Antal spor til gods vs. passagerer ?

Det gør den i det øjeblik at der planlægges krydsning mellem to persontog på stationen.....

Klaus

På små landstationer er det yderst sjældent, at der er afsat hele spor kun til passagertrafik - hvis vi altså taler om "de gode, gamle dage", hvad jeg vil formode her; i vore moderne tider vil der jo som regel overhovedet ikke være godsspor tilbage.

For overhovedet at være en station i jernbaneteknisk forstand skal der være mindst et overhalings/krydsningsspor, så stationen kan indgå i driften, som det hedder på DSBsk. I modsat fald er der tale om et trinbræt. Så den klassiske landstation i den minimalistiske udgave har typisk et overhalingsspor og et enkelt sidespor til gods. Det vil i din sprogbrug vel nok blive til to passagerspor (da de har perron) og et godsspor - men i virkelighedens verden vil vigesporet ofte blive brugt til at lade et godstog vente, mens det overhales eller krydses af et persontog - og alle stationens spor bliver brugt til rangering, når det er nødvendigt.

Ud fra dette minimum kan man så tilføje spor i den mængde, man har brug for: Du bør derfor finde en berettigelse til dine spor. Du kan anlægge industri, der har brug for ekstra godsspor og skaber trafik - det behøver ikke kun være store fabrikker, men kan også være et sidespor til en grusgrav eller en skov eller en foderstofhandel eller...

Du kan naturligvis også lave en større by eller placere en strand i nærheden, så der bliver mere passagertrafik - men du kan også vælge, at din station ligger strategisk rigtigt, så den skal betjene en masse tog, selvom byen ikke er stor nok til det: Det gælder f.eks. Rungsted Kyst station, hvor der er såvel remise som drejeskive og dermed mulighed for at skifte lokomotiv på turen mellem København og Helsingør, eller Brande, der også havde et enormt maskindepot, der slet ikke stod i forhold til byens størrelse. I begge tilfælde, fordi stationen ligger på et strategisk rigtigt sted i forhold til selve jernbanedriften.

Det klogeste ville nok være at låne en bog eller to om en sidebane, der kunne minde om din, og så studere de sporplaner, der vist findes i alle bøger af den slags.

Enig i ovenstående.

Hvis du så finder ud af at din sporplan er tilfredsstillende som den er, har du muligheden for blot at anlægge en grus- eller træperron mellem spor 1 og 2, hvis der ikke skal være for mange krydsninger på stationen i løbet af dagen. Disse primitive perroner ses på flere (mange) mindre stationer. En grusperron bør have forkant mod spor 2, og falde til niveau mod spor 1. Og selvom der er perron ved spor 2, kan det jo stadig benyttes som omløb eller andet formål, når det er nødvendigt.

På dette link kan du, hvis du scroller ned til feks. Skodsborg station, se hvordan en træperron kan se ud.

Hvis der er tale om en "lille station" altså en landstation, vil der typisk være to perronspor (hovedspor). De andre tre spor kan anvendes som læssespor/pakhusspor.

Alternativt kan der anlægges en mindre bystation som feks Vordingborg med tre perronspor og adgang til læssespor - som kan være de to øvrige.

På en mindre bystation kan du have kørsel med rangertraktor på "pladsen", samtidig med at du har almindelig togkørsel - med person- og godstog - som egentlig strækningskørsel.

Mange tak for alle svar - super godt

Jeg fortsætter planen med min lille station med 2-3 rangerspor og en lille træperron - god ide

"JD" skrev:

Jeg fortsætter planen med min lille station med 2-3 rangerspor og en lille træperron - god ide

Mellemstor station - fik lige øje på remisen, den er altså ikke særlig normal at have på en lille gennemkørselsstation.

2 spor til persontrafik - altså med perron. Det er selvfølgelig på lige netop denne station at persontogene krydser hinanden (det er sjovest). Et spor til holdende (gennemkørende) godstog og et stikspor til oprangering af vogne.

Godstog kører i spor 3 og afsætter vogne. Den lokale traktor tager derefter over og rangerer efter behov og efterlader de resterende vogne på stiksporet (omløbsspor, hvor de har "sparet sporskiftet væk" i den ene ende). Omløb af godsvogne sker via spor 2 (mellem persontogene der alligevel kun kommer der en gang i timen).

Så 3 gennemgående spor og et der ender blindt. Strækningen over til industrien kan bruges som udtræksspor, hvis dette er nødvendigt, derfor placeres psorskifte til industrispor mellem spor 2 og 3. Så kan persontrafikken flyde nogenlunde som den vil, uden at blive generet af trafikken til industrien.

Må jeg endnu en gang anbefale at kigge i Herr Fromms "Modelbahnanlagen" - helst den gamle version fra 1990'erne?

Klaus

"moppe" skrev:

"JD" skrev:

Jeg fortsætter planen med min lille station med 2-3 rangerspor og en lille træperron - god ide

Mellemstor station - fik lige øje på remisen, den er altså ikke særlig normal at have på en lille gennemkørselsstation.2 spor til persontrafik - altså med perron. Det er selvfølgelig på lige netop denne station at persontogene krydser hinanden (det er sjovest). Et spor til holdende (gennemkørende) godstog og et stikspor til oprangering af vogne.Godstog kører i spor 3 og afsætter vogne. Den lokale traktor tager derefter over og rangerer efter behov og efterlader de resterende vogne på stiksporet (omløbsspor, hvor de har "sparet sporskiftet væk" i den ene ende). Omløb af godsvogne sker via spor 2 (mellem persontogene der alligevel kun kommer der en gang i timen).Så 3 gennemgående spor og et der ender blindt. Strækningen over til industrien kan bruges som udtræksspor, hvis dette er nødvendigt, derfor placeres psorskifte til industrispor mellem spor 2 og 3. Så kan persontrafikken flyde nogenlunde som den vil, uden at blive generet af trafikken til industrien.Må jeg endnu en gang anbefale at kigge i Herr Fromms "Modelbahnanlagen" - helst den gamle version fra 1990'erne?Klaus

Takker.

Bogen ved jeg du har - og gerne vil låne mig