Jeg ved at spørgsmålet/problemet er beskrevet tidligere, men jeg spørger alligevel igen…
Hvor meget luft bør man have over sin skyggebanegård?
Sagen er den at jeg er nødt til at have to (identiske) skyggebanegårde for at have tilstrækkeligt med opstillingsspor. Endvidere er de to skyggebanegårde nødt at ligge samme sted (over/under hinanden), da det er det eneste sted på anlægget, hvor der er plads til dem. Endvidere er der også planlagt en undergrundsbane (U-Bahn).
Som det er planlagt nu, så skal undergrundsbanen befinde sig 120 mm under grundplan, den øvre skyggebanegård 360 mm under grundplan og den nedre skyggebanegård 480 mm under grundplan.
Bør jeg justere de indbyrdes afstande?
Min helix, hvorfra der er lavet ”frakørsler” til de 3 plan, er lavet med R2. Der er ikke plads til at bruge en større radius. Stigningerne er lige på kanten af det acceptable, men det er jo vilkårene med R2; på én omgang er stigningen nødt til at være de ca. 90 mm (ca. 4 %), så toget kan passere under det overliggende spor. Eller kan man presse spiralen lidt, og få en lavere stigning? Mht. pantografer; når toget kører ind i spiralen, så tvinges pantografen gradvist lidt ned med en køretråd, og glider derefter på et stykke metal eller plast på undersiden af underlaget, så ikke pantografen risikerer at hænge fast i ”loftet”.
Helixen er tovejs; dvs. både til op- og nedkørsel. På hvert niveau er der en sløjfe, så man altid kan køre forlæns, både op og ned.
Jeg kører med C-skinner.
CS2 & Märklin 3-skinne
DanskBjergbane
Minimalt
Kastrup
Indlæg: 503
Syntes umiddelbat at 360 og 480 er for tæt på hinanden. Du kan lave ovale helix sår at kunne får større afstande.
Kan du ikke lave 120, 300, 480 ? Så afstande er jævne ? Har selv noget mere over mine skyggebanegårde ca 30cm og det er af og til ikke nok,
Hilsen Jan
Märklin K-skinne, Epoke I/II Syd Bavarisk landskab. Tysk (Bayern, Württemberg, Baden) Epoke I, II & III rullende.
ESU Ecos 2, SwitchPilot II, Viessman, LDT. Philips Hue, TrainController Gold V9.0 med SmartHand+, og lidt hjemmekodet diverse
nktog
Indlæg: 119
Om det er nok afhænger af flere ting, derfor vil jeg foreslå at du laver en mockup på spisebordet: Find en plade og understøt den så du har samme højde mellem pladerne som du vil have på det færdige anlæg, og anbring nogle spor i relevante 'dybde' inde mellem pladerne og sæt et par vogne på
Kan du nå det du har brug, så er det ok - ellers er det i gang med tegneriet igen.
mvh
Niels Kristiansen
Loftsnissen
Ringkøbing
Indlæg: 96
Hej Lincoln
Lad det være sagt med det samme - der er alt for lidt frihøjde du planlægger i mine øjne.
Selvfølgelig er der forskel på om du har to opstillingsspor i hvert niveau eller 7 - jo “længere man skal ind over” jo mere frihøjde skal du have.
Der er mange argumenter såsom vedligeholdelse af sporskifter, forbindelser, kørestrøm og afsporinger. Det er bare et faktum at man skal kunne se og ikke kun føle hvad problemerne er. I togklubben VSV & MJ har vi taget konsekvensen af at have ca 800 mm i dybde og kun ca 300 mm i højden (se evt https://www.instagram.com/p/n6dwXvjY1K/?utm_source=ig_share_sheet&igshid=5iu7i3ok2ad7). Det var en umulighed at laver vedligeholdelse mm og vi har derfor gjort det umulige og bygget en ny skyggebanegård ca 800 mm ( ! Nej - ikke en skrivefejl se evt https://www.instagram.com/p/BfwReyqHvzS/?utm_source=ig_share_sheet&igshid=4pxlbw8i7zxr ) under toppladen. Det er muligt at arbejde og køre uden at en lille “ulykke” bliver til mange fortvivlelser.
Hvis du har mulighed for det så tjek vores hashtag #VSVMJ på Instagram og se vores ombygning med mere.
