en tanke eller to - afledt af noget andet

Tingene hænger naturligvis sammen. Debatten er også jævnligt oppe at vende herinde, hvor nogen foretrækker at købe modeltog så billigt som overhovedet muligt (hvilket der naturligvis ikke er noget som helst forkert i). Men resultatet er ofte at man får hvad man betaler for mht. servicen, viser det sig gang på gang, hvilket man kan se i diverse debatter herinde. 

Mht. jernbanebøger kan man ved at være medlen af bane bog-klubben, få bøgerne ret billigt også, og så får man i øvrigt altid tilbudt de nye bøger først; www.jernbaneklub.dk/jernbog/banebogklubben/

Og som Henning siger det, ved at købe bøgerne hos sin forhandler, så støtter man samtidig også den. Flere af forhandlerne ligger altid inde med de nyeste jernbanebøger. En forretning som Kystbanen har ligefrem specialiseret sig i jernbanebøger også, da der er en hel afdeling udelukkende med alskens bøger, også brugte og forlængst udgåede titler. En del af mine bøger er købt derude, også diverse nye titler.

Og nej, jeg får heller ikke reklamepenge for at nævne dette     

Mvh

Claus 

hvor nogen foretrækker at købe modeltog så billigt som overhovedet muligt ........tjjaaaaa. Måske lidt mere nuanceret end som så. Jeg går som udgangspunkt ikke efte "så billigt.....", men, det startede vel med ROCO N-maskinen og MA'erne", når man gang på gang kan se de modeller man har købt til fuld pris, blive faldbudt til nærmest foræringspriser, så begynder jeg at holde igen. På et tidspunkt blev det så nærmest garanteret, at fordi man nu var begyndt at lave små serier, så ville det ikke ske mere. Og hvad sker der, ja I har vel oplevet det allesammen. Derfor må jeg erkende, at jeg er begyndt at købe enkelt eller to (af vogne), også vente og supplere op. Kedelig adfærd, ja det indrømmer jeg, men det var ikke mig der begyndte. Skal jeg købe flere til normal pris, må producenter/forhandlere undføre prisgaranti.

Det var nu ikke så meget dette jeg tænkte på. Det er mere det her med at man vælger at handle hos bestemt(e) forhandler(e), der har som et parameter at være meget billig. Og når man så står i situationen med service på tingene, så er det så som så med det.

Det kan man nemt finde frem til, ved at søge lidt herinde.

Mvh

Claus

Hej .

God moral har jo tidligere været at man støtter op om den lokale / nærmeste forhandler. Men som tiderne skifter kører man jo gerne lidt længere, især hvis prisen og ikke mindst kemien passer bedre et andet sted.

Jeg har det bedst med at man kan henvende sig direkte i forretningen hvis der skulle vise sig at være reklamationer. I så tilfælde har man sælgeren over for sig / kender personen rimelig godt og kan se vedkommende direkte i øjnene medens man fremfører sin reklamation.

Jo, jeg har da også købt via nettet men kun når de hvor jeg normalt handler ikke har kunnet skaffe varen. Jeg er godt klar over at der er nogle lidelsesfælder der har lang til en fysisk værende forretning men jeg kan også læse imellem linierne at der er nogen der synes at det er dejlig nemt at side der hjemme og bestille og ikke umiddelbart tænker over at der er et forsendelsesgebyr der skal lægges oven i prisen.

Wow. Det var da godtnok den fuldstaendigt omvendte verden! Skal det forstaas saadan at du opfatter modeltog (eller ihvertfald danske modeller) som investeringsobjekter¿?

Eller mener du at vi skal lave om paa een af verdens absolut mest uomgaengelige naturlove, nemlig; "Udbud og efterspoergsel"¿?

Mit raad; Brug ikke flere penge paa legetoej end du har raad til. Hvis du vil passe paa dine penge, saa invester dem i bank-aktier. Naa-nej, maaske ikke lige dét...

Den tendens har jeg også bemærket. Her den anden så jeg hos den lokale brugtbogs-forhandler et eksemplar af den jubilæumsbog om Lollandsbanen som blev udgivet ved dennes 125 års jubilæum i 1999. Hos denne forhandler forlangte man 500 kr., fordi at "bøger om jernbaner trykkes i små oplag og er sjældent til at skaffe brugt". Da jeg kom hjem tjekkede jeg lige prisen for et nyt eksemplar på nettet, her kostede den 250 kr. fra forlaget, hertil kom der så forsendelse. Så er der ikke så stor tvivl om hvor der skal handles, dels på grund af prisen, dels på grund af at jeg gerne vil støtte forlaget.

