Mariager havnekran i H0 fra Model-byg.dk

Flot arbejde, Reiner

Tak for delingen

Det ville være rart at vide, hvilke billeder, der forestiller modellen, og hvilke, der gengiver originalen (altså ikke Reiner!).

Hej Reiner

Det ser sgu godt ud. Er kun en anelse misundelig 

Men har et spørgsmål generelt. Hvordan kom kranføreren op i kranen i sin tid?

(der har vel været en ståltrappe ved et af benene)

Mvh

Kristian

Hej Kristian

På et billede fra Andres Riis sin bog på side 142 og fotograferet af Poul Nedergaard kan man se, at stigen var bagerst. Næsten på samme måde komme vi op til kranen i dag. Vi skal først hente to stiger. Kravle via den op til den først bagerste tværstolpe. Derefter løfte den næste stige op og hægte den fast i den øverste tværstolpe. Lidt af en balanceakt. Besværligt men ellers er der en del lokale unger der bruger kranen som springbræt. Modigt men dumdristigt. Her kan du se et udsnit af selve billedet fra ca. 1960. Dengang var kranen gråmalet.

 Hilsen Reiner

Så er projektet kommet lidt videre og her kan man se, hvordan vi i dag kommer op 1:1 kranen.

Og stigen skal hentes hver gang for at nå den anden stige.

Og her er havnen ved at komme med inc. skinnerne.

Ringe mobilbilleder men de giver da et overblik

Hilsen Reiner

Super Flot arbejde

Der er dog en ting ved den model, som jeg altid har været lidt irriteret på.

Der mangler "Knudeplader" ( direkte oversat fra tysk knotenplatten)  måske hedder det bare lasker, ved alle samlingerne på gitterbommen.

Det er ved den type kraner meget  karekteristisk med disse plader med mange nitter i som holder hele skidtet sammen.

Kranerne blev bygget før ordentlig svejsning blev pålideligt nok- Nitter var den eneste brugbare løsning

Måske man skulle fremstille nogen lasergraverede dimser der kan limes på?

Vh per

Hej Reiner

Tillykke med et rigtigt flot stykke modelarbejde. Du har virkeligt fået mange flotte detaljer med (som ved alle de andre ting vi har set fra din hånd). Jeg håber jeg selv en gang får tid til at detaljere min egen model af kranen til et tilsvarende niveau.

Jeg undrer mig dog over en enkelt ting. Har kranen virkelig haft en wire til at trække grabben i "vandret plan"? Jeg synes ikke jeg er stødt på en sådan en ved andre brokraner og vil da umiddelbart gætte på at den kunne give problemer, eksempelvis når grabben befinder sig i bunden af et skibs lastrum.

MJ hilsner

Niels

Hej Per

Tak.

Jo det kunne være flot, men så er der nok tale om at støbe delene i stedet for at laserskære dem.

Her fra Mariager kranen.

Hilsen Reiner

Hej Niels

Som du kan se går wiren fra motorhuset over styrehuset via en talje ned til grabben. Jeg er ikke klar over hvad man styrer derfra. Måske åbne, lukkemekanismen? Der findes for øvrigt også en anden grab til kranen. Den har lange tænder og er beregnet til træ. I de sidste årene af kranens "levetid" blev der læsset en del træ her ved Mariager havn.

Og som du kan se på slidmærkerne (hul helt til højre) har kranen kørt med wiren på i langt tid.

