Køreplan for havnegods (langt indlæg)

Savværker.

Klaus

"moppe" skrev:

"Jens Didriksen" skrev:

Planen er at kul skal komme med fragtskib (hvorfra?)

Fra et land, hvor de graver kul......LOL...ja, det har jeg regnet ud. Nu tænkte jeg mere på et konkret land - aner ikke hvor de graver kul - nogle forslag...?

"Jens Didriksen" skrev:

som derefter med kran læsses over i 6-8 ventende PU vogne, som derefter rangeres væk fra havnen til godsbanegården (skyggesporet) med en MT. Et stykke tid senere kommer MT'eren tilbage fra godsbanen med flere tomme vogne, som så bliver parkeret ved kranen mens MT'eren løser andre opgaver.

Skal aflæsningen så stå stille indtil vognene kommer tilbage?Nej kul læsses fra skib over i terminal og fra terminal til vogne.Okay - tak for det. Det lyder da som dobbelt arbejde, men hvis du siger det...Man kunne jo også have vogne nok på havnen så aflæsningen ikke stod stille men s man hentede nye vogne, men dette ville selvfølgelig også blive en stram opgave rent logistiks. En terminal er super - den vil jeg designe.

"Jens Didriksen" skrev:

Hvor bliver kullet i dette tænkte tilfælde kørt hen fra godsbanen - hvem er kunderne? Og hvor tit ville der komme et sådant kulskib? Dagligt? 2 gange ugentligt?

Kunderne kan være et kraftværk, eller anden fabrik der bruger masser af kul.Frekvensen af skibet vil være lige så ofte der er brug for det. Der kommer jo ikke mere kul, end der skal køres væk. Det vil sige at cirka når du har kørt så mange vognfulde kul væk, som der kan være i lastrummet, kommer der et nyt skib.Igen tak. Jeg vil finde nogle kulfyrede kraftværker i DK som kunde.KFK siloen bliver fyldt op i sensommer/efterår, når der hæøstes. Derefter bearbejdes varene og tappes på sække. Disse sække køres bort per tog, eller losses på skib. Korn kan også komme via skib fra andre steder. Typiske produkter er sædekorn eller kornprdukter til madlavning/foder. MEn sjældent begge dele på samme fabrik.Igen er det næsten kun dig der bestemmer trafikken. Du ved jo hvor meget korn der kan være i siloen og du kender rumfanget af vognen.Super - tak for det

"Jens Didriksen" skrev:

ESSO modtager 3-4 tankvogne ad gangen da det er det som der er plads til på mit lille anlæg

Eller afsender?... Øh, hvad mener du? At afsender kun kan sende 4 vogne af gange p.g.a. sin kapacitet?

"Jens Didriksen" skrev:

Men hvor tit sker dette? Ville der komme mange tankvogne med forskelligt indhold på en gang til godsbanen (á la bloktog) eller ville der komme 2 vogne petrolium og 2 vogne diesel ad gangen? Hvad skete der egentlig med tankene på havnen: kom tankvognene med olie til havnen eller var det omvend: tankvognene hentede olie fra havnen? I sidstnævnte tilfælde: ville olien så komme med tankskib til havnen, hvor det ville blive pumpet over i havnetankene, hvorefter det ville blive kørt ud til videre distribution via godsbanen?

Det sidste er nok mest sandsynligt. OLien fremstilles jo ike i Danmark et sted, køres med jernbanevogne til havnen for at blive skibet ud. Ergo sejles olie til lageret og distribueres ud derfra.Igen OK - det vil jeg vedtage.

"Jens Didriksen" skrev:

Trædistributionen volder en del problemer. Jeg ved at der kommer træ til Horsens havn fra både Finland og Sverige - sandsynligvis med skib?

"Jens Didriksen" skrev:

Hvad skal træet så bagefter - hvem er kunden?

Savværker.

Doh...Ja, selvfølgelig - dumt spørgsmål... Okay - jeg tager den selv herfra :-)Kunderne bliver savværker i store byer i jylland med megen togtrafik (Kolding, Århus og Ålborg).Tak for for din hjælp, Klaus

Denne artikel http://ing.dk/artikel/91284-klodens-kullagre-toemmes-langt-hurtigere-end... fortæller lidt om, hvor man graver og har gravet efter kul. Et par af landene er faktisk ikke så langt væk fra os selv.

Hvad din import af råtræ(stammer) angår, så kunne en facilitet som Junckers i Køge være et godt bud på en aftager.

Alternativt et "almindeligt" savværk med en køkkenelement eller møbelfabrik som aftager af halvfabrikata.

Kul kan komme fra især Polen, sydAfrika, canada, svalbar, rusland, usa.

kui bruges på kraftværker, samt gasværker hvor du så har en produktion af Koks til bort kørelse.

Olien kan også være forsyning til skibe. De har jo et stort forbrug af både smøreolie og bunker-olie(brændstof).

Smøreolien kommer ofte i lastbiler, men man kunne sagtens forestille sig at det blev leveret i et par mindre tankvogne.

Bunkerolien vil være op til dig. Enten er der depot på havnen, eller også bliver det oftest leveret af et mindre bunker tankskib, direkte til modtagerskib.

Denne olie vil nok næppe komme med tog.

Kul blev indtil 60érne importeret fra England, senere Polen, Sydafrika og Australien.

I bogen om Mariagerbanen kan du læse om kulforsyningen til Randers der medførte store transporter på Mariagerbanen. Titankranen står endnu på havnen.

