Herregård

Hvor mange kvardratmeter er der til rådighed? Herregårde er store, også de mindre af slagsen. Jeg tror at du i første omgang skal undersøge nogle forbilleder, evt vhja. gode luftfotos, hvor du kan måle grundplanen op førend du forsøøger dig med fremskaffelse af tegninger. Selv Frilandsmuseets gård fra Fjellerup er en meget stor sag i H0. 

En Herregård! - Det lyder som lidt af et projekt.
En lille herregård som f.eks Knabstrup Hovedgård vil fylde omkring 2,2 m X 1,8 m, dette kun for bygningerne. Til en herregård hører også en park, så kommer pladskravet hurtigt op over 3 m x 2 m.
Når det drejer sig om modelbygning har man selvfølgelig lov til at tolke og bygge som man vil, men hvis man skal have en chance for at få det til, at se nogenlunde korrekt ud, skal der også være nogle marker. Bagrunden kan gøre meget, omvendt hvis man har pladsen, syntes jeg også man skal forsøge.
Men det er måske en trelænget gård du søger? Afhængigt af epoke, har man frit spil. Hvis man vil bygge selv, kunne man kikke lidt på Heljans 3-længede bondegård. Den skal selvfølgelig justeres til H0.
Mange jyske gårde er bygget i rød teglsten med bliktag på længerne og tegl på stuehuset. På Fyn var der meget bindingsværk, medens den foretrukne sten på sjælland var gul.

Auhagen har flere gårde, som let kan fordanskes.

11439

11390

Hvis man ønsker en større gård, kan man f.eks købe to 11390, og så placere det ene stuehus andetsteds.

Hej Corfitz

Synes du burde gå en tur på biblioteket og bede om hjælp til at finde afsnittet med bøger om:

Danske herregårde
Danske herregårde og slotte
Danmarks herregårde

med mange flere. Nogle af dem indeholder udover billeder også tegninger.

Tillad mig at nævne / vise dette forslag:

Frit efter Herregården "Petersgaard", v/ Langebæk (Kalvehave).

Ejeren af denne herregård, frk. Ida Marie Suhr, var også ejer af det nærliggende Langebæk Savværk.  Ved Kalvehavebanens anlæg, blev frk. Ida Marie Suhr kraftigt medvirkende til banens meget nordlige forløb, idet hun havde stor interesse i, at banen ikke kom for tæt på hendes gård. Derfor er det lidt af en tilsnigelse, at banen her løber næsten lige forbi herregården.

Hovedbygningen er fremstillet af karton og pålimet passende, fotokopierede papirstykker / -strimler svarende nogenlunde til udseendet af den rigtige Herregård.   Taget er mit "sædvanlige" produkt (pizza-kartonæsker der er "afhudet" på den ene side - gøres våd på den ene side, og 3-4 minutter efter, kan det våde yderpapir trækkes forsigtigt af.  Ridses med 4 mm høje tagsten).  Farven: Svenskrød træbeskyttelse og/eller billige "kunstner-oliefarver" (tynd opløsning - kan evt. males 2-3 gange), der blandes til en nuance, som jeg selv kan lide (ikke noget med ral-kulører - ikke to tage er ens).  Skorstenene er raketpinde -direkte til de tynde skorstene, sammenlimede til de "dobbelte" med to aftræksrør.

En har været så venlig at klikke på "Kan lide" ! ! !     Tak mor.    

Erik V. Pedersen.

http://evp.dk/index.php?page=kalvehavebanen-i-model  (ca. halvt nede på siden.)

Se evt. den virkelige Petersgaard:   http://evp.dk/index.php?page=februar-2014  --  lidt nede på siden under "Dagens fotos"  --   d.  23 februar 2014.

Det synes også, at Du har en svigermoder ....................

Så husk en tak til hende også.

Nå, --tak, --nu er der 6, der har "liked".   Så må snart hele familien have opdaget indlægget.   

Erik V. Pedersen,

http://evp.dk/index.php?page=november-2014

Ja, Du er en xxxxxxxsen, så der må være flere derude, som kan finde den like knap .....

