Siden jeg rejste med den Transsibiriske jernbane i 1990, har jeg ønsket mig at have et par modeller af russiske tog. Ikke så meget til at køre med, men mere til pyntehylden/vitrinen.For et par år siden tog jeg endelig hul på emnet. Jeg startede med en BR 130 "Ludmilla" fra Piko, der ikke var så svær at ændre til et russisk lokomotiv type te109. Denne type blev produceret i Rusland, men var ikke særligt udbredt derovre. De kørte primært med interne tog i store mineområder.
Derudover har jeg lavet en del godsvogne, ombygget fra almindelige europæiske og amerikanske vogne. Et enkelt ellokomotiv er det også blevet til, men den er ret "fantasifuld".En ting der virkeligt fascinerede mig i Rusland (eller Sovjet som det hed dengang), var de mange dobbelt-lokomotiver, herunder den dobbelte "Taigatrommel" type 2M62. Den blev også til som en eksport-lokomotivtype, men modsat te109'eren vandt den også stor udbredelse i selve Sovjetunionen. Primært som dobbeltlok, men også som enkeltlok.
Bortset fra en russisk småproducent fremstiller ingen de dobbelte loks, men i soloversion findes de i dag både fra Roco og Gützold til normal markedspris, fra Roco sågar også i udførelse som en russisk M62.
Gützolds model har været produceret i mange år, og de gamle versioner er i dag er til at få ret billigt. De larmer lige så meget som deres forbilleder (!) og har pizzaskærerhjul, men er pæne at se på. Derfor valgte jeg disse som udgangspunkt.
For ikke at gøre det sværere for mig selv, har jeg valgt et forbillede fra den tidlige produktion, da jeg ellers også skulle blænde døre, samt ændre lygter og bogiesider.Ombygningen er egentlig ret enkel: den ene front på hvert lok afblændes, detaljer fjernes og en overgang monteres. De fleste lokomotiver har monteret frostbeskyttelse over sidegitrene, der også oftest er af en anden type end på eksportversionen. Disse har jeg fremstillet i plastcard. Derefter gælder det bemalingen. Der skal lidt tålmodighed til frontbemalingen, sidestriberne har jeg lavet med tynde papirstrimler. Enkelte smådetaljer mangler endnu, men i det store hele er min model af en 2M62 nu færdig!
Til slut min te109, dette er en "dummy", altså uden motor. I alt har jeg haft købt fire Piko BR 130 i mere eller mindre hærget stand, for at kunne dobbelt-motorisere to tyske eksemplarer. Denne er således en af motor "donorerne".
Også dette lok har fået frostbeskyttelse, ellers er det kun bemaling og beskriftning der er ændret:
Trods dette eksotiske emne, håber jeg at det fornøjer den ene eller anden
diablomandk
Indlæg: 311
altså det er jo modeltog og helt sikker ser det flot ud ganske godt stykker arbejde du har gjort dig der.
og som selv nogle nittetæller siger så kommer det også lidt an på hvad du mener der er modellen for dig der tælder.
så om du samler tysk dansk svensk eller toge fra moder Rusland så skal dine indlæg være lige så velkommende som andre.
for mig personlig vil det nok ikke lige være rusiske tog der køre igennem mine modellandskab og dog...
marklin har lave en sær vogn.
det er naturligvis Märklin 84443 Den Transsibirske Jernbane 100år vogn jeg tænker på.
den må jeg da bare eje en dag
Brian
www.kmk-ho87.dk
http://www.jernbaneklub.dk/vsvt/
www.3modul.dk
nipe
Vanløse
Indlæg: 474
Velkommen til og tak for den gode historie
Et spørgsmål til forbilledet:
Var det også blot blændet af og med harmonika i den 'inderste' ende?
Jeg kommer til at tænke på planøkonomi i lange baner (host, host), hvor lidt praktisk snilde tryller et dobbeltlok frem.
Har du evt et billede fra din tur?
mvh niels peter
DK-2720
mss
Herlev
Indlæg: 20
Tak for svarene
@brian: Ja det er da en sjov vogn. Den Kyrilliske skrift og stjernen gør den til noget særligt, selvom det bare er en tysk standardmodel.
Velkommen til og tak for den gode historie
Et spørgsmål til forbilledet:
Var det også blot blændet af og med harmonika i den 'inderste' ende?
Jeg kommer til at tænke på planøkonomi i lange baner (host, host), hvor lidt praktisk snilde tryller et dobbeltlok frem.
Har du evt et billede fra din tur?
Ja lige præcis, ægte planøkonomisk tænkning :) Lokkasserne blev lavet nøjagtigt magen til enkeltlokomotivernes, blot uden vinduer og med en dør + overgang i den ene ende. I den ende er også anbragt en forenklet nødførerplads, hvor man må kigge ud af et lille vindue i gavldøren for at se hvad man laver. Sidevinduerne kan jo ikke engang åbnes, da skydevinduerne er sparet væk, og erstattet med et gummiindfattet vindue... På den ret sjældne TREdobbelte variant 3M62 er midterlokomotivet udstyret med skydevinduer i siderne af begge nødførerrum, og et lille vindue i fronten ved siden af overgangene.
Her ses de "blinde" ender på en 2M62 af ældste serie (som min): http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a0/2M62-przegub.jpg
Og her en nyere: http://www.flickr.com/photos/42309484@N03/4137524843/sizes/l/in/photostream/ (bag den ses i øvrigt en mellemdel til en 3M62, med det lille vindue)
Portrætfotos af 2M62 findes der heldigvis også talrige af på nettet
Varianter og bemalinger er talrige, for slet ikke at regne enkeltlokomotiverne med, der udover SZD både blev leveret til DR, PKP, MAV og CSD.
Apropos trylleri: Enkelte lokomotiver er sågar ombygget til ellokomotiver! Dette skete i det fattige Aszerbadjan hvor gode råd åbenbart var dyre. Da de er dieselelektriske kunne en del af udrustningen genanvendes, trafoer m.v. blev indbygget, strømaftagere og kølere på taget, færdig! De hedder E2M62.
Billeder har jeg, men de er ikke gode. Jeg vil dog uploade nogle stykker til min fotoside på et tidspunkt.
Mvh MSS
Mine jernbanefotos: http://mortenschmidt.piwigo.com/