Sportavle med lysdioder / flyttet fra et andet indlæg

du har jo ledningerne fra drevet ude ved dine kontakter- der sætter du jo bare lysdioderne også så vil du kunne se drevets stilling - også når du skifter det manuelt på selve drevet. Det er samme funktion der udnyttes i märklins egne pulte med lysdioder i.

Hvis du lader en kontakt styre lyset har du ikke nogen garanti for at drevet også har skiftet. Det har du med den metode som jeg beskriver. Og som vist også vises i vejledningen til drevet.

Se her hvordan det gøres:

http://www.jornebanen.dk/default.asp?page=Teknik/sporskifte/sporskifte.htm

Jørgen

Rigtig fin forklaring, passende kort, men rummer alligevel det hele på en forståelig måde.

perfekt - jeg havde nemlig ikke lige et diagram her på tlf man kan Jo også snildt bruge trykknapper - som kun aktiveres når de er trykket ind. Da kontaktsættet jo er i drevet vil dioderne lyse konstant afh af stillingen på drevet.

Hvorfor en dobbeltvirkende vippekontakt ikke kan bruges, kan jeg ikke forstå

Et skub til kontakten - drevet skifter og når det når sin position, så slår det fra / lyset tændes og forbliver tændt indtil man vipper den anden vej

Så er det rigtig at drevet kan blive ved med "klage sig", hvis det ikke kommer i yderposition og slår fra, men så skal det udskiftes eller ....

Vippekontakten sidder i sportavlen lige ved siden af dioden, hvor den skal lyse.

Er det ikke det letteste ?

det er jo som sådan ikke vigtig hvad du bruger til at styre dit drev med - der er jo nærmest frit slag. Det vigtige er jo om du lader kontakten styre lyset (= falsk tilbagemelding) eller lader drevet styre lyset (= korrekt tilbagemelding på drevet)

Der er jo ikke noget ekstra arbejde da du alligevel skal have ledningerne ud til kontakten (uanset hvilken type du vælger) derfra kobler du jo så en lysdiode på for hver side (rød/grøn) jfr det diagram der vises.

Det er muligt jeg misforstår - men hvorfor VIL du have det er [u]kontakten der styrer lyset[/u] - når nu drevet kan gøre det uden at skulle trække flere ledninger af den grund??

Jeg har svært ved at forstå, at efter at drevet er skiftet ( via ledning fra kontakt til drev ) og strømmen er blevet afbrudt, da drevet selv "slår" fra, at der kan være strøm til holde en diode lysende, og så når sporskiftet skal skifte at lyset går ud igen og et nyt bliver tændt

Som jeg læser det, skrives der om en kontakt, der kun giver en impuls, der skal skifte drevet og samtidig skal holde strøm til en diode

Har også kigget på Jørnet tegning, men det kan jeg ikke forstå - der er en kontakt, som giver en impuls til drevet, og så er "jord", der kommer "baglæns" fra drevet til holde lys i dioden indtil næste skift

Det er noget vrøvl jeg skriver, men jeg kan ikke lige finde bedre ord ...

På min gamle bane arbejde jeg med en impuls, men så skulle jeg lave alle sporvejene, da jeg ikke havde en diode, der viste, hvordan et sporskifte stod

Nej kontakten skal ikke holde strøm til en diode... DREVET har et kontaktsæt, som giver lyset til dioden.

Når du skifter fra for eks. ligeud til drej sker der følgende (simpelt forklaret) Du aktiverer din kontakt som sende strøm til drevet via den ene ledning (A) drevet skifter nu og via kontaktsættet stiller den om til at ledning B er klar til at modtage strøm næste gang du skifter på din kontakt. Via den ledning får dioden strøm så den lyser (rød) selve drevet trækker ikke strøm i mens.

Så det er faktisk ikke noget vrøvl du skriver - for det er sådan set strømmen der går baglæns til dioden.

Prøv at tage et drev og tilslut to pærer som vist (bruger du pærer til for eks husbelysning i din prøveopstilling behøver du ikke bruge formodstande og kan derfor koble dem direkte til) det er faktisk så simpelt som det overhovedet kan være - det vil du også sige når du har prøvet det

som skrevet tidligere er det sådan set ligemeget hvilken kontakt du bruger. Jeg foretrækker personligt de små farvede trykknapper, og så med rødt lys for afvigende og grøn for ligeud - men det er jo en smagssag.

Tidligere (ved ikke om det er sådan endnu) så skulle man på andre fabrikaters drev trække ledninger til at syre drevet og fra drevet igen trække ledninger til lys - det gav dobbelt op i ledningsforbrug. Så Märklins er meget meget simple at lave tilbagemelding på.

Dit eget eksempel med sporvejene er jo godt - du ville have samme problem med det hvis det er kontakten der styrer dit lys - du har jo ikke en garanti for at drevet også er skiftet. og så er du jo lige vidt! det er muligt at drevet så skal skiftes - men ved at have tilbagemeldingen fra drevet så opdager du det INDEN to tog kører lige i mod hinanden på samme spor

Det er fordi, at når drevet selv har slået fra, bliver den anden spole slået til, så den er klar til at modtage strøm for at blive skiftet.

Grunden til at du skal benytte en 3-step vippe-kontakt (on)-off-(on) frem for en almindelig 2-step vippekontakt (on-on) er at den sidste ikke vil afspejle sporskiftets stilling. Du fraskriver dig mulighed for at skifte sporet manuelt.