Nu har jeg læst / set på beretningen om Kalvehavebanen, og jeg må sige - når jeg kigger og sammenligner med det, vi er i gang med - så burde vi nok have forstået, at man kan man komme langt med lidt mere simpel og roligt i stedet for tanker om mange lange stammer, der en gang måske kommer til at drøne rundt.

Bravo !

På Bangsbo Museum og Arkiv kan man købe et klippeark i skala 1:100, så man kan bygge en ganske nydelig papmodel af den trelængede hovedbygning.

Klippearket er lavet på baggrund af opmålingerne af hovedbygningen i forbindelse med restaureringsarbejderne, så den skulle være rimeligt nøjagtig (bortset fra, at hovedbygningen ved den seneste restaurering for nogle år siden er ført tilbage til dens udseende i 1920'erne, hvor gavltrekanterne ikke var bræddebeklædte).

Er man lidt kreativ, så kunne et klippeark som dette måske være et godt udgangspunkt for noget hjemmebyg, hvor du selv bygger et mere holdbart indre "skelet" til papmodellen, f.eks. lavet af noget maskinpap - og laver egentlige vinduer, f.eks. ved hjælp af farveprint (laser) på overheadfilm - og måske laver et nyt tag med struktur/præg f.eks. af de flotte Auhagen tegltagsplader.

På Frilandsmuseet kan (kunne ?) også købes klippeark, f.eks. af den trelængede gård fra True, som også matcher H0-skalaen rigtig godt.

Det kunne også være et godt udgangspunkt for noget "hjemmesløjd".

Andre museer har muligvis også tilsvarende klippeark, der for den fingernemme kunne blive til pæne huse til modeljernbaneanlægget.

V

V

Hej.

Efter indlægget om herregården Petersgaard, har jeg modtaget en fotrspørgsel omkring byggearbejdet (er besvaret direkte).   Da svaret måske kunne have interesse for andre læsere, gentages det her:

"Tak for mail.

Nej, --Du kan ikke bruge pizza-kartoner til/som mursten.   Pizza-kartonen kan kun anvendes til tagsten.    Hold et pizzakarton-låg ind under vandhanen (ikke alt for kraftig stråle) og gør overfladen våd på den ene side  (kun den ene side, og der må ikke være "fedtpletter" på den).  Når hele fladen er blevet våd -i løbet af 4-5 sekunder)- ventes ca. 2-5 minutter, hvorefter det yderste lag dækpapir forsigtigt kan trækkes af.

Skulle det volde problemer, må man prøve sig frem med lidt længere eller -måske- kortere tid under vandhanen / måske en gang til, --alt efter kartonens beskaffenhed.

Når den ene sides papir er trukket af, lægges kartonen i let pres for at tørre.   Så tungt pres, at kartonen ligger fladt/plant, men ikke trykker bølgerne ned.   

Når kartonstykket er helt tørt, markeres der på en bølge i hver side med afmærkninger,  f. eks. med 4 mm mellem hvert mærke, og med en "halvsløv" hobbykniv overskæres bølgerne vinkelret på tværs.   Den "halvsløve" hobbykniv overskærer bølgerne, men trykker dem samtidig en smule sidelæns i skæreretningen, og bryder indtrykket af bølgepap.  Dette sidste giver -efter min mening- et passende indtryk af tagsten.

Sluttelig farves med tynd svenskrød træbeskyttelse eller olie-/terpentin-baserede "kunstnerfarver" (kan købes i større supermarkeder/hobbyforretninger/farvehandlere).  "Kunstnerfarverne" fortyndes også passende (terpentin) og "males på".  Farven må man selv bedømme, lys (nyt tag), mørk (gammelt tag), let grønligt skær (med algeangreb) o.s.v.      HUSK.   Farven kan først bedømmes, når taget er helt tørt (terpentinen fordampet).   Er farven ikke tilstrækkelig, får det bare en "tur" til.  

For meget farve første gang, kan ødelægge hele arbejdet "i et hug".

-----------------------------------

Kartonen kan ikke anvendes som mursten.  Her må Du ud og købe plastplader  ØV .

Til gengæld skal jeg snarest afprøve gamle jordbærbakker (indersiden) som grundlag for en mur opbygget af kampesten ( sprøjtehuse og andre gamle småhuse til hedeområder m.v.).

