Picture

mr-data

Indlæg: 805

PB  Blog

Modkurver til sporskifter

Jeg har et godt spørgsmål, i forbindelse med overvejelser omkring et stations-projekt jeg har gang i.

Jeg har valgt at anvende Tillig-elite som mine spor, og som standard sporskifte EW3. EW3 har en hjertestykke-vinkel på 9°, en radius på 1350 mm, og en slut-radius (mellem stam- og side-spor) på 12°. På min station skal jeg bruge 3 parallele spor, og har valgt at anvende lige sporstykke, for nemheds skyld. Men hvordan får jeg det afvigende spor til at blive parallelt med stamsporet? Umiddelbart gætter jeg at skal bruge et kurve-spor med samme radius og vinkel som sporskiftet, men jeg har ikke kunnet finde sådanne i Tilligs sortiment. Alle deres kurvespor har en 30° vinkel, og radier på 366, 425, 484, og 543 mm.

Kan nogen af jer hjælpe; vil helst ikke ud at skulle til at købe et program til formålet, da stationen blot skal indgå i et lille modul-anlæg, løseligt baseret på Maribo - Bandholm banen (med den aktuelle station værende baseret på Bandholm). Om Maribo også kommer med, i givet som den så ud før 1874 da det fylder mindst, vides ikke; det kan være at jeg nøjes med Bandholm og fokuserer på rangering.

På forhånd tak for hjælpen.

 

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Picture

bl

Pensionist

Greve

Indlæg: 1.820

PB

Mig bekendt har Tillig ikke et færdigt sporstykke, du kan bruge til at lave et parallelspor, så du er nok henvist til at investere i deres flex-spor.

__________________

Bjarne

Like 0 kan lide
Top

Picture

HNE3003

sælger

Indlæg: 448

PB  Hjemmeside

mr-data skrev:

Jeg har et godt spørgsmål, i forbindelse med overvejelser omkring et stations-projekt jeg har gang i.

Jeg har valgt at anvende Tillig-elite som mine spor, og som standard sporskifte EW3. EW3 har en hjertestykke-vinkel på 9°, en radius på 1350 mm, og en slut-radius (mellem stam- og side-spor) på 12°. På min station skal jeg bruge 3 parallele spor, og har valgt at anvende lige sporstykke, for nemheds skyld. Men hvordan får jeg det afvigende spor til at blive parallelt med stamsporet? Umiddelbart gætter jeg at skal bruge et kurve-spor med samme radius og vinkel som sporskiftet, men jeg har ikke kunnet finde sådanne i Tilligs sortiment. Alle deres kurvespor har en 30° vinkel, og radier på 366, 425, 484, og 543 mm.

Kan nogen af jer hjælpe; vil helst ikke ud at skulle til at købe et program til formålet, da stationen blot skal indgå i et lille modul-anlæg, løseligt baseret på Maribo - Bandholm banen (med den aktuelle station værende baseret på Bandholm). Om Maribo også kommer med, i givet som den så ud før 1874 da det fylder mindst, vides ikke; det kan være at jeg nøjes med Bandholm og fokuserer på rangering.

På forhånd tak for hjælpen.

 

 

 

 

brug deres flex spor, så kan du også selv bestemme afstand mellem dine perron spor... Tillig er normalt 5,9 cm. men hvis dine perroner skal være 9 cm brede, er flex skinner den rigtige løsning for dig Wink

 

dem bruger jeg også selv, og ikke andet, syntes de er dejlige nemme at arbejde med...

du kan gå på youtube, og søg på: agnehne, der har jeg mange videoer, som viser lidt af mit spor...

__________________

WWW.ets.acnshop.eu

DCC på Tillig Elite, mest Danske toge, men alt der
har kørt i DK er velkommen, gerne MY´er og MZ´er
og ME`er....

Intellibox Games on Track

Like 0 kan lide
Top

Picture

mr-data

Indlæg: 805

PB  Blog

Tak for jeres svar, de var meget brugbare. Ang. perron-bredde, så er den virkelige mellem-perron i Bandholm ca. 2 meter, dvs. i model burde den være ca. 2,3 centimeter. Det synes jeg umiddelbart virker noget smalt, men nu var MBJ jo en rigtig privat-bane og selv i dag ligger sporet i grus-ballast, på trods af at banen officielt er en gods-bane. I øvrigt lader det til, at afstanden mellem spor 1 og 2 (dvs. mellem perronerne) kun er ca. 3 meter, det virker umiddelbart lige i underkanten; i 1:87 bliver det til knap 3,45 cm. I flg. NEM 112 foreskrives der 4,6 cm på fri bane og 5,2 cm på stationer.

Stationen bliver dog kun løseligt baseret på den virkelige Bandholm, dels får den et spor mere i bredden (som den også havde i virkeligheden for snart mange år siden), dels overvejer jeg at lave lidt bredere perroner, moderne sikrings-anlæg (Lollandsbanen, som siden 1954 har ejet Bandholm-banen, var tidligt ude med dagslys-signaler og fjernstyring af stationer), og diverse andre små ændringer. Disse ændringer tager udgangspunkt i min ide om godstrafikken holdt sig mere stabil end den reelt gjorde, og at banen fik nyere materiel og var i stand til at holde på kunderne i persontogene. 

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Svend

Ballerup

Indlæg: 1.341

PB

Bandholm, frit efter hukommelsen: Oprindeligt var der kun perron ved stationsbygningen. Den anden perron er af nyere dato (anlagt af DJK). 

__________________

Svend

Like 0 kan lide
Top

Picture

mr-data

Indlæg: 805

PB  Blog

Svend skrev:

Bandholm, frit efter hukommelsen: Oprindeligt var der kun perron ved stationsbygningen. Den anden perron er af nyere dato (anlagt af DJK). 

I et gammelt nummer af "banen", udgivet engang i 1996 eller 1997, var der en artikel med billeder fra Bandholm i forbindelse med anlæggelsen af et ekstra spor. I samme artikel vistes en sporplan som skulle være baseret på Bandholms layout i 1920'erne fra en bog af B. Wilcke. Den sporplan viser viser 4 spor på stationsarealet og 2 perroner, dvs. 3 perron-spor og et omløbs-spor; og det er denne jeg tager udgangspunkt i.

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Svend

Ballerup

Indlæg: 1.341

PB

Så måtte jeg lige en tur i biblioteket:

I bogen Maribo-Bandholm Jernbane 1869-1969 (DJK 24) er på side 43 på et billede fra "sidst i 1890´erne" vist ganske smalle træperroner mellem spor 1 og 2 og mellem spor 2 og 3. Den nuværende perron er af nyere dato; den var der i hvert fald ikke, da jeg gjorde tjeneste på museumsbanen i 60´erne.

På det jernbanehistoriske forum er der personer der - ligesom jeg - var tjenestegørende på Museumsbanen for efterhånden mange år siden. Måske de kan bidrage med fotodokumentation ud over den, du ser nedenfor.

http://www.jernbanen.dk/forum2/

En del af svaret har du her:

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=113

 

__________________

Svend

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.