Jeg synes i øvrigt at det er synd og skam at man har valgt at afslutte serien "Jernbanehistorisk Årbog", da den dels var særdeles velskrevet, dels findes der emner fra nyere tid (efter 1980 - 1990, som er de årstal der kommer tættest på nutiden i deres artikler) som er værd at skrive. Af selv samme årsag har jeg selv overvejet at skrive nogle bøger i samme stil, omend der går nogle år; hvis alt går efter planen skal jeg til sommer til at starte på universitet og her læse historie. Når jeg så skal vælge min specialisering, så bliver det helt klar jernbanehistorie, hvis det felt ellers findes som speciale.

Antikvarboghandlerne/brugt bogsforhandlerne tror ofte at alt der har med jernbaner at gøre, er en guldgrube og sætter priserne efter det. Man ser det også meget tydeligt på internetauktionerne. Så hvis man har for mange penge og vil af med dem igen, så var dette da en mulighed, men ikke for de fleste af os. Det kan altid svare sig at kigge på nettet, eller hos pågældende forlag. Eller hos en modeltogsforhandler, der også handler med brugte jernbanebøger.

Mht. de jernbanehistoriske årbøger, så tror jeg ikke at det er pga. mangel på emner at de stopper. Har mere indtryk af at forfatterne hellere vil bruge tiden til anden jernbanehistorisk forskning mm. At være jernbanebogsforfatter i Danmark, er bestemt ingen guldgrube, og noget de færreste kan leve af. Jeg kan sagtens forestille mig at skriverierne kræver en hel del frivillig tid ved siden af familieliv mm., og når Danmark i forvejen er et begrænset marked, så må man prioritere indsatsen.

Bøgerne i serien er nemlig rigtig gode og har selv nu fået fat på dem alle sammen. En del af dem er faktisk købt hos Kystbanen, der har et vist udbud af de ældre bøger. Og det har Jernbanemuseets butik i Odense i øvrigt også.  

Mvh

Claus

Med hensyn til hvorfor de vælger at afslutte serien, så skriver de i bl.a. DJKs bogbutik på nettet (www.jernbaneklub.dk/jernbog) at det skyldes at " ideen - at jernbanehistoriske forfattere kigger 25, 50, 75, 100, 125 og 150 år tilbage på væsentlige begivenheder på de danske jernbaner - bider efter 25 år sig selv i halen.". Det kan der jo forsåvidt sagtens være noget om, men ligt talt så findes der "væsentlige begivenheder på de danske jernbaner" for de sidste 25 - 50 år, f.eks. er det rundt regnet 25 år siden at de første IC3 blev leveret til prøvedrift. Indrømmet, der har været skrevet om f.eks. IC3 andre steder (bl.a. "Fra Lyntog til InterCity"), men det har undertiden været noget overfladisk.

At det næppe er nogen guldgrube at skrive jernbanebøger, er jeg ikke tvivl om. Men omvendt er det vel generelt ikke nogen guldgruber at være forfatter af faglitteratur, hvad enten det så drejer sig om jernbanehistorie, lærebøger om tekniske emner, eller andet: eller for den sags skyld for andre slags litteratur i det hele taget,

At det kræver et stort tidsforbrug at skrive historiebøger (uanset om de handler om jernbane relaterede emner eller andet) er jeg absolut ikke i tvivl om; for at kunne skrive en troværdig bog skal man bruge troværdige kilder, og at finde disse hos diverse arkiver, museer, biblioteker og andre steder, kræver en pokkers masse tid. Og når man så herefter skal finde essensen af materialet og de dele man kan bruge, ja så kan jeg sagtens forestille mig at bare en artikel i f.eks. Jernbanehistorisk Årbog, har taget omkring et års tid hvis ikke længere at skrive.  Men man kan vel, ligesom andre forfattere og kunstnere, søge om legater og stipendier og anvende hovedparten af sin tid på et forfatterskab.

I øvrigt vil jeg på nuværende ikke beslutte mig for hvorvidt jeg vil forsøge at gøre et forfatterskab til en fuldtidsbeskæftigelse, eller blot som en periodisk eller fritidsmæssig beskæftigelse. Dels fordi at der går omkring 5 år før jeg vil have afsluttet mine studier, og derfor ikke ved hvilken måde jeg vil bruge min uddannelse på (en univeritets-uddannelse åbner jo mange døre, undervisning på f.eks.  gymnasier, arbejde på arkiv eller museum osv.). Dels fordi at det er svært at spå om hvor hård konkurrence på feltet der vil være til den tid, jovist, det er næppe flere hundrede personer der vælger et sådant speciale, men der findes jo på nuværende et antal personer som skriver om emnet, i vidt forskellige aldersgrupper.

Jeg ville ikke satse på at blive jernbanebogsforfatter på fuld tid, men sørge for at have en hovedbeskæftigelse ved siden af 

Mvh

Claus