Hilsen,

Erik V.

http://evp.dk/index.php?page=juli-2014    (se under d. 16. juli - sprøjtehuset på Omø sv. for Skælskør) "

Jeg skal lige tilføje, at jeg har set, at det oprindelige ønske egentlig går på en tre-længet herregård.  Når man ser min Petersgård-model består den kun af een længe, men det skal bemærkes, at den virkelige Petersgård i det mindste er to-længet, og da det kun er model/illusion, kan man evt. selv tilføje en tredie længe.

Erik V. Pedersen.

www.evp.dk

Apropos ovenstående.

En anden henvendelse gik på, om jeg kunne vise nærmere detailler omkring fremstillingen af disse pizza-tage:    Jeg skal forsøge.

Pizza-kartonen er blevet skilt ad i våd tilstand og er tørret under let pres.   På de to første fotos ses hhv. lidt af den anvendte pizza-karton (den side, der beholdt omslagspapiret), mens den anden side viser "bølgesiden".

NEJ, nej og atter NEJ - det er da komplet håbløst, dette her.    Jeg giver mig til at brodere stramaj i stedet for.

Hilsen,

Erik V.

www.evp.dk

Hva' med korssting ..........

Og så er der puder til ungene & børnebørn til næste Jul !!

For leger de med modeltog ........

Og hvis det tager for lang tid - som det modeltog - så hen i nærmeste genbrugsforretning.

Hej

Jeg har set flere anvende Heljans gamle kro som hovedbygning. Den kan males hvid og navnet "Den gamle kro" slibes væk. Jeg har bygget Auhagens bondegård, som passer fint ind i dansk anlæg, hvor både Auhage og Heljans kro er gule. Kan evt. suppleres med Heljans lille bondehus som skovløber hus bagved. Plantes der der nogle større træer omkring, ser det godt ud. Baggundsbilled kunne være marker, hvortil der fører en lille grusvej til, befærdet med en traktor eller mejetærsker, afhængig af årstiden.

Mvh. Henrik

Hej

Jeg har set flere anvende Heljans gamle kro som hovedbygning. Den kan males hvid og navnet "Den gamle kro" slibes væk. Jeg har bygget Auhagens bondegård, som passer fint ind i dansk anlæg, hvor både Auhage og Heljans kro er gule. Kan evt. suppleres med Heljans lille bondehus som skovløber hus bagved. Plantes der der nogle større træer omkring, ser det godt ud. Baggundsbillede kunne være marker, hvortil der fører en lille grusvej til, befærdet med en traktor eller mejetærsker, afhængig af årstiden.

Mvh. Henrik

Ja, -ja, -grin I bare.  Jeg kan da se, at jeg ikke er den eneste, der har svært ved det, når samme indlæg kommer på to gange med et kvarters mellemrum ! ! ! 

Erik V.

www.evp.dk

Hej.

Efter mit mislykkede forsøg på foto-indlæggelse forleden, har jeg nu optaget det oprindeligt tiltænkte indlæg på min egen hj.side under adressen:  

http://evp.dk/index.php?page=diverse-2  hvis der skulle være interesse for sagen.   

Her vil jeg så følge op med modelbyggeriet efterhånden som arbejdet skrider frem.

Der vil blive bygget af appelsinkasse-krydsfinér (det er netop tid for anskaffelse af sådanne kasser i denne søde juletid), nævnte jordbær- eller æggebakker, lidt "blok-bagsidekarton" samt  lidt "hvid lim"  (trælim).

Hilsen,

Erik V. Pedersen

www.evp.dk

Pizza-tage er flotte, vellignende m.m. (m.m = flere rosende ord). Men hvorfor ikke spise en tigerroulade istedet, her er der ikke et ekstra lag papir der skal fjernes. se.link. Skrol ned til tegl.

I stedet for pizza-bakkel og roladepap, kan man købe bølgepap i bl.a. Panduro. Det fås med forskellige afstande mellem rillerne, så der er mulgheder både til H0 og 0.

Når taget er lagt, er det en god ide at sprae det med klar lak, så maling på taget ikke opløser limen.

Mursten kan printes på en farveprinter eller på farvet papir.

