se på fotoerne at der luft mellem pladen og væggen. Skal det bruges til noget bestemt eller er det der bare, og hvis det er tilfældet hvor meget er målet så mellem pladen og væggen. Endvidere vil du lave en opslåenlig plade, - hvad bliver målende på denne og den skal tilsluttes i højre side?

med venlig hilsen

Henning / h087

materiel du ønsker at bruge:

skinnebusser ( hvis du ønsker at køre med bivogn - kræver det omløbsmulighed )

Du kan også forholdsvis let lave en privatdamp ( HV 1 - 4 ) ud af Fleischmanns BR 91 katnr 4030 - 4033 - ikke helt klar over om den kan fås med sort underdel . Liliput har også lavet den - men jeg tror ikke at de haver den mere - det gør de, men kun som prøjser ; grøn overdel og rød underdel katnr 109120

Heljan har anonceret en triangelvogn - den kommer så som DSB MC, ME, MF og mon dog ikke også som privatbaneudgave

MO med styrevogn

MT - kan køre godstog og persontog

S maskine - en lidt stor maskine på en sidebane - men hvad det er noget du bestemmer, - kan godt se at du så kan spare en drejeskive, - men S maskinen kan godt vendes på en 12m drejeskive og så er der åbnet for mulighed med D maskinen

Kræver så drejeskive i modsatte ende ved skyggebanegården, - men en 12m drejeskive er max 222mm ( fleischmann - den svarer til en 13,6m ) og dermed kortere end en transversal fra tillig selvom du bruger de korte sporskifter, -

har du tænkt over hvilke typer sporskifter du vil bruge, - korte, medium eller lange, -

af tilligs kurveskift kan du kun bruge de 2 største - de 2 mindste vil du få problemer med i inderkurven ( erfaring gjort ) med hensyn til 3 grensskifte og kurveskift kan der bruges Peco code 83 og Roco line ( det gør vil selv her i KmK ) endvidere kan du på skyggebanegården evt bruge magnetdrev - hvis den er delvis skjult

med venlig hilsen

henning / h087

PS - gå også ind på EVP hjemmesider om privatbaner - der er mange gode forslag på endestationer - der kan inspirere en til at lav sin egen.

vender tilbage i morgen, - har lige en opgave at skulle definere vores togvejsmuligheder (9 - 15 muligheder) på KmK anlæg - Korsør station, da vores elektriker tager sydpå i morgen og skal have noget at lave ind imellem de kulturelle indslag han også vil møde

jeg har vel ca. 80 at gøre godt med hvis det skal være, men jeg vil kun have det 60 bredt, så det er til at håndtere - håbet er at det skal kunne udstilles på et eller andet tidspunkt

Jeg har lavet 2 helt anderledes alternativer, har vedhæftet den jeg hælder mest til. Den nederste firkant er stationen. Sporet lige ved stationen er ca. 90-95 cm, og det ovenover er 100 cm, dette giver plads til en M0 med 2 vogne til. Det er fint nok, jeg forestiller mig ikke at der kommer længere passagertog til en mindre station som denne. Denne plan give også masser af muligheder for at rangere rundt på stationen.

Det eneste jeg er lidt i tvivl om, er de nederste venstre spor - om det skal være 2 eller et spor til f.eks et lagerbygning.

Meningen med de 2 spor helt til højre, er at det ene er spor til verden 1 og det andet til verden 2/fabrik og skal skjules under en vejbro af en art. Mpåske skal det ikke være et kurvesporskift derude, men... det er en mindre detajle.

Hej,

Hvis du har mere plads i bredden ville jeg lave en skyggebanegård nedenunder anlægget og så lade dine moduler ovenpå være "aftagelige". I den ene ende ville jeg - når der køres med anlægget koble en vendesløjfe på. Og sidst men ikke mindst - hvis der er 20 cm ekstra bredde kan du lave en paradestrækning ud mod kanten af anlægget, der ligger ca. 12-15cm dybere end stationen ovenfor. Et voila - som franskmændene siger, så har du en modeljernbane, hvor du også kan nyde synet af et kørende tog på fri strækning i ny og næ...

Venlig hilsen

Lars

Og jeg må nok indrømme, at jeg synes at Hennings forslag - altså denne skitse er optimal. Her er der rigtig mange "points of interest", der skaber trafik til banen.

Papir er taknemmeligt, så det skal vel lige checkes at der er plads til det hele - og varehusets placering er vel ikke så typisk. Det jeg grubler mest over er dine korte tog - det må kunne lade sig gøre at vride lidt mere ud af pladsen

Venlig hilsen

Lars

Her er der lige en hurtig skitse, der viser hvad jeg mener. Jeg har taget Hennings forslag og brugt Tillig Elite samt Fleischmanns drejeskive. Længste perronlængde er nu 170cm .

I stedet for en fiddleyard bliver der sat en lille helix på anlægget. Der bliver så mulighed for en paradestrækning forrest på anlægget og neden under anlægget kan der anlægges en skyggebanegård i en fornuftig størrelse. Togene der kører ned i denne kan vendes, da der ligger en vendesløjfe under den lille helix (der har 1,5 omdrejninger).

Venlig hilsen

Lars

hej Lars og andre

da jeg har set ordet Helix flere gang og det er et udtryk jeg ikke kender betydningen af, er der måske en behjælpelig sjæl der kunne forklarer undertegnet "tumpe" hvad det er.

med venlig hilsen

på forhånd tak

henning / h087

http://lmgtfy.com/?q=helix

Klaus

http://www.my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=90&Ite...

