Danske signaler nok en gang

Hej!

OK - det fremgår altså bare ikke af deres hjemmeside.

Gert

Så er det ved at være tid. Se hvad jeg fik med hjem til låns i dag:

Det er de endelige prøvestøbninger, med æske og det hele. Så vidt som jeg har hørt det, så er de nu godkendt, og der er trykket på den store masseproduktions-knap.

Støbningerne er blevet mere finpudset siden de første prøver.

Den virkeligt slemme grønne farve er blevet ændret. Alle, der har været inde i butikken og set de tidligere prøver, har ved selvsyn kunnet konstatere at den grønne var helt forkert. Den sidste prøve er meget bedre.

Nu er det ikke helt let at vise korrekte farver med billeder over nettet, men jeg prøver. Det næste billede er taget i lys fra halogenpærer, og hvidbalancen i kameraet sat til at matche.

Hej Mikael

Dit billede af signalet på anlægget ser realistisk ud rent hvidbalancemæssigt, og farven på de grønne lanterner ser umiddelbart rigtig fin ud. Det er godt ramt synes jeg Skrevet med forbehold for at det er et billede, og ikke en direkte visuel observation...

Havde det dog bare været epoke III signaler

Flotte signaler - det må man sige.

Er der foretaget sammenligning af den grønne farve med et signal i 1:1. På skærmen ser den grønne farve rigtig ud, men det er svært på at billede at vurderer hvor meget blå der er i den.

På daglyssignaler af 82-typen er bagplade og de på denne påskruede vinkeljernsstykker sortmalede som bagplade. Skråstiver og rygbøjle er varmgalvaniseret som masten. Farvesætningen passer bedre på signaler af 63-typen, som var gråmalede på bagsiden.

/Henrik

Jeg har i hvert fald ikke taget dem med ud i virkeligheden for at sammenligne direkte, men af hvad jeg har set mens jeg har haft dem i hånden, så er der nok en mindre forskel. Men nu var det heller ikke helt uden grund at jeg tog det sidste billede i glødepærebelysning. Det er nok de færreste af os, der har dagslys installeret i lamperne over vores modelbaner. Opfattelsen af den grønne farve i glødepæreomgivelser virker mere realistisk end den samme grønne set i dagslys.

Angående bagsidens farver, så har jeg hørt noget om at det er blevet diskuteret, men at det af en eller anden årsag ikke skulle være muligt at lave dem to-farvede. Jeg har set en ældre prøve hvor hele bagsiden var blevet lavet sort, og det virkede helt forkert.

Hej

Er der nogen der ved om de signaler fra Gentofte

snart er i handelen de blev også lovet til jul 2009

MVH

Poul

Ja, det kan vist ikke vare ret meget længere. Den sidste hindring skulle da lige være hvis fragtskibet gik ned undervejs

Om ikke andet, så tag et kig forbi til deres "inhouse messe" om nogle uger. Jeg har en underlig mavefornemmelse af at der kunne være noget interessant at kigge på dér.

Hej Mikael

Hvor finder jeg denne inhouse messe

Poul

Lige her:

http://www.modeltog.nu/product_info.php?products_id=16528

Se især sidste punkt i "Programmet for dagen" listen.

Og inden i nu spørger, så skal i IKKE tilmeldes/betale bare for at kigge forbi. Det er kun hvis man vil med bussen fra det vestdanske

Hej Dennis

Disse signaler kan du fint og helt korrekt anvende i epoke III. Jeg kan måske blive lidt i tvivl om signaler med 3 lanterner (U- og AM-signaler) var opstillet i begyndelsen af epoke IIIa, men dværgsignalerne passer endda til epoke II (blev første gang opstillet i Fredericia i 1934).

Hej!

Den anvendte mastetype på disse signaler blev indført i 1963 - og signalerne er så vidt jeg kan se, med den smalle bagplade. Den blev indført i i 1982. Således er signalnerne ikke korrekte til anvendelse i epoke III.

Før 1963 var selve masten et H-profil og set forfra var signalet fastgjort i højre side til masten.

Så må man afgøre med som selv, om det trods alt er "bedste bud" og anvende dem alligevel. Der findes ikke korrekte signaler af den gamle type i handelen.

Vi arbejder på at få lavet nogle i vores klub.