God modelbanejul til jer alle

Merete

En anden henvendelse gik på, om jeg kunne vise nærmere detailler omkring fremstillingen af disse pizza-tage:    Jeg skal forsøge.

Pizza-kartonen er blevet skilt ad i våd tilstand og er tørret under let pres.   På de to første fotos ses hhv. lidt af den anvendte pizza-karton (den side, der beholdt omslagspapiret), mens den anden side viser "bølgesiden".

Flemming Ormstrup  svarede hertil:   "Pizza-tage er flotte, vellignende m.m. (m.m = flere rosende ord). Men hvorfor ikke spise en tigerroulade istedet, her er der ikke et ekstra lag papir der skal fjernes. se.link. Skrol ned til tegl."

-----------------------

Først skulle jeg måske nævne (de ældste forum-læsere ved det måske allerede), at da jeg i sin tid blev bedt om at skrive modelbyggeartikler til SIGNALPOSTEN (ca. 1965), var det med den forudsætning, at jeg kun måtte benytte materialer, som alle bladets læsere meget nemt kunne få fat i.   Ikke noget med produkter, der skulle anskaffes via specialforretninger / hobbyforretninger / postordre (var dårligt "opfundet" dengang).   Det skulle være således, at selv "vor mand i Nørre Nissum" kunne anskaffe materialerne indenfor bygrænsen.   Ikke et ondt ord om Nr. Nissum -- men det var beskeden jeg fik.   Derfor blev det appelsinkasse-krydsfinér, konservesdåseblik, kuglepennepatroner, raketpinde, søm og clips, krydstråd, bagsidekarton m. videre, der blev anvendt (købte hjul, puffer og el-motorer måtte jeg anvende).  Siden "gik der sport i det"   

----------

Jeg mener at have mindst to svar på hvorfor, jeg ikke (længere) benytter roulade-bølgepap  (måske husker Du, at jeg i min "SIGNALPOST"-tid benyttede dette materiale i mine første artikler derom.    Det var, og er sikkert stadig, et udmærket materiale, og der skal ganske rigtig ikke trækkes et lag papir af.    Til gengæld et dette papir/karton hvidt i sin "grundfarve" og ofte mindre sugende end pizza-karton.   Roulade-kartonens hvide bund finder jeg sværere at give en endelig/dækkende slut-farve.  Der skal mere farve til at dække det hvide.  Pizza-kartonen (der også er også nem at få fat i) har "næsten" farven i sig selv, og skal -efter min mening- kun "tones" i en rødbrun nuance.  Her føler jeg så, at jeg også ofte opnår en -farvemæssig- lidt mere uensartet  tagflade, hvorimod jeg mener, at den bliver mere ensartet med overmaling.

Hvis problemet er fjernelse af det ene lag dækpapir, kan jeg oplyse, at "pizzakarton-bølgepap- kan købes flere steder til emballeringsformål (eller man får selv noget pakket ind i det), så derfor behøver man ikke altid at have besvær med papiraftræk. 

-----------

Om det ene eller det andet materiale så er det bedste, må jo komme an på en prøve    

Erik V.

www.evp.dk

I den tid der gik fra Fl. Ormstrups indlæg og mit ovenstående (mens jeg så TV og skrev indlægget) nåede Merete N-P at svare.   

Merete nærvner netop -som jeg også gør det-  at det aktuelle emballerings bølgepap kan købes og fås i flere "bølgelængder".  Så langt er vi helt enige, men . . . 

. . . At spraye taget med klar lak, er jeg ganske uenig i  ---  OK, "taler" vi om klar, men mat lak, går det sikkert, men . . .    Hvorfor ???  Man "maler" ikke taget med maling på vandbase" - man benytter en tynd rødbrun/svenskrød farve/træbeskyttelse på terpentinbasis (HUSK udluftning, hvis det er det, der er problemet).   TYND, --og har taget ikke fået nok, får det en gang til.

Det er det herlige ved modelbygning - der er ikke to ens meninger- og når det samlede resultat stilles op, har alle tage hver sin farve ----- nøjagtigt som i virkeligheden 

Hilsen,

Erik V.

http://evp.dk/index.php?page=december-2014

Hej igen

Enig! Erik. Godt at man kan have forskellige meninger, forskellige måder at lave tingene påog forskellige valg af materialer.