Hej Henning

der er så mange fine navne herinde, og Helix er et af dem.

hjemme ved os er det her en Helix, og du kan også se hvordan vi har bygget den

http://www.youtube.com/watch?v=OkeVxdgqrMc

håber det kan hjælpe dig .

M.V.H

Henrik

tak venner

ja okay, kært barn har mange navne - så vidste jeg jo godt hvad det var - ein gleiswendel, so ein ding müssen wir auch haben

men tak for det

henning / h087

Hej Klaus

smart - tager hatten af

med venlig hilsen

henning / h087

Hej igen allesammen,

Jeg har lige brugt lidt tid på at tegne anlægget som det kunne komme til at se ud. Der er nok mange der står i en lignende situation med plads til et langt smalt anlæg, så hvis ikke A62213 kan bruge ideen her, så er der nok andre der kan.

Det er jo nok i sidste ende ligegyldig om man skal sætte en helix eller en fiddleyard på anlægget, når der skal køres på det, men forslaget herunder giver mulighed for en smule mere end "ind- og udkørsel" fra stationen. Blandt andet synet af tog, der kører på fri strækning.

Forslaget er kun en skitse, der kan sikkert forbedres meget her og der - forslag modtages med tak....

Venlig hilsen

Lars

Hej Lars

Hvordan får du målene på tegningen så flot op?

Hilsen

Erik

Det kan WinTrack automatisk. Du har valget mellem at definere forskellige former for anlæg (kvadrat, L-anlæg, U-anlæg) eller simpelthen tegne pladekanterne manuelt ind. Disse kan også ved hjælp af musen rundes af som det ønskes...

Hvis der skal måles en afstand - eksempelvis en perronlængde som på tegningen ovenfor - findes der også en funktion for dette.

Venlig hilsen

Lars

Hej Lars

Jeg tænkte mere på når du overførte det til sporskiftet.

Jeg bruger selv Märklins, men når jeg sætter det ind under noerrebanerne, så bliver det utroligt småt.

Hilsen

Erik

Nå det - Ja altså - du lagrer dit billede i formatet jpeg, derefter går du til den tyske side abload.de.

Du følger herefter instruktionerne på siden og vælger "längste seite" 800 pixel. For at indføje billederne på sporskiftet bruger du det andet link for oven som du får sendt tilbage og sætter dette imellem img og /img med de skarpe paranteser og så er den ged barberet .

Venlig hilsen

Lars

Hej Lars, jeg sad lige og tænke på om det ikke var en ide at lade sporet til skyggebanegården samle sig bagerst og så lade det løbe ud til pardestrækningen,det ville give lidt mere fri strækning sel.vom at det godt nok vil give noget af en stigning Men ellers ser det fedt ud.

VH Claus

Hej Lars

Jeg kan ikke få det til at virke med oploadningen.

Jeg kan kun lave JPG og ikke JPEG. Er der et specielt program til dette?

Jeg har prøvet 4 forskellige konverterings programmer, men ingen af dem kan konvertere fra TIF, BMP, JPG til JPEG og abload akseptere ikke de andre fil formater.

Er der en som kender et program der kan lave JPEG filer?

Hilsen

Erik

Jeg kører Windows.

Det er det samme...

Klaus

Hejsa,

Den største grund til jeg ikke vil have en skyggebanegård nedenunder anlægget, er at jeg tror det bliver for besværligt at lave overgangen fra skyggebanegården til mine moduler. Derudover bruger jeg Toitoise switchmachines, så skyggebanegården vil skulle være ca 15-20 cm under den rigtige banegård.

Jeg har dog prøvet at lave et forslag, hvor jeg bruger den sidste plan jeg selv foreslog, og så få en paradestrækning alligevel.

Breden på anlægget er sat til 85cm, håber at en M0 med 2 vogne kan komme igennem sådan en kurve. I denne plan vil tog fra den skjultebanegård både komme op til banegården via paradestrækningen eller direkte ind i helixen. Det samme gælder jo så også den anden vej rundt. Dette giver måske lidt mere liv til anlægget.

Det eneste aberdabei, er jeg ikke ved om helixen bliver for stejl, jeg skal vel have en 6 cm frihøjde for at toget kan komme under det ovenlæggende spor

Hej Lars

( har ikke glemt dig a62213 - vender tilbage til dig - kan se du gør dig nogen overvejelser - men jeg synes at det går i den rigtige retning )

til Lars

ser fint ud - har du et link til win-track ( syntes at jeg ikke kan finde det rigtige ) - er af den gamle skole der bruger at tegne sporplaner med blyant/tuscpen, lineal og passer eller skematisk.

ja varehuset er lidt atypisk placeret - men ikke umuligt - men generelt ville det nok ligge ved spor 00, men så skal der jo nok være en transversal mellem spor 0 og 00 af hensyn til skinnebussens omløb. Og så er der lidt flere opstillings/læssespor i forbindelse med spor 2. Bemærk også at jeg har sat nogle mål på dybden = 20cm til paraden, 60cm til stationen og ? ( 10cm ) til baggrund ( På a62213 den luft der er mellem pladen og væggen ) Her forstiller jeg at man kunne lave nogle modulophæng til baggrund og huse i byen!

et andet forslag; det spor der afgrener før drejeskiven forlænges og det drejeskivespor der er nærmest ligeså, der placeres remisen så - og så kan MO komme på stald uden at skulle over drejeskiven. - men ellers vedhæftet et par udkast til nogle stationer - så så fremt du har lyst - kunne du jo udtegne den på win track

endvider også en køreplan der ikke er helt færdig - men giver nogle oprangeringsmuligheder af tog ( baseret på Glyngørebanen 1953 )

med venlig hilsen

henning / h087