Kort sagt er anbefalingen herfra at have minimum lige så mange mm frihøjde som dybte ind til sporet længst væk.
Jeg tror det nok skal få en del tognørder op af stolene når jeg anbefaler 1:1 reglen, men tro mig - du fortryder det aldrig! Hvad er en togbane som bare driller egentligt værd?
MVH LoftsNissen, "Generaldirektøren"
H0 / ac, digitalt - i etatens periode.
LoftsNissens modeltogbane - http://instagram.com/loftsnissen
Lincoln
Indlæg: 295
Jeg var nok godt klar over at 120 mm vil blive for trangt, så jeg må prøve at fordele niveauerne lidt mere jævnt. Jeg har ikke umiddelbart mulighed for at lave helixen oval, da den vil komme i karambolage med det øvrige layout, men jeg må prøve at se om der kan rykkes lidt på konstruktionen.
Det ser faktisk rigtig godt ud med den store frihøjde – så kan man også nyde synet af de opstillede tog
Som nævnt har jeg to skyggebanegårde, der skal være over hinanden, samt en undergrundsbane. Undergrundsbanen behøver ikke så stor frihøjde, da den løber ude langs kanten, og derfor er let tilgængelig. Den kunne fortsat godt være 120 mm under grundplan, den øverste skyggebanegård 420 mm under grundplan og den nederste skyggebanegård 720 mm under grundplan (= ca. 80 mm fra gulvet).
Jeg vil dog afprøve teorien med en plade på spisebordet, og se hvordan det forløber.
Når afstandene er på plads, så må jeg få rettet helixen ind efterfølgende
CS2 & Märklin 3-skinne
DanskBjergbane
Minimalt
Kastrup
Indlæg: 503
Helix stigning afhænger også af længder på stammerne og hvor nye loks(slidringe) er.... måske er der flere muligheder.
Jeg har rimeligt stejle helix for 2mter stammer som er max længde på stationer, men da jeg primært kører epoke I og II samt at helix er skjult så gør det ikke så meget.
Hilsen Jan
Märklin K-skinne, Epoke I/II Syd Bavarisk landskab. Tysk (Bayern, Württemberg, Baden) Epoke I, II & III rullende.
ESU Ecos 2, SwitchPilot II, Viessman, LDT. Philips Hue, TrainController Gold V9.0 med SmartHand+, og lidt hjemmekodet diverse
hxmiesa
Software Engineer
Bilbao Spain
Indlæg: 999
120mm mellem de tog banegaarde? -Det er ALT FOR LIDT!
Nu kommer det selvfoelgelig ogsaa lidt an paa hvor mange parallelle spor der er paa hver banegaard, men 10cm fri-hoejde mellem tagene af det rullende materiel og loft er ikke helt nok. Selv har jeg 200mm mellem hvert lag (2 vindinger paa helix´en) -Men ville oenske at jeg havde lavet 3 vindinger mellem hvert niveau..
Venlig hilsen
Henrik Hoexbroe
TOG -i lange baner!
Rep Neslein
Kreativ designer for modelproduktion
Ringsted
Indlæg: 1.005
Så meget som overhovedet muligt. 15-20 cm helst mere, hvis man skal kunne række ind og sætte noget afsporet på.
Det afhænger også af dybden.
Vh Rep
Rep Neslein
Togtosse af sind og proffesion (PHD)
CBorch
Skolelærer
Frederiksberg C
Indlæg: 278
Nu må det stå enhver frit for hvor meget plads der skal være over en opstillingsbanegård. Men 1:1 er ihvertflad ikke hverken foreneligt eller nødvendigt med de ca 8m2 jeg har til min bane (incl. togdepot og arbejdsbord). Som man måske kan se på de vedhæftede fotos, så er frihøjden ved anlægskanten 150mm. Inde bag kanten er der så yderligere 50mm frirum. bredden af opstillingsbanegården er 500mm (7 spor med god afstand imellem), så højde:bredde er i bedste fald 1:2,5. Det er rigeligt for mig. Jeg kan med lethed vende hånden på højkant over vognene og let arrangere afsporede vogne og lave oprangeringer selv på bagerste spor.
De bedste toghilsner
Cristian
2-skinne H0, GDS, DSB, dansk epoke III & DR, østtysk epoke IV