Jeg taler om mat klar lak. Jeg limer med hvid lim, der er vandbaseret . Bølgepappet til tagene maler jeg våt i våt med temperafarver (dem vi brugte i skolen for mange år siden). Der males flere gange, hvilket giver lidt mere spil i farven på taget, inden det går lov at tørre. For at tagene ikke skal få pletter, hvis de senere bliver fugtige, bliver de sprayet med klar mat lak inden de limes på bygningen.

Jeg har en enkelt gang oplevet at limen, der holder bølgerne på bølgepappet blev opløst ås de 2 lag gik fra hinanden. Hvilken emballage jeg havde det fra husker jeg ikke, men jeg er blevet lidt mere kræsen, når jeg vælger materialer.

Det papir jeg har printet mursten på får også en gang lak før det limes på murene. Så "løber farven ikke ud hvis der kommer lidt lim på muren.

Hej  Merete.

Ja, --det er jo det herlige ved modelbygningen - den kan udføres på mange måder.  Hvilken måde/metode, der er den bedste, må den enkelte selv afgøre.   Personlig er jeg nok til -sålænge vi taler træ, karton eller papir (sugende materialer)-, at benytte ret tynde (tyndtflydende) farver, for at bevare så meget af materialets struktur synligt som muligt.  Byggematerialet er som regel valgt netop fordi det havde en passende struktur, og så undgår jeg helst at dække denne struktur under et for tykt lag maling.  

Tynd -næsten bare "bejdse"- der trænger ind, holder jeg af.  Har det ikke fået nok, får det en tur til.

Den går naturligvis ikke til plast og metal  ! ! !

Murstenspapir.   "Verdenshistorien" har frembragt så utrolig mange varianter - gode som dårlige.   "Gamle" modelbyggere har vel næsten altid noget i "rodekassen", ellers må man ud på markedet.    Noget af det -synes jeg- bedste / flotteste jeg har set, blev for år tilbage hjemmefremstillet af Skanderborg Modeljernbaneklub.  Deres hjemmefremstillede A4-ark virkede utrolig naturlige, ikke så knivskarpe i overgangen mellem sten og fuger og med nogle dejlige pastelagtige farver.  Lyse og mørke sten mellem hinanden. Lige efter bogen.

Som vanligt, får jeg intet ud af, at lægge billeder ind her,  men se dem evt. på min "side":   http://evp.dk/index.php?page=langelandsbanen-i-model-2

Erik V. Pedersen.

www.evp.dk

Hej Erik

Et spørgsmål til gårdsplads og perron - hvad bruger du til illustration af grus ? jeg kan se på din station Kædeby, at det er en flot og lys grus perron.

Jeg har gennem mange år forsøgt med mange muligheder, men sjældent med tilfredsstillende resultat. Det bliver ofte for mørkt når limen trænger igennem.

Til træer og buske har jeg anvendt spraylim og derefter drysset forskellige farver "løv" over. Det ser meget realistisk ud. Løvfarven afhænger af årstiden, der skal vises.

Mvh. Henrik

Farven på gruset / sand bestemmes tit af den farve underlaget har.

Så med maling bestemmer Du meget selv .....

Desuden kan Du finde mange forskellige farver sand i naturen, men husk langt fra havet for at undgå salten

Da' Erik.

Har du prøvet at læse vejledningen?

Åbenbart ikke tilstrækkeligt -eller ???   Det må vise sig næste gang.

Erik V.

www.evp.dk

Hej.

Der er såmænd ikke meget besvær med gruset.  Almindeligt bakkegrus, siet/sigtet gennem en fintmasket køkkensigte.  Farven er helt tilfældig afhængig af, hvorfra jeg har gruset (jeg købte 5-10 m3, da jeg skulle lægge fliser omkring huset.  I værste fald må jeg lette en flise og erstatte med det jeg nu har tilrådighed.   Farven vil være tilfældig.

Glem ikke, at også fotografiet kan vise en forkert farve / for lys farve.

Farven på underlaget, kan jeg ikke rigtig se, kan have indflydelse, --der ligger mindst 1-2 mm sand/grus over - underlaget kan ikke ses igennem.

Hilsen - glædelig jul.

Erik V.

www.evp.dk