Hilsen Reiner

Nej jeg kan sagtens gravere plader med nitter til at lime på i karton

Jeg skal blot have noget at konstruere dem efter

Da udlæggeren ikke er lavet af profiler kan man nok leve med noget der lugter lidt af det rigtige uden at være det:-)

vh Per

Hej Reiner,

Du har ganske givet ret mht. den "sidste" stålwire - den må være til at åbne grabben. Og jeg trænger vist til at få pudset brillerne, da en sådan wire naturligvis også optræder på det foto af den gamle Titan havnekran fra Næstved, der var mit forbillede dengang jeg for år tilbage samlede min model. Endnu en detalje, der en gang med tiden må tilføjes 

Mvh
Niels

Jeg kan ikke se, at den kan lukke grabben på den måde, som den wire  er fastgjort til grabben på - på den ene side.  Den må skulle anvendes til at stabilisere grabben, så den ikke snurrer rundt. Der er to bærekabler til grabben gåernde ind i toppen. Den ene er fastgjort til toppen. Når den bærer, er kæberne båret i hængselleddet yderst = grabben er åben. Når man bærer grabben i det andet kabel, løfter man grabben i kæderne, der er fastgjort til grabbens "kæber", hvorved grabben lukkes.

Gert

Hej Gert

Jeg mener man kan få grabben til at svige frem og tilbage med den styrewire, så man kan nå lægere ud i skibssiden  end ellers.

 Jeg mener også at grabben er konstrueret således, at når man lader den falde åbnes den og når man løfter lukker den

eller skal der være 2 kabler- et til at hæve/sænke og et til at åbne og lukke

Det ser ud ti at den ikke er rigget helt funktiondygtig til på billederne Der plejer at være nogle hjul i grabben hvor kablerne er sat på

Per

Jeg kan se på et par gamle billeder fra "min farfars kran" i Køge, at der er 3 wirer til grabben foruden styrewiren. Jeg tror at det skyldes en større grab. Lukkewiren har formentlig været rundt om en trisse i grabben. Det vil være helt fundamentalt vigtigt, at disse løftewirer ikke bliver snoet ved at grabben drejer, for så vil man ikke kunne åbne og lukke. På lukkemekanismen husker jeg det som der var en form for udveksling v.h.a. et helt bånd af kæder inde i grabben - men igen, så har det været en større grab. 

Behovet for at svinge grabben med styrewiren kan jeg ikke se - så kører man da bare et passende stykke med kranen på broen. Det vil være noget hasarderet at svinge rundt med en grab med en vægt på adskillige tons i lasten på et skib.

Gert

Hej Gert

Der tager du helt fejl mh til at svinge med grabben

Hvis en kranfører ikke kunne udføre kontrollerede sving med grabben, kunne han ikke tømme skibene ordentligt og så blev han sat fra bestillingen

Der var helt nødvendigt at kunne svinge med grabben  for at nå helt ud til den fjerneste skibesside og i hjørnerne af lastummet

Og ligeledes fylde lagerpladsen op på den mest effektive måde.

Jeg har set en lille film om kranførerne I Vejle havn (SVJH) som fortalte om betjeningen af kranerne, og livet omkring dem.

 Blandt andet havde han reddet en luder op fra et skib vha grabben, fordi en  fuld styrmand var blevet ond i sulet på hende, og havde også engang slået et hul i bunden af et skib  da han tabte grabben.

Han fik selv lov til at reparere.

Det er en film der er virkelig være at se , hvis man er interesseret i disse kraner.

Vh Per

Jeg har nu adskillige gange været ombord i en kulkran, der har losset skibe. De har aldrig "kastet" rundt med grabben. Til gengæld har der været en bobcat i lasten til at hente kul ud fra hjørnerne i lastrummet, når man skulle have det sidste ud fra skibet. Tidligere har man vel klaret sig med havnearbejdere bevæbnet med skovle.

Gert

Hej Gert

Jeg betvivler ikke, at du aldrig har oplevet kast med grabben - især når der har været en bobcat involveret.

Jeg referer bare fra den film jeg nævnte.  Desværre husker jeg ikke hvad den hedder og jeg tror desværre også, at jeg har mistet filmklippet pga HD nedbrud.

Filmen har været vist på DR og er fra 1970'erne

Ukontrolleret kast kan man næppe kalde det, når det praktiseres hver gang man losser. Øvelse gør mester.

