Mandag d. 10/4/2017 - 12:02 Mens jeg venter på PCB og kombonenter til min SPI-DCC hardware er jeg så småt ved at rode med booster kredsløbet.
Her vil jeg gerne have lidt input fra folk der er erfarne med digital drift.
Min booster vil få et signal fra den styrende computer der indikerer om den skal være aktiveret. Derudover kan dette signal afbrydes med en vippekontakt. Så der er altså kun strøm fra boosteren når både den styrende computer og vippekontakten angiver boosteren skal være aktiv, og der ikke er en kortslutning detekteret.
Mit spørgsmål går på hvordan boosteren skal koble ind igen efter den har detekteret en kortslutning og afbrudt.
Jeg har umiddelbart 3 muligheder:
- Manuelt
Boosteren venter på at den deaktiveres fra den styrende computer eller vippekontakten. Når den så aktiveres igen sætter den strøm på (den vil så naturligvis afbryde igen, hvis der stadig er kortslutning). Det vil sige at computeren kan programmeres til automatisk at koble ind igen - selv i denne løsning - men kun ved at afbryde hele anlægget, selv hvis der kun var kortslutning i skyggebanegården. - Automatisk
Boosteren vil forsøge at koble ind igen - for eksempelt én gang i sekundet. - Automatisk med begænsning
Igen vil bosteren forsøge at koble ind igen, men kun et begrænset antal gange. Den vil for eksempel forsøge 3 gange med 1 sekunds mellemrum, derefter kun ved manuel som i løsning 1).
Rent hardware mæssigt er 1) langt den simpleste. Løsning 2) kræver lidt mere, og 3) en hel del mere.
Så hvad oplever man som regel med kortslutning under drift (skala N)?
- Er det typisk et tog der "sætter sig fast" i et sporskifte eller lignende med en konstant kortslutning så man alligevel skal afrette fejlen med toget manualt inden boosteren startes?
Hvis det er denne type kortslutninger jeg skal forvente er der ingen grund til at boosteren starter selv. - Eller er det mere typisk med en kortsutning der er kortvarig - for eksempel et hjul der fanger et sporskifte - men togets moment trækker det langt nok forbi punktet så kortslutningen ikke er der længere.
For denne type kortslutninger er det nok rart nok at det hele bare kører videre - så løsning 2) eller 3).
Det skal lige tilføjes at jeg regner med at bruge foto-sensorer der styrer polariteten i vendesløjfer - der bliver altså ikke kortvarige kortslutninger når togene kører ind i sløjferne.
mvh
Lars M
Er så småt ved at begynde at pille i skala n, epoke III, DB.
0 kan lide
Baungaard
VVS Ingeniør ved COWI
Gadbjerg
Indlæg: 222
Hej Lars
Den typiske kortslutning sker når et tog kører forkert ind i et sporskifte. Hvilket er en kørefejl "man kunne jo bare kigge sig bedre for, og stillet sporskiftet rigtigt".
Det er helt klart en fordel at boosteren selv genindkobler, så man ikke skal finde boosteren hver gang.
Der er også en fordel at boosteren kan give en lyd når den er kortsluttet, så man ved at der er et problem.
Med Venlig hilsen
Peter Baungaard
N-Modulvest
http://www.nmodulvest.dk/
lmoelleb
Doorwerth Netherlands
Indlæg: 90
Tak for det. Selv om de fleste sporskifter kommer under computer kontrol, bliver der et eller to steder man kan dumme sig - så det er nok rigtig at det bliver det der går galt. Jeg kunne selvfølgelig få computeren til at holde øge med hvor togene kører når nu fjolset ikke selv kan - men det er bedst hvis det virker stabilt uden. Boosteren burde nu være let nok at finde - jeg regner med at have en vippekontakt i et betjeningspanel i fronten.
Så jeg vil se lidt mere på løsning 2). Det tager jo nok et par sekunder for en fumlefinger som mig at få rettet fejlen med sporskiftet, så hvis jeg vælger løsning 3) så skal der ret lang forsinkelse på inden den giver op - ellers kan jeg lige så godt holde mig til løsning 1.
Jeg starter med en rød LED når der er kortslutning. Jeg laver det så computeren der styrer det får tilbagemelding om kortslutninger, så kan jeg få den til at starte en sirene og et roter blik, sende en email, eller hvad det nu bliver
mvh
Lars M
Er så småt ved at begynde at pille i skala n, epoke III, DB.