Picture

theWSU

Herning

Indlæg: 25

PB

Märklin - ac/dc digital - hjælp en forvirret nybegynder.

Hej alle sammen.

Jeg er lidt ny i dette her fag, så har et par spørgsmål.

For at gøre det til en kort histoie, så købte jeg for et par år siden et Märklin begynder sæt med ICE tog og mobil station 2.

Dengang jeg var barn, havde vi også Märklin tog.  Dem har jeg så fået, og vil til at bygge dem om til digital drift.

Jeg har allerede smidt en del spørgsmål afsted til Peter - Digitaltog, som han har været så venlig at svare på.

Men for ikke at spamme ham, spørger jeg nu lidt herinde.

Jeg er i tvivl om det ac/dc.   For synes at Märklin altid er ac.   Nu har jeg så læst en ombygninsvejledning på Märklin 3000 - BR89, og der laves det så om til dc.

Ved at google en del mere, kan jeg se på denne side: http://www.kvv73.dk/skala.htm , som skriver dette:  "Når der skal købes/monteres en digital dekoder, skal du vælge dels motortype, altså den type motor lokomotivet er monteret med og digital system. Bemærk, at et lokomotiv til analog AC sagtens kan have en DC-motor, det gælder således alle lokomotiver fra Mehano, men også de nyeste Märklin lokomotiver kan være produceret med en DC-motor."

Så må jeg indrømme at jeg er lidt forvirret.

Hvad skal jeg bygge mine tog om til..?   Jeg har kun Märklin skinner - både C og M.

Er der noget jeg overser i denne sammenhæng?

Desuden synes jeg at se i flere vejledninger, at der ombygges med hamo magnet, og der står "For at øge antallet af mulige dekodere og samtidig gøre modellens kørsel lettere og mindre støjende, har jeg valgt også at ombygge motoren til jævnstrøm med en permanent magnet, en såkaldt ”HAMO magnet” samt montere et stik efter NEM normen."

Umiddelbart er en hano magnet 3-polet motor? 

Andre steder kan jeg læse at en 5 polet motor giver bedst kørsel.

Jeg har desuden kik på et tog som kommer til salg her marts engang.

Der kan jeg vælge om det skal være ac eller dc. Toget er digitalt og med lyd, lys osv... og man kan vælge imellem de 2 motorformer.

Nu er jeg lidt i tvivl om hvilken slags jeg skal vælge.

Kan nogle afklare mine spørgsmål?

Venlig hilsen

Torben Smile

__________________

   "....det bliver en god dag!"

Like 0 kan lide
Top

Picture

peterw

Ingeniør

Frederiksberg

Moderator

Indlæg: 987

PB

Hej Torben

theWSU skrev:
 
Jeg er i tvivl om det ac/dc.   For synes at Märklin altid er ac.   Nu har jeg så læst en ombygninsvejledning på Märklin 3000 - BR89, og der laves det så om til dc.

I analogdrift er verden delt op i AC og DC på den måde at der løber vekselstrøm i skinnerne hos Märklin / 3-skinne systemet og DC i 2-skinnesystemet. 

I digitaldrift kan man lidt populært sige at der "altid" er vekselstrøm i skinnerne på begge systemer - samt kræves en dekoder pr. lokomotiv. Dekoderen skal så passe til den motor der sidder i / bygges ind i lokomotivet - og således levere enten AC eller DC til denne.

theWSU skrev:

Ved at google en del mere, kan jeg se på denne side: http://www.kvv73.dk/skala.htm , som skriver dette:  "Når der skal købes/monteres en digital dekoder, skal du vælge dels motortype, altså den type motor lokomotivet er monteret med og digital system. Bemærk, at et lokomotiv til analog AC sagtens kan have en DC-motor, det gælder således alle lokomotiver fra Mehano, men også de nyeste Märklin lokomotiver kan være produceret med en DC-motor."

Nemlig. Der er i dag ikke så mange muligheder for at finde dekodere der kan bruges med de gammeldags AC motorer der ligger i f.eks. en gammel Märklin 3000. Ud over Märklin havde Uhlenbrock f.eks. det billige AnDi produkt, men selv Märklin er i dag gået på grund af bedre køreegenskaber gået over til at benytte DC-motorer i lokomotiverne, med dertil hørende dekodere.

