Lokomotiv-depot, et. sted, hvor lokomotiver henstilles i remise (og bringes i orden til næste tur). DSB.Togregl.15.

lokomotiver krævede løbende service og vedligeholdelse. Det sker i Maskindepotet Alt efter lokomotiv type er drift servicen større eller mindre fra

Damplokomotiv kul - vand- sand, aske/slagger, over brændstof motoren brændstof - sand, til El – lokomotiver som bar kræver sand.

Korsør remise 1956

Damp - depot.

Damplokomotiverne krævede meget arbejde at servicere og vedligeholde for at være i drift.

Efter endt løb (tjeneste) køre lokomotivet til depot. Normalt serviceres damplokomotiver ved ankomst til depotet, hvor lokomotiv køre til slagge/aske graves sporet med gangbro/stillads til udrensning af kedel Fyr - kassen og røg - kammeret for aske og slagger. Herefter tages der vand + kul + sand inden, maskinen stilles i Remisen, eller køre til opstillingsspor hvis lokomotivet skal bruges igen snart.

Et damplokomotiv depot består af kul gård, vandkran, sanding anlæg, slagge/aske grav, en drejeskive og remise som har smøre og inspektion grav. Remisen kan være alt fra enkel sporet til ? mange sporet = rundremiser. Store depoter har også tilknytte Div. Værksteder til rep. Og eftersyn. (Kbh. – Aarhus )

Kulgården : Kulpåfyldning forgik fra det hel simple med kul bænk, håndkraft og kran, til fuld automatiske anlæg på de store depoter

Damplokomotiverne krævede meget kul, på et løb fra Århus til Nyborg var E – maskinens forbrug på ca.3 - 4 tons kul og 22 kubikmeter vand

E – maskinens Tender rummede ca. 6,5 ton kul samt 65 kubikmeter vand.

En H- Maskinens forbrug på samme løb med 800 ton på krogen var ca. 5 tons kul og 35 kubikmeter vand, så der skulle på de stor stationers depoter med mange løb, handles rigtigt stor mængder kul og vand. Det blev løst på flere måder, i KBH. blev kul kørt op af F – Q maskiner, i Korsør bruget man en elektrisk smalspor bane, i Århus brugt man Kæde – træk til at få kul op på kul broen med.

København anlægget :

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=3852

Korsør anlægget :

1917

Korsør anlægget bygget i 1905 – 195-? var en smalspor elektrisk bane 650mm 3 Lokomotiver fra Titan den gik fra Korsør havn til maskindepotet til færgerne med en højbro over station området

Århus anlægget :

Århus anlægget var med et kædetræk hvor kullene læse fra selvtømmende vogne ned i tipvogne, som så med kædetræk træk blev trukket op på kul - broen hvor kul så styrtes ned i lokomotivets tender

Århus 1927 vognene der levere kul er Litra PK http://www.jernbanen.dk/dsb_gvognlitra.php?Aar=1893&litra=PK

Århus kul - broen hvor kul så styrtes ned i lokomotivets tender 1960

http://test.sporskiftet.idk/node/1791 Kulgård ved maskindepoter.

http://www.damplokomotiv.dk/Diverse/Lokomotivet/Maskindepoter.pdf Maskine depoter

http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=202&Itemid=186 kulgård kran http://www.modelbaneteknik.dk/bog/sporlaere-1900.pdf Skydebroer, Drejeskiver ,Anlæg for Togenes Vandforsyning .Fyrgrave og Askekasser

Vandbehandling :

Damplokomotiverne krævede vand, i 50erne var det årlig forbrug på Fredericia St. på 100.000 kubikmeter årligt, det blev opsamlet fra rangerbanegårde og omliggende vandløb, samlet samme i et vandreservoir ved remisen. Ved dette sparede DSB ca. 25.000,-kr pr. år.

