Intet emne

Den blev bygget til DSB - JF derfor det lille j - men den er alene om j'et, indtil den endelige sammenlægning af maskinafdelingerne i oktober 1892. Herefter mistede den sit j - der nok aldrig har været brugt på de fysiske maskiner :!: :?:

Nedenstående er fra Dampen Binder Danmark Sammen s.44f under Figur 13: Statsbanernes bestand af bogie-personvogne 1890 - 1915

Økonomien vandt atter over den sunde fornuft

Sådan som jeg ser det var Busses tanker angående de to første punkter rigtige nok. Men hvis dette betød mere personale, så var det udførelsen det kneb med.

Men i øvrigt tror jeg ikke på, at der var ret mange offentlige virksomheder, der overhovedet var i stand til at indspare personale. En engelsk embedsmand påviste i 50erne (Parkinsons lov efter opfinderen C. Northcothe Parkison, at offentlige institutioner selv om opgaver faldt væk, har en forunderlig evne til at vokse sig større og større alligevel.

Og som du selv skriver, hans efterfølgere fortsatte den førte politik

Han bragte i sin første bog et eksempel fra det engelske admiralitet, der voksede og voksede, mens antallet af skibe der skulle adminstreres kontinuerligt var faldet siden Nelsons dage

Det var også ham der fandt ud af: "At en given opgave ville tage den tid at løse, som der er til rådighed".

Udrangeringen/salg af lokomotiver, der kun fandtes i begrænset antal, var vel ligeledes en god idé. Så var man ikke afhængig af, at kun et enkelt værksted eller meget lille gruppe af personer kunne reparere lokomotivet.

Og at DSB i længden skulle kunne konkurrere med udenlandske producenter, var der vel heller ingen grund til at give ham ret i. I dag er der ingen danske producenter tilbage (men dog en række arbejdspladser ejet af udenlandske koncerner).

Så ordet kæpheste, der har en negativ klang, kan jeg ikke helt forstå. Han var vel bare konsekvent. Så var Busse endnu et eksempel på, at det var bringeren af budskabet, der blev skudt?

OK, man anbringe budskaber i større organisationer mere eller mindre smart. Som en tidligere direktør i Udenrigsministeriet formulerede det: "Hvis enighed ikke kan opnås, bør unøjagtighed tilstræbes". (Han mente naturligvis i betænkninger, udvalgsarbejder og lignende). Det kunne Otto Busse nok bare ikke finde ud af.

Hilsen

Lars

Væksten i personale (uddannede håndværkere) skyldtes især et ønske om færre utilsigtede besøg på et af centralværkstederne - når lokomotiverne hver sjette dag alligevel skulle have udvasket kedlerne (fjernet kedelsten), kunne man i samme omgang klare mindre vedligeholdelsesopgaver - det samlede resultat blev faktisk et fald i antallet af remicearbejdere - især arbejdsmænd (ekstraarbejdere) - men sådanne talte ikke i statistikken.Parkinsons lov omhandler administration der vokser ud over alle grænser - ikke fysisk arbejde.Pointen - på trods af at Generaldirektøren var imod Busses langtrækkende besparelses bestræbelser fortsattes disse efter hans afgang. - Politikerne satte indimellem en kæp i hjulet af hensyn til opinionen! - Dansk ArbejdeSelvfølgelig - Men det var Regnskabsafdelingen ikke enige i - de kunne kun se at det kostede penge her og nu.Hvad negativt er der ved at have en kæphest, de æ da æ så ring enda :D

Nej :twisted: , Busse kunne ikke på nogen måde beskyldes for at være diplomat :!: Og så gik han oveni købet direkte til ministeriet :twisted: , med sit for Ambt dårlige budskab :!:

Hmm, altså må besparelserne her være at finde i en mere effektiv udnyttelse af lokomotivparken og/eller mindre lønudgifter ved centralværkstederne. Da jeg kom i tanke om hans lov, var det administrationen af lagrene jeg tænkte på. Altså at holde styr på 2.000 (eller sådan noget deromkring aner det ikke) artikelnumre gange antallet af forskellige lokomotiver og dette at huske, at købe rettidig ind før man løb tør for den vigtigste skrue, der holder lokomotivet x sammen og huske hvor hvilke dele ligger (vigtigt! Til hver en tid) osv.....Det har du ret i. Ordet regnskabsafdeling lyder også lidt ambitiøst i denne sammenhæng. Jeg tror faktisk mere det var en fin form for bogholderi de havde dengang. Altså milevidt fra en egentlig økonomistyring. Se også dit eksempel ovenfor, hvor bogholderiets basisdata åbenbart ikke var dækkende.Nej da, slet ikke når man bruger ordet i dets egentlige betydning. Desværre bruges ordet i dag også til at "stemple" andre. Særligt i politisk sammenhæng. "Person X skal man ikke høre på, han taler kun for sine kæpheste" (mangler altså evnen til en overordnet prioritering og har måske endda ingen almen dømmekraft).

Dermed brød han en af de hellige regler (du har selv beskrevet direktionens beslutningsgang længere oppe) og kunne derefter af resten af direktionen kun gælde som illoyal.

Burokratiske organisationer handler her oftest per automatik og vipper vedkommende ud (lige meget hvilken status vedkommende har). Hvis alle gjorde som Busse (kortslutter beslutningsvejen) kunne det jo danne skole og skabe et total beslutningskaos. Noget sådant truer enhver organisations eksistens. Men naturligvis i første omgang dem, der bliver omgået/forbigået .

Men han har nok været klog nok til at vide, at han satte sit job på spil, da han tog dette skridt, med dette sidste budskab (?): "Jeg er pissetræt af jer inkompente hoveder, der konstant blander jer i mit ansvarsområde, men før jeg bliver gået, skader jeg jer lige maksimalt -farvel og tak".

Hilsen

Lars

Hvis der var en besparelse :!: :?: - ellers ja til 1 og :?: til 2.

Det er svært at sige, vi kan jo ikke spørge Busse - Busse blandede sig fortsat i trafikdebat og -politik efter sin afgang (førte desuden civilretssag mod generaldirektoratet v/Ambt om pension- han tabte)

Jeg troede, det hed Ebberød Bank?