Picture

Albert

Pensionist

Indlæg: 3

PB

Valg af skinne producent

Hej folkens!

Jeg er i gang med starten af en modelbane i n skala. Men er kommet meget i tvivl med valg af skinne producent. Der findes jo et hav af forskellige mærker. Jeg ved at jeg vil køre med to skinne system, men hvilken producent ved jeg ikke. Da jeg var barn var det Fleischmann. Syntes bare at de skinner jeg har nu ikke er særlig pæne pga to ting. De har det plastik ballast. Og så er jeg ikke særlig begejstret med den kæmpe motor der skal være på mine sporskifter. Jeg ved at man nu dog kan købe fleischmann skinner uden ballast. Men det ændrer ikke på at der er en stor motor på sporskift. 

Jeg har så derefter kigget på Kato Unitrack, som jeg umiddelbar ikke rigtig har hørt grimt om. Men de kører bare med det plastic ballast. Har dog set guider om hvor folk alligevel kommer lim og rigtige sten på siden af, hvilket ser okay ud? Så er der også Peco. Der har jeg begge kritier opfyldt med at motor til sporskifte sidder neden under skinnen (tror jeg?) og at jeg selv kan komme ballast i. Det eneste jeg dog ikke kan finde er om man kan få en skinne som kan dekoble vogne fra hinanden? Men hvordan er kvaliteten af de skinner? Eller har i nogle andre forslag til hvad jeg skal gøre? 

MVH Jonas

Like 0 kan lide
Top

Picture

f1freakdk

St. Heddinge

Indlæg: 1.077

PB  Blog

 

Hej Jonas

Det kommer lidt an på hvad du vil. Vil du "bare" bygge et anlæg derhjemme så er fleischmann/trix/kato faktisk fine. Der findes et trick til at vende drevet på fleischmann skifterne. Det kræver dog et hul hvor drevet skal være. Med servoer er der helt sikkert også muligheder for at montere drev under pladen. Det gælder temmelig sikkert også trix. Ligesom du nævner mht kato, at plast skærverne kan dækkes af løse skærver. Det samme kan jo gøres med fleischmann. Se div anlæg i den her tråd på det tyske stummi forum: 

https://www.stummiforum.de/viewtopic.php?f=64&t=128868  han bygger oftest med fleischmann piccolo spor. Der er plast skærverne i al fald skjult godt, det samme med drev til sporskift.

Jeg har ikke prøvet kato, men synes egentlig godt om fleischmann og der er et ret godt udvalg i forskellige spor og kryds/skift. Men der er mange der synes godt om kato, så måske de "kan noget"?

 

Vil du bygge moduler og kunne tænke dig at møde os andre på div træf. Så er peco code 55 det mest brugte til europæisk tema på moduler efter fremo standard. Pecos, kan også bruges på fast anlæg - men det kræver lidt mere at lægge dem end de øvrige fabrikater. Da pecos program kun omfatter sporskift (kort, mellem og lange, samt krumme og Y skift og 3vejsskift) kryds, englænder og flexspor. Ingen kurvede og lige stykker i forskellige længder og radier. Så de er altså kun til faste anlæg. Til gengæld ser de godt ud. Sporskiftedrev monteres under pladen (og der er stort set frit valg af type) skærver skal så lægges manuelt. Så en hel del mere arbejde. Men er bestemt det værd. Og er også dem jeg bruger på mine egne moduler.

 

Når man skal lægge flexspor i (pæne og ens) kurver er de her skabeloner i øvrigt guld værd: 

https://www.hattons.co.uk/stocklist/1000407/1000589/3070848/0/peco_produ...

Men vil du bygge en bane, for at ændre den indtil du er tilfreds, så er vejen frem de typer med plastskærver. Kato er nok mere egnet end fleischmann til at skille ad og samle igen.

Hvis du bor i nærheden af Haslev, skal du være velkommen til at komme ned og se vores anlæg i SOVNK (syd og Vestsjællands N klub) men vi skal lige have coronaen til at dampe af før vi igen kommer i klubben. Vi har bygget vores anlæg op med peco code 55 spor.

 

Håber ovenstående kan bringe dig tættere på en beslutning.

__________________

Mvh Steen

Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK

Mine Spor N eskapader

Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog

Like 0 kan lide
Top

Picture

Albert

Pensionist

Indlæg: 3

PB

Ej det har jeg ikke tænkt på det med sporskiften og at skifte motoren på hovedet! Så er jeg lige pludselig meget mere interreseret i deres skinner. Men kan man også gøre det med de skinner som er uden ballast? Ved nemlig ikke om de er lidt anderledes bygget op da det vel er roco skinner som fleischmann har overtaget? Fordelen med de skinner i mine øjne er nemlig at de er en del billigere og at jeg selv kan komme ballast i.

Kan det også passe at fleischmann ikke rigtig laver signaler mere? Udvalget ser hvertfald meget mindre ud end da jeg var barn, husker jeg? Jeg vil nemlig meget gerne have at banen ser rimelig virkelighedstro ud. 

Mange tak for tilbuddet med at komme over at se jeres bane. Men ja, vi skal lige have corona dampen lidt væk. 

MVH Jonas 

Like 0 kan lide
Top

Picture

f1freakdk

St. Heddinge

Indlæg: 1.077

PB  Blog

Uhh det med signaler ved jeg faktisk ikke. Af tyske signaler bruger jeg busch eller viessmann. Skal det være danske har jeg 3D printet nogle som Gert herindefea velvilligt har stillet til rådighed på thingiverse. 

 

Her er en video af "drev på hovedet":  https://youtu.be/GURviNxIktY

__________________

Mvh Steen

Märklin H0, K skinner, Digitalt ECoS 50200, Tysk Epoke 3 og 4 og 5 og lidt 6 - Spor N på Fremo moduler og i SOVNK

Mine Spor N eskapader

Min H0 bane under opbygning - følg den via min Blog

Like 0 kan lide
Top

Picture

Albert

Pensionist

Indlæg: 3

PB

Tusind tak for dine forslag. Er også glad for at det ikke kun er mig der har tænkt på at man kan 3d printe signaler. Jeg har kigget på de signaler fra Viessmann, men syntes at de er ret dyre, hvilket Fleischmann selfølgelig også er,  da jeg tænker at jeg skal bruge en del af dem? Dog er n scala signaler godt nok små, tænker at det kræver nogle skarpe 'øjn' til at kunne lave sådan noget? Tongue  Og hvor er det smart det med at bare kan poppe den pind ud af sporskiften og vende den på hovedet, havde jeg slet ikke tænkt på!

Jeg må hellere eksperimentere hvordan sporskiftet uden ballast så er og om det ikke kan lade sig gøre at gøre det samme nummer eller hva? Den ser nemlig lidt anderledes ud.

Men mange tak for hjælpen! Det har bestemt sat tanker i gang med hvordan det hele skal laves  Smile

 

MVH Jonas  

Like 1 kan lide
Top

Picture

Kim Stapelfeldt

Befalingsmand

Holbæk

Indlæg: 377

PB

 

Prøv at tage et kig på den her engelske producent :

 

https://www.britishfinescale.com

 

De laver noget af det flotteste spor i spor N.

 

Bemærk dog, at deres sporskifter kommer som byggesæt, og kræver derfor lidt mere arbejde end andre fabrikanter´s

 

 

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.