Det opsamlet vand var for hård (22) lige som det er så mange andre steder i landet, og krævede en vandbehandling til en hårdhedsgrad på mellem 6-7 dette for at minimere kedelsten.

http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=127&Itemid=126 Vandtårne og vandbehandling

http://www.jernbanemuseet.dk/DK/F1/Vandtaarnsoversigt_2010.pdf vandtårns oversigt

http://www.seniormaksten.dk/11743610 Vandtårne

http://www.tog-billeder.dk/dk_dsb-damp_litra_n_208.htm N 208 tager vand og kul i Odense 1968

E- maskine ved Roskilde 1961Damplokomotiver tog ikke bar vande ind ved depoterne også ved perronerne var der mulighed for at få vand

Slagge/ aske grav :

Slagger og aske fra fyret skal også renset ud, dette sket enten ved håndkraft med skovl og lign. Eller ved at køre lokomotivet ind på et særlig spor, hvor der mellem skinnerne er en grube, i bunde er der tip - vogne til opsamling af asken/slagger (aske grav) Gennem klapper i bunden af lokomotivet askekasse og kiprist kan aske og slagger tømmes ned i tip – vogne - som når lokomotivet er kørt væk - med kran løftes op af gruben og tømmes over i Jernbanevogne for bort transport.

Røgkammerets fordør åbnes så aske, små kul /slagger som har samlet sig i Røgkammeret kan fejes ud.

http://danskestationer.dk/da-ss/skaelskoer.php foto slagge grav Skælskør

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=9431 foto af slaggegrav kul kran fra Fredericia.

sanding anlæg / Sandtårn :

Sandtårn i Korsør 1966

Sand skal bruges af alle salgs Lokomotiver til ”at stå fast med ” ved at strø sand mellem skinnerne og lokomotiv hjulene øges fiktionen, og her med muligheden for bedre at kunne både trække og bremse.

sandtårn: http://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=1292 tegning http://kmk-ho87.dk/forum/showthread.php?tid=514 tegning http://www.sporskiftet.dk/forum/sandt%C3%A5rne#new tråd og forklaring om hvordan sandtårn virker

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=9431 foto af sandtårn slaggegrav kul kran fra Fredericia

http://www.tog-billeder.dk/fotos/danmark/dsb/diesel/mo/mo1832/1226-3-15_MO1832_Pa-230773.jpg sandtårn

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=15230 sandtårn Nyborg

Drejeskive :

Kbh.Gb. E 982 med kulbroen i baggrunden 1944

Drejeskiven var nødvendig til at vend Damplokomotiv med, især da stræknings lokomotiver med tender kørte betydelig hurtigere forlæns en baglæns.

Desuden gav drejeskiven adgang til brug af flere spor i til knytning til rund remise. / Maskindepot.

http://www.sporskiftet.dk/forum/dansk-jernbanestation-med-drejeskive

http://www.sporskiftet.dk/forum/teginger-af-dsb-20-m-drejeskive

http://evp.dk/index.php?page=privatbane-drejeskiver Små drejeskiver ved privatbanerne.

Skydebro :

skydebro er en sporbærende bro med et tilkørselsspor, der løber på parallel liggende spor i en rektangulær betongrube. hvor det så er muligt at lave parallelle spor, til remisen/værksted som spare plade /giver plads. Skydebroen er afløseren for drejeskiven.

http://www.sfvj.dk/skydebro/skydebroside.htm Bygning af skydebro

http://www.l-eriksen.dk/toge/vet/dsbmuseumstog/materiel/lokomotiver/damp/pr908/1/index.php Skydebroen på Centralværkstedet

Remise / Maskindepot :

foruden at lokomotiver står i læ for vind og vejret I remise, forgår der også service på lokomotiverne de bliver pudset og smurt, og der også revisions / smøre grav så lokomotivet kan blive efterset og smurt, repationer osv. Togbelysning : Også en opgave man havde på maskindepoterne http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=13

Fredericia Remise med plads til 21 loko. har en skydebro med drejeskive således at man kan flytte loko. fra et spor til en andet og dreje det inde i selv remisen 1947