Da' allesammen.
Så har jeg fået kablet det meste af mit teknikmodul til reolbanen. Billederne nedenfor viser hvordan - men kræver nok en forklaring:
De fire sæt bananbøsninger er - fra venstre mod højre:
Rå transformatorstrøm.
Udgang fra LokProgrammer.
Udgang fra Power 2.
Indgang til sporet.
Sidste tilslutning er en LocoNet bøsning til min Uhlenbrock Daisy controller. Pladen er færdigmalet, men jeg mangler at få bruneret nogle skruer, og så skal hele underdelen af modulet males sort, når det er ved at være færdigt.
Det er naturligvis ikke så kønt med de mange bananbøsninger - men det er praktisk, og formålet med reolbanen er nu engang først og fremmest at få et testspor.
Lidt om systemet:
Når man tænder for modulet, kommer der straks strøm på såvel LokProgrammer som Power 2. Der mangler stadig en anelse kabling, men ideen er, at Power 2 permanent skal være tilsluttet det meste af anlægget - uanset forbindelserne gennem bananbøsningerne. Power 2 skal således trække al belysning, alle sporskifter og signaler mm.
Til gengæld er sporet isoleret helt fra det øvrige system: Det kan kun få strøm gennem bøsningerne på fronten. Her kan man så valgfrit tilslutte LokProgrammer eller Power 2, men man kan f.eks. også tilslutte en analog trafo, så man kan teste nyt materiel inden ombygning.
De, der har prøvet, ved, at LokProgrammer kan bruges som kørekontrol via en PC, men den har ikke så stor kapacitet. Med denne opsætning kan man sætte LokProgrammer til sporet, og alligevel forsat kontrollere sporskifter mm. via Power 2 og Daisy controlleren.
Og omvendt kan man trække digitalsignal ud fra begge controllere, når man skal teste eller programmere nyt udstyr udenfor sporet - f.eks. den Digital LED, jeg netop nu eksperimenterer med til min CPS styrevogn.
De fleste vil nok genkende et standard PC strømstik til højre i billedet: Det bruges til at forbinde det næste modul i reolen - "rød" strøm er til sporet, "gul" til alt andet. Stikkene er gode og billige, men jeg fik lidt at en overraskelse, da jeg så prisen på en crimptang til at montere dem med. Jeg har derfor i stedet brugt nogle powersplit kabler til en PC, som jeg har klippet op - det koster i omegnen af 20,- kr. pr. modul.
MVH
Lars
Crow
Indlæg: 34
Må man se lidt flere billeder af din hylde bane???
Kristian L
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.228
Da' Kristian.
Jeg skal nok tage nogle billeder på et tidspunkt, men der er ikke sket så meget mere, da jeg ligger i byggerod i øjeblikket og generelt har alt for travlt.
MVH
Lars