1000 tak for alle input og ikke mindst billederne - de er rigtig flotte og en stor hjælp.

Jeg går omgående i gang med at lave en køreplan samt en oversigt over kundegrundlaget.

2 ting.

Hvilken periode, og vil du bruge horsens havn som forbillede?

Karlo.

Hvad sker der med den koks som bliver produceret? Hvor bliver den transporteret hen - og hvordan?

Kommer den tilbage til havnen med tog til udskibning?

Koks var et spild produkt fra gasværkerne, og blev gerne aftaget fra lokale brændels handlere.

Karlo

Epoke III

Ja, jeg bruger havnen som inspiration, men ikke forstået sådan at jeg vil lave en 1:87 version af Horsenes Havn. Jeg tager de elementer jeg syntes er de mest spændende og undlader behændigt resten.

De elementer jeg finder interessante er :

- DAK (Dansk Andels Kulforretning) som var på havnen i den epoke.

- Esso som også var på havnen. Det kommer nok til af hedde DDPA.

- KFK (som jeg tror jeg med et snuptag omdøber til FAF da jeg ikke kan lide de lysegrønne KFK vogne...) som også har ligge på havnen -den hedder nu HK

- Trælastterminalen som stadig er på havnen

Jeg ivlle gerne have flere med,men du ved: pladsen...

Hej, Horsen er en østvendt havn, og som det jeg vil kalde en forsynings havn, altså varer ind i havnen, som så skulle væk, afhænnig af epoke, pr. bane eller lastv0gn.

Der bliver ikke megen brug for hvide vogne.

Karlo.

Horsens by har en hjemmeside, kan ikke huske linket, men søg på google og du vil finde en mnasse billeder fra Horsens by og privatbanerne

det behøves jo ikke at være større byer. Epoke III havde jo langt flere landstationer, hvor et evt savvæk kunne vælge at hente tømmer.

Jeg tror dog ikke at tømmerimporten dengang var så stor som den er i dag. Men du kan da altid lade dit tømmer køre op til Reiners savværk, det er jo placeret lige ved banen. Og så kan du endda lade det komme tilbage som enten brædder, eller stykgods/færdigvarer.

Klaus

>>>Nej at de formodentligt modtager olie via skib og afsender det i tankvogne.

Ok - det er klart.

>>>det behøves jo ikke at være større byer. Epoke III havde jo langt flere landstationer, hvor et evt savvæk kunne vælge at hente tømmer.

Jeg tror dog ikke at tømmerimporten dengang var så stor som den er i dag. Men du kan da altid lade dit tømmer køre op til Reiners savværk, det er jo placeret lige ved banen. Og så kan du endda lade det komme tilbage som enten brædder, eller stykgods/færdigvarer.

Rigtig sjov ide - jeg HAR allerede spurgt Reiner om det er OK med ham

Her er linket til Horsensbillederne:

http://www.horsens.varberg.dk/

Ud over de nævnte fragter, foregik der i 50 - 60érne en del eksport af landbrugsprodukter fra nogle af havnene i jylland (Århus og Aalborg).

Da jeg sejlede med eksportbådene på England, fragtede vi store mængder baconsider, smør, konserves øl og diverse stykgods. Meget af dette kom pr. jernbane og blev losset/omlastet direkte på kajen.

Det giver jo en god strøm af vogne, især hvide (køle) vogne.

Returgodset fra England var typisk biler, tæpper, klædesruller og diverse stykgods. Dette var før containerne rigtigt slog an.

Ang. de øvrige indlæg, så lå vi ofte sammen med polske kulbåde, men der kom også en del fra England.

Jernbanernes maskindepoter skal også have kul og olie.

PK

Tak for linket - denne side er uvurderlig for os der bor i Horsens

Super godt info med jernbanens maskindepoter - tak for det.

Også fint med de hvide kølevogne - så kan jeg også få brugt den

Vidst mest Esbjerg.

Slagteriet i Hammel eksporterede masser af kød til England. I mange år tjente banen penge på at køre vogne fra Hammel til Århus, men da DSB byggede den skæve bane og Hammelbanen blev forlænget til Thorsø, skulle godset nu den (kortere) vej, for at komme til Esbjerg. Dermed reduceredes banens inkomst på godstransport betragteligt.

Klaus

Hej Mylle og i andre.

Prøv lige at kikke i bogen igen Mylle, Mariagerbanen var faktisk mere eller mindre anlagt som havnebane for VIBORG og blev blandt andet opretholdt som godsbane til VIBORG efter at persontrafikken var nedlagt mellem Fårup og Viborg.

Randers der imod har egen havn med havnebane, og havde derfor ikke brug for en udskibningshavn beliggende inde i en anden fjord ( Mariager).

Men ellers er bogen om Mariagerbanen god at få inspiration af specielt da havnen ikke er specielt stor men har spændene trafik med kul, tjære og olie.

Ja selvfølgelig er det Viborg Sorry

gasværker hvor du så har en produktion af Koks til bort kørelse

glemte at Tjære også var et biprodukt ved by - gas produktion : så et par tjære vogne kan også bruges.

mange større gasværker have også selv en smal-spor bane .

Takker.

hej

Og hvis der var et glasværk i nærheden ville det jo indebære en ikke lille mængde af sand og soda som kom med skib.

Tonny

Nemlig!

Du tænker vist på Næstved havn (med Holmegårds glasværk). Dér var der også flere Titan kraner i spil