Gert

Hvad med banetjenestens epoke 3 signaler ? Er de ikke korrekte ?? Det mente jeg ellers.

Hvordan er det med OKT's ombyggede Viessmann vingesignal - er de korrekte?

http://www.sporskiftet.dk/node/3624

Martin

Hej!

Jeg har aldrig haft banetjenestens signaler i hånden - så det ved jeg ikke.

Og OKT's vingesignaler - nu er det kun dagslyssignaler der er på tale her - så disse vingesignaler skal jeg heller ikke udtale mig om. FREJA H0's vingesignaler er rigtige - så meget ved jeg.

Gert

Og var der ikke noget med, at de gule og røde lamper på et tidspunkt skiftede plads?

Hej Bjarne!

Det er muligt - jeg har ikke observeret det, men det kan da være at jeg lige skal kaste min opmærksomhed på dette.

Tak for fordi du lige nævner dette.

Gert

Jeg vil nu stadig fastholde, at den almindelige, gennemsnitlige modelbanemand kan anvende Togcenter Gentofte´s daglyssignaler i HO også i epoke III. Jeg tror ikke, at der er mere end en meget lille håndfuld mennesker, som lægger mærke til om baggrundspladen er smal eller ej - eller er bevidst om hvilket år man ændrede på signalmastens udseende. Jeg opfattede mest Dennis´spørgsmål, om selve signaltypen (-typerne) blev anvendt i epoke III, og det var det jeg svarede på.

Jeg er sikker på, at der vil komme mange flere kommentarer til signalerne, herunder hastighedsviserens placering og mastens højde. Men lad det nu vente, til vi ser det endelige resultat.

Hej Gert

Jeg mener nu at der er lys i OKT signaler, men det kan jo være at jeg tager fejl.

Martin

"martindahl" skrev:

Hej Gert

"Gert Frikke" skrev:

Og OKT's vingesignaler - nu er det kun dagslyssignaler der er på tale her - så disse vingesignaler skal jeg heller ikke udtale mig om. FREJA H0's vingesignaler er rigtige - så meget ved jeg.

Jeg mener nu at der er lys i OKT signaler, men det kan jo være at jeg tager fejl.Martin

Selvfølgelig var der lys i vingesignalerne, men det var kun til brug om natten, lyset fra lygterne var svært at få øje på om dagen. Og det er derfor, "lyssignalerne" kaldes for daglyssignaler, da man også kunne se lysene i dagslys.

Ombytningen af den røde og den gule lampe skete på indkørselssignalerne midt i halvtredserne, da man indførte et nyt begreb: "Kør med begrænset hastighed", gul over grøn. Ombytningen skete for at undgå forveksling med det gamle signal: "Kør". grøn over gul, som i praksis var overflødigt. (Lokomotivets Mænd 1979).

Lampeskiftet skete altså så tidligt, at det nok er uinteressant for de fleste, selvom begge signalbilleder blev brugt samtidigt i mange år efter.

Både højden, og bredden på signalpladen er mindre på de nyere typer. Derudover er afstanden mellem lysene også mindre end de ældre typer. De ældre typer ses stadig rundt om i det ganske land, så de ville kunne bruges fra sidst i 50'erne og frem til nu, (den nye type som Togcenteret udgiver kan først bruges fra omkring 1980) og det var såmænd derfor jeg ærgede mig over at man ikke lavede den ældre type i stedet. Om andre ikke bemærker disse forskelle hjælper ikke mig, når signalerne står på min bane og generer mit øje :roll:

Nu bliver det sådan at min bane får semafor signaler fra OKT/Viessmann, med de ændringer der skal til (bla. motorkassen fjernes). Jeg synes i øvrigt at det er et rigtig godt projekt Togcenter Gentofte er i gang med, og jeg håber de får succes med det.

I-signaler:

Sådan så daglyssignalet ud i 1944 (det "nye" signalreglement - SIR 1944)

Og fra samme reglement (SIR 1944) er her signalet med den nye konfiguration. Siden er dateret 1. juni 1969.

Så vidt jeg ved, blev det her signal indført i 1953.

Armsignaler er da også ganske anvendelige på et epoke III-anlæg (medmindre du kører mod eller fra en strækning med automatisk linjeblok). Hvis bare en af dine stationer er af en vis størrelse (vi taler ikke om en landstation), skal din Preiser-lokomotivfører gerne vide, hvilket spor udkørselssignalgivningen gælder fra - hvordan løser du det?