Den bedste løsning rent køreegenskabsmæssigt vil du derfor få ved både at skifte AC-motorens indmad ud (bla. ydre elektromagnet -> permanentmagnet, beskrevet som "HAMO" magneter hos Peter på digitaltog.dk) og montere en dekoder.

Hvis det derimod drejer sig om bare at få lidt af det gamle materiel til at køre "for hyggens skyld" (så prisen begrænses) kan du prøve at se om du kan finde en ældre Märklin eller Uhlenbrock dekoder så du fortsat kan benytte den gamle motor der sidder i f.eks. din 3000. Smile

theWSU skrev:

Så må jeg indrømme at jeg er lidt forvirret.

Hvad skal jeg bygge mine tog om til..?   Jeg har kun Märklin skinner - både C og M. 

Er der noget jeg overser i denne sammenhæng?

Det der forvirrer er formentlig "sprogbrugen" AC hhv. DC - det mere vigtige er i dage skeldnen mellem 3-skinne og 2-skinne, hvor du jo har 3-skinne materiel. Smile

theWSU skrev:

Desuden synes jeg at se i flere vejledninger, at der ombygges med hamo magnet, og der står "For at øge antallet af mulige dekodere og samtidig gøre modellens kørsel lettere og mindre støjende, har jeg valgt også at ombygge motoren til jævnstrøm med en permanent magnet, en såkaldt ”HAMO magnet” samt montere et stik efter NEM normen."

Umiddelbart er en hano magnet 3-polet motor? 

Andre steder kan jeg læse at en 5 polet motor giver bedst kørsel.

For at få 5-polet motor skal du også skifte ankeret (den roterende, indre motordel) ud - så en DC-motor / HAMO motor kan sagtens være både 3- og 5-polet. Smile

theWSU skrev:

Jeg har desuden kik på et tog som kommer til salg her marts engang.

Der kan jeg vælge om det skal være ac eller dc. Toget er digitalt og med lyd, lys osv... og man kan vælge imellem de 2 motorformer.

Nu er jeg lidt i tvivl om hvilken slags jeg skal vælge.

Når der på en "bestillingseddel" skal vælges mellem AC og DC hvor begge maskiner er digitale skal du helt sikkert vælge AC... For så er det retteligt bare "3-skinne, Märklin-kompatibelt" der menes... Motordelene i de to maskiner er helt sikkert til gengæld DC - forskellen er reelt bare at der er en slæbesko under maskinen på "AC" modellen så den kan køre på C/M/K skinner med midterkontakter... Smile

Håber det gav lidt klarhed? Smile

God søndag,

Peter

__________________

Dansk epoke IV - af historiske årsager på 3-skinne. DSB suppleret af lidt privatbane. Uhlenbrock Intellibox, RocRail etc.

Like 4 kan lide
Top

Picture

theWSU

Herning

Indlæg: 25

PB

Hej Peter,

Det var super info.

Mange tak for hjælpen.  Shock)

__________________

   "....det bliver en god dag!"

Like 1 kan lide
Top

Picture

Kasper100

Indlæg: 71

PB

Det var dælme et kompetent svar. Det lærte jeg også noget af, selvom jeg ikke havde nogen spørgsmål.

Hilsen

Kasper

Like 1 kan lide
Top

Picture

peterw

Ingeniør

Frederiksberg

Moderator

Indlæg: 987

PB

Hej igen,

Det var så lidt - glad for at kunne hjælpe...  Smile

Jeg kiggede lige: Tams har faktisk en relevant dekoder der kan bruges til vekselstrømmotorer - se her (findes i versioner både med og uden påloddede kabler, mængderabat ved 5 stk etc...)

Mvh,

Peter

__________________

Dansk epoke IV - af historiske årsager på 3-skinne. DSB suppleret af lidt privatbane. Uhlenbrock Intellibox, RocRail etc.

Like 0 kan lide
Top

Picture

pejft

Kurser i modeljernbane hos AOF

Moderator

Indlæg: 2.142

PB  Hjemmeside

peterw skrev:

OK dekoder, men jeg ville ofre de ca. 85 kr. en HAMO magnet koster. En motor ombygget til DC kører bedre, og det giver adgang til et større udvalg af dekodere. Derudover skal der loddes færre forbindelser ved DC end ved AC!