Der blev kastet med grabben for at komme længere ud end kranen egentligt kunne nå - både ved fyldning og tømning af grabben

Jeg kan ikke afvise, at der har været nogle havnearbejdere indvolveret i at skovle smulerne sammen, Bag spanter og i hørner kunne grabben naturligvis ikke få det hele med.

Men det er sikkert og vidst at de øvede kranførere kunne deres kram.

De var svjh også på akkord, så det ku betale sig at være effektiv. Kaptajnen brokker sig heller ikke  over at få losset hurtigt.

Vh Per

Hej Per

Jeg skal da ikke kunne afvise at det har forekommet. Min "farfars kran" kunne da et godt stykke ud over kajkanten og den stod på en bro, der kunne køre sidelæns, så den må have haft rigelig rækkevidde.

Senere har jeg været på kraner på kraftværker og cementfabrikken adskillige gange for at lave radio alt imens de har losset kul fra skibe - der har  jeg ikke oplevet noget svingeri med grabben.

Men lad nu den disktion stoppe. Humlen er, at grabben ikke må dreje, for så tvistes wirerne og så kan man ikke styre åbne/lukkefunktionen.

Gert

Hej Gert

ja Køge kranerne var langt mere mobile end vejlekranerne.

Og helt klart  Ja der skal være st styretov så grabben ikke roterer.

Per

Da jeg sejlede, blev vi losset mange gange af kraner af same type som Mariager kranen, aldrig har jeg set styrevier på nogen af dem, og aldrig har jeg set kranføren kaste rundt med graben, kunne kranen ikke nå forhalede man skibet.

Mvh Kurt

Hej

allerførst til Reiner; den kran er så smuk!

Af de 2 hovedkabler der går direkte ned i grabben, bruges det ene til at hejse grabben.

Det andet bruges til at lukke grab, ved at der ikke bliver hevet i førstnævnte, men kun i nummer 2.

Det lille kabel bruges til at styre grabben ud i hjørnerne af lastrummet på skibe eller jernbanevogne.

Når kranføreren var færdig med at hente kul eller lignende ude i krogene af lasten eller jernbanevognen, skulle havnearbejdere skovle det sidste sammen og smide op i grabben.

Kranføreren brugte også den lille wire til at styre grabben, når man skulle aflever i en "Tragt" på en silo (se foto).

Bobcatten hjalp først mange, mange år senere, men det er en anden historie...

Venligst

pediHg

NB! Jeg har set utallige grabbe gå i lastrummene på havnen i Helsingør ved Wright & Svendsens, samt Kaas & Sørensens Kulhandler.

Jeg er godt nok en gammel dreng, men foto er fra før min tid...

Så er kranen endelig færdig

Lidt kul som symbol på hvad den arbejde med. Oprindelig var der to spor under kranen, men jeg nøjes med en for at vise hvordan banen kørte under kranen. Lidt havnestemning kom også med. Så skal der bare arbejdes mere med tekst dertil.

Hilsen, Reiner

Den er bare blevet flot. Respekt til dig Reiner

Tak for det Skott.

Jeg har leget lidt med 3D billeder og havnekranen blev lige prøvekluden.

Her et link til siden.: www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/Bro%20Mariager%20havnekra...

Hilsen

Reiner

Har du en sporplan evt. billeder over Mariager fra dengang hvor der dagligt var trafik på stationen og havnen?

Var ikke klar over der var spor under kranen.

Kan anbefale bogen "Med Mariane fra fjord til Hede", der er fine billeder af sporene under kranen på side 139, 143 og 146, samt sporplaner fra 1952 og 1960, på side 144, hvor kranen er tegnet på.

Hej Ivan

Oprindelig var der to spor men mit modul skal bare være et tidsløs model, som skal ligne den nuværende kran.

Kulbunken og det ene spor er bare for at vise hvad den oprindelig blev brugt til.

Og Bent har helt ret i at henvise til denne fine bog om Mariager og kranen. Tak for det.

Med venlig hilsen

Reiner