Hej alle

Hvis der var tvivl om hvortil udkørslen blev givet, kunne der opsættes et TU (togvej udkørsels signal).

TU signaler fantes både som armsignal og som daglyssignal og kunne også "ses" bagfra.

TU signaler kunne ikke vise stop (rød), og blev efterhånden erstattet af PU (Perron udkørselsignal),

som kunne vise stop(Togvejens endepunkt). En station som benyttede sig af disse var Bramming.

Håber at kunne hjælpe.

Med venlig hilsen

Udkørselssignalet gælder for alle stationens spor, da det jo ikke har noget med stationens spor at gøre, men dækker strækningen bag signalet.

Stationens togveje sikres ved hjælp af PU-signaler, i ældre tid toggvejssignaler, som Mogens V. skriver. Og i endnu ældre tid havde man igen andre metoder.

Man kan enten lave et signalbillede (flere signaler ved siden af hinanden) efter udgangssporskiftet, feks. 3 stk. gældende for spor 1, spor 2 og spor 3. På denne måde kan lokomotivføreren se hvilket spor signalet gælder for. En anden mulighed er mere simpel, stationsbestyreren viser lokomotivføreren spejlægget

Vi er jo i modelbanedelen af Sporskiftet, så jeg gik ud fra, at alle var klar over at det var signalopstilling i model (epoke III) vi talte om.

Jeg spørger lige en gang til og denne gang mere nøjagtigt:

Hvis man ikke vil gå på kompromis og anvende Togcenter Gentofte´s daglyssignaler i epoke III (jeg har nu fundet ud af, at den detaljerede viden om udgaver og årstal er erhvervet ved at læse seneste nummer af Lokomotivet) og i stedet kun anvende armsignaler (Fra Viesmann/OKT), hvordan vil man da bestykke en forholdsvis stor station med signaler i udkørselsenden? Et bud er at opstille flere U-signaler (opstillet som et signalbillede ved siden af hinanden), men den holder jo kun, hvis der blot er et par spor på stationen og signalerne står så de kan ses fra afgangssporet . PU-signaler er vist ikke set kombineret med armsignaler (som U-signaler), og signalmaster med flere vinger mener jeg ikke findes i model. Der er vist heller ikke nogen, der fremstiller færdige togvejssignaler for udkørsel (TU) i model?

Et enkelt udkørselssignal, som dækker strækningen bag signalet og dertil enten togvejssignaler, PU-signaler, klarsignaler på perron eller spejlæg. Og vingesignaler og PU-signaler sammen er da ingen hindring?

Og som sædvanligt: Hvis du vil eftergøre en bestemt situation i en bestemt tidsalder undgår du ikke at lave noget selv.

Jeg vil ikke afvise at PU-signaler og vingesignaler (U-signal) har været opstillet i kombination med hinanden, men kan du nævnet et eksempel på en sådan station?

Hvis du også kender eksempler på større stationer, som kun har været dækket af et enkelt U-signal (og ikke andet), må du også gerne nævne disse. Vi taler altså ikke om landstationer eller andre stationer med kun et par togvejsspor.

Prøv at se på Roskilde.

Roskilde, aha ..... henviser du til en bestemt tegning, fotografi eller ....?

Roskilde, aha ..... henviser du til en bestemt tegning, fotografi eller ....?

Størrelsen på baggrundspladen på et indkørselssignal af daglystypen er ændret flere gange.

Ved det første opstillede indkørselssignaler af daglystypen blev mindste afstande mellem 2 samtidig tændte lanterne bestemt af den lodrette afstanden mellem armene på armsignalet, afstanden blev som følge heraf 1.5 m. Bredden på bagpladen var 800 mm.

I starten af 1960'erne hvor man ombyttede den røde og den brandgule lanterne kunne bagpladen laves mindre som følge af at 2 'nabo' lanterner ikke mere kunne danne et signalaspekt. Det blev ligeledes at krav at indkørselssignaler med hastighedsviser skulle udstyres med en brandgul lanterne øverst. Det er forøvrigt hastighedsviseren der 'slukker' den brandgule lanterne, når denne viser 'høj hastighed'.