Med en (on)-off-(on) vil du altid kunne se sporskiftets stilling på sportavlen, også selv om du skifter det manuelt.

Du kan selvfølgelig også bruge to ringe-tryk, men det fylder mere og du skal lave 2 huller i stedet for ét.

Iøvrigt benytter jeg også tilbagemeldingen til tog-styringen, så et tog stoppes automatisk hvis f.eks. et sporskifte er stillet til et skinnestykke som er optaget.

Det er en anden historie.

Jørgen

Jeg bør vel kvittere for at have forstået - og fået det til at virke

Hvor er det simpelt, så tak for det

Jeg er fuldstændig grøn som en lysdiode udi elektronikkens verden, men efter at have læst denne tråd og Jørgens fortrinlige vejledning har jeg mod på at give mig i kast med tilbagemelding og er begyndt at finde stumperne på nettet. I Jørgens vejledning står der, at "man bør sætte en 100nF (nano farad) kondensator mellem + og - på udgangen af strømforsyningen". Så er det lige, at jeg står af! En søgning på kondensatorer på diverse elektronik webshops giver mange forskellige typer, så derfor er mine spørgsmål: Hvilken helt eksakt kondensator er der tale om, og hvordan skal den monteres? På forhånd tak for svar.

Venlig hilsen

mymn

Til dette brug er det helt lige meget, hvad det er for en. Der er kun et krav: Den skal kunne klare min. 25 volt. Så ud fra det kan du sagtens tage den billigste.

Tak til Bo Holmqvist for hurtigt svar. Men går jeg f.eks. ind på www.elfaelektronik.dk, så findes der flere typer: keramikkondensatorer, foliekondensatorer, elektrolytkondensatorer, effektkondensatorer, trimmekondensatorer, støjdæmpningskondensatorer! Og så er det, at jeg står som et vis bibelsk person ved et vist hav

Venlig hilsen

mymn

Det er faktisk, som du allerede har fået at vide: Det er lige meget, hvilken af typerne, du vælger: En kondensator er en kondensator. Der er - som du har observeret - mange forskellige typer, og de adskiller sig på en række punkter såsom fysisk størrelse, hastighed og pris. Men, som det allerede er sagt: Til dit formål er det ligegyldigt, du skal bare vælge den billigste, den vil være god nok.

Det kan vi så nok godt snævre lidt ind: Du skal bruge en kondensator på 100 nF, hvilket i denne verden er en mellemstørrelse. Keramiske kondensatorer laves normalt ikke så store - de hører til i pF området, som er 1.000 gange mindre end nF. Elektrolytkondensatorer er til gengæld normalt meget større, de hører til i μF området, som er en faktor 1.000 større end nF. I mellemlejet med nF vil det typisk være en polyester- eller foliekondensator, du har brug for - jeg tog lige et kig hos Elfa, hvis du går ind i gruppen for foliekondensatorer, er de fleste ganske rigtigt af polyester typen. I størrelsen 100 nF er der 43 af vælge imellem, de mindste kan tåle 63 V, så det er langt over de 25 V, du har brug for. Find den billigste, køb den.

Eller brug en lille smule mere: Den første, der dukker op hos Elfa, er en folietype til 83 øre: Den har metaliserede ender, og benene ligner noget, der er limet løst udenpå. Den type kan godt være lidt farlig, hvis man er uerfaren med en loddekolbe, for får den for meget varme, falder benene af. Elfa har også nogle røde modeller, hvor benene er støbt ind i et plastichus - f.eks. en til en formue af 1,43 kr. - den er meget nemmere at lodde.

Jeg ville vælge den sidste - men det er dine penge, så du vælger selv. 

Tak til Lars Skjærlund for et uddybende svar. Hvordan skal kondensatoren placeres på strømforsyningen? Skal den loddes på? Kan man evt. sætte den på uden at skulle lodde?

Mvh

mymn

I princippet kan du godt - i så fald skal du finde en, hvor benene er lange nok til, at de evt. kan klemmes fast i en klemrække eller lign. Det bliver imidlertid svært med en 100 nF polyesterkondensator - jeg kan ikke mindes at have set nogen, der har ben, der er lange nok. 

Jamen, så må jeg jo så også se at lære at håndtere en loddekolbe Jeg har forsøgt at lokalisere den røde model, du omtaler, og skal lige sikre mig, at du mener produktnummer 65-226-84. Og så er der lige monteringen: skal der loddes én på hver af de to ledninger, der går i strømforsyningen, eller kun på den ene (og i givet fald da hvilken?).

Mvh

mymn

Jep, det er den. 

Ja, en på hver ledning - kondensatoren skal kortslutte støj i ledningerne, så du får en mere ren jævnspænding. 

Tusind tak, Lars, for svarene på alle mine spørgsmål. Nu har jeg en liste over de stumper, der skal bruges, og så er det jo bare med at komme i gang!

Mvh og god weekend

mymn

Så har jeg fået indkøbt de forskellige dele, der skal bruges, og har lavet en prøveopstilling blot med vippeomskifter og sporskifte, men det virker ikke. Problemet er kondensatorerne, hvor jeg i første omgang ikke har loddet, men blot viklet kobberet rundt om benene - det burde vel også være nok til en test? Fjerner jeg kondensatorerne, så virker det. Jeg bruger en Märklin transformator 6002. Hvad er årsagen? På forhånd tak for et svar.

Mvh.

mymn