Dette er måske ikke det rette sted på forummet at lægge den tråd, i så fald må I undskylde.
Fandt hertil morgen et video-klip på en side jeg jævnligt kigger, Lollandsbanen-privat.dk, der som navnet antyder er en privat-side der fokuserer på næsten alt omkring Lollandsbanen.
Videoen er lavet i går, hvor LJ M36 (forhenværende DSB Mx 1043) sammen med sneslyngen Ss 1 (bygget i starten af 1980'erne, chassis fra gammel godsvogn (så vidt jeg kan se), slyngekompnenter fra Norge, og samlet på Bandholm Masklnfabrik) er ude for at få åbnet banen igen.
Link: http://www.lollandsbanen-privat.dk/Nyheder.htm
Videoen står lidt længere nede.
Så vidt jeg kan se på videoen, klarer slyngen opgaven ganske godt; måske skulle Banedanmark overveje at købe noget tilsvarende, angiveligt skulle der komme flere vintre som denne pga.(eller på trods af) klimaforandringerne.
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.
cbt
Indlæg: 1.165
Det er i hvert fald det rette forum, om ikke andet
Anyways, spændende at se lidt af arbejdet "bag kulisserne" på LJ.
Jeg har indtryk af, at Lolland/Falster altid plejer at få forholdsvis meget sne, når vi har is/snevinter. Er det et helt forkert indtryk ?.
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Fremo-medlem, H0 2-skinne, digital, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), alle epoker - dog primært IV og V.
mr-data
Indlæg: 805
Nu ved jeg ikke hvor meget sne der kommer i andre dele af landet, men i år og så den berømte "vinterkrig" dec. 1978 - februar 1979 er nok der vi hernede har fået mest sne. Desværre oplevede jeg ikke selv krigen (var endnu ikke født), men efter sigende lå snedriverne nogle steder helt op til tagrenden på et alm. 1½ hus, dvs. ca 3 meter.
Og LJ's dengang stærkeste lokomotiv "Jumbo" (officielt M33, en MaK 800 D) blev afsporet ved Radsted (lidt øst for Sakskøbing) af en snedrive som den forsøgte og fjerne, og ved denne lejlighed blev LJ's eneste større sneplov (en gammel sag i træ) totalt ødelagt. Og netop denne episode (og "krigen" generelt) førte til anskaffelsen af sneslyngen.
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.