Med indførslen af el-drift blev det nødvendigt at fremstille nogle mindre signaler for at skabe den nødvendige afstand til køreledningen. Denne type kaldes 82 typen, den kendetegnes ved at bagpladen er 600 mm bred og afstanden mellem 2 samtidigt tændte lanterne er 1000 mm.

/Henrik

Så blev det signal barberet!

Tak for oplysningerne!

Nogle taler om signalopstillinger, andre om baggrundsplader - og både i model og i virkelighed. Problemet er at vi gør det hele på samme tid, så det nærmest er umuligt at finde ud af hvad der svares på.

Jeg stopper her og henviser bare til

http://www.tog-billeder.dk/

hvor der bl a under "Diverse" (armsignaler) og "Danmark - Stationer og Jernbanestrækninger

Plan 26_Nord-Vestbanen (København Roskilde - Kalundborg " findes mange gode eksempler på opstilling af armsignaler

Og så er det heldigvis sådan, at man kan gøre præcist hvad man selv synes er rigtigt på sin egen jernbane i model. Der vil altid være brug for at indgå kompromisser, og den perfekte modelbane er vist ikke set endnu.

Bare synd, at siden ikke kan bruges i IE8, heller ikke med kompabilitetsvisning.

Ifølge denne side (http://www.modeltog.nu/index.php?cPath=1_27_327) er signaler nu til salg.

Har nogen allerede har købt dem?

mvh,

Gert (fra Holland)

Ja, salget af dem startede i lørdags.

Jeg havde ellers lovet ikke at blande mig yderligere, men det kan være svært .....

Gad vide hvor mange AM-signaler med hastighedsviser de får solgt :? Eller er der på hjemmesiden bare vist nogle tidlige og ikke helt færdige udgaver?

Bortset fra det kan signalet med tre lamper (lanterner) anvendes til såvel U- som AM-signaler (og SU-signaler med for den sags skyld), selvfølgelig under forudsætning af, at der er en rød hhv to grønne lamper (lanterner) i signalet.

Signalet med to lamper (lanterner) kan ligeledes anvendes som U- og AM-signal (og måske som I-signal afhængig af mastens udformning og perioden). Læs selv videre i Sikkerhedsreglementet af 1975 som kan findes på Banedanmarks hjemmeside under http://www.bane.dk/db/filarkiv/6173/SR_13122009.pdf

Det kan jeg sige med usvigelig sikkerhed: Ingen!

Billederne er fra de tidligere prototyper. Hastighedsviseren er blevet fjernet fra det endelige produkt. Den sidder nu kun på I signalet, og er i mellemtiden blevet sort.

Og nej, hastighedsviseren virker ikke. Det er blot en klump plastic, der skal ligne. Den er dog hul indeni, så hvis man er fingernem....... Jeg er i gang med at eksperimentere med at få den funktionsdygtig, men der er godt nok ikke meget plads. Forpladen er 8.4 x 5 mm, og der er i bedste fald 2 mm i dybden.

Jeg er glad for disse signaler er til salg.

Er alle spor i en havn eller et industriområde udstyret med et (dvaerg)signal?

mvh,

Gert

Nej, nærmest tværtimod. Dværgsignaler opstilles hvor rangeringen foregår på rangertogveje, og hvor sporskifter omstilles elektrisk fra stationens centralapparat. Som hovedregel (men meget forenklet beskrevet) kan man tale om rangerbevægelser på store stationer til og fra hovedsporene, men selv dér er der ikke rangertogveje alle steder, hvor der er behov for det (eksempler: Odense, Esbjerg, Århus . . . . ).

Prøv igen Lars - problemet med IE er løst og billederne på siden er gode.

Antallet af dværgsignaler er bl.a bestemt af sikringsanlæggets type.

For relæsikringsanlæg (53 og 54) vil der oftest kun være dværgsignaler hvis man i anlægget indbygger rangertogveje, et eksempel kan her være Odense eller Nyborg indtil 1997 (færgerangering).

For relægruppeanlæggene (64,69 ell. 72) vil der altid være et stort antal dværgsignaler, også selv om de ikke benyttes til rangering. Dværgsignalerne ved denne anlægstype benyttes til dækning for automatisk sporskifteomstilling, hvorfor alle sporskifter skal dækkes af et dværgsignal. Et PU-signal udgør det også for et dværgsignal.

/Henrik