__________________

De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen

http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com

Like 0 kan lide
Top

Picture

peterw

Ingeniør

Frederiksberg

Moderator

Indlæg: 987

PB

Hej Peter,

pejft skrev:

OK dekoder, men jeg ville ofre de ca. 85 kr. en HAMO magnet koster. En motor ombygget til DC kører bedre, og det giver adgang til et større udvalg af dekodere. Derudover skal der loddes færre forbindelser ved DC end ved AC!

OK - koster de ikke mere end som så? - Så har du da helt og aldeles ret i at den Tams sag er spild af tid! Smile (Det er år og dag siden jeg har digitaliseret noget ældre Märklin...)

Mvh,

Peter

__________________

Dansk epoke IV - af historiske årsager på 3-skinne. DSB suppleret af lidt privatbane. Uhlenbrock Intellibox, RocRail etc.

Like 0 kan lide
Top

Picture

gejo

Indlæg: 656

PB

Smag og behag er jo forskellig.

Efter at have ombygget er par MY'er til DC-motor med Märklins ombygningssæt (5 polet rotor), så foretrækker jeg at beholde universalmotoren og bruge Tams eller C80 decoderen. Universalmotoren giver den "bløde" gamle Märklin kørsel med mekanisk udløb. Den ombyggede motor bliver til en dårlig DC-motor med hæmmende magnetfelt, og intet svinghjul. Kørslen bliver som gamle Lima modeller. Pludselig stop ved snavs og strømsvigt. Uanset valget, så bliver gamle Märklin modeller stadig ved med at være "gamle" på godt og ondt, Men som jeg indledte, smag og behag er forskellig.

Hilsen

Gert

Like 0 kan lide
Top

Picture

pejft

Kurser i modeljernbane hos AOF

Moderator

Indlæg: 2.142

PB  Hjemmeside

gejo skrev:

Smag og behag er jo forskellig.

Efter at have ombygget er par MY'er til DC-motor med Märklins ombygningssæt (5 polet rotor), så foretrækker jeg at beholde universalmotoren og bruge Tams eller C80 decoderen. Universalmotoren giver den "bløde" gamle Märklin kørsel med mekanisk udløb. Den ombyggede motor bliver til en dårlig DC-motor med hæmmende magnetfelt, og intet svinghjul. Kørslen bliver som gamle Lima modeller. Pludselig stop ved snavs og strømsvigt. Uanset valget, så bliver gamle Märklin modeller stadig ved med at være "gamle" på godt og ondt, Men som jeg indledte, smag og behag er forskellig.

Hilsen

Gert

Hej Gert,

Ombygningen med HAMO-Magnet bibeholder det originale anker og motorskjold til forskel for din fem-polede ombygning. Du kan altså bebolde din "gamle" Märklin kørsel med HAMO magnet, til gengæld oplever jeg en langt bedre langsomkørsel med fempolet. Et valg er det under alle omstændigheder, også økonomisk.

Jeg har lavet et par økonomiske eksempler på Märklin 3067, MY her: http://digitaltog.dk/Digital/Maerklin_3067/Maerklin_3067_pris_digital.pdf

__________________

De bedste modeljernbanehilsener
Peter Topp Engelsted Jonasen

http://www.digitaltog.dk - http://www.kvv73.dk - http://www.jonasen.eu - www.digital-train.com

Like 0 kan lide
Top

Picture

gejo

Indlæg: 656

PB

Hej Peter

Det gør ikke den store forskel om rotor er fempolet eller trepolet i forhold til DC-motorens selvhæmmende effekt ved strømafbrydelse. På universalmotoren forsvinder magnetfeltet omkring rotoren, når spændingen forsvinder - motoren har herefter et udløb, der kun er afhængigt af modstanden i lejer og tandhjul. DC-motoren beholder magnetfeltet omkring rotoren, også når spændingen forsvinder. Det betyder, da rotoren er viklet på en jernkerne, at rotoren ikke kun stoppes af lejer og tandhjul men og især af det permanente magnetfelt.

Du har ret i, at DC-motoren muliggør en bedre langsom kørsel, men jeg synes, at jeg mister den bløde gamle Märklin kørsel og ikke får nok fordele, der kan opveje dette tab. Det er helt klart et subjektivt valg.

